K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > At søge førtidspension

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

At søge førtidspension Gode råd og tips til dem der igang med at søge førtidspension

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-03-2008, 18:54   #11
hjernet
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2007
Indlæg: 76
Styrke: 17
hjernet er ny på vejen
sagen er bare denne: Hvis man har haft "smæld i hovedet" med udfaldssymptomer som ved apopleksi, så burde et sygehus kunne være mere tydelige i deres udsagn. istedet har de antydet blodprop i hjernen ved at udelukke SAH og været inde på følger efter hjernebetændelse.( jeg har ikke haft febertilstande siden 1999 (influenza)). Nu venter jeg på at få scannet årene i hjernen med kontraststof (det har de aldrig gjort før) og også en scanning af halspulsårer. Jeg kan jo ikke vente evigt på at sygehuset får fingeren ud af gaskanalen. Derfor søger jeg pension efter §18 i et forsøg på at jeg kan opnå en indtægt, når jeg nu ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet på normale vilkår. Jeg vil da gerne have et fleksjob, hvis min udholdenhed kan klare det. Jeg har moderat hjerteinsufficiens NYHA-2 og forhøjet blodtryk ( minimum 148/130 uden medicin) Jeg får 25 mg Corodil om dagen. Desuden skal en lægekonsulent ikke andet end at "oversætte" lægesprog for sagsbehandler og må ikke have en mening om diagnoser - så vidt jeg har forstået...........
hjernet er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-06-2008, 18:17   #12
hjernet
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2007
Indlæg: 76
Styrke: 17
hjernet er ny på vejen
Nu har jeg fået et lægeskøn til gennemsyn. Er der nogen, som vil se den her ?? Den er ret sjov at læse, idet den er stopfyldt med fejl og ulovligheder.... Skriv lige, hvis I vil læse den og kommentere med på den............ kom frisk !!
hjernet er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-06-2008, 18:25   #13
Buller1
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-03 2007
Indlæg: 62
Styrke: 18
Buller1 er rigtig godt på vej
Lægeskøn.

Ja frem i lyset med den lægeskønsrapport Du har fået.


Buller1.
Buller1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-06-2008, 20:41   #14
hjernet
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2007
Indlæg: 76
Styrke: 17
hjernet er ny på vejen
her er den så :
Dette er udtalelse fra lægekonsulent Vibeke Kassis:
Der foreligger journalopl. fra Næstved Sygehus neurologisk afdeling fra 21 06 2007 til 06 05 2008 . Det fremgår heraf, at klienten (K), som nu er 46 år gammel, for et år siden følte stærk hovedpine. Han har siden haft vekslende hovedpine strålende fra baghoved og fremover samt hukommelsebesvær. K er nu grundigt undersøgt med CT – MR skanninger, ultralyd (laserdobbler) af halskarrene og neulogisk, som alle viste normale forhold. Ved undersøgelse af rygmarvsvæsken var der en øget mængde æggehvidestof. Blodprøverne viste øget mængde hvide blodlegemer, fund, som kunne give mistanke om, at klienten havde haft en betændelsestilstand. Ved den neuropsykologiske undersøgelse, som ikke er medsendt, er der nogen modstrid mellem visse af testene. Den viser også, at der er normale intellektuelle funktioner. Man foreslår samtaleterapi ved psykiater eller psykolog. Konstateret forhøjet BT, som nu er sat i medicinsk behandling for hos e.l. På det foreliggende skønner jeg, at K også nu må kunne stå til rådighed på det ordinære arbejdsmarked. M.h.t. klientens fornemmelse af hukommelsesproblemer, tilråder jeg ham, at være organiseret omkring sine gøremål og lære at notere så meget så meget ned som muligt, som andre også ofte må gøre for ikke at glemme noget. Jeg mener ikke, man nu har brug for yderligere lægepapirer. Der er Ikke tale om varig væsentlig nedsat eller ophævet arbejdsevne i ethvert erhverv og uden behandlingsmuligheder.
Diagnose: Cephalgia (hovedpine) (092)
København den 22 05 2008
Vibeke Kassis /lægekonsulent, dr. Med



(Der følger et klagebrev, da der findes ulovligheder og mangler i dette lægeskøn)

her er klagen, - jeg skal til møde på tirsdag med sagsbehandler...



Klageskrivelse vedr. lægeskøn skrevet af lægekonsulent, Hud- og kønssygdomslæge Vibeke Kassis

Jeg modtog den 10. juni 2008 kopi af lægeskøn. Efter en grundig gennemgang af dette, forekommer det mig vigtigt at gøre opmærksom på en række væsentlige forhold i nævnte lægeskøn.
Det forekommer underligt, at det alene er 1. indlæggelse, der er omtalt i lægekonsulentens udtalelse og det meget sparsomt. Vibeke Kassis (VK) har aldeles overset, at det var smældet i hovedet, der udløste svær ikke-dunkende hovedpine.
VK skriver således:” Der foreligger journalopl. fra Næstved Sygehus neurologisk afdeling fra 21 06 2007 til 06 05 2008 . Det fremgår heraf, at klienten (KL), som nu er 46 år gammel, for et år siden følte stærk hovedpine. Han har siden haft vekslende hovedpine strålende fra baghoved og fremover samt hukommelsebesvær ” Dette er en direkte fejllæsning af en journal, idet der i journalen beskrives et forudgående forløb med ”smæld i hovedet med efterfølgende hovedpine og lammelse i underben. Det undlader hun bevidst at bemærke.
Der er heller ikke nævnt noget om mine meget tunge ben lige efter smældet og i forbindelse med den meget kraftige hovedpine sensibilitetsforstyrrelse (reel halvsidig lammelse) i venstre underben i ca. 3 dage. Jeg sov stort set de 2 følgende døgn efter smældet og truede mine omgivelser til at lade mig være i fred (enhver lille lyd føltes som tortur).
Jeg fik først bedre følelse i mine ben igen, efter min 3 dage, hvor min kone havde bestilt lægetid i lægehuset i Sakskøbing uden min viden. I stedet for at sende mig direkte på sygehus, valgte lægen at få en tid hos en neurolog i Nykøbing F. og efterfølgende 2 andre konsultationer i lægehuset. Ved sidste lægekonsultation følte lægen sig nødsaget til at rekvirere en ambulance for at transportere mig til sygehuset i Næstved (der var falckstrejke i denne periode). I lægejournal fra Næstved sygehus er der den 20/6 2007 noteret (ved den første indlæggelse), at mit blodtryk var 165/100 og puls på 80.
Har hun slet ikke set, at det er et ret højt blodtryk og hvorfor undrer hun sig ikke over, at der ikke bliver gjort noget ved det på Næstved sygehus? Årsagen til dette er, at blodtrykket normaliserer sig igen. Det er først efter jeg har skiftet læge, at der konstateres for højt blodtryk (ca. 1.09.2007) Jeg behandles pt. med 35 mg. Corodil dagligt og det tjekkes jævnligt hos den nye læge.
Efterfølgende skulle jeg have været indkaldt til en ny MR-scanning med kontraststof, men strejken i hospitalsvæsenet satte en ”pause” for det.(aflysningsbrev vedl. som kopi) Efter udskrivelsen fra sygehuset i Næstved den 4/1 2008 (er stadig tilknyttet som ambulant patient) har jeg kun fået det værre og kan ikke overskue en normal hverdag uden hjælp og hensyn fra mine nærmeste. Hvis jeg ikke bliver husket på at spise, tage piller og andre for alle andre mennesker normale ting, glemmer jeg det simpelthen. Ligeledes får jeg påmindelse via SMS fra min kone for ikke at glemme lægetider og andet. Min kone har påført opskriften på hvordan man laver kaffe på kaffedåsen, fordi jeg ellers ikke kan lave kaffe og i stedet undlader dette.
VK skriver videre: ” KL er nu grundigt undersøgt med CT – MR skanninger, ultralyd (laserdobbler) af halskarrene og neulogisk, som alle viste normale forhold”. Dette er ikke korrekt opfattet af lægen. CT-scanningen viste ” et lille ,velafgrænset kraftigt hypodenst område svarende til højre hæmisfære, som kunne give mistanke om infarkt”. Efter 14 dage vil det kunne antages, at det hypodenste område er det eneste spor efter et infarkt og at der naturligvis ikke er et infarkt at finde så længe efter. Jeg vil forvente at en blodprop mister modstandskraft og forsvinder helt eller delvist efter et stykke tid og derfor ikke kan findes efter 14 dage. Der er desuden planlagt en MR-scanning for bl.a. at tumordannelse og karændringer m.m. ( Jeg vil blive indkaldt til scanningen efter sygehusstrejken).Således har VK ingen som helst belæg for sine udtalelse om at være grundigt undersøgt.
VK skriver videre: ”Ved den neuropsykologiske undersøgelse, som ikke er medsendt, er der nogen modstrid mellem visse af testene. Den viser også, at der er normale intellektuelle funktioner. Man foreslår samtaleterapi ved psykiater eller psykolog”. Hun undlader at nævne flg. fra neuropsykologens undersøgelse, hvilket er: ” Klinisk fremtræder patienten med svingende hukommelse, er let afledelig..,…..og er uden overordnet struktur”. Testene viste rent faktisk at jeg har forringet indlæringsevne og har svært ved ansigtsgenkendelse og har svært ved at finde detaljefejl på tegninger og lign. (Dette har jeg fået at vide af undersøgende neuropsykolog umiddelbart efter testene). Det skal siges, at jeg blev coachet ret meget af neuropsykologen, som også mente at vi havde brugt for meget tid på testene(længere end man normalt ville gøre).
Det undrer mig meget, at VK ikke har fået kopi af de neuropsykologiske undersøgelser, da dette er af betydelig vigtighed at få med for at få et overblik af mine lærings- og hukommelsesproblemer. Dette er meget kritisabelt. Min indlæringsevne er blevet dårligere siden da, og må anses som nærmest forsvundet. Og mine hukommelsesproblemer kan delvis beskrives som ” ude af øje, ude af sind”, hvilket går mig meget på, da det tyder på at være en permanent tilstand. Dette bevirker også, at jeg behøver andre mennesker i min nærhed til at minde mig om aftaler, spisetider, pilleindtagelsestider , og meget andet.

VK skriver videre: ”På det foreliggende skønner jeg, at KL også nu må kunne stå til rådighed på det ordinære arbejdsmarked. M.h.t. klientens fornemmelse af hukommelsesproblemer, tilråder jeg ham, at være organiseret omkring sine gøremål og lære at notere så meget så meget ned som muligt, som andre også ofte må gøre for ikke at glemme noget. Jeg mener ikke, man nu har brug for yderligere lægepapirer. Der er Ikke tale om varig væsentlig nedsat eller ophævet arbejdsevne i ethvert erhverv og uden behandlingsmuligheder”.
Lægekonsulentens personlige meninger og holdninger har jf. regelsættet, ikke relevans for min sag, da hun udelukkende skal oversætte de lægefaglige udtalelser, således at sagsbehandleren forstår disse ret.

Jf. regelsæt:
”Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser." Og jeg skal tilføje: ”og intet andet”

Lægekonsulenten mener i øvrigt også, at diagnosen er Cephalgia (hovedpine) (092). Hovedpine er, så vidt jeg ved, ikke en diagnose, det er et symptom på noget. Der er bevidst undladt at stille en specifik diagnose fra sygehusets side, idet der skal laves flere undersøgelser.
Det er ikke lægekonsulentens opgave og kompentance, at stille diagnose for en person, som hun aldrig har mødt i virkeligheden. Der står skrevet i journalen, at jeg er udskrevet til neurologisk ambulatorium og må derfor ikke anses for at være færdigbehandlet.
Slutteligt i udtalelsen fra lægekonsulent VK tilråder hun mig at være organiseret i mine gøremål og notere så meget som muligt ned. Dette forekommer mig meget svært, da jeg ikke kan gennemføre en almindelig hverdag med normale gøremål uden hjælp fra de nærmeste og glemmer alle aftaler, med mindre jeg bliver mindet om det, - også selvom de måtte være noteret i en lommebog. Ydermere kan jeg heller ikke huske læste tekster. Jeg vil have glemt indholdet af et tekststykke efter den første afledning, der kommer.
Hun skønner også, at jeg vil kunne stå til rådighed på det ordinære arbejdsmarked. Jeg tvivler stærkt på det, da jeg næsten ingen muskelmæssig udholdenhed har tilbage. Mit blodtryk påvirker mig meget og giver begrænsninger. Dette bør undersøges nærmere af sygehuset, idet det er en følge af ”smældet i hovedet”. En belastningstest med EKG ville her være på sin plads. Imidlertid vil min blodtryksmedicin ( corodil, 35 mg dagligt) kan muligvis være en kontraindikation mod at udføre en arbejdstest ( cykeltest med EKG ). Lægekonsulenten burde ikke have stillet sig tilfreds med det forhåndværende materiale og har øjensynligt ikke fået udtalelse fra min egen læge. Hun nævner at hun ikke har fået neuropsykologiske undersøgelse, som ligger i journalen, hvilket understreger, at sagsbehandler ikke har sørget for at indhente de fornødne oplysninger. En afgørelsen baseret på en vurdering fra en lægekonsulent, som er i strid med den dokumentation, der foreligger i sagen eller måtte være undladt at indhente er ulovlig og vil blive anket. Lægekonsulenten har ingen ret og forudsætninger til at udtale sig om min arbejdsevne. Dette er ulovligt.
Jf. regelsæt:
”Det er vigtigt at pointere, at læger ikke har det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning m.v. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension".

læs dette og giv tilbagemelding.... det har jeg meget brug for....
på forhånd tak
hjernet er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 12-06-2008, 21:35   #15
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
hjernet jeg syntes at det er meget udførligt og klar skrevet det du har kommenteret , dog tror jeg ikke at jeg ville kunne lade være med at skrive en bemærkning om at jeg altså havde yderst kompetente læger , der har stillet de diagnoser som har været mulige på nuværende tidspunkt samt at jeg stadig afventede nye undersøgelser iværksat af de samme kompetente læger som har forestået undersøgelserne og det var til disse læger jeg ville sætte min lid og i deres hænder jeg ville lægge mit helbred og ikke ved en administrativ læge der ikke har hverken undersøgt ,snakket med eller på anden måde været i kontakt med mig..

Samt at jeg forventede at ALLE retningslinjer for lægekonsulenter pr efterdags blev fulgt ...

Bare som en afslutning, det er sq utroligt at de lægekonsulenter åbenbart føler sig ophøjet til små guder...
  Besvar med citat
Gammel 13-06-2008, 02:40   #16
hjernet
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2007
Indlæg: 76
Styrke: 17
hjernet er ny på vejen
jeg har også et spørgsmål xtra.


Har sagsbehandler pligt til at orientere om klagemuligheder i forbindelse med lægeskønnet, så man ved om man kan klage ?
hjernet er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2008, 05:33   #17
desmond
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 13-06 2008
Indlæg: 2
Styrke: 0
desmond er ny på vejen
jo, det har de vist pligt til.


jeg tænkte, at du evt. kunne have gavn af at se denne hjemmeside:

http://gade.psy.ku.dk/
desmond er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2008, 07:37   #18
Mai-Britt
Ikke aktiv pga ikke aktiv mailadresse
 
Mai-Britts avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-01 2007
Lokation: glostrup
Alder: 58
Indlæg: 434
Blog Indlæg: 1
Styrke: 18
Mai-Britt er ny på vejen
hej Hjernenet

Jeg kan se at det er sammen lægekonsulent som har kikket på min sag, og jeg har ligesom dig ingivet en klage på fruen, da hun har overtrådt sine beføjelser, idet at hun ikke kun har oversat lægepapiren men har konkluderte på mine papir, (jeg vil lige sige at hendes uddanelse er hudlæge,og jeg har svært ved at se hvad hun ved om hjerne) jeg har også problemer med hjerne dels har jeg 17 hvide pletter i Hjerne( i vente position for diagnose Sclerose) og så har jeg et anurisme som jeg venter på at blive operet for ) så har jeg 2 prolapser i ryggen og slidgigt som hun også bare mener at jeg skal træne væk selv om jeg det sidste år har trænet) så jeg giver ikke en skid for hendes udtalser og jeg vil råde dig til som andre her på siden at få en specielægeerklæringe som kan fortælle lidt om din situation og hvad man kan forvente, og vil også lige sige at det er en god ide at vente på den skanning med kontrast det var den der opdaget mit anurisme og nu venter jeg så på en udvidet kar undersøgelse inden operation ( når de er færdige med at strejke)
Er du sygemeldt ? for ellers vil jeg råde dig til at sygemelde dig , da de jo så er nød til at lave en reccourceprofil på dig, der så kan lige til grund for vidre forløb.

Håber det kan hjælpe dig lidt, og jeg ved lige præsis hvordan du har det.

Mai-Britt Det skal mærkes at vi lever
Mai-Britt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2008, 08:27   #19
Trine
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 11-05 2008
Indlæg: 128
Styrke: 16
Trine er ny på vejen
Hej

Jeg har læst om dit lange forløb og vil lige som Mai-Britt sige, at jeg tror din situation alt andet lige vil være mere lempelig, hvis du bliver sygemeldt og kommer på sygedagpenge.

Tror iøvrigt også at det vil blive vanskeligt for dig uden en sygemelding i.f.t. ressourceprofil, ansøgning om FP o.lign.

I din nuværende situation signalerer du ikke at du er syg (overfor kommunen), når du modtager SU og dermed er aktiv på arbejdsmarkedet som studerende?

Trine
Trine er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-06-2008, 08:31   #20
hjernet
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2007
Indlæg: 76
Styrke: 17
hjernet er ny på vejen
Hej Mai-brit. Jeg har ventet med at sygemelde mig, men er det nu. Jeg ville først prøve at vride mig ud af hukommelsesproblemet ved hjælp af mennesker fra lærerseminariet. Der findes mange input at få. Det er desværre blevet værre med hukommelsen i de seneste 6 mdr. og en akut indlæggelse på næstved neurokirurgisk afd. ved juletid 2007, gav intet resultat. Jeg fandt dog ud af at jeg går ud som et lys, hvis jeg tager 2 panodiler og jeg kan ikke vækkes i minimum 14 timer eller mere. Det kan skræmme alle, tror jeg. Det skræmmer mine læger på hospitalet,-det ved jeg.
Men jeg bliver da ved med at sygemelde mig og søge pension fra nu af og til livets ende, fordi jeg ved godt hvordan jeg har det og min familie er ved at lære at tage hensyn til mig. Nu skal arbejdsmarkedet bare lære det, og det bliver nok en kamp, som bliver lang. Men man må aldrig give op overfor noget.

En lægekonsulent skræmmer mig ikke. Jeg er kold over for den slags inkompetente mennesker, som bare scorer skatteborgerens penge og tryner patienter efter et fastlagt skema.

hvis en lægekonsulent får en blodprop i hjernen til at blive en simpel hovedpine. Så vil jeg naturligvis undersøge om hun kan kaldes injurerende og vil derfor spørge en jurist om dette. Min fagforening er Dansk Metal. De har folk til det meste ...

jeg er sygemeldt fra seminariet og de har afskrevet mig som studerende. Jeg er også sygemeldt hos kommunen.
hjernet er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Hva nu lille du... Hanna Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 10 05-12-2010 23:25
Hvad gør vi nu, lille du TinaB Dit og Dat 16 07-05-2009 20:30
Hvad gør vi nu, lille du?? Mordanmark Alt det andet 6 09-09-2008 14:26
En lille "forsmag" på, hvad der venter zuza Fremtiden for fleksjob og førtidspension 0 10-06-2007 21:17




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:56.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension