K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål ang førtidspension efter 2003 dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 19-03-2011, 16:27   #1
Wilhelmine
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2011
Lokation: København
Indlæg: 18
Styrke: 14
Wilhelmine er ny på vejen
Wilhelmines partshøring -hjælp!

Jeg har fået ressourceprofil tilsendt og min sagsbehandler skriver at jeg kan ringe senest d. 25, hvis jeg har noget at tilføje. Det er en revurdering efter 2. arbejdsprøvning og jobkonsulenten fra det private firma vurderer at min arbejdsevne er højst 10 t.om ugen og effektiviteten svarende til 2 t.

Han kan derfor ikke se at jeg kan klare et fleksjob uanset erhverv eftersom alle skånehensyn var til stede- og det gjorde mig syg flere gange og jeg måtte droppe træning med undtagelse af få gange på 6 uger. Halvdelen af ugen var jeg for træt til at lave mad, og måtte spise rugbrødsmadder eller gå sulten i seng.

Han har ret. Det er ikke en reel arbejdsevne!

Min sagsbehandler i kommunen har alligevel konkluderet at jeg har ressourser der kan bruges i et fleksjob omend effektiviteten er lav. Han mener at hvis jeg fik et spændende job, kunne min effektivitet øges! Han mener ikke at der er grundlag for indstilling til førtidspension og skriver andetsted i rapporten er at den største barriere er, at jeg ikke kan se mig selv i job!

Jeg har tre kroniske(stationære) sygdomme og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder! Revalidering er udelukket og jeg er over 50. Begge arbejdsprøvninger tog hårdt på mig, eftersom jeg måtte gå på kompromis med basale behov for at klare det.

I rapporten fra neurolog står at min arbejdsevne er minimal -og hun fraråder arbejdsprøvning, før hun har lavet en funktionsbeskrivelse, da det mangler i en tidligere speciallægeerklæring. Hun vurderer at den er lavere end antaget. Jeg blev alligevel sendt i arbejdsprøvning.

Min egen læge vurderede inden arbejdsprøvningen at jeg maximalt kan arbejde få timer om dagen med skånehensyn og sovepauser, hun skriver desværre i en generel helbredsattest at min tilstand er den samme, måske en smule forværret, men nævner samtidig 3 nye diagnoser! Det virker sjusket!

Jeg har sendt min læge arbejdsrapporten-sagsbehandlers konklussion og mine rettelser og tilføjelser. Jeg skal mødes med lægen på torsdag og fristen for rettelser er fredag. Jeg er selv nået frem til, at jeg faktisk ingen arbejdsevne har, når energien skal tages fra så vigtige behov og jeg ovenikøbet reagerer med lavt immunforsvar og hyppig sygdom! 2x feber og influenza forøget søvnbehov om dagen forværring af alle de andre skavanker jeg har, som smerter i led og muskler og kraftigt herpesangreb til slut.
Jeg vil så gerne have en førtidspension og en afklaring efter disse, næsten 3 år, hvor det bare er gået yderligere ned af bakke.

I 25 år hvoraf de 17 var uden diagnose har jeg slæbt mig igennem arbejdsløshed-mærkelige deltidsjob i lavtlønsområdet, og mange år i skånsomme handicaphjælperjob, hvor jeg oftest kunne sove om natten og mange gange om dagen. Jeg har været nødt til at takke nej til spændende stillinger med høj løn, der svarer til min uddannelse, fordi jeg ikke havde kræfterne.

Jeg har desværre ingen fagforening eller andre der kan hjælpe, men har snakket med en rådgiver på DUKH- der foreslog at jeg indsendte rettelser og tilføjelser -venter på afgørelsen, klager evt og søger §17 på foreliggende.

Jeg har brug for nogen til at gennemlæse, hvad jeg har skrevet og som kan se hvad der er vigtigt. Jeg bliver desværre meget hurtigt træt og mister modet og overblikket. Derfor vil jeg spørge i en anden tråd, om nogen kan anbefale en privat soc.rådgiver i København. Jeg har lånt lidt penge, for jeg har ingen fagforening eller andre der kan hjælpe mig.

Jeg synes at jeg har fået rigtig god hjælp, ved at læse forskellige indlæg her på K10. Derfor vil jeg som det første søge aktindsigt. Er der andet jeg kan gøre?
Hvad er vigtigst nu?
Wilhelmine er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-03-2011, 17:45   #2
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Wilhelmine Se meddelelser
Jeg har fået ressourceprofil tilsendt og min sagsbehandler skriver at jeg kan ringe senest d. 25, hvis jeg har noget at tilføje. Det er en revurdering efter 2. arbejdsprøvning og jobkonsulenten fra det private firma vurderer at min arbejdsevne er højst 10 t.om ugen og effektiviteten svarende til 2 t.

Han kan derfor ikke se at jeg kan klare et fleksjob uanset erhverv eftersom alle skånehensyn var til stede- og det gjorde mig syg flere gange og jeg måtte droppe træning med undtagelse af få gange på 6 uger. Halvdelen af ugen var jeg for træt til at lave mad, og måtte spise rugbrødsmadder eller gå sulten i seng.
For det første, skriv i stedet for at ringe.
Enten sender du det i en mail, eller også skriver du det helt almindeligt, og så afleverer du det ved skranken i jobcenteret, og her er det meget vigtigt, at du beder om, at få en kvittering på, at de har modtaget det.

Jeg formoder, at jobkonsulenten har skrevet en fin rapport på grundlag af din arb.prøvning, og den bør jo så danne grundlag for din rp.

Hvis du ikke har en kopi af denne rapport, så ring til jobkonsulenten og spørg, om du må komme forbi og få en kopi af den, sådan, at du ikke skal vente på postvæsnet ell.l.

Og allervigtigst, du skriver ikke rp'en under før du er helt tilfreds med den, og du kan se, at dine kommentarer er skrevet ind, og at sb'en har kommenteret på dine kommentarer.

Det du skal lægge mest mærke til i rp'en er (så vidt jeg husker) det der står under helbred og så konklusionen.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-03-2011, 19:38   #3
Carmen
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 29-07 2010
Lokation: København
Indlæg: 2.214
Styrke: 16
Carmen er ny på vejen
Suk, endnu en Københavner, der fastholdes i flexbevilling, trods (som jeg har forstået dine tidligere tråde, som lige er læst) meget lille restarbejdsevne...

Vi er en del herinde i samme situation i denne by, Wilhemine, selvom det umiddelbart er en ringe trøst.

Vedrørende din partshøring er det vigtigt, at du følger Vovses gode råd!

Kunne du ikke komme med et kort resumé af din historie, så er det lettere for os at se, hvor du er i processen og om du skal overveje at søge førtidspension selv.

Du må meget gerne oplyse de eksakte adresser, hvor du har været tilknyttet som syg borger. Eventuelt på en pb, hvis du helst ikke vil ha' det frem i åbent forum.
Carmen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 20-03-2011, 03:50   #4
Tassi
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-08 2010
Indlæg: 1.063
Blog Indlæg: 7
Styrke: 16
Tassi er ved at flytte ind på K10Tassi er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Wilhelmine Se meddelelser
I rapporten fra neurolog står at min arbejdsevne er minimal -og hun fraråder arbejdsprøvning, før hun har lavet en funktionsbeskrivelse, da det mangler i en tidligere speciallægeerklæring. Hun vurderer at den er lavere end antaget. Jeg blev alligevel sendt i arbejdsprøvning.
Neurolog vil lave en funktionsbeskrivelse? Hvis det står skrevet, vil det undre mig meget, hvis din sag går igennem, før den er foretaget

Jeg har sendt min læge arbejdsrapporten-sagsbehandlers konklussion og mine rettelser og tilføjelser. Jeg skal mødes med lægen på torsdag og fristen for rettelser er fredag. Jeg er selv nået frem til, at jeg faktisk ingen arbejdsevne har, når energien skal tages fra så vigtige behov og jeg ovenikøbet reagerer med lavt immunforsvar og hyppig sygdom! 2x feber og influenza forøget søvnbehov om dagen forværring af alle de andre skavanker jeg har, som smerter i led og muskler og kraftigt herpesangreb til slut.
Jeg vil så gerne have en førtidspension og en afklaring efter disse, næsten 3 år, hvor det bare er gået yderligere ned af bakke.
Vi står så i samme situation lige nu, du og jeg. Har også min sag til partshøring, og den skal også afleveres på fredag. Det har vist sig at være et større dissekeringsarbejde, for sagsbehandler og lægekonsulent har været yderst kreative i deres konklusioner. Jeg er på forhånd informeret om at jeg kan forvente afslag på fleks. Jeg er så dårlig at selv kommunen anerkender at jeg ikke kan arbejdsprøves. Men samtidig er min sag beskrevet som at alle behandlingsmuligheder ikke er udtømte (selvom alle eksperter siger de er) Og med sådan en konklusion kan man jo ikke give mig førtidspension. Har du tjekket konklusionerne, og er sikker på at de er i din favør? Hvis ikke, må du sørge for at gøre indsigelser. Står der at alle behandlingsmuligheder er udtømte og at din tilstand er stationær?


Jeg har desværre ingen fagforening eller andre der kan hjælpe, men har snakket med en rådgiver på DUKH- der foreslog at jeg indsendte rettelser og tilføjelser -venter på afgørelsen, klager evt og søger §17 på foreliggende.
I det øjeblik du ryger af offentlig forsørgelse, har du intet at miste ved at søge §17. Dog skal du vide, at giver de dig afslag på §18, vil du jo også med rimelig sandsynlighed får afslag på §17. Derfor er formuleringerne bare så vigtige

Jeg har brug for nogen til at gennemlæse, hvad jeg har skrevet og som kan se hvad der er vigtigt. Jeg bliver desværre meget hurtigt træt og mister modet og overblikket. Derfor vil jeg spørge i en anden tråd, om nogen kan anbefale en privat soc.rådgiver i København. Jeg har lånt lidt penge, for jeg har ingen fagforening eller andre der kan hjælpe mig.
Jeg ville gerne tilbyde at læse det, men min hoved er rimelig stegt af at sidde med min egen sag, så jeg håber en anden melder sig

Jeg synes at jeg har fået rigtig god hjælp, ved at læse forskellige indlæg her på K10. Derfor vil jeg som det første søge aktindsigt. Er der andet jeg kan gøre?
Hvad er vigtigst nu?
Erhm, har de kun sendt ressourceprofilen og ikke alle sagens akter? Måske det ikke betyder så meget. Det afgørende er det, der står i konklusionen i afsnittene 'helbredsmæssige forhold', samt 'konklusion'. Men ja, helt klart du skal bede om aktindsigt. Jeg ved ikke lige ellers, hvad jeg kan råde med. Sidder jo med de samme spørgsmål selv. Sikke en spændende uge, vi har foran os, ikke? - not!
__________________
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Det vigtigste i livet er ikke om vi falder, men at vi rejser os hver gang, vi gør
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~ *
Tassi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2011, 12:34   #5
Wilhelmine
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2011
Lokation: København
Indlæg: 18
Styrke: 14
Wilhelmine er ny på vejen
Svar til Vovse:

Jeg sender rettelser og tilføjelser som email- det er vel en kvittering i sig selv? Hvis lægen vil give mig yderligere oplysninger med på skrift, efter mødet på torsdag, vil jeg indscanne dem og sende dem med.
Arb. rapporten er meget præcis. Jeg ved ikke hvor tungt den vejer i forhold til sagsbehandlers konklussion?

Når jeg har indsendt rettelser og tilføjelser, som mest er til sagsbehandlers konklussion, skal jeg så vente på at få RS retur og tjekke om alt er med?

Jeg har beskrevet min egen oplevelse af arbejdsprøvningen som jeg vil indsende som tilføjelser og rettelser- men under hvilket punkt? Helbred?

Er det først når jeg har skevet under, at der bliver holdt et møde, hvor sagen bliver afgjort?

Hvem er med til sådan et møde?

Jeg har fået at vide at sagen skal være afgjort i begyndelsen af april.
Wilhelmine er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2011, 12:36   #6
Wilhelmine
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2011
Lokation: København
Indlæg: 18
Styrke: 14
Wilhelmine er ny på vejen
svar til Carmen!
Det vil jeg gerne men hvad er pb?
Wilhelmine er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2011, 12:43   #7
Florken
Lever på K10
 
Florkens avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-01 2010
Indlæg: 1.774
Styrke: 16
Florken er rigtig godt på vej
Kære Wilhemine

Jeg svarer lige på dit spørgsmål, da jeg kan se at Carmen ikke er online.

pb = privat besked.

Du kan sende en pb til andre ved at trykke i feltet "Private meddelelser"
oppe i øverste højre hjørne lige under dit eget nick.

Så kommer du på en ny side, og i dennes venstre kolonne
står der lidt nede under "Private meddelelser" : "Send ny meddelelse"
__________________
Der er SÅ mange SØDE mennesker på K10
Obesa cantavit, den fede kvinde har udtalt sig (frit oversat af Florken)
Førtidspensionist pr. 01/01/-2011
Der er ingen FREMTID i at bruge NUTIDEN til at ærgre sig over FORTIDEN
Florken er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2011, 14:00   #8
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Wilhelmine Se meddelelser
Svar til Vovse:

Jeg sender rettelser og tilføjelser som email- det er vel en kvittering i sig selv?
Hvis det var mig ville jeg nok sende en mail næste dag, med spørgsmål om, om mailen med rettelser og tilføjelser er modtaget.
Men nu har jeg nok også udviklet en seriøs paranioa hvad kommuner angår.


Hvis lægen vil give mig yderligere oplysninger med på skrift, efter mødet på torsdag, vil jeg indscanne dem og sende dem med.
Gå hellere op på kommunen og aflever dem mod kvittering, de kan være for vigtige til, at du må risikere, at det svipser.

Arb. rapporten er meget præcis. Jeg ved ikke hvor tungt den vejer i forhold til sagsbehandlers konklussion?
Hmm, der skulle da gerne være en sammenhæng dér.

Når jeg har indsendt rettelser og tilføjelser, som mest er til sagsbehandlers konklussion, skal jeg så vente på at få RS retur og tjekke om alt er med?
Ja. Når du har kommenteret på rp'en (haft den til partshøring) skal sb kommentere på dine kommentarer (d.v.s., sb skal skrive, om hun fastholder sin første påstand eller om hun giver dig ret i din kommentar).
Og først når du er helt tilfreds med rp'en skriver du den under.
Hvis du føler dig presset til at underskrive rp'en, uden at den er i orden (efter din mening), så kan du evt. skrive "læst, men ikke godkendt", og så din underskrift).


Jeg har beskrevet min egen oplevelse af arbejdsprøvningen som jeg vil indsende som tilføjelser og rettelser- men under hvilket punkt? Helbred?
Har du ikke skrevet en udførlig dagbog under din arb.prøvning?
Åååh, jeg husker ikke lige hvor du kan sætte det ind,måske nogen kan komme med et input her.


Er det først når jeg har skevet under, at der bliver holdt et møde, hvor sagen bliver afgjort?
Ja. Først når du har underskrevet rp'en er den færdig, og kan så bruges som grundlag for en afgørelse.
Men inden den ryger til pensionsnævnet (overgår til behandling efter reglerne om pension) skal den sikkert lige med på et teammøde, hvor sb sammen med kolleger kigger på den, for at se, om den er klar til en pensionssag.


Hvem er med til sådan et møde?
I pensionsnævnet (dem der træffer afgørelse om fp) er jeg ikke helt sikker, men her i byen er en fuldmægtig fra pensionsafdelingen ihvertfald med .

Jeg har fået at vide at sagen skal være afgjort i begyndelsen af april.
Det lyder da godt, at de vil gøre det så hurtigt.
Medmindre du kan indstille din mail til, at sende en kvittering/bekræftelse når mailen åbnes, så ville jeg ikke nøjes med, at sende det via mail.
Så ville jeg simpelthen aflevere det ved skranken i jobcenteret og bede om en kvitt. på, at de har modtaget det.

Du skal huske, at det er dig, og ingen andre, det går ud over hvis noget smutter.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2011, 14:10   #9
Wilhelmine
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2011
Lokation: København
Indlæg: 18
Styrke: 14
Wilhelmine er ny på vejen
Men sagsbehandler vil ikke indstille til førtidspension skriver han i sin konklussion? Så hvad kan jeg gøre for at den kommer for et pensionsudvalg?

Jo jeg har skrevet dagbog men den er ikke med i ressourceprofilen og jeg synes jeg har ting at tilføje og uddybe om situationen. Der plejer ikke at blive kommenteret på andet jeg har skrevet. Det er nok fordi det bare er blevet vedlagt i sin helhed, at der aldrig er nogen der har taget stilling til det. Jeg skal nok indskrive det som rettelser og tilføjelser under de enkelte punkter-mon ikke?
Wilhelmine er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-03-2011, 14:12   #10
Wilhelmine
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2011
Lokation: København
Indlæg: 18
Styrke: 14
Wilhelmine er ny på vejen
til Florken: Tak, nå jeg forstod bare ikke forkortelsen!
Wilhelmine er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hjælp til sag om førtidspension - partshøring Holdud Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 10 17-01-2013 18:25
Tassi's partshøring - Hjælp! Tassi Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 358 10-11-2012 05:48
Hjælp til partshøring imzadi Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 13 30-11-2011 13:05
Hjælp partshøring merudgifter Odenseaneren Hjælpemidler til handicappede 60 04-12-2010 13:19
Partshøring hurtig hjælp Sandie75 Alt det andet 13 11-11-2010 16:01




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:51.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension