Kontanthjælpsmodtagere: Hvad virker?

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af popiae

Men hvordan tolkes "underdanmark"?

Det kan jo være interessant ... men tolkningen afhænger nok af hvem "man" er ...


På de bonede gulve (hvor den egentlige magt ligger), kunne en underdog / nyttig idiot med efterhånden lidt for lang line fx være Hr. Lars Løkke Rasmussen i det spil, der handler om at flytte materielle værdier fra de mange til de få.

En forsumpet "bistandsklient" er her så fjern fra virkeligheden som noget overhovedet kan komme, så man givet vil spørge: en hvad for en fisk?

Efter min mening "os" der stort set står uden indflydelse, eller værdi for samfundet, desværre!

Nu er det jo ikke altid ligetil at definere: værdi ... og der findes (en hel del) tåber, der bare smider barnet ud med badevandet ...

Man skal her huske, at de handlinger man foretager i nuet, de har berøring med både fortid og fremtid og bordet fanger, når eftermælet skal skrives og historien skal fortælles, når verden når tilbage til fremtiden.

Så alt hvad vi har foretaget, fortager og kommer til at foretage er en del af en rækkeudvikling.

Underdanmark, os, der ikke tales om, andet end i negative sammenhænge, os, der ikke regnes for at tilhøre, det arbejdende folk, som jo efterhånden er de enste der regnes for "noget".

Nu har arbejde mange betydninger ... men det du givet hentyder til er: arbejde, der her & nu kan sættes kroner og øre på og som kan beskattes.

Jeg siger ikke, at vi nødvendigvis skal have en fuldstændig "lige" verden (for som Hanne Reintoft sagde: man kan ikke gøre ulige mennesker lige), men blot tilstræbe en verden (nationalt og globalt), hvor der eksistere en form for social stabilitet, der gør at alle kan leve afslappet med deres liv og hvor vi i respekt for livsformen (mennesket) i fællesskab kan udvikle os.


Omvendt er "underdanmark" sådan et underligt begreb ... for hvad vil det sige at være under eller over?

Når fx Hr. Lars Løkke Rasmussen slet ikke kan styre sig, når andre betaler gildet med tag-selv-bordet, så er det overvejende sandsynligt, fordi han slet ikke er i kontakt med andet en sit eget endimensionale univers, hvor al værdi gøres op i materiel værdi, hvilket i bund og grund tegner profilen af et meget lille menneske, der gerne vil være SÅ STOR, men ikke er det og aldrig kommer til at være det.

Det er i øvrigt slet ikke ualmindeligt at støde på livsformer, i det nogen kalder "underdanmark", der er langt nærmere "noget stort" og elitært end det Hr. Lars Løkke Rasmussen nogensinde kan gøre sig håb om at nå.


Men det er lidt som med grundforskning ... hvis ikke den kan kapitaliseres her & nu, så er der nogle politikere, DJØF'er og andre hangarounds i miljøet, der er parate til at smide barnet ud med badevandet ...

[frida]

Jamen, vi ER da uden for samfundet.

At vi ikke burde være det, det er en anden sag!

Der er da ingen mennesker, der i så mange år, vil kunne udholde systematisk at nedbryde andre mennesker som deres levebrød.
Medmindre der er nogen der har overbevist dem om, at denne særlige gruppe er udenfor, anderledes, nasserøve, dovne, snydere.

Vi er dette århundredes jøder, de uønskede.

Dem man kan give skylden for alt lige fra bankernes grådighed, krisen, reformerog arbejdsløshed til de helt små ting i hverdagen som køen i netto, hundehømmer på gaden eller at guldklumpen ikke kan følge med i skolen.

Ang "UnderDanmark" så mener jeg ikke at det er Lisbeth Zornigs agenda at udstille syge, svage, hjemløse eller andre som undermennesker eller på anden måde mindreværdige.

Det hun gør, er, at gøre den førnævnte gruppe, lad os kalde dem OverDanmark, opmærksomme på at der er altså en stor del af Danmark der ikke bare kan forlade sig på friværdi og fladskærm til at afværge de kriser og tæsk livet giver os alle. At selv det at gå ned og stemme, kan være uoverskueligt for nogen.

