Hvorfor retter kommunen sig ikke efter de læger, der kender mig? - K10

LL55 · 24-09-2018, 20:30

Hejsa: Min historie kort….Jeg har blandt andet været syg det meste af mit voksenliv, er veluddannet og i dag midt i fyrrerne.
I 2012 røg jeg endeligt ud af arbejdsmarkedet, og ud over lidt spredt jobtræning og sporadiske ressourceforløb som aldrig er blevet fuldført, har jeg bare været fysisk og psykisk syg og ude af stand til at foretage mig ret meget. Jeg har ikke modtaget nogen form for understøttelse pga. min mands indtægt – dvs. jeg har haft en årsindtægt på 0,- kroner siden 2012.

Jeg har siden forsøgt at komme på førtidspension i flere omgange, men er hver gang gået ned både psykisk og fysisk pga. det pres der bliver langt på mig i situationen. Senest fik jeg en udtalelse fra min psykiater, som jeg har gået hos i snart 5 år, hvor hun konkluderede, at der ikke ville være nogle muligheder for mig for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Min læge, som jeg har haft i 6 år lavede den store timelange undersøgelse som kommunen krævede. Hun har fulgt og båret mig gennem mine fysiske skavanker, og afsluttede også undersøgelsen med at sige, at jeg aldrig ville blive i stand til at passe nogen form for arbejde.

Kommunen hæftede de to udtalelser sammen, og sendte dem til en psykiater i hovedstadsområdet, der udtalte uden at have set eller hørt mig, at det ikke var utænkeligt, at jeg ville kunne betjene fx et rengøringsarbejde, hvor jeg arbejdede alene. Derpå mente kommunen ikke, at der var nogen grund til at gå videre med sagen, for jeg ville jo nok være i stand til at arbejde på et tidspunkt, som sidstnævnte psykiater udtalte. (Jeg er ikke i stand til at gøre rent herhjemme udover i meget små portioner, måske 2 timer om ugen – som regel på uhensigtsmæssige tidspunkter, hvor jeg pludselig kan blomstre op et kort øjeblik….så hendes udtalelse virker fuldstændig grotesk.)

Senest har jeg så været til undersøgelse hos en ortopædkirurg pga. smerter i arme og skuldre, og han sagde, at det var utænkeligt, at jeg nogensinde skulle have et fysisk arbejde. Jeg har generelle muskulære smerter!
Hvordan kommer jeg mest fornuftigst videre? Jeg og min mand er indstillede på at kæmpe for at få tilkendt pension, selv om det tidligere har kostet mig både hele og halve år at blive restitueret efter besøgene hos de professionelle og forhåbentligt velmenende personer i kommunens jobcenter!

24-09-2018, 20:30	#1
LL55 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 24-09 2018 Indlæg: 1 Styrke: 0	Hvorfor retter kommunen sig ikke efter de læger, der kender mig? Hejsa: Min historie kort….Jeg har blandt andet været syg det meste af mit voksenliv, er veluddannet og i dag midt i fyrrerne. I 2012 røg jeg endeligt ud af arbejdsmarkedet, og ud over lidt spredt jobtræning og sporadiske ressourceforløb som aldrig er blevet fuldført, har jeg bare været fysisk og psykisk syg og ude af stand til at foretage mig ret meget. Jeg har ikke modtaget nogen form for understøttelse pga. min mands indtægt – dvs. jeg har haft en årsindtægt på 0,- kroner siden 2012. Jeg har siden forsøgt at komme på førtidspension i flere omgange, men er hver gang gået ned både psykisk og fysisk pga. det pres der bliver langt på mig i situationen. Senest fik jeg en udtalelse fra min psykiater, som jeg har gået hos i snart 5 år, hvor hun konkluderede, at der ikke ville være nogle muligheder for mig for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Min læge, som jeg har haft i 6 år lavede den store timelange undersøgelse som kommunen krævede. Hun har fulgt og båret mig gennem mine fysiske skavanker, og afsluttede også undersøgelsen med at sige, at jeg aldrig ville blive i stand til at passe nogen form for arbejde. Kommunen hæftede de to udtalelser sammen, og sendte dem til en psykiater i hovedstadsområdet, der udtalte uden at have set eller hørt mig, at det ikke var utænkeligt, at jeg ville kunne betjene fx et rengøringsarbejde, hvor jeg arbejdede alene. Derpå mente kommunen ikke, at der var nogen grund til at gå videre med sagen, for jeg ville jo nok være i stand til at arbejde på et tidspunkt, som sidstnævnte psykiater udtalte. (Jeg er ikke i stand til at gøre rent herhjemme udover i meget små portioner, måske 2 timer om ugen – som regel på uhensigtsmæssige tidspunkter, hvor jeg pludselig kan blomstre op et kort øjeblik….så hendes udtalelse virker fuldstændig grotesk.) Senest har jeg så været til undersøgelse hos en ortopædkirurg pga. smerter i arme og skuldre, og han sagde, at det var utænkeligt, at jeg nogensinde skulle have et fysisk arbejde. Jeg har generelle muskulære smerter! Hvordan kommer jeg mest fornuftigst videre? Jeg og min mand er indstillede på at kæmpe for at få tilkendt pension, selv om det tidligere har kostet mig både hele og halve år at blive restitueret efter besøgene hos de professionelle og forhåbentligt velmenende personer i kommunens jobcenter!