Ingen hjælp ?

[Tigul]

Jeg har en psykiatrisk lidelse borderline, har været indlagt mange gange. Jeg bor for mig selv, har boet på bosted hele min ungdom, et bosted for psykiske syge. Men da jeg fyldte 23, ja så forsvandt alt hjælp og jeg var overladt til lokal psykiatrien. Men at være i deres varetægt er ikke noget jeg nogensinde har fået det bedre af. Har været ind og udmeldt 7 gange på 2 år, jeg kan simpelthen ikke samarbejde med dem. Deres hjælp er bare ikke godt nok , til det jeg har brug for og enten ved de ikke noget om min lidelse eller også har jeg bare været mega uheldig. Den sidste bostøtte jeg havde, var 1 time om ugen hver 14 dag og jeg græd altid når jeg havde snakket med hende, hun kom med spydige kommentar, kunne ikke lide hunde ( har hund ) og har hun påstod at jeg var opmærksomhedsøgende osv. Jeg bad om en anden, men det kunne jeg ikke få. Sp opgav for 7 gang at få et samarbejde i gang med dem.

Kort sagt, lokal psykiatrien er udelukket ! I øvrigt siger lokal psykiatrien at jeg ikke må modtage hjælp andre steder fra, hvis de skal hjælpe mig. Men jeg venter pt ( ventelisten er på omkring 6 måneder ) på samtaler i risskov, men så længe jeg er på venteliste der, må jeg ikke modtage hjælp fra lokal psykiatrien, det siger de.

Jeg bor på djursland og det vrimler bestemt ikke med tilbud af nogen art, men ville ikke flytte til århus, er glad for at bo her.

Jeg klarer mig for det meste, men lige pt er jeg inde i en dårlig periode, græder hele tiden, skære mig meget og voldsomt, ofte om natten og skal så have hjælpl til at komme på skadestuen og blive syet. Jeg har angst hver aften og jeg har tit selvmordstanker. De ville ikke indlægge mig på psykiatrisk afdeling, da de ikke mener det er godt for mig, og at mennesker borderline har bedst af at være derhjemme.

Jeg er ensom og har ikke så mange at snakke med. Jeg har virkelig brug for en jeg kan kontakte om aften og natten, og det er IKKE en telefon linje, som min sagsbehandler forslog, at jeg bare kunne ringe til livlinen !

Jeg sover pt af og til hos en veninde og hun er den eneste jeg kan ringe til, men hun kan jo ikke i længden holde ud at jeg græder flere timer hver aften.


I følge lægen og kommunen, så er der ikke så meget at gøre, jeg kan få en bostøtte 1 gang om ugen i en time om dagen, men det er slet ikke det jeg har brug for.


Jeg har brug for en eller to faste kontaktpersoner, jeg kan ringe til, som kan komme hjem til mig, både kl 8 om aften og 2 om natten. Men det findes vist desværre bare ikke.

Jeg har læst om nogen psykisk syge i en kommune i nordjylland, som var i gang med et projekt,hvor sygeplejerske havde turnus ordning, sådan at den psyksike syge, hver aften havde en der kom forbi og kiggede til en, ligesom der kunne blive tilkaldlt en nattevagt ude i hjemmet. Men sådan noget er der ikke her.

Synes bare det virker vanvittig at man måske er nød til at flytte kommune for at få den rigtige hjælp. Har hverken råd eller overskud eller lyst til at flytte.


Er der nogen af jer, der ved noget jeg ikke ved, et sted man kan få hjælp, hvad skal man gøre ?

[Nøgne tær]

Der findes jo social-psykiatriske bosteder, for mennesker der har behov for personale støtte døgnet rundt, pga. psykisk sygdom.
Alle kommuner skal have eller i hvert tilfælde have mulighed for at henvise borgere til disse boformer.

Du kan kontakte din praktiserende læge for at høre om alle psykiatriske behandlingsmuligheder der kunne være televante i dit område.

[jjsonn]

jeg ved ikke ret meget om støtte, men vil bare sige, at du er opmærksomhedsøgende som hun siger, er vel ok, det er jo det hun er der for, hvis du ikke havde brug for hjælp, skulle hun jo ikke være der.
Så mon ikke hun bare havde et job hun ikke magtet, kan desværre ikke hjælpe men sender et knus.

[Tigul]

Jeg tror ikke jeg har det skidt nok til at blive skrevet op til et bosted. I øvrigt må man ikke have hunde med på et bosted og jeg ville aldrig kunne undvære min hund. Han er mit et og alt.

[Nøgne tær]

Oprindeligt indsendt af Tigul

Jeg tror ikke jeg har det skidt nok til at blive skrevet op til et bosted. I øvrigt må man ikke have hunde med på et bosted og jeg ville aldrig kunne undvære min hund. Han er mit et og alt.

Ja man må jo opveje hvilke af ens behov man synes fylder mest og så handle derefter.

[Mella]

Hej Tigul.

Jeg kan sagtens følge dig, fordi jeg har haft omkring 9, 10 forskellige bostøtter/skp'ere.
Nogle har været kanone, andre burde ikke haft lov til at sætte deres ben i socialpsykiatrien.

Det er i k k e i orden, at den støtte, udtalte sig sådan om din hund.
Vedkommende skulle slet ikke have været visiteret ud til dig, når h*n ikke bryder sig om hunde!
Allerede der er der jo sket en fejlvisitering. Ikke af dig men af den person som burde have været din støtte.

Der er en jurist inde på 'Det Centrale Handicapråd', som har svaret en, som netop spurgte om man må få en anden støtte, når relationen ikke fungerer.
Dette har hun svaret ja til, fordi det er vigtig med tillid i relationen.
Og ja. Selvfølgelig. Ellers er det jo ligemeget, lige som du netop har oplevet det og beskriver.

Hvis jeg var dig ville jeg prøve, at rette henvendelse til lederen af socialpsykiatrien i din kommune og forklare situationen.

Kærlige hilsener,
Mella