Depression.. Gør den jer også "syg" ved press mm??

[krizzer85]

Oprindeligt indsendt af denuheldige85

æv din stakkel dog...
Jeg kan ikke græde.. Det har jeg ikke kunne rigtig længe..
Jeg græder indeni men det kan ikke komme ud.. Kan ikke vise mine føelser ej
heller alene... Så min søn kan ikke se på mig at jeg er ked af det..
Jeg reagere ofte ved at blive sur og råbe eller sige tingene surt og sådan var jeg aldrig førhen.. Der råbte jeg aldrig overhoved.. Er meget imod det da det ikke hjælper at råbe.. men pt kan jeg ikke altid styre det

Jeg har det som dig også at jeg frygter for hvordan han vil mindes sin barndom og om det vil påvirke ham på længere sigt at han har en ustabil mor...

Har arbejdet med omsorgssvigtet børn og pyha.. det hårdt..
og nu står jeg som nogle af de forældre der ikke kunne magte
deres børn føler jeg.. Selvom andre synes jeg er en god mor..
så lever jeg ikke op til mine egne forventninger til det..

Tak for det varmede rigtig meget

til dig for jeg reagere på nøjagtig samme måde som dig men det ender altid ud i at jeg bryder sammen i gråd og mine reaktioner kan jeg heller ikke styre overhovedet.

Nemlig Søde

Det kan jeg kun nikke genkendende til.

Jeg har selv haft en meget traumatisk barndom med forsømmelse, manglende overskud, har været overladt rigtig meget til mig selv osv.... men det er en længere historie

Det er skønt at snakke med dig da jeg føler at vi er meget ens

[denuheldige85]

Åh ja.. Det har jeg også..
Eller som barn følte jeg at jeg fik
en masse kærlighed osv..
Men som voksen har jeg indset at
det passer ikke helt..
Mine søskendes far misbrugte mig og fortalte
mig det var for at vise han elskede mig og for
at jeg havde det godt osv.. så ja dengang følte
jeg jo det var kærlighed.. men det er det jo ikke!!
Som teenager måtte jeg tage mig rigtig meget af
vasketøj, rengøring og mine 3 mindre søskende..
For min mor var alene med os og kæmpede for at
få sig en god uddannelse så hun kunne tjene penge
og komme af med noget gæld.. Så i hverdagen så
vi hende ikke så meget og var meget overladt til os
selv så vi gjorde hvad vi ville og endte jo med at
slet ikke leve den ideelle barndom vi burde..

Så jeg er så bange for min søn heller ikke får det han behøver..
udover at jeg er hjemme altid når han kommer hjem fra skole
osv..

Det både rart men også skræmmende at andre har det som en selv..
Det ønsker man ikke for nogen anden

[krizzer85]

ej da søde

Jeg forstår bare ikke hvad der sker oppe på øverst etage på sådanne mennesker for hvordan de kan få sig selv til at misbruge børn det er mig en kæmpe gåde .



Ja det er faktisk skræmmende og vi er helt enig for jeg ville ikke engang ønske at det skulle ske for min værste fjende at have det som vi har det.

[Ninja]

Som lys for enden af tunellen, vil jeg da gerne indskyde positivt og fortælle, at dine symptomer er milde, selvom de er slemme nok.....og at depression er meget varierende fra person til person.

Det du beskriver, er sådan som jeg kan have det efter depressionen. Når jeg er deprimeret kan jeg INTET! Om så lejligheden stod i flammer, ville jeg ikke kunne rejse mig og flygte fordi jeg simpelthen ikke kan komme ud af sengen.

Når jeg bliver deprimeret er der heller ingen forvarsel, den kommer bare - næsten som man har stillet et timeglas på hovedet og vupti, så er sandet løbet ud - så er jeg deprimeret. Fra det ene minut til det andet, fra at gå glad hen over gulvet, til at ligge sammenkrøllet i mørke, to skridt efter......

Hos mig er der ingen aktivitet, om der bliver larmet, om der bliver bombet er langt udenfor min fatteevne, der er kun mørke, min seng og intet andet. Jeg kan ikke tale når jeg er deprimeret og kan næsten ikke finde energi til at forme ordene, så min tale er meget dyb, langsom og tiltider uforståelig for andre fordi jeg simpelthen ikke engang magter at tænke en fuld sætning....
Toiletbesøg kan heller ikke lade sig gøre, hvorfor jeg må gøre både det ene og det andet i sengen (har bleer til formålet), da jeg ikke kan overskue at skulle rejse mig og gå turen ud til toilettet. Og mine børn kan ikke være her hjemme i de perioder, der må de bo hos deres Far, for jeg kan SLET IKKE magte dem....jeg ser dem ikke, høre dem ikke og aner ikke om de er der eller ej, og selvom den ene så skulle hænge med det yderste af neglene i vindueskarmen med farer for at drætte ned, så ville jeg aldrig kunne rejse mig og redde ham/hende. ALT er bare sort inden i, alle følelser er væk, der findes kun mørke og en sær lidelse som er ubeskrivelig, en vanvittig følelse af gråd indvendig, som ikke kan komme ud og som bare ikke vil gå væk, og som langsomt kvæler én. Men desværre aldrig nok til man dør af det. Selvom man håber.

Så nå jeg læser om de depressioner hvor der trods alt er liv, handlekraft, tanker omkring børn, sig selv, ens situation osv, så bliver jeg så lykkelig over, at depressioner kan komme i mange forskellige grader fra let, til middel, svær og ekstrem. Og vil med min historie bare glæde med, at depression kan være meget meget værre og at man rent faktisk kan miste sig selv 110%, og at i skal være glade for - selvom i har det forfærdeligt - at i stadig kan drage omsorg for andre....og stadig kan tænke, skrive ned, få luft osv, og håber hermed, at midt i jeres lidelse kan se lidt lys og kan glæde jeg lidt over, at der er nogen der har det endnu værre.....og at i stadig hører til de ''heldige''.

1000til alle deprimerede herfra.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af helenekr

Som lys for enden af tunellen, vil jeg da gerne indskyde positivt og fortælle, at dine symptomer er milde, selvom de er slemme nok.....og at depression er meget varierende fra person til person.

.........
.........
.........

Jeg har tænkt på det same da jeg læste denuheldige85, fordi jeg husker som om det var i dag min svære depression som var præcis som du beskriver den Helene og den har jeg haft i flere måneder, uafbrud!

Men disse “lette” depressioner kan også godt tage livet af en.

Jeg har det nu meget nemt ved at komme i et depressiv tilstand, og det opliver jeg faktisk ret så ofte, men det er intet i forhold til det som jeg gik igennem for nogle år siden.

Det værste ved disse depressive tilstande er den træthed som overtage magten og man kan simpelthen ingenting.
Jeg blive træt med det same og skal ligge mig i sengen, ellers falder jeg sammen og efter at jeg står op føler jeg som om jeg har ikke været i bad i flere uger, på trods for, at jeg var i bad same dag.

Jeg skal skifte tøj flere gange om dagen ellers føler jeg mig snavset.

[Lunasdatter]

Nu er der jo ikke 2 mennesker der er ens... så det er jo også ret så svært at sammenligne depressioner .. dybden af den.. osv...

Så Helene og Karo.. I kan måle jeres egen depression på en skala.. men I kan altså ikke sammenligne jeres skalaer .. det vil være som at sammenligne æbler med bananer ...

Knus Lone

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af denuheldige85

Jeg lider jo af den her dumme Depression der har overtaget mit liv og ændret min krop og mig selv alt for meget på det snart 1½ år jeg har haft den konstateret.. Jeg HADER den.. Jeg føler det er en anden del af mig...

Det er ikke en rar sygdom, som du døjer med

Jeg er sikker på, at den psykiater du ser, gør hvad vedkommende har mulighed for.


Men jeg kommer til at tænke på om der er noget du selv kan gøre eller opsøge - måske noget der bare i det små, er med til at trække dig i den rigtige retning.

Prøv at søge på Google på følgende søgeord:

Omega-3 depression
Probiotics depression
Lysterapi depression
kognitiv terapi depression

Mht. lys og søvn, skal du passe på, ikke at se på fladskærmsfjernsyn og computerskærm en run tid inden du skal i køjen - se evt. her: http://ing.dk/artikel/123085-led-ska...gger-din-soevn

Mht. Seroquel skal du selvf. huske at tage den vel en times tid inden du vil i køjen - du kan evt. snakke med din psykiater om evt. supplerende at nappe 3 mg melatonin som P.N. (står for: pro necessitate), hvis søvnen kokser helt (skal helst tages før midnat, da den også er med til at regulere din døgnrytme).

Blot et "skud fra hoften" for du kender sikkert til lidt til det meste af det, som jeg her skriver om ;-)

[L.S.]

Kære den ulykkelige85:

Nu ved du, at vi herinde skriver for at støtte og hjælpe, og kommer med forslag der bunder i regulære erfaringer - enten egne, eller fra folk vi har været helt tæt på, som venner, pårørende eller behandlere af en eller anden art.

Flere ting springer mig i øjnene, ved at læse dine indlæg, de kommer her lidt listeagtigt:

- overeksponering - du har alt alt for meget (socialt) om ørerne, siger ja til for mange ting, og får hældt for megen stimulans på et i forvejen overbelastet nervesystem
(På trods af at du er den syge, er det dig der henter/bringer folk i bil, og 'du er den eneste' der kan handle for din bedstemor...)


- manglende grænser/ overudviklet ansvarlighedsfølelse - giver sig udslag i ovenstående/manglende evne til at sige fra/nej (er ofte et resultat af tidlige overgreb)

- manglende evne til at 'åbne op' (også i terapeutisk sammenhæng) for den iboende smerte og f.eks græde (en hyperudviklet beskyttelsemekanisme, for ikke at falde helt fra hinanden - som du så alligevel er ved at gøre nu...)

- manglende 'lunte', omsat i surhed og råberi

- fysiske smerter (gigtrelaterede?)

- ingen motion

- for megen mavesyre

- tankemylder

- selvregulering? af medicin

en gennemgående oplevelse af at dit hoved 'koger', 'det er ved at eksplodere', du er meget varm, 'føles som der stikkes nåle i hovedet ved åndedræt'.


I mine ører lyder disse symptomer som stress, udbrændthed, og deraf følgende depression.



Der er ingen tvivl om, at du gerne vil være en god mor, kæreste, datter osv.

Og da du udmærket ved, at ingen bil kører uden benzin og jævnlige olieskift, så ved du også inderst inde, at du må til at tage dig ordentligt af dig selv nu.
Ellers bliver du ikke i stand til igen at blive denne person.


Start med at skære ned på de sociale aftaler, og få skabt lovlig alenetid, arranger at sove alene i en periode, hvis det er muligt. Helst I et helt mørkelagt rum.

Meget regelmæssige rutiner, fast sengetid/stå-op-tid hjælper gevaldigt, og sund kost er en nødvendighed.


Din familie lyder sød og opbakkende, og der er helt sikkert en anden der vil handle ind for din bedste, til du kommer på dupperne igen.

Motion er til gengæld en meget vigtig ting at komme i bedring af, og gåture er fint nok. Jo længere jo bedre.

Du er for ung til at gå i stå rent fysisk, så medmindre du sidder i rullestol, må du simpelthen op af sengen og ud i luften; 20-30 minutter om dagen ER overkommeligt, og har du gigt, får du det værre ved at være passiv - leddene skal 'smøres' så at sige.

(Fiskeoliekapslerne/omega 3(+6+9) er lige præcis gode for både nervesystem og ledbrusk.)

Og gåturene vil være med til at lette det tryk du af og til føler er ved at få dit hoved/dig til at eksplodere.

Lån en hund eller bed folk om at gå med dig. Jeg LOVER dig det vil gøre en stor forskel.


Mavesyren, kramperne og at du blive knaldrød i hovedet, lyder som en klart resultat af for syreholdig føde og ingen motion - har du fået målt dit blodtryk?

Forhøjet blodtryk kan også give søvnproblemer.

Husk, at du har alle muligheder for lige præcis at blive den person du ønsker at blive igen - hvis du tager imod hjælpen du får tilbudt og åbner op, så du kan komme af med det smertefulde, ubærlige, og komme ud på den anden side, som en glad mor, kæreste osv.

Udover en sød og støttende familie og omgangskreds, har du nu også alle os på k10.

og gode tanker til dig - du skal NOK komme ud på den anden side!

[Chas]

Øj..nogle lange indlæg (i hvert fald for mit vedkommende i dag)

Ja, jeg kender det godt. Døjer med kronisk depression på. 6. år nu

Jeg synes godt nok du siger ja til meget i forhold til hvordan du har det!!! Prøv at skære ned til det du allerhelst vil og ikke føler dig forpligtet til. Ved bare at hvis jeg har for meget om ørene er jeg ved at gå i spåner over lyde og lys

Det er p**** irriterende for man vil så gerne, men desværre er min erfaring at man bedre kan være der for ens nærmeste. når man vælger dem fra ind imellem

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af L.S.

(Fiskeoliekapslerne/omega 3(+6+9) er lige præcis gode for både nervesystem og ledbrusk.

Fiskeolie, suppleret med kæmpe-natlys olie, er også rigtig godt mod depression, det får signalstofferne i hjernen til at glide lettere.

Læs evt. om det her: http://www.ann-e-knudsen.dk/Anns%20a.../fedtsyrer.pdf

Man kan købe et produkt der hedder EyeQ, men jeg vil påstå, at det er lige så godt, at tage 2-4 af de billige fiskeoliekapsler (fra f.eks. Netto) og så 1-2 kapsler kæmpe-natlys, som af og til er på tilbud hos Matas.

Jeg har selv, for år tilbage, kæmpet med en depression, dog i den lettere ende, og jeg kunne tydeligt mærke en effekt af fiskeolie + kæmpe natlys.

Hvis man har problemer med koncentrationen, f.eks. p.g.a. kroniske smerter, kan blandingen også have en god effekt på dette.

Min datter har nogle opmærksomhedsproblemer (i stil med ADHD), her har blandingen også en god effekt.

Så medmindre man er "125% velkørende" er der ingen grund til ikke, at tage en blanding af fiskeolie og kæmpe-natlys olie.