K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema Her kan man stille spørgsmål om rehabiliteringsteams og rehabiliteringsskemaer dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-12-2014, 14:27   #91
Brikke
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-02 2011
Indlæg: 60
Styrke: 14
Brikke er ny på vejen
Jeg har betalt for en bisidder.....

men nu bliver jeg da helt urolig.

1. Brevet er en afgørelse, der er klagevejledning med.
Det er dateret den 9. december 2014.
Jeg har skrevet til min bisidder og spurgt, hvordan vi skal kunne nå at klage over indholdet inden 4 uger, når vi ikke kender indholdet.

2. Bisidderen er fra Bisidderhjælpen.
Jeg håber da, at bisidderen er opmærksom på disse ting. Hun var med på telefon ved mit møde med SB den 10. december.

Bodrum
Jeg har sendt afgørelsen fra Nordea Liv & Pension ind til kommunen.
Kommunen skal kende til eventuelt andre udbetalinger.
Desuden har Nordea også fået besked om, at jeg skal deltage i et ressourceforløb.

Popiae og Star
Jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg har derfor spurgt min bisidder, om hvordan vi skal kunne nå at klage, når vi ikke kender indholdet af ressourceforløbet, inden klagemuligheden udløber.

Peter
Jeg er enig i, at jeg skal gøre noget ved dette.
Jeg var af den opfattelse, at når bisidderen godkendte på mødet den 10., at vi måtte vente med at få indhold i ressourceforløbet, at det så også var i orden.
Det kan jeg nu se, at det ikke kan være, da jeg ikke vil kunne nå at klage.
Jeg afventer et svar fra min bisidder idag og derefter skriver jeg til SB, at jeg skal have den klagemulighed, alle andre mennesker har!

Vh Louise
Brikke er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-12-2014, 18:55   #92
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.733
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Information om det indstillede "ressourceforløb"

Rehabiliteringsteam

Kommunernes tværfaglige rehabiliteringsteam behandler sager dels om jobafklaringsforløb, dels om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

http://star.dk/da/Indsatser-og-ordni...ringsteam.aspx

Til sagsbehandlere

STAR tilbyder tre redskaber, som kommunerne kan benytte i sagsbehandlingen

2:3) Et skema til rehabiliteringsteamets indstilling. Skemaet giver teamet mulighed for at skrive en begrundet indstilling dels om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb, dels hvorvidt borgeren bør tilkendes førtidspension eller i stedet have et fleksjob eller deltage i et ressourceforløb. Teamet kan også benytte skemaet til at komme med forslag til typen af fleksjob eller til indhold i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet

Download skema til rehabiliteringsteamets indstilling (Word) (nyt vindue)

Dette skema begynder med følgende:

Rehabiliteringsteamets indstilling

Skemaet kan udfyldes under eller umiddelbart efter mødet i rehabiliteringsteamet og gøres tilgængeligt for borgeren, den praktiserende læge og rehabiliteringsteamets medlemmer.
Hvis rehabiliteringsteamet har behov for at se sagen igen for at kunne komme med indstillinger vedr. det videre forløb, kan skemaet udfyldes delvist.

Har du umiddelbart efter mødet med Rehabiliteringsteamet set, læs og modtaget dette skema, som du og din praktiserende læge skal have adgang til?

Borgeren visiteres til ressourceforløb (udfyld kun felt C nedenfor)

C) Angiv, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold rehabiliteringsteamet har lagt vægt på i sin anbefaling af et ressourceforløb. Det skal begrundes, hvorfor borgeren har behov for et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter forskellige lovgivninger, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Der henvises i øvrigt til § 68 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvordan kan Sundhedskoordinartor (muligvis læge??) og alle andre medlemmer af Rehabilteringsteamet udtale sig endegyldigt om dette, når der mangler en speciallægeerklæring inden for en diagnose som hidhører under "Sjældne diagnoser" Diagnose: CVID

Spørgsmål til Brikke:

Har kommunen ved "Sundhedskoordinatoren" taget henvendelse til Regionens speciallæge "Klinisk Funktion" S.U.

Eller har dit Rehabiliteringsteam egenhændigt truffet beslutningen at indstillingen bliver "ressourceforløb"? S.U.

( vi ved endnu ikke om "Sundhedskoordinatoren" er læge eller ej.
vi ved endnu ikke om "Sundhedskoordinatoren" har den fornødne lægefaglige viden og indsigt i diagnosen CVID
)

1) Angiv, hvilket beskæftigelses- eller uddannelsesmål rehabiliteringsplanen bør sigte mod.

Er det SB der er ved at forberede teksten her eller har Rehabiliteringsteamet skrevet noget her, trods "speciallægeerklæring" mangler?

Speciallægeerklæring mangler om diagnosen CVID.

2) Angiv, hvilke beskæftigelsesrettede indsatser der bør indgå i rehabiliteringsplanen (fx virksomhedspraktik i detailhandlen).

Do Do

3) Angiv, hvilke sociale indsatser der bør indgå i rehabiliteringsplanen (fx bostøtte eller støtteforanstaltninger i relation til børn).

4) Angiv, hvilke helbredsindsatser der er behov for og sundhedskoordinatorens initiativer i den forbindelse (fx at antidepressiv behandling iværksættes via egen læge).

Her må man forvente at det er og skal være speciallæge "Klinisk Funktion" som er blevet kontaktet af "Sundhedskoordinatoren" til belysning af lægefaglig behandling eller??????

5) Angiv, om der er behov for mentorstøtte og – i givet fald – antal timer pr. uge, varighed og mentorens opgaver.

6) Angiv, hvis der er forhold der taler imod, at indsatserne nævnt ovenfor kan iværksættes og gennemføres parallelt.

Speciallægeerklæring mangler!

7) Angiv, hvor ofte den koordinerende sagsbehandler bør følge op (fx hver måned det første år og derefter hver 3. måned).

Do Do

8) Såfremt rehabiliteringsteamet ønsker at se sagen igen, skal tidspunkt anføres nedenfor (angiv måned og år).

Med diagnosen CVID og lægefaglige advarsler om at undgå kontakt med mange mennesker må man forvente korte intervaller ????

Skema slut.

Disse linier er vel det samme som jeg tidligere har ment, men håber at Brikke og andre kan få et overblik i, hvor tilsyneladende Brikke`s sag køre uden retssikkerhed og ankemulighed.

Mit indlæg kommer måske til at blotlægge Rehabiliteringsteamet og kommunens manglende viden om borgerens alvorlige diagnose.

Som jeg oplever Brikke`s situation skaber det vrede og lyst til at råbe op imod dette total umenneskelige sociale system.

Bedste hilsner

Peter vred mand
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 03-03-2015, 15:55   #93
Brikke
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-02 2011
Indlæg: 60
Styrke: 14
Brikke er ny på vejen
Lidt nyt fra mig..

Jeg har fået ressourceforløbsydelse fra den 1. december 2014.

Det forholder sig desværre sådan, at jeg har været syg lige siden og stadig er syg.
Derfor kan ressourceforløbet end ikke sættes sammen, da jeg ikke er i stand til at møde på kommunen.
Det er sådan set i orden med sagsbehandleren, at jeg bliver observeret via e-mail korrespondance og telefonsamtaler. Hun ved godt, at jeg ikke er rask og hun afventer flere undersøgelser, jeg skal til, før hun beder om en udtalelse fra min læge.

Jeg har det svært med at være tildelt et ressourceforløb, som jeg ikke har ressourcer til at få sat igang. Det er åbenbart sådan, at man godt kan nøjes med at observere en borger og efter noget tid, kan man tage sagen op i rehabiliteringsteamet, hvis det ikke har været muligt at komme igang med et egenligt forløb.

Ressourceforløbet er sat til 2 år, men det kan sagtens forlænges til 5 år, ved jeg, dog skal det give mening, hvis det skal forlænges.
I et ressourceforløb er det meningen at udvikle min erhvervsevne, men det ser ikke ud til at være muligt.

De sidste 4 måneder har jeg haft konstant feber og infektioner, som har fået mig indlagt af flere omgange.

(Jeg har en immundefekt, CVID, og har for nyligt fået konstateret hjerterytmeforstyrrelser og skal til en masse undersøgelser derfor).

Kh Louise
Brikke er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 03-03-2015, 16:35   #94
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Det er hårdt at du bliver ved at være så syg at du ikke kan få afklaret din arbejdsevne.

Men det er da godt du kan blive i ressourceforløbet, mens du får helbredet under kontrol. Jeg har faktisk læst at nogle i deres ressourceforløb blev fredet det første år. Forstået sådan at det i deres ressourceplan stod at der intet ud over regelmæssige samtaler med sagbehandleren skulle ske det første år.
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-03-2015, 09:55   #95
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.733
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du må ikke tro...

Kære Brikke

.... at følgende er nok, som du nævner:

"Det er sådan set i orden med sagsbehandleren, at jeg bliver observeret via e-mail korrespondance og telefonsamtaler. Hun ved godt, at jeg ikke er rask og hun afventer flere undersøgelser, jeg skal til, før hun beder om en udtalelse fra min læge."

Alt hvad der er sket siden du fik bevilget dit ressourceforløb skal fremgå af din journal.

Du har været syg siden nov 2014 og frem til nu.

Her er det vigtigt, at det præcis beskrives af den praktiserende og efterfølgende behandlende og undersøgende læger, alt hvad der sker i din lægefaglige sag. Disse tiltag, beskrivelser og sygemeldinger skal forefindes i din kommunale journal.

Din praktiserende læge formoder jeg har tilsendt en skriftlig sygemelding til kommunen?

Alt hvad der er sket og foretaget skal fremgå af din journal.

Det er særdeles vigtigt, fordi du har ikke indflydelse på om, hvornår du eventuelt får udskiftning af din flinke nuværende sagsbehandler.

Jeg kan ikke se om du tidligere har skrevet dagbog. Men hvis ikke, skal du fremover skrive dagbog. Feber, ny medicin, undersøgelser, hvordan din dag går, søvn, overskud, etc.

Denne dagbog skal også være en akt i din sag.

Du har jo denne sagsbehandler, som din "Koordinerende Sagsbehandler" som har indflydelse på dit forløb. Denne skal hele tiden vurdere og overvåge om planen føre til forbedringer etc.

Men din "Koordinerende Sagsbehandler" er spillet skakmat, fordi du er og har været syg lige siden bevilling af dit ressourceforløb.

Derfor SKAL det fremgå skriftligt af din journal med tydelige beskrivelse af din situation nu, med sygemelding og nye undersøgelser.

"Koordinerende Sagsbehandler" skal være pro-aktiv og hvornår begynder hun at reagere?

Hvor længe kan det accepteres at du pga sygdom ikke kan komme i gang med planen i dit ressourceforløb?

Det var måske et spørgsmål der skulle stilles til din "Koordinerende Sagsbehandler"?

http://ams.dk/sitecore/content/AMS/H...spx?sc_lang=da

Man er godt bevidst om problemstillingen, med at dit ressourceforløb har som formål at udvikle din arbejdsevne, gennem et ressourceforløb.

http://www.3f.dk/kolding/nyheder/res...oertidspension

Men problemet i din sag, er at du er for syg til at igangsætte planen.

Hvor lang til kan og må dette vare?

Det var et spørgsmål jeg ville stille skriftligt til din "Koordinerende Sagsbehandler"

Da du er bevilget et ressourceforløb og udfyldt den forberedende del må du også have et kopi af den overordnet plan for dit ressourceforløb? S.U.

Hvad siger den plan? S.U.

Når du er sammen med dine nuværende læger og fremtidige nye undersøgende læger, skal du være aktiv med at spørge ind til om din situation er "stationær" og sikre dig at det skrives i din hospitalsjournal, hvis det er det lægerne siger til dig.

"Koordinerende Sagsbehandler" hvilke muligheder har denne?

Lovgivningen viser, at lovgiver ikke har tænk over, at der findes diagnoser, som hører under sjældne diagnoser. CVID

Hvis nu din feber og sygdom vedbliver med at fraholde din påbegyndelse af planen i ressourceforløbet ikke kan igangsættes. Hvad så?
Udover dine nye undersøgelser, hvor lang tid kan du vedblive med at være sygemeldt i et ressourceforløb?

Man må gå ud fra at "Koordinerende Sagsbehandler" kan indhente hjælp fra "Sundhedskoordinatoren" fra Rehabiliteringsteamet?

Vejledning nr 9684 af 11/09/2014 Gældende
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=164666

"Det fremgår desuden af skrivelse 9623 af 20.december 2012, at ”I sager, hvor det er helt åbenbart, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb eller andre foranstaltninger, kan kommunen dog påbegynde en sag om førtidspension uden, at muligheden for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet via et ressourceforløb.

Samtidig fremgår det i henhold til § 19, at der stilles krav om en faglig forklaring – dvs. der skal være et dokumentationsgrundlag, som giver en tilstrækkelig dokumentation for, at der ikke er andre muligheder – og at evt. relevante indsatser har været afprøvet.

(kan du se hvor vigtig dokumentationen er i din sag?)

Det betyder ikke, at kommunen rent faktisk skal have afprøvet alle indsatser. Kommunen kan således vurdere, at det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, uden at afprøve andre indsatser i praksis.

For mennesker, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at der er anledning til at overveje, om det er helt formålsløst at udvikle arbejdsevnen, vil der ofte foreligge et omfattende dokumentationsmateriale i form af helbredsmæssige oplysninger, udredninger fra andre dele af den kommunale forvaltning mv., som bør indgå i sagen.

Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at dette dokumentationsgrundlag indgår i sagen – herunder som bilag til rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er derfor vigtigt, at kommunen (jobcentret) er opmærksom på at indhente den dokumentation, der måtte forefindes i en anden del af den kommunale forvaltning eller i en tidligere bopælskommune, og som er relevant for at vurdere spørgsmålet om førtidspension
."

Dette skal du have kendskab til og eventuelt drøfte med din "Koordinerende Sagsbehandler"

Lad os høre nærmere om hvad der sker i din sag.

Bedste hilsner

Peter

PS I dit tilfælde, med den diagnose, med dine fremtidige undersøgelser, ville det både være klogt og fornuftigt, hvis kommunen bevilgede dig en førtidspension, med revision.

Se så kunne vi alle forstå meningen med at borgeren er i centrum.

Sidst redigeret af phhmw; 04-03-2015 kl. 10:49.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-04-2015, 10:42   #96
Brikke
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-02 2011
Indlæg: 60
Styrke: 14
Brikke er ny på vejen
Tak for svar.
Jeg beklager, at der er gået så lang tid.

1. Aktindsigt:
Jeg har udbedt mig aktindsigt i min sag, fra jeg fik tilkendt ressourceforløbet.

2. Praktiserende læge:
Min praktiserende læge bliver kontaktet af kommunen/sagsbehandleren, når jeg har været på sygehuset og har fået svar på den foreløbigt sidste undersøgelse i denne omgang (r-test hvor min hjerterytme er blevet målt).
Om min praktiserende læge har sendt en sygemelding til kommunen, ved jeg ikke. Det undersøger jeg.

3. Dagbog
Peter, det er en meget god idé at skrive dagbog. Det giver et fint overblik over situationen og udviklingen i den ene eller anden retning.

4. Møde med sagsbehandler:
Min sagsbehandler har skrevet til mig, at jeg først skal møde, når jeg er i stand til det. Der er således ikke sat tidshorisont på.
Jeg vil spørge, hvor længe det kan vente med at blive sat igang.


5. Stationær
Jeg har ikke noget sted stående, at min situation er stationær. Der står, at den er uafklaret og at der ikke er udsigt til bedring.

6. Varighed af ressourceforløb
Den bisidder jeg har fået har fortalt mig, at det er muligt, at kommunen vil standse ressourceforløbet, når der er gået et år, såfremt der ingen mulighed har været for at sammensætte eller igangsætte ressourceforløbet.

Jeg vender tilbage, når der er mere nyt.

Venlig hilsen

Louise
Brikke er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 17-07-2015, 17:56   #97
vasen
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-05 2014
Indlæg: 1.105
Blog Indlæg: 1
Styrke: 11
vasen er ny på vejen
Hej Peter.
Du gør et kæmpe arbejde.
Tak !
Jeg undrer mig gang på gang over den manglende information om hjemkommune, som hersker på K 10. Når der skrives om møgsager og kommuners lovsjusk ville det være rart at vide hvilken kommune der tales om. det er jo kendt at der er stor forskel på kommunernes behandling i jobcentrene.
Jeg har selv en sag kørende i Københavns kommune, og det er ved at tage livet af mig. Jeg oplever mig forrådt og fejlinformeret.
Er folk herinde angste for at kommunen skal genkende dem for ellers forstår jeg det ikke?
vasen er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 18-07-2015, 08:30   #98
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.733
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tak...

Kære Vasen

.. for de pæne ord, men hvis du ønsker at debattere emnet skal du starte en ny tråd.

Ja, det ville være dejligt hvis brugerne ville oplyse deres kommunenavn, men det er et svært emne, har jeg erfaret.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30497

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30302

Men start en ny tråd, hvis du ønsker at starte det fornuftige emne op.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-07-2015, 21:48   #99
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af vasen Se meddelelser
Er folk herinde angste for at kommunen skal genkende dem for ellers forstår jeg det ikke?
Det tror jeg præcis er årsagen. Mange langtidssygemeldte får paranoia efter en tid i jobcenter regi.
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-07-2015, 14:42   #100
Brikke
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-02 2011
Indlæg: 60
Styrke: 14
Brikke er ny på vejen
Jeg har ikke skrevet længe.

Vi har været igennem en meget hård tid i min familie.
Der er alvorlig sygdom flere steder i familien.
Vi mistede vores lille skønne hund den 8/4 og vores i forvejen hårde tid, blev helt vanvittig hård.

Det er forståeligt, at mange gerne vil vide, hvilken kommune det drejer sig om.
Jeg har dog fået oplyst af min sagsbehandler, at de også læser med en gang i mellem på k10.dk.

Jeg har ikke nævnt for hende, at jeg bruger k10.dk.
Det er derfor, jeg ikke har skrevet, hvilken kommune det drejer sig om.

Opdatering på min situation:
Siden jeg skrev sidst er min helbredssituation udvidet med svampeinfektioner i kroppen på grund af virkelig mange penicillinkure igennem snart 12 år.
Svampeinfektion i kroppen giver mig diarré, kvalme, oppustethed, vægttab, hovedpine, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og kulderystelser.
Jeg er igang med en større udredning på RH og har desværre været meget dårligere fungerende siden det begyndte i april i år.

Min sagsbehandler:
Jeg har ikke været i stand til at møde på kommunen med min sagsbehandler, så vi kunne udforme det ressourceforløb, kommunen vil have sat igang.
Derimod har jeg fået udbetalt ressourceforløbsydelse siden 1/12-14. Forløbet skal vare i 2 år, men om den tid der er gået også tæller med i de 2 år, ved jeg ikke.

Min forsikringsudbetaling:
Jeg har siden 1/12-14 fået udbetaling fra min forsikring imod uarbejdsdygtighed.
Forsikringsselskabet ville ikke acceptere min immundefekt som nogen form for uarbejdsdygtighed, så de valgte udelukkende at køre på det psykiske. Jeg har selvfølgelig en psykisk overbygning på grund af mange års sygdom, men hvor psykisk det hele var, havde vi svært ved at blive enige om.
Det var i særdeleshed meget ubehagligt at møde den psykiater, som forsikringsselskabet ville have mig til at møde nu 3 gange.
Han konkluderede, at jeg ikke var fysisk syg. Efter hans mening var der ikke belæg for, at jeg har en immundefekt, allergi, astma, slidgigt, migræne og betydelig fysisk funktionsnedsættelse.
Efter han talte med min praktiserende læge, måtte han trække flere ting tilbage.
Han kunne pludselig godt acceptere, at jeg har en immundefekt, allergi, astma, migræne og at min fysiske funktionsnedsættelse er sådan, at jeg ikke vil kunne arbejde.
Nu mangler jeg bare at se hans erklæring, for at konstatere, om han så rent faktisk skriver det samme.

Det var en lille opdatering på min helbredssituation, som desværre ikke har udviklet sig til det bedre.

Kh Louise
Brikke er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:18.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension