Tassi's partshøring - Hjælp!

[Tassi]

Tak for jeres ord og opbakning

Jeg må dog sige, at kampgejsten er væk. Jeg er fuldstændig slået til tælling af den afgørelse. Jeg prøver at holde mig selv oppe ved at kæmpe med andre mod kommunen, men hvad angår min egen sag, har jeg opgivet nu. Det er så komplet uoverskueligt nu
De har sørget for at dække sig ind på alle mulige og umulige områder, så uanset, hvad jeg foretager mig, vil det ikke være godt nok. De 5 år jeg har spildt i systemet tæller ikke. Hvis og såfremt jeg igen skulle få det bedre, kan jeg jo vende tilbage, og så starter hele molevitten forfra. Jeg overlever ikke sådan en runde en gang til. Og denne gang også uden forsørgelse

Min mor gik jo ned med en behandlingskrævende depression, så hun ikke er i stand til at hjælpe mig i samme omfang som før. Også det bruger de imod mig i min sag
Og de næste 10 år kan de jo blive ved at trække den kanin op af hatten, der hedder at min tilstand evt kan forbedres når mine børn er blevet store

Jeg har mange tanker om døden disse dage, for jeg kan simpelthen ikke se nogen udvej længere. Men ikke engang det er en mulighed, for der er ingen far at sende mine børn hen til. Jeg ved, jeg er nødt til at holde fast i mig selv og livet, men... for fanden... Jeg er virkelig slået til tælling nu.
Hele min familie er dybt berørt af alt dette. Det påvirker dem voldsomt. Vi er alle sammen godt på vej ned med flaget. Afmagtsfølelsen er total

Så de rosende ord om kampgejsten er, desværre, helt skudt forbi nu

[Katharina]

Kære Tassi!

Det er ikke OK! at fifle med ordvalg i lægefaglig vurdering omkring behandlingsmuligheder, som der gøres i din sag - af sagsbehandler/lægekonsulent!

Glem ikke, at behandlende psykiaters vurdering af behandlingsmuligheder jf. Inger Støjberg skal vægtes i kommuners afgørelse omkring vurdering af behandlingsmuligheder.

Læs her "Håber's" henvisning til Inger Støjbergs svar på spørgsmål fra Per Ørum Jørgensen den 21. marts - herom:

"Men kommunernes afgørelser i disse sager (sygedagpengesager red.) skal selvsagt ske på baggrund af den behandlende læges vurdering af, om der er tale om en behandling, der er nødvendig for at fremme den sygemeldtes helbredelse, og dermed mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet..."

http://www.ft.dk/samling/20101/spoer...6006/index.htm

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Jeg må dog sige, at kampgejsten er væk. Jeg er fuldstændig slået til tælling af den afgørelse. Jeg prøver at holde mig selv oppe ved at kæmpe med andre mod kommunen, men hvad angår min egen sag, har jeg opgivet nu.

Det er forståeligt, at pesimismen trænger sig på i situationen.

Men tro nu ikke alt for meget på den afgørelse.

Det er så komplet uoverskueligt nu

Det er sikkert din oplevelse, men få gerne genetableret fokus på det faktuelle i sagen.

Advokaten forudså, at din forsørgelse ville bortfalde for en periode og jeg vil gætte på, at advokaten har en strategi i ærmet for at genvinde det tabte.

De har sørget for at dække sig ind på alle mulige og umulige områder, så uanset, hvad jeg foretager mig, vil det ikke være godt nok.

Så kvikke er de næppe ... ud over det, er det min opfattelse, at det grundlæggende er en kamp om at bøje ord og begreber.

Min mor gik jo ned med en behandlingskrævende depression, så hun ikke er i stand til at hjælpe mig i samme omfang som før. Også det bruger de imod mig i min sag

Din mors situation bør ikke være relevant i din sag.

Og de næste 10 år kan de jo blive ved at trække den kanin op af hatten, der hedder at min tilstand evt kan forbedres når mine børn er blevet store

Hvis det er vinklen, så må de tildele dig en midlertidig førtidspension eller fleksjob (hvis et fleksjob kan gøres midlertidig).

Jeg har mange tanker om døden disse dage, for jeg kan simpelthen ikke se nogen udvej længere. Men ikke engang det er en mulighed, for der er ingen far at sende mine børn hen til. Jeg ved, jeg er nødt til at holde fast i mig selv og livet, men... for fanden... Jeg er virkelig slået til tælling nu.

Det er sjældent der ikke er et alternativ ... og penge er næppe værd at dø for ...

Hele min familie er dybt berørt af alt dette. Det påvirker dem voldsomt. Vi er alle sammen godt på vej ned med flaget. Afmagtsfølelsen er total

Den følelse handlingslammer og fjerner fokus fra den rationelle vinkel.


Når I/du forhåbentlig snart er klar igen, er vi også klar i forsøget på at bidrag til en strategi i din sag :-)

[popiae]

ØV, Tassi!

Men, men, vi skal nok hjælpe dig med klagen, så op med hovedet.
Jeg synes ikke at din sag er helt håbløs!!

Du har op til flere gode klagepunkter, som det gælder om at få overskuelighed i.

Du har en dejlig speciallæge der bakker op, og har skrevet til kommune.

Du har skrevet til "såkaldt uvildig" speciallæge for specifikation af behandlingsmuligheder.
Dette svar skal også bruges, også at han evt ikke svarer!

Manglelfuldt sagsbehandling, som bakkes op af ref. fra kommunes arbejdsmarkedsudvalg, kan være godt at slutte klagen af med.

Så..

Når du er klar, er vi også!

VH Popiae

[Håber]

Søde Tassi. Hvor jeg dog føler med dig og forstår dine følelser. Jeg tror også det bedste du kan gøre pt er at lade advokaten gøre det hun er god til.

Når der er sagt forstår jeg heller ikke hvorfor kommunen ikke tildeler dig en midlertidig fp da det i dit tilfælde netop ville give mening eftersom kommunen mener at du, når din livssituation er ændret, måske vil have en rest arbejdsevne som de selv medgiver ikke kan findes nu....

Store kram herfra

[Tassi]

Hvad er reglerne for dette?

[doggerbanke66]

[Florken]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Hvad er reglerne for dette?

Der er ikke noget, der hedder "midlertidig førtidspension",
men en førtidspension kan tildeles med mulighed for revurdering
efter en nærmere angivet periode, f. eks. 3 år.

http://www.socialjura.dk/index.php?i...28aec331b#5985

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Silkeborg kommune er altså bare for meget !

Der må snart ske noget positivt i din sag, Tassi.

Som TG skriver, må din advokat have et par kort i ærmet.

[tigerbia]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Jeg må dog sige, at kampgejsten er væk. Jeg er fuldstændig slået til tælling af den afgørelse. Jeg prøver at holde mig selv oppe ved at kæmpe med andre mod kommunen, men hvad angår min egen sag, har jeg opgivet nu. Det er så komplet uoverskueligt nu
De har sørget for at dække sig ind på alle mulige og umulige områder, så uanset, hvad jeg foretager mig, vil det ikke være godt nok. De 5 år jeg har spildt i systemet tæller ikke. Hvis og såfremt jeg igen skulle få det bedre, kan jeg jo vende tilbage, og så starter hele molevitten forfra. Jeg overlever ikke sådan en runde en gang til. Og denne gang også uden forsørgelse

Min mor gik jo ned med en behandlingskrævende depression, så hun ikke er i stand til at hjælpe mig i samme omfang som før. Også det bruger de imod mig i min sag
Og de næste 10 år kan de jo blive ved at trække den kanin op af hatten, der hedder at min tilstand evt kan forbedres når mine børn er blevet store

Jeg har mange tanker om døden disse dage, for jeg kan simpelthen ikke se nogen udvej længere. Men ikke engang det er en mulighed, for der er ingen far at sende mine børn hen til. Jeg ved, jeg er nødt til at holde fast i mig selv og livet, men... for fanden... Jeg er virkelig slået til tælling nu.
Hele min familie er dybt berørt af alt dette. Det påvirker dem voldsomt. Vi er alle sammen godt på vej ned med flaget. Afmagtsfølelsen er total

Så de rosende ord om kampgejsten er, desværre, helt skudt forbi nu

Kæreste Tassi

Efter min opfattelse kommer alle på et tidspunkt dertil, hvor kampgejst ikke kan eller skal erstatte de følelser vi har i os - der er kun en vej, og det er at de skal gennemleves. og det er hvad du gør nu tror jeg.

Dine 5 år er ikke spildte og som en tidligere skrev, advarede advokaten dig jo netop om dette, så der er ikke sket noget uforudsigeligt - tværtom.

Manglende kampgejst og de følelser der fylder dig nu = at overlade kampen til advokaterne er mit råd, og så tage dig af dig selv og dine børn så godt du kan.

Mht. til tanker og følelser omkring død kan jeg godt forstå dig. I min verden er tanker - sågar ønsker om død - ok, for reelt er det 'kun' ønsket om fred der ligger bag, og det ønske er der ikke det mindste galt med. Alle mennesker har det i et eller andet omfang - vi kalder det bare noget forskelligt.

Så tillad dig selv at ikke at have kampgejst, at 'ønske' fred, at føle at alt er håbløst, men hold fast i beslutningen om, at kampen ikke er over - det bliver bare ikke dig der skal kæmpe, men din advokat.

Knus

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Hvad er reglerne for dette?

"Midlertidig førtidspension" har sit afsæt i lov om social pension § 20, stk 1, 2. punktum.

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Når en FP tages op mhp. genvurdering med det sigte, at fastslå om der fortsat er ret til at oppebære tilknytningen, kan udfaldet være enten at FP frakendes eller tilkendes.

Man kan derfor ikke tale om at FP er tilkendt varigt.

Når noget ikke er varigt er det formodentlig: midlertidig.


Begrebet "midlertidig førtidspension" har på det seneste haft en vis politisk bevågenhed, hvortil formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad bemærker flg.:

Reglerne er allerede i dag sådan, at man til enhver tid kan tage en førtidspension op til genovervejelse, og man kan beslutte kun at tilkende en midlertidig førtidspension

Man kan evt. undersøge praksis på området ved at bladre lidt rundt på: http://www.ast.dk/

Reglerne vedr. "midlertidig førtidspension" opfattes dog af myndigheden således, at der fortsat er krav om at arbejdsevnen skal være varigt nedsat.

Varighedsbegrebet er dog en noget underlig størrelse, idet der næppe findes den tilstand, der kan betegnes varig nedsat med mindre man meget sikkert har evnen til at skue ind i fremtiden - og jeg ved dog at der er tilkendt førtidspensioner i dette land på trods.


Eks. hvis man fx får tilkendt førtidspension med afsæt i at arbejdsevnen er varigt nedsat med afsæt i en framadskridede eller stationær multiple sclerose, så kan vi jo (jfr., med mindre vi kan skue ind i fremtiden) ikke vide, hvorvidt MS om fx 5 år kan behandles kurativ.

Det samme gør sig gældende med alle andre tilstande, herunder AS m. evt. komorbiditeter ... Vi kan kun fremskrive det aktuelle erfaringsgrundlag med risiko for, at forudsætningerne for vores fremskrivning radikalt kan tænkes at ændre sig undervejs.

Dvs. fastholder vi den alm. anerkendte virkelighedsopfattelse, så kan vi i princippet ikke vide noget om, hvad fremtiden bringer [1] og derfor giver det "normalt" heller ikke mening at definere noget, der strækker ud i en fremtid, som vi principielt mener ikke at kende alle forudsætningerne for.



Note:
------

[1] Det er IMHO dog ikke helt rigtigt, men det kræver, at man går man ind i en nærmere analyse af: tidsbegrebet, herunder af: virkelighedsbegrebet ;-)