Der ER et "UnderDanmark", et Danmark hvor det er ok at at svigte sine børn, fordi man hellere vil være fuld, hvor man misbruger børn på alle måder, fordi man ikke kan bære sin egen smerte. Et miljø hvor der findes en fattigdom og råhed, som både åndeligt, fysisk og psykisk udsulter den næste generation.
Så de skal kæmpe endnu hårdere, for at passe ind, leve som "de andre", få en uddannelse, et godt liv.

For mens toppens børn er født med al den varme, mad, tøj, omsorg de behøver for at komme på vingerne, så er bundens børn født med kulde, sult, mistro og ligegyldighed.

Og deres vinger kan også bære! Selvfølgelig kan de det.

Men hvem skal vise dem at de kan bære?
Bunden? Nej.
Toppen? Nej.

For de er begge ligeglade. Fuldstændig ligeglade.

Nej, dem der viser vejen, er folk der selv har gået på vejen
og som har fundet den rette vej på trods af bump, huller og blindgyder.

[Webmaster]

Nu er det en ting hvad man ønsker at vise og hvad man så faktisk viser...

Jeg tror nu heller ikke at hun har en eller anden agenda om at udstille folk....

Ang UnderDanmark og uden for fællesskabet....ja så kræver det at man køber den præmis...og det gør jeg ikke...

Jeg mener så heller ikke at Lisbeth Zornig skal acceptere den præmis og at hun sagtens havde kunne finde en anden måde at få sit budskab ud på..

Jeg mener ikke at nogle er under eller over, inden for eller uden for fællesskabet...

Det at der så er nogen der gerne vil have at det skal være sådan ja det gør ikke nødvendigvis at det faktisk er sådan...

Jeg ønsker personligt ikke at overlade det til nogle enkelte mennesker uanset hvor mange de er....at bestemme hvordan tingene er for mig...det ville jo være at overlade kontrollen til dem...

[frida]

Jeg accepterer ikke præmissen om at man står uden for fællesskabet, men jeg erkender den eksisterer i andre dele af samfundet.

At erkende eksistensen af at "nogen vil have det sådan" er ikke ensbetydende med at det så er ok.
At det er ok med "dem og os". For det er det bestemt ikke!

For at ændre noget, må man erkende modpartens holdninger og meninger, uanset hvor latterlige, uretfærdige og forkerte man synes de er.
Erkende at der virkelig er mennesker der tænker sådan, er sådan.

Vi mærker det jo hver dag, fx hver gang der kommer en ny lovgivning.

At ja, de vil brændemærke os, vi skal stå udenfor, vi skal bøje nakken.
Vi skal være de nye jøder!

Aldrig, siger jeg, aldrig bøjer jeg nakken og ligger mig fladt ned.
Hellere dø stående, end leve på knæ.

Det er derfor jeg er på K10.

For at blive anerkendt som menneske, kræve mine rettigheder, blive støttet af ligesindede.
Og ja, kæmpe til sidste blodsdråbe for at det F..... ALDRIG nogensinde blive iorden at trampe rundt på mennesker der i forvejen er udsatte og har det svært.
At det aldrig skal blive normen, kulturen, accepteret. Som det desværre er i meget store dele af befolkningen nu.

Jeg savner sådan, at der er nogen der virkelig ville kæmpe vores sag.
Se os. Hjælp os.
Det er svært at blive ved alene.

Web, jeg tror vi mener dets samme, men udtrykker os forskelligt.

Det piner mit hjerte, at den samlede journalist-stand i Danmark hellere end gerne bruger al spalteplads, al sendetid, ja, al deres energi på at rode, pirke, grave og fryde sig over fx Løkkes evindelige bilags-sjusk, og seriøst bruger timevis, dagevis, ugevis på at vælte sig rundt i gramset, skrive, tale, fabulere.

"Bliver han, går han?" ligger de frydefuldt og hviner til hinanden, mens de gnaver løs på de ben der er kastet dem.

Hvorfor? Det er det eneste jeg gerne vil vide. Hvorfor?
Alle ved at politik og journalistik i Danmark efterhånden er så korrumperet, at intet, absolut intet har nogen konsekvens.
Man kan te sig, skabe sig, bruge løs af skatteyder-penge, straffrit. Man kan lave lovgivninger der bliver misbrugt til økonomisk vinding for kommunerne, med absolut ødelæggende konsekvenser for de mennekser der bliver "hjulpet"

Så stop dog det kejserens nye klæder-show, og SE, kære journalister, arbejdere, politikere.

Så se dog!

[Webmaster]

Jeg tror nu heller ikke at vi er så langt fra hinanden...

For selvfølgelig skal man erkende at der bliver tænkt sådan...og det var da også en af grundene til jeg skrev om det...så folk lige tænker over det....mange mennesker...ja de acceptere bare at tingene der sådan...helt uden at reflektere over hvad og hvorfor...

Der hvor jeg ser problemet...det er når vi selv begynder at bruge de termer og præmisser...eller når en der gerne vil lave om på tingene bruger dem...for de mennesker der ikke engang reflektere over det ja de vil blindt bare tro at det er sådan det forholder sig og tage det til sig....og det vil i længden ændre deres opfattelse af dem selv..hvilket er et spild og fuldstændig unødvendigt..

[popiae]

Min holdninger er fuldstændig klar om, at vi alle er lige meget værd.

Problemet er bare at vi ikke alle er født eller har opvækst vilkår, der er lige. Der til er også grupper der kommer ud for ulykker/sygdom kriser og lign. der igen giver nogle andre vilkår.

Det er os/de grupper der, også efter min mening, er blevet en del af det danmark, der helst skal tales ned, eller aller helst helt væk.

Jeg synes, at "Underdanmark" set med disse briller er helt OK, fordi det viser ANDRE grupper"de normale" hvis problemer, er er det rene vand for os andre.

At der findes en gruppe, som i mange sammenhænge er uden for fællesskabet, og med de nye reformer, kun bliver skubbet længere og længere ud, fordi vores demokrati, kun vil gøre noget for alm. lønmodtager(hvis de er raske), og de højstlønnede, gemt i floskner som, at det er det bedste for alle mennesker(underforstået"vi ved bedst).

VH Popiae

[klanst]

Grunden til at jeg reagere så voldsomt mod ikke bare Lisbeth Zornig, men også politikerne er, at deres meget negative retorik har den psykologiske virkning, at de fralægger sig deres eget ansvar og placere det hos os, sammen med en skyldfølelse.

Underdanmark er dem, overdanmark kan se ned på og har den psykologi i sig, vi er mere betydningsfulde end de er, vi kan bruge dem som prygelknabe, fuldstændig som nazisterne gjorde det med jøde, homoseksuelle, romaer osv.

Når politikerne omtaler os og bruger det som et bærende argument for deres politik, at vi er dovne samfundsnassere med kræver mentalitet, der ikke kan bidrage til samfundet, så er det psykologisk dødsens farlig retorik for uden, at løgnen går hen og bliver til virkelighed, fuldstændig, som når en politimand lyve i retten, så bliver det til en juridisk sandhed.

Det der ske psykologisk er, at andre placere en skyld og et ansvar hos de forkerte, for selv at komme til at stå som de sandfærdige og for ikke selv, at komme til at stå med skylden og ansvaret.

En del indvandrere unge har også et stort problem med deres retorik. "Fucking bose svien" (fucking bøssesvin) hvis nogen skulle være i tvivl eller "fucking ludder kelling" (fucking luderkælling). De siger selv de ikke mener noget negativt med det, men retorikken er så negative, at den psykologisk effekt er vrede, som i det tilfælde rammer dem selv.

Mette Frederiksen siger i sin tale til socialchefforeningens 100 års jubilæum, at regeringen med sin politik ikke vil overlade nogen til sig selv, det lyder jo meget tilforladeligt, hvis ikke lige man kan gennemskue den egentlige politik på området. Men hun siger senere i sin tale, at det er socialcheferne der skal sørge for, at reformerne kommer til at gøre en forskel for de rigtige mennesker. Ikke nok med, at hun dermed stempler sig selv som løgner, for hun vil ikke overlade nogen til sig selv, vel at mærke kun hvis de er de rigtige mennesker, så har hun fået en ekstrem højreekstremistisk retorik. Den første psykologiske effekt bliver usikkerhed om, hvem er de rigtige mennesker og hvem er ikke de rigtige mennesker. Hvem vil ikke blive overladt til sig selv, hvem vil?

Jeg har bedt Mette Frederiksen på hendes fjæsbog om at redegøre for, hvem der er rigtige mennesker og hvem der ikke er. Jeg har også skrevet til TV2, om ikke det ville være interessant, at bore betydeligt mere i det.

Jeg har skrevet det før og tilgiv mig, at jeg gør det igen. Lisbeth Zornig og hendes stemmer på kanten, hvad er det det i virkeligheden handler om, set med mine øjne.

Når jeg ser DR's programserie med Lisbeth Zornig og hendes stemmer på kanten, så høre jeg hende tale om sin frygt for demokratiet. Den frygt trækker hun ned over hovedet på os andre i et forsøg på, at gøre hendes frygt til vores frygt. Dermed placerer hun ansvaret og skylden for hendes frygt på os, samtidig gøres vi ansvarlig for, at fjerne den frygt.

Hun beskæftiger sig ikke med og forsøger heller ikke at afdække, hvad årsagen er til, at mange ikke stemmer, for det ved alle jo i forvejen. Hun forsøger heller ikke at afdække, hvad det er for behov vi har. For hende er det ligegyldigt. Det hun beder os om er, at tilgive og elsker vores bødler. Lisbeth Zornig frygter at miste sin position i overdanmark, hvis der opstår et socialt oprør.

For mig at se, handler Lisbeth Zornigs kampagne om en ting, at hun som mønsterbryder kan blive optaget, accepteret, respekteret og anerkendt af overdanmark. Kan hun fjerne sin frygt med kampagnen, vil hun også kunne fjerne den frygt rigtig mange har i overdanmark og vil dermed have bestået sin optagelsesprøve til at kunne blive et integreret medlem af overdanmark. Så vil hun for alvor kunne blive "slyngveninde" med diverse kvindelige ministre og gøre sig på de bonede gulve, som "en af dem".

Forestil jer, at hun i stedet afdækkede vore behov, afdækkede hvad vi mener, ville være ansvarlig politik, at der blev gjort det der skulle til, for at vi vil stemme, så ville det opfattes som omsorg i stedet som det er nu, en anklage. Tænk hvis hun i stedet for at omtale os som underdanmark, omtalte os som "dem politikerne og samfundet træder på", så ville hun placere skyld og ansvar det rigtige sted, men ville så også ekskludere sig selv, som medlem af overdanmark.

For at Lisbeth for alvor kan blive mønsterbryder og slippe ud af underdanmark, er det nødvendigt hun bliver optaget i overdanmark.

Det der gør mig så vred, er den generaliserende nedgørelse som politikerne, Lisbeth Zornig og mange andre foretager ud fra en økonomisk anskuelse, uden at bruge et split sekund på, at se os som de mennesker vi er.

Økonomisk høre vi nok ikke til eliten, men når det kommer til at være mennesker på godt og ondt, at kunne acceptere, respektere, anerkende, tolerance, empati, viden og indsigt, ja så er det os der er overdanmark, for vi ved præcis, hvordan man ikke skal behandle mennesker. Er du i nød vil der være større mulighed for hjælp i et socialt belastet boligområde end i Hellerup og Gentofte, for dem i boligområdet ved noget, som dem i Hellerup og Gentofte ikke ved, nemlig hvad det vil sige, at være i nød.

At vi ved hvordan man ikke skal behandle andre, giver os en styrke og særlig position, det har man vidst fra bibelsk tid, læs bare salighederne. Salig er de sagtmodige, thi de skal arve jorden. Salig er de som tørste efter retfærdighed, thi deres tørst skal slukkes.

De flest K10 medlemmer er sikkert klar over hvem Hanne Reintoft er, prøv at holde hende op mod Lisbeth Zornig Andersen, for mig er det ikke svært at se, hvem der har et ægte brændende hjerte for os og hvem der meler sin egen kage.

Over- eller underdanmark, faktum er, at vi er mennesker og at vi lever.

[frida]

Klanst, mener du at Lisbeth Zornigs arbejde for UnderDanmark retter sig mod os som syge, som gruppe?

Jeg opfatter hendes arbejde som at hun gør opmærksom, og menneskelig-gør, den del af Danmark jeg selv kommer fra.

Den del af Danmark hvor druk, vold, misbrug, sult og fattigdom er hverdag for mange børn, og accepteret adfærd i miljøet,
hvilket gør børnene til meget store ofre, idet de vokser op i et meget
ubeskyttet og skræmmende miljø.

Det jeg oplever er, at hun viser OverDanmark virkeligheden, afmagten,
systemet der fejler. Igen og igen.

Fordi OverDanmark ikke tager ansvar, de forklarer, i stedet for at handle. De taler teori, tal og lovgivninger, og har intet begreb om det virkelige liv, de levende mennesker.
De mennesker deres fantasi-verden ødelægger.

Med det resultat at disse familier knuses og fastholdes i en negativ social arv, fordi OverDanmark som urolige papegøjer overbeviser og gentager for hinanden den udgave af sandheden de bedst kan lide, så de kan føle sig almægtige, nådige og frem for alt trygge og rolige.

At der ikke findes fattigdom i Danmark.
At der ikke findes korruption.
At kommunerne ikke bryder loven systematisk.
At det er deres egen skyld.
De kan jo bare tage sig sammen.

Det er jo ikke vores skyld, siger OverDanmark.

Det er den problemstilling jeg ser Lisbeth zornig gør opmærksom på.

Familierne og den tidlige, RIGTIGE, indsats.
Og hun viser også hvor retsløse, uskyldige ofre børnene bliver.
Børnene har fået en stemme nu.

Årene går og barndommen går. Og systemet har endnu en sjæl på samvittigheden.

[klanst]

Oprindeligt indsendt af frida

Klanst, mener du at Lisbeth Zornigs arbejde for UnderDanmark retter sig mod os som syge, som gruppe?

Jeg mener ikke Lisbeth arbejder for underdanmark, men ubevidst kommer til at arbejde imod, ved at fremstille os, som en uansvarlig trussel mod demokratiet, som ikke bare er rettet mod en gruppe af kontanthjælpsmodtagere, men kontanthjælpsmodtagere generelt. Mit korte svar er derfor ja.

Oprindeligt indsendt af frida

Jeg opfatter hendes arbejde som at hun gør opmærksom, og menneskelig-gør, den del af Danmark jeg selv kommer fra.

Den del af Danmark hvor druk, vold, misbrug, sult og fattigdom er hverdag for mange børn, og accepteret adfærd i miljøet,
hvilket gør børnene til meget store ofre, idet de vokser op i et meget
ubeskyttet og skræmmende miljø.

Det jeg oplever er, at hun viser OverDanmark virkeligheden, afmagten,
systemet der fejler. Igen og igen.

Fordi OverDanmark ikke tager ansvar, de forklarer, i stedet for at handle. De taler teori, tal og lovgivninger, og har intet begreb om det virkelige liv, de levende mennesker.
De mennesker deres fantasi-verden ødelægger.

Med det resultat at disse familier knuses og fastholdes i en negativ social arv, fordi OverDanmark som urolige papegøjer overbeviser og gentager for hinanden den udgave af sandheden de bedst kan lide, så de kan føle sig almægtige, nådige og frem for alt trygge og rolige.

At der ikke findes fattigdom i Danmark.
At der ikke findes korruption.
At kommunerne ikke bryder loven systematisk.
At det er deres egen skyld.
De kan jo bare tage sig sammen.

Det er jo ikke vores skyld, siger OverDanmark.

Det er den problemstilling jeg ser Lisbeth zornig gør opmærksom på.

Familierne og den tidlige, RIGTIGE, indsats.
Og hun viser også hvor retsløse, uskyldige ofre børnene bliver.
Børnene har fået en stemme nu.

Årene går og barndommen går. Og systemet har endnu en sjæl på samvittigheden.

Nu taler du så om hendes arbejde i forhold til hårdt ramte børn, men stemmer på kanten drejer sig naturligt nok ikke om børn, men voksne der har en stemmeret. Det er dem hun ubevidst stempler. Jeg opfatter langt fra Lisbeth som en fortaler FOR VOKSNE der bliver undertrygt og terroriseret af systemet. Hun bruger hele tiden de dårligst stillede, som eksempel på, hvor stor en mønsterbryder hun selv er. I programmet og kampagnen "stemmer på kanten" går hun slet ikke i dybden med noget som helst. Det hele handler ubevidst om, at hun udstiller sig selv og sine fortræffeligheder og om de problemer hun har med at køre en kampagne, fordi hun ikke møde den forståelse af, hvor fantastisk hun selv mener hun er.

Frida jeg er slet ikke ude på, at stemple Lisbeth som et dårligt menneske, eller som en der vil andre noget ondt, men for mig at se, drejer det sig ubevidst om, i stemmer på kanten, at hun kan fremhæve sig selv.
Hun kommer for mig til at fremstå, som en politisk stik-i-rend-dreng, i stedet for at lade politikerne forsvare deres egen politik og se, om det skulle give flere stemmer. Hendes påstand om, at udsatte, svage og fattige ikke bliver hørt er jeg helt enig i, men for mig at se, er det fuldstændig ligegyldigt om vi stemmer eller ej, for uanset hvad, bliver vi ikke hørt og det er vi aldrig blevet.

Jeg har ikke selv børn og skal absolut heller ikke have nogen, så min interesse for hvad hun laver på børneområdet og min viden, er derfor meget begrænset, det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg forholder mig udelukkende til hendes kampagne "stemmer på kanten".

[Webmaster]

Jeg tror at hun tror at hun gør det på den helt rigtige måde...

Jeg tror at hun i bund og grund vil folk det godt men at det i store træk drejer lige så meget om hende selv som dem hun taler om...

De fleste af os kan vel være enige om at det er rigtigt nok at hvis alle gik ned og stemte ja så ville det være et måske mere fair demokrati...

Problemet er at der næppe er nogen som folk ønsker at stemme på og næppe nogen der kan gøre en forskel for dem...

Spørgsmålet er om man så kan trække dem til "truget" ved at konstant kalde dem for underdanmark, den nedre del af befolkningen, uden for fællesskabet osv osv

Og hvad hjælper det at forsøge at få folk til at stemme når der så ikke rigtig er nogen der kan gøre en forskel...ihvertfald ikke en forskel de vil kunne mærke...

Det er lidt lige som når en sagsbehandler og andre ved kommunen konstant fortæller dig at du ikke har så ondt som man tror og at man skam ikke er så syg som man tror....

Til sidst begynder man faktisk at tvivle på sig selv om nu det er rigtigt det de siger...

Jeg ved med mig selv da jeg fik min pension....ja der gik jeg ubevidst rundt og troede at jeg ville få det bedre....fordi de hele tiden har fyldt mit hovedet med at det hele ikke var så slemt som jeg selv troede...

Problemet var bare at jeg fik det gradvist værre og værre efter jeg havde fået min pension...

Men når man konstant bliver fyldt med noget ja så sætter det sig desværre i ens underbevidsthed...at det nok er sådan...og så hjælper det næppe at man kan få skrevet på sin gravsten "Hvad sagde jeg!!"

Hvis man så ikke engang bevidst tænker over disse ting man bliver fyldt med igennem diverse mennesker eller medier...ja så kan det næsten ikke undgås at det bliver til en eller anden form for sandhed...hvilket er årsagen til at jeg mener at man burde have fundet en anden måde at gøre det på....ihvertfald hvis det var af oprigtig bekymring for de mennesker hun taler om...