K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-05-2018, 21:33   #61
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.000
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Eksperter vil justere S-forslag om lønbonus

https://www.magisterbladet.dk/news/2...lagomloenbonus

Medarbejderne skal have kontant belønning, når offentlige institutioner klarer sig bedre end budgetteret, siger Socialdemokratiet. Professor er skeptisk og foreslår alternativ.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-07-2018, 10:43   #62
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.000
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommunes ansatte får 100.000 kr. for at fjerne folk fra sygedagpenge

https://www.bt.dk/danmark/kommunes-a...a-sygedagpenge

25 medarbejdere i Ringkøbing Skjern Kommunes sygedagpengeafdeling har fået 100.000 kr. i lønbonus for at nedbringe antallet af borgere på sygedagepenge og spare kommunen 13 mio. kroner.

Når jeg hører, at medarbejdere får penge for at fjerne borgere fra sygedagpenge, synes jeg, det grænser til det umoralske, uetiske og kanten af loven- Kirsten Normann Andersen, SF


BT har tidligere skrevet, at de 25 medarbejdere fik 4.000 kr. hver - altså 100.000 i alt - i belønning. Det tal har Ringkøbing Skjern Dagblad korrigeret til 300.000 kr. eller 12.000 kr. hver i 2016.

phhmw

Vi får hvad vi stemmer på!

Hilsen Peter

27.969

Sidst redigeret af phhmw; 15-07-2018 kl. 10:50.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 16-07-2018, 07:19   #63
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.000
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommunens bonus på 800.000 kroner skal op på ministerplan

https://dbrs.dk/ringkoebing-skjern/K...artikel/294345

Ringkøbing-Skjern: Ringkøbing-Skjern Kommunes udbetaling af en bonus på godt 800.000 kroner til et konsulentfirma for at have skaffet kommunen besparelse på sygedagpengene er havnet på beskæftigelsesministerens bord.

phhmw

Ja,.. og vi snakker og snakker.... hvor vælgerne fortsætter med at stemme, som de plejer, fordi.......... de er enige i, hvad der foregår.

Meningsmålinger juli 2018. https://voxmeter.dk/meningsmalinger/

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-07-2019, 16:03   #64
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.000
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommune til sagsbehandlere: Nedbring antallet af sygemeldte borgere og I får is

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...gere-og-i-faar

Chokeret medarbejder sagde op i Helsingør Kommune på grund af konkurrencen.

For tre uger siden tikkede en mail ind til sagsbehandlerne i Helsingør Kommune. Hvis de kunne nedbringe antallet af sygemeldte borgere inden 4. juli, så ville der vanke en isbar som belønning.

DR Nyheder har også fået aktindsigt i mailen, hvor det fremgår, at sagsbehandlerne skal nedbringe antallet af sygedagpengesager fra 563 til 530 og antallet af JAF-sager fra 204 til 195, hvis de skulle vinde retten til gratis is.

JAF er et jobafklaringsforløb, man kan komme på efter sygedagpenge, hvis man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Og for hver sag, der blev afsluttet, skulle medarbejderne lægge en bold i en spand.

- Hvis vi ved udgangen uge 27 – torsdag den 4/7 kl. 14.00 er kommet ned på 530 sygedagpengesager og 195 JAF, så laver vi isbar til torsdagskagen den 4. juli, står der i mailen, som afsluttes med.

- Jeg skriver løbende rundt om, hvordan vi ligger i forhold til målet. Lad konkurrence begynde. Med sportslige hilsner, lyder det afslutningsvis i mailen, som er sendt af ledelsen.

phhmw

Folketing med Mette Frederiksen nu er tiden inde til at I omgående må gribe ind i dette bizarre vanvid, rettet imod syge medborgere.

Vrede hilsner til Folketinget


32.867

Sidst redigeret af phhmw; 02-07-2019 kl. 17:06.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 15-08-2019, 19:38   #65
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.000
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Jobcenters isbar-skandale kunne alle forstå men: Det sker hele tiden

af Sara Mujinovic, socialrådgiver på jobcenter

https://www.denoffentlige.dk/jobcent...m6B4Y#comments

Intet er løst ved at sige undskyld for en isbar til gengæld for at melde borgere raske. Tværtimod. Jobcentrene styres efter hvor hurtigt de kan gøre borgere raske eller ændre deres ydelser, skriver Sara Mujinovic, der sidder med det i hverdagen.

Det blev tidligere på sommeren afsløret, at Helsingør Kommunes jobcenter havde tilbudt sine ansatte fri isbar, hvis de sagsbehandlede syge borgere lidt hurtigere og helst ud af sygekassen.
Jobcenterledelsen udlovede en gratis isbar, hvis medarbejderne kunne afslutte et bestemt antal sager på nogle antal uger, og tilgangen vakte stor postyr. Mange kaldte det endnu en skandale, men hvorfor de gjorde det? Hvordan sikrer vi, at lignende ikke sker igen?

Mål om færre ydelsesmodtagere

For det første, så er det ikke usædvanligt, at man generelt arbejder på at nedbringe antallet af ydelsesmodtagere i et jobcenter. Kommunerne har næsten ikke andet end økonomiske incitamenter, til at arbejde på at nedbringe sagerne, idet de skal afholde udgifterne til disse.

Der bliver formentlig ikke udskrevet flere is-barer – det er afprøvet med en mediestorm til følge. Alle har set, at det er en opsigtsvækkende tilgang, men der er mange andre muligheder.

Jobcenterlederen kan eksempelvis hyre en faglig koordinator til at gennemgå alle sager i et team og se, hvilke 40 sager der skal lukkes. Man kan ansætte en juridisk konsulent med henblik på at skærpe retningslinjerne for fortolkning af forlængelsesreglerne i sygedagpenge. Eller man kan gøre noget tredje. Iøvrigt sker begge ting allerede i dag.

Fremtidens metoder bliver formentlig ikke ligeså sensationelle som en isbar og derfor lige så lette at omtale på avisernes forsider, som i Helsingørs tilfælde. Men de vil ikke desto mindre, have alvorlige følger for de borgere, hvis økonomiske livsgrundlag bliver taget fra dem, så kommunerne kan overholde deres budgetter eller deres plads i benchmarkingrapporterne.


phhmw

TAK, til Sara Mujinovic, socialrådgiver på jobcenter

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-08-2019, 17:24   #66
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.000
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Hvor mange fælder ligger der på vejen til førtidspension......

.... implementeret i lovtekster, private holdninger, bonusser, ulovligheder.

Kan vi hærdede stadig bliver overraket?


https://www.nb-nyt.dk/2019/08/20/461...jhIoW-fNYVApY0

Det meget udskældte kommunale udligningssystem straffer de kommuner, som i disse måneder tildeler førtidspension til borgere, som har været på ressourceforløb. Det belønner ifølge borgmester kommuner, som er langsomme til at afklare syge borgere. Se forklaringen her.

“Det er helt ude i hampen. Dette kriterie straffer udkantskommuner, som af strukturelle årsager har mange førtidspensionister. Og så belønner det kommuner, som har undladt at afklare arbejdsevnen for borgere, som har været på kontanthjælp i rigtig mange år,” siger Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S).

Der er ingen beviser for, at kommunerne bevidst udskyder tildelingen af førtidspensioner for at få flere penge, men Arne Boelt undrer sig over, at Folketinget direkte belønner de kommuner, som er langsommelige med at tildele førtidspension.

“Det har jeg virkelig svært ved at forstå, at Folketinget kan stå på mål for. Især når man hører, hvad der bliver sagt og skrevet om kommunernes ansvar for at afklare borgerne hurtigt frem for at holde dem på kontanthjælp eller i udsigtsløse ressourceforløb igennem mange år,” siger han.

Et enkelt tal gør udløser forskellen

Forklaringen på belønningen for at have borgere på kontanthjælp fremfor førtidspension skal findes dybt nede i det kommunale udligningssystem, som hvert år fordeler over 60 milliarder kroner i udligning og tilskud til de danske kommuner.



Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 11-10-2019, 12:03   #67
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 9.000
Styrke: 25
phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10phhmw er fast beboer på K10
Kommuner forsvarer bonus i sygedagpengesager

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...ODA6gTESOT3bKM

Flere kommuner går nu ud og forsvarer, at de betaler sagsbehandlere bonusløn eller andre goder for at få afsluttet sager om sygedagpenge.

Mindst otte kommuner har betalt sagsbehandlerne bonusløn eller andre goder for at få afsluttet sager om sygedagpenge.

Og det kan der være en god grund til, siger flere kommuner, DR Nyheder har talt med.

- Folk skal ikke langtidsparkeres i sygedagpengesystemet. Det kan borgerne heller ikke være interesseret i, siger Michael Duus Nielsen, som er jobecenterchef i Hjørring Kommune.
Her fik 37 ansatte i sygedagpengeafdelingen udbetalt en kontant belønning på i alt 134.000 kr. i 2008 - det vil sige ca. 3700 kr. til hver før skat.
Ordningen blev indført, fordi kommunen kom ud af 2007 med ildrøde tal på bundlinjen efter kommunesammenlægningen, så de ansatte var tvunget til at løbe hurtigere. Det gjorde de så, og da året var omme, var flere sager færdigbehandlet, og færre borgere var på langvarige sygedagpenge.
I stedet kom folk i gang med en uddannelse, i revalidering, flexjob eller blev indstillet til førtidspension, siger Michael Duus Nielsen.

Han understreger, at 95 procent af de folk, som på et eller andet tidspunkt får sygedagpenge, kommer tilbage til deres job, og at det ikke er et mål i sig selv at få stoppet folks sygedagpenge.

- Det har vi slet ikke hjemmel til i lovgivningen, siger han.

10.000 kr. for at få afsluttet 15 sager om måneden


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:49.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2019, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension