Hvordan forløber en sag med Posttraumatisk stress?

[diddah]

Jeg har de samme oplevelser som dig.

Min PTSD har intet med krig at gøre. Dog har jeg været udsat for trusler, tortur og indespærring, men ikke krig. Det er alt sammen foregået som barn hjemme hos min far.

Heller ingen hjælp at hente. Meget meget få der ved noget. Og medicin er ikke en løsning for mig grundet en gen defekt hos mig.

Min PTSD er også kronisk og ofte følger der en personlighedsændring (ikke forstyrrelse) med. Kommunen vurderede jeg havde svært ved at komme på arbejdsmarked igen, men ville ikke pensionere mig på den baggrund, jeg fik så senere skizofreni konstateret. Det var heller ikke nok i første omgang. Heldigvis havde jeg en overlæge som skrev et ret godt brev at nu måtte kommunen altså hanke sig op. Selv lægekonsulenten var uenige med kommunen om hvorvidt jeg havde mulighed for at komme på arbejdsmarked igen.

Der er voldsomt forskel og ikke to forløb er ens.

Jeg har haft gavn af terapi med en psykolog som praktisere i Horsens og Århus, og lige nu er jeg tilknyttet en via psykiatrisk ambulatorium i Horsens. Og jeg fik min pension sidste år, men slipper formentlig aldrig af med PTSD'en (skizofrenien er ikke ikke voldsom ved mig, da det primær handler om paranoide tanker omkring min far. Dog er de ikke paranoide da jeg jo har oplevet det jeg frygter, men for lægerne er det paranoidt.. tja)

Center for traume og tortur overlevere i Vejle lød umiddelbart som noget jeg kunne bruge, men det er også kun for flygtninge og soldater.

PTSD kan opstå af mange ting. Ikke kun krig. Det er så irriterende at Danmark endnu ikke har åbnet op for det. Men de som læser og udvider deres horisont (fx min psykolog som har kontakter i USA hvor de ved rigtig meget om PTSD) de kan hjælpe, så måske du skulle finde en terapeut som ved noget om det. Man må gerne ringe dem op og snakke med dem om hvad de mener de kan byde ind med.

Men hvad kommunen siger er meget forskelligt.

[Thelma]

Oprindeligt indsendt af diddah

Jeg har de samme oplevelser som dig.

Min PTSD har intet med krig at gøre. Dog har jeg været udsat for trusler, tortur og indespærring, men ikke krig. Det er alt sammen foregået som barn hjemme hos min far.

Heller ingen hjælp at hente. Meget meget få der ved noget. Og medicin er ikke en løsning for mig grundet en gen defekt hos mig.

Min PTSD er også kronisk og ofte følger der en personlighedsændring (ikke forstyrrelse) med. Kommunen vurderede jeg havde svært ved at komme på arbejdsmarked igen, men ville ikke pensionere mig på den baggrund, jeg fik så senere skizofreni konstateret. Det var heller ikke nok i første omgang. Heldigvis havde jeg en overlæge som skrev et ret godt brev at nu måtte kommunen altså hanke sig op. Selv lægekonsulenten var uenige med kommunen om hvorvidt jeg havde mulighed for at komme på arbejdsmarked igen.

Der er voldsomt forskel og ikke to forløb er ens.

Jeg har haft gavn af terapi med en psykolog som praktisere i Horsens og Århus, og lige nu er jeg tilknyttet en via psykiatrisk ambulatorium i Horsens. Og jeg fik min pension sidste år, men slipper formentlig aldrig af med PTSD'en (skizofrenien er ikke ikke voldsom ved mig, da det primær handler om paranoide tanker omkring min far. Dog er de ikke paranoide da jeg jo har oplevet det jeg frygter, men for lægerne er det paranoidt.. tja)

Center for traume og tortur overlevere i Vejle lød umiddelbart som noget jeg kunne bruge, men det er også kun for flygtninge og soldater.

PTSD kan opstå af mange ting. Ikke kun krig. Det er så irriterende at Danmark endnu ikke har åbnet op for det. Men de som læser og udvider deres horisont (fx min psykolog som har kontakter i USA hvor de ved rigtig meget om PTSD) de kan hjælpe, så måske du skulle finde en terapeut som ved noget om det. Man må gerne ringe dem op og snakke med dem om hvad de mener de kan byde ind med.

Men hvad kommunen siger er meget forskelligt.

Hej.

helt enig Diddah, meget forskelligt hvordan kommuner og læger osv, mener om PTDS, ja det er også mit indtryk at DK, er bagud i forhold til PTDS.

som du også skriver der der forskel på PTDS ikke to forløb er ens, jeg selv lider desværre også af svær PTDS med personlighedsændring til følge, meget få mennesker jeg kender der ved hviklen ******* jeg til tider lever i, pga, stressen og angsten, i perioder isolerer jeg mig lidt, ved at få den fred og ro som er et must for PTDS patienter, da larm for mit vedkommende er uudholdeligt.

Glad over at læse at Horsens også har psyaktrisk amb, ligesom KBH, BBH,

venlig hilsen Thelma.

[diddah]

Dejligt at høre andre i samme båd, men også utrolig trist.

Jeg plages af søvnløshed, mareridt jeg er konstant på vagt og medmindre og mindre søvn giver jeg lidt op nogle gange. Det er meget meget vanskeligt.

Det er så ting som kan udløse et flashback fx. en person i Bilka kan fx sige et ord som tricker noget i mine minder, eller en bil der dytter, en lugt. Puha der er mange ting.

Den eneste tid på året hvor jeg ikke rigtig har flashback trods sanserne hele tiden bliver testet er i julen. Har ingen minder om jul så derfor ingen udløsere i forhold til det. Elsker jul. Der har jeg "fred"

I USA snakker de om nogle lider af complex PTSD som er en kronisk lidelse/personlighedsændring. Det rammer meget godt for mig.

Jeg tror det bedste man kan gøre evt er at finde oplysninger på nettet, det er dog mest på engelsk. Desværre.

Jeg ved Dr. Phil lavede en udsendelse engang med PTSD ofre som bl.a. var voldtægts ofre og fx trafikuheld. Han satte lidt fokus på man ikke nødvendigvis skal have været i krig for at få PTSD.

Hvis man selv kan sætte sig ind i det kan man forklare meget til socialrådgiveren.

En bog jeg havde glæde af var Væk tigeren som nævnt tidligere. Men det er også forskelligt hvad man har brug for.

jeg har haft en lille smule gavn af at skrive et mareridt ned også gøre det "positivt" Altså jeg pludselig fik superkræfter eller lign. Men det er meget få tidspunkter det har haft effekt, men måske det virker for andre.

Ønsker for ingen at skulle igennem dette, håber nu hvor der er en PTSD forening at der snart kommer noget mere på banen herhjemme. Er man på facebook er der en gruppe for os som har PTSD og der kan man tale med andre.

[Thelma]

Hej.

Med alt respekt for Tessas tråd omhandlende PTDS, har jeg en rigtig god erfaring med søvnløshed som medfører muskelsmerter for de PTDS ramte der altid er på vagt--også når vi sover kan jeg gudhjælpemig vågne ved en så ubetydeligt lyd som andre ikke registrerer.

Jeg er de sidste måneder begyndt at gå til yoga og medititasion, for at få den fred og ro i kroppen , som er så nødvendig, det er simpelt hen afslapningsøvelser til meget blid musik guidet igennem af en afspændingspædagog, det er ikke noget der er dyrt....og findes i alle byer.

Flach.back oplevelser kender jeg desværre også til, der er også visse ting jeg undgår.

søvnløsheden var på et tidspunkt meget invaliderende for mig og de muskelsmerter forbundet med at være anspændt i hele kroppen, af at være på vagt konstant.

Jeg tror at mange der lider af PTDS ved netop hvad det vil sige , at være på vagt 24 timer i døgnet og den umattelse der følger med,at det kan være et rædsel at skulle , kunne præstere en arbejdsdag efter kun måske 2 timers dårlig søvn.

det med at isolere sig lidt som desværre også PTDS ramte gør, ink, mig selv i de stressede perioder, er jo heller ikke så sundt for ens sociale liv.....

Jeg har bla, selv lært at sige fra og til.....

Med dette mener jeg at jeg før kunne have mange bolde i luften--uden at få stress.

jeg har accepteret at jeg kun kan en ting af gangen og der er ting jeg må vælge fra, så som store sammenkomster med meget larm osv.

Ja det er en mærkelig *sygdom* hvor jeg til tider troede jeg var blevet mærkelig eller en slags enspænder.
Hilsen Thelma.

[Blomsten]

Oprindeligt indsendt af Elemskov

Kære Blomsten,

Jeg og min mand føler med dig, læs mit indlæg længere oppe, der står et link, så kan du læse min mands historie kort fortalt..

Du kan desværre ikke være sikker på at de ved en skid om PTSD, det er i hvert fald vores bitter erfaring

Vi har to børn, hus osv, og det er hårdt når den ene lider af PTSD i middelsvær grad.

Kommunen har kastet rundt med ham, og vil nu have ham til hjerne specialister selvom en psykiater har sagt at han har gennemgået en varig personlighedsforstyrrelse som hverken medicin eller terapi kan ændre noget ved. Desværre er de "ligeglade" med disse udtalelser

Håber du blev klogere

Kære Elemskov...

Jeg er lidt af en "heks" når det tager mig, forstået på den måde, at jeg ikke vil affinde mig med, hvad som helst og jeg har gennem tiden haft mine "kampe" med det offentlige system, og har en enkelt gang også været nødsaget til at have advokat bistand i min sag og om nødvendigt gør jeg det gerne igen!

Anyway jeg har besluttet, at jeg vil sende jobkonsulenten følgende information om PSTD http://www.ptsdforeningen.dk/Vejledning.html, som jeg forventer at jobkonsulenten og andre som skal have med min sag at gøre vil ulejlige sig med at læse, således de har et kendskab til PSTD, på den måde bliver jeg "fri" for at forklare en helt masse om PSTD... Virker det ikke, må jeg prøve en anden strategi, som jeg ikke helt har fundet ud af, hvad skal være endnu, men af og til hjælper det at snakke med en der får mere i løn GG dvs. afdelingslederen, eller at rette henvendelse til øverste myndighed som kunne være folketingets ombudsmand eller socialministeriet...

Men for mig er det anstrengende når jeg "griber" til sådanne løsninger, fordi jeg sætter mig i den lovgivning der er aktuelt for min situation, og jeg opgiver ikke uden kamp, også må reaktionen komme på det bagefter Jeg lever efter det motto: "Hvor der er en vilje er der en vej" - Det er bare ikke altid nemt at finde vejen og den rigtige vej med PSTD... Jeg håber at i forstå

Hilsen Blomsten

[Tessa]

Tusind tak allesammen for jeres svar! Det er da virklig trist at høre at mennesker med den diagnose bliver så dårligt behandlet og missførstået Jeg føler virklig med jer og nu er jeg virklig urolig og bange for at tage kontakt med kommunen... øv.

Min mærklige dansk skyldes at jeg er svensker men har boet i Danmark i fire år snart. Ville bare sige det.

Nogle af jer har spurgt ind til min baggrund så jeg vil fortælle lidt om den, så er det måske nemmere for jer at give mig lidt vejledning omkring hvis det er ptsd jeg har og hvordan kommunen ville håndtere mig. Jeg er virklig taknemmelig for all slags hjælp, jeg føler mig meget forvirret og ensom i den her situation jeg står i da jeg ikke har familje, kæreste eller mange venner.

Jeg er dog rimeligt sikker på att det er ptsd jeg har, jeg har læst en del om ptsd og rigtigt mange af symptomerne rammer mig perfekt. Jeg har en baggrund med 7 år af regelmæssig incest fra min far efter ham blev skildt med min mor. Ham er besatt af både min mor og mig og kan/vil åbenbart ikke skælne på mig og min mor. Min mor var/er manodepressiv og var meget manipulerende med mine følelser. Min far var truende og kontrollerede alt i mit liv tils jeg var 20 og krævede full dominans af mit liv, han "investerede" mine penge.. ham ejet min lejlighed som ham haved ejen nøgel til og stormet ind når ham ikke fik umidelbar kontakt med mig på min mobil hvor ham så krævet at få vide hvad jeg gjorte, hvor jeg var og med hvem selvfølig ejet han også min mobil. Min mor fortalt mig når jeg ver 19 at hun nu ikke ville vare min mor mere. Jeg har ud over dette varet udsatt for massvis med trakasserier i skole, de ringet ubehaglige telefonsamtaler hjem til mig og kastet nogle gange ting på vinduerne om natten. Mine to første kærester har også varet voldlige.

Jeg flygtede fra min far når jeg var 20 og har boet på to forskellige hjem for truede kvinder, hvor ham prøvede at finde mig og truede med at tilmelde mig forsvundet hos politiet hvis jeg ikke kom til ham. Ham tilmeldte mig forsvundet når jeg sade nej til ham. Jeg fik beskyttet identitet i Sverige og flygtede over til Danmark for at komme så langt væk fra ham som muligt og begyndte at læse på fysioterapistudiet, der blev jeg terroriseret i mit kollegie af tre piger der prøvede at slå ind vinduet til midt værelse for at banke mig om natten fordi jeg havede snakket med hindes kæreste. Der var også indbrud og narkotika i omløb på det kollegiet, det var meget stressende. På mit studie blev jeg også trakasseret af en gruppe piger både psykiskt og fysiskt. Under denne tid har jeg også haft problemer med invandrerbande der har varet truende mod mig og ved et tilfælde var jeg meget meget tætt på at blive gruppevoldaget og ved et andet tilfælde var jeg vidne til et af deres bilrån. Dette er ikke alt, men det meste og det værste af min baggrund.

Hvad tror i kommunen vil gøre med mig på den her baggrund? Vil jeg få tid til at få noget behandling eller vil de bare pumpe mig med "zombie-piller" og sende mig ud i arbejde igen? Jeg arbejder ikke på nuvarende tidspunkt, jeg studeret på produktionsskole (er 24), men kunde ikke klare det.. er simpelhend bare så utroligt udmattet af det jeg har varet igenem og min søvn er meget dårlig. Så nu lever jeg på mine siste opbesparinger og skal til at søge kontanthjælp i neste måned. Har ikke tidligere haft kontakt med kommunen for bistand.

Som sagt er så utroligt taknemelig for svar.
Stort knus til jer allesammen.
/Tessa

[Blomsten]

Oprindeligt indsendt af Thelma

Hej Blomsten.

Også jeg føler med dig kan jeg betro dig, jeg ved for alt iverden hvordan det er at leve med PTDS i meget svær grad.

Jeg som du kan læse i mit svar til Tesa har haft gavn af kognitiv teapi, jeg ved at der er psykologer i KBH, med speciale i PTDS håndtering og som jeg har skrevet BBH, i KBH, hvor jeg selv har gået i 6 mdr, 2 gange om ugen, meget hårdt psysisk arbejde, men jeg har fået nogle redskaber ti at takle de svære strees sit,

Jeg har mødt mage sagsbehandlere og jobkunsulenter og medarbejdere i det kommule regi, der ikke aner en dyt om PTDS, og er selv blevet mistænkelig gjort i den grad af en privat aktør, før jeg blev flexjobvisiteret.

Jeg klagede over vedkommende til jobcentret, da eg fik af vide jeg bare kunne spise sovepiller.....

det var i forbindelse med min arbejdsprøvning, og hele min sag, alle der lider af PTDS ved at det giver søvnforstyrrelser, da PTDS patienter ofte ligger på vagt når de sover, dette er jo totalt udmattende for et menneske kun at sove 2-3 timer som jeg gjorde en overgang og så være i arbejdsprøvning.

Jeg er ked af at høre at du måtte opgive en uddannelse---
Tænker på revaliderings muligheder --du måske kunne tale med en sagsbehandler om , for at komme igang igen , så der kunne laves en mennesklig realisktisk jobplan for dig, hvor der blev opmærksom på din PTDS.

venlig hilsen thelma

Kære Thelma...

Jeg har en veninde som ligeledes har haft en positiv oplevelse af kognitiv teapi, men jeg har ikke lige helt styr på, hvor hun har fået denne behandling henne, men det kunne jeg jo spørge hende til næste gang jeg snakker med hende, hvis jeg kan huske det... Min hukommelse er lige, hvad jeg godt kunne ønske den var, og damm det er irriterende ind imellem Derfor er jeg også nød til at citere det i har skrevet, for ellers kan jeg ikke huske det

Når, men nok om min trælse hukommelse, du oplever helt sikkert det samme som jeg og ved, hvor irriterende det er når man ikke kan huske "nogen ting" udover det man gerne vil være fri for at huske...

Med hensyn til min uddannelse tager jeg det ikke så "tungt" - Jeg blev udlært Teknisk Assistent i 1997 og efterfølgende Byggetekniker i 1998... I 2008 blev jeg HHX student, med et gennemsnit på 8 efter gl. karater skala Det har ikke været uden kamp, at gennemføre min HHX, som alene mor med PSTD, uden at vide at det var det som var grunden til søvnbesvær, flashbacks og alle de andre symtomer der ved PSTD... Men jeg klare det og kan med en STOR STOLTHED glæde mig over min studenterhue, hver dag og den sejre det var at kunne gennemføre det

Jeg er ikke "bitter" over at jeg ikke har kunnet gennemføre min uddannelse i Herning, som finansøkonom - Jeg har givet det en chance og måtte erkende at jeg ikke kunne overskue at være alene mor og fuldtids studerende på universitets niveau, da jeg blev stresset af det og syntes jeg manglede ALT for mange timer i døgnet til, at jeg kunne få det hele til at hænge sammen... Det har været svært at erkende og acceptere at min krop og min psyke ikke kan det jeg gerne ville, men jeg har ikke så mange andre valg end at få det bedste ud af det og ellers glæde mig over, at jeg har mulighed for at kunne sende min datter med bussen i skole om morgen, og hente hende igen om eftermiddagen og gøre alle de ting sammen med datter, som karrier mennesker ikke har samme tid til at kunne gøre og ellers pleje mig selv og hygge mig med min fritidsintesse der bl.a. omfatter at male og tegne billeder, vandreture ved fjorden med min dejlige hund osv.

Hilsen Blomsten

[Enteneller]

Hej Diddah,

Jeg føler med dig i allerhøjeste grad, nu har jeg ikke læst de seneste indlæg, men kun hvad du beskriver i forhold til din far, dine flashbacks osv. det må være utroligt hårdt af være dig.

Jeg har ikke oplevet noget nær det sammen og ved faktisk ikke helt hvorfor jeg er syg og pines med smerter, men jeg har fundet ud af at jeg har rigtigt godt at have ro omkring mig og gå ind i mig selv. Fuldstændig slappe af med hænderne på maven, prøve ikke at være bange for noget, men mærke sig selv. Det er dejligt.

Min rejse dertil startede i første omgang ved en psykolog som også havde en afspændingspædagog tilknyttet. Det var i 2006, hvor jeg lærte afspændning i forhold til min krop og mine smerter som er gigantiske spændinger. Senere gik det over i meditation med ro omkring at lytte til et bånd og så sindsro hvor man bare ligger på en briks og der er en der healer på en.

Jeg har det dog meget bedre når jeg bare er mig selv og når jeg bare kan ligge på sofaen og tænke på at være mig selv og slappe af.

Ved ikke om det er noget for dig. Jeg medicineres med antidepressiv medicin af eget ønske, men uden roen kunne jeg ikke leve.

Held og lykke.

Knus EE

[Thelma]

Oprindeligt indsendt af Tessa

Tusind tak allesammen for jeres svar! Det er da virklig trist at høre at mennesker med den diagnose bliver så dårligt behandlet og missførstået Jeg føler virklig med jer og nu er jeg virklig urolig og bange for at tage kontakt med kommunen... øv.

Min mærklige dansk skyldes at jeg er svensker men har boet i Danmark i fire år snart. Ville bare sige det.

Nogle af jer har spurgt ind til min baggrund så jeg vil fortælle lidt om den, så er det måske nemmere for jer at give mig lidt vejledning omkring hvis det er ptsd jeg har og hvordan kommunen ville håndtere mig. Jeg er virklig taknemmelig for all slags hjælp, jeg føler mig meget forvirret og ensom i den her situation jeg står i da jeg ikke har familje, kæreste eller mange venner.

Jeg er dog rimeligt sikker på att det er ptsd jeg har, jeg har læst en del om ptsd og rigtigt mange af symptomerne rammer mig perfekt. Jeg har en baggrund med 7 år af regelmæssig incest fra min far efter ham blev skildt med min mor. Ham er besatt af både min mor og mig og kan/vil åbenbart ikke skælne på mig og min mor. Min mor var/er manodepressiv og var meget manipulerende med mine følelser. Min far var truende og kontrollerede alt i mit liv tils jeg var 20 og krævede full dominans af mit liv, han "investerede" mine penge.. ham ejet min lejlighed som ham haved ejen nøgel til og stormet ind når ham ikke fik umidelbar kontakt med mig på min mobil hvor ham så krævet at få vide hvad jeg gjorte, hvor jeg var og med hvem selvfølig ejet han også min mobil. Min mor fortalt mig når jeg ver 19 at hun nu ikke ville vare min mor mere. Jeg har ud over dette varet udsatt for massvis med trakasserier i skole, de ringet ubehaglige telefonsamtaler hjem til mig og kastet nogle gange ting på vinduerne om natten. Mine to første kærester har også varet voldlige.

Jeg flygtede fra min far når jeg var 20 og har boet på to forskellige hjem for truede kvinder, hvor ham prøvede at finde mig og truede med at tilmelde mig forsvundet hos politiet hvis jeg ikke kom til ham. Ham tilmeldte mig forsvundet når jeg sade nej til ham. Jeg fik beskyttet identitet i Sverige og flygtede over til Danmark for at komme så langt væk fra ham som muligt og begyndte at læse på fysioterapistudiet, der blev jeg terroriseret i mit kollegie af tre piger der prøvede at slå ind vinduet til midt værelse for at banke mig om natten fordi jeg havede snakket med hindes kæreste. Der var også indbrud og narkotika i omløb på det kollegiet, det var meget stressende. På mit studie blev jeg også trakasseret af en gruppe piger både psykiskt og fysiskt. Under denne tid har jeg også haft problemer med invandrerbande der har varet truende mod mig og ved et tilfælde var jeg meget meget tætt på at blive gruppevoldaget og ved et andet tilfælde var jeg vidne til et af deres bilrån. Dette er ikke alt, men det meste og det værste af min baggrund.

Hvad tror i kommunen vil gøre med mig på den her baggrund? Vil jeg få tid til at få noget behandling eller vil de bare pumpe mig med "zombie-piller" og sende mig ud i arbejde igen? Jeg arbejder ikke på nuvarende tidspunkt, jeg studeret på produktionsskole (er 24), men kunde ikke klare det.. er simpelhend bare så utroligt udmattet af det jeg har varet igenem og min søvn er meget dårlig. Så nu lever jeg på mine siste opbesparinger og skal til at søge kontanthjælp i neste måned. Har ikke tidligere haft kontakt med kommunen for bistand.

Som sagt er så utroligt taknemelig for svar.
Stort knus til jer allesammen.
/Tessa

Hej Tessa.

PUHa for en hårrejsende bagage du dog har i din rygsæk og slæber rundt på,
jeg blev helt rystet over at læse det.

utroligt modigt af dig at du beder om hjælp en masse kram til dig

jeg kan desværre kun give dig et link til joansøsterne , for du skal da have proffesionel hjælp til at bearbejde dine frygtlige traumaer.
http://www.joan-soestrene.dk/

en masse kram til dig
Thelma

[Blomsten]

Oprindeligt indsendt af Tessa

Tusind tak allesammen for jeres svar! Det er da virklig trist at høre at mennesker med den diagnose bliver så dårligt behandlet og missførstået Jeg føler virklig med jer og nu er jeg virklig urolig og bange for at tage kontakt med kommunen... øv.

Min mærklige dansk skyldes at jeg er svensker men har boet i Danmark i fire år snart. Ville bare sige det.

Nogle af jer har spurgt ind til min baggrund så jeg vil fortælle lidt om den, så er det måske nemmere for jer at give mig lidt vejledning omkring hvis det er ptsd jeg har og hvordan kommunen ville håndtere mig. Jeg er virklig taknemmelig for all slags hjælp, jeg føler mig meget forvirret og ensom i den her situation jeg står i da jeg ikke har familje, kæreste eller mange venner.

Jeg er dog rimeligt sikker på att det er ptsd jeg har, jeg har læst en del om ptsd og rigtigt mange af symptomerne rammer mig perfekt. Jeg har en baggrund med 7 år af regelmæssig incest fra min far efter ham blev skildt med min mor. Ham er besatt af både min mor og mig og kan/vil åbenbart ikke skælne på mig og min mor. Min mor var/er manodepressiv og var meget manipulerende med mine følelser. Min far var truende og kontrollerede alt i mit liv tils jeg var 20 og krævede full dominans af mit liv, han "investerede" mine penge.. ham ejet min lejlighed som ham haved ejen nøgel til og stormet ind når ham ikke fik umidelbar kontakt med mig på min mobil hvor ham så krævet at få vide hvad jeg gjorte, hvor jeg var og med hvem selvfølig ejet han også min mobil. Min mor fortalt mig når jeg ver 19 at hun nu ikke ville vare min mor mere. Jeg har ud over dette varet udsatt for massvis med trakasserier i skole, de ringet ubehaglige telefonsamtaler hjem til mig og kastet nogle gange ting på vinduerne om natten. Mine to første kærester har også varet voldlige.

Jeg flygtede fra min far når jeg var 20 og har boet på to forskellige hjem for truede kvinder, hvor ham prøvede at finde mig og truede med at tilmelde mig forsvundet hos politiet hvis jeg ikke kom til ham. Ham tilmeldte mig forsvundet når jeg sade nej til ham. Jeg fik beskyttet identitet i Sverige og flygtede over til Danmark for at komme så langt væk fra ham som muligt og begyndte at læse på fysioterapistudiet, der blev jeg terroriseret i mit kollegie af tre piger der prøvede at slå ind vinduet til midt værelse for at banke mig om natten fordi jeg havede snakket med hindes kæreste. Der var også indbrud og narkotika i omløb på det kollegiet, det var meget stressende. På mit studie blev jeg også trakasseret af en gruppe piger både psykiskt og fysiskt. Under denne tid har jeg også haft problemer med invandrerbande der har varet truende mod mig og ved et tilfælde var jeg meget meget tætt på at blive gruppevoldaget og ved et andet tilfælde var jeg vidne til et af deres bilrån. Dette er ikke alt, men det meste og det værste af min baggrund.

Hvad tror i kommunen vil gøre med mig på den her baggrund? Vil jeg få tid til at få noget behandling eller vil de bare pumpe mig med "zombie-piller" og sende mig ud i arbejde igen? Jeg arbejder ikke på nuvarende tidspunkt, jeg studeret på produktionsskole (er 24), men kunde ikke klare det.. er simpelhend bare så utroligt udmattet af det jeg har varet igenem og min søvn er meget dårlig. Så nu lever jeg på mine siste opbesparinger og skal til at søge kontanthjælp i neste måned. Har ikke tidligere haft kontakt med kommunen for bistand.

Som sagt er så utroligt taknemelig for svar.
Stort knus til jer allesammen.
/Tessa

Kæreste Tessa...

Det er et STORT mod du har vist, at dele dine livsoplevelser med andre som du ikke kender, og du skal være STOLT over at have dette mod, at kunne gøre det Tessa...

Mit bedste råd til dig er til en begyndelse at snakke med din læge, og fortælle din læge om dine livsoplevelser, og bede om en henvisning til psykiater og en traume psykolog, så du kan dels kan få prof. hjælp dine oplevelser, men ligeledes kan få en diagnose på om det er PSTD...

Jeg er dybt berørt at det du har skrevet Tessa, og jeg har min dybeste medfølelse for dig og respekt for det mod du har vist - Jeg ville gerne at jeg havde samme mod til at kunne skrive min "historie" som du har gjort det, men det kan jeg ikke, ikke endnu, da jeg vil føle mig mere sårbar end jeg er det nu - Det jeg har skrevet om grunden til mit PSTD er kun meget overfladisk og det kan jeg håntere, men hvis jeg skulle gøre det samme du har gjort er jeg bange for at jeg ville "gå i stykker" og få flashbacks mv. så for at beskytte mig selv, og for at værne om mig selv har jeg ikke det samme mod som du, hvor end jeg gerne ville det, for det giver "luft" i ens tanker...

Med hensyn til kontakten til kommunen, at for mig var det angstbetonet at skulle søge kontanthjælp, og bare det at skulle køre turen til den afdeling i kommunen, og derfor trak jeg min sygemeldning på SU så længe jeg kunne, indtil mit SU ophørte for kort tid siden og med tilbagebetalingskrav for, for meget udbetalt SU i februar måned - Men min angst var ubegrundet, jeg håber derfor for dig, at du må få samme positive oplevelse af kontakten til kommunen i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp jeg, som jeg har haft det...

Når du skal søge kontanthjælp, vil jeg opfordre dig til at kontakte kommunen inden så du har alle de papirer med som de gerne vil se fra banken mv. HUSK PÅ KONTANTHJÆLP ER BAGUDBETALT, så hvis du via din opsparing kun har til at du kan leve i næste måned, vil jeg opfordre dig til at søge kontanthjælp snarest muligt, da du eller kan ende i en situation som jeg, hvor jeg fik min sidste SU udbetaling 1. februar og INGENTING 1. marts, udover engangshjælp fra kommunen der svare til 5267 kr. før skat, så efter var blevet trukket 2001 kr. i skat , så da de mest nødvendige regninger var betalt, som husleje mv. havde jeg 1100 kr. tilbage til at leve for i marts måned og det er ikke meget, som alene mor, men hvor der er en vilje er der en vej, og med en nær vens hjælp til kost så skal det nok gå alt sammen

Jeg håber det bedste for dig Tessa - Hilsen Blomsten