Føler mig så udstødt... Vær sød at hjælp hvis du kan

[Klep]

Din mand skulle faneme ha et par på bærret! Han udøver jo psykisk terror/vold imod dig!

Hvis I bor i eget hus, så kan han ikke bare undslå sig visse ting, og han kan blive dømt til at betale dig noget af....b.la. værdiforøgelse af hus og det han har sat ind på pensionsordning.

Håber snart du får lidt medvind!

[gkthomsen]

Jeg ejer intet, og der er særeje på alt hans. Men det er slet ikke der vi skal hen.

Desuden bryder jeg mig ikke om at snakke dårligt om ham, tror som sagt han gør det så godt han formår. Og har tit ondt af ham. Og ville have svært ved at undvære de gode timer. Men desværre ikke mange tilbage af dem uden at det er på hans præmisser.

Jeg ønsker ikke at være afhængig af ham, vil have mine egne penge.
Så please ... Hvordan skal man gribe deres afgørelse an, og hvordan kan jeg klage ? Er der nogen der kan hjælpe med at fortælle hvis der er noget bestemt jeg skal sørge for at gøre, vedlægge eller ligende ?

Glemmer helt at takke for jeres respons og opmuntring herinde, så tak til jer alle :-) det varmer i en kold tid ;-)

[LUM]

Nu har man så valgt at stoppe mine sygedagpenge, pga jeg ikke opfylder krævene... man tror at jeg på sigt vil kunne genoptage jobbet som før på halv tid, men man kan ikke sige hvornår det vil ske, trods at behandlingen af de psykiske diagnoser er på 2 år. hvilket er det man burde kunne få det forlænget

Som udgangspunkt varer sygedagpengene 52 uger, men man kan blive forlænget hvis man opfylder betingelserne.

En af den er ganske rigtigt at hvis man bliver rask inden for 2*52 uger skal man forlænges.

Problemet er at det jo altså gælder ALLE de ting du fejler, hver ting skal ses som enkeltstående, og så hænger den i at lægerne skal GARENTERE systemet (kommunen) at du vil kunne genoptage dit arbejde og være selvforsørgende.

Især psykisk lider du af temmelig komplicerede problemstillinger, og du vil derfor få meget svært ved at finde en læge som vil love at du er rask efter 2 år, i det hele taget det at du døjer psykisk, at det så samtidig er ret tunge ting, hjælper absolut ikke på tidsperspektivet.

At tingene så samtidig ikke fungere i jeres hjem, at du ikke har/får ro til at komme videre, gør jo bare tidsperspektivet endnu dårligere, det skriver jeg uden at pege af din mand, for der skal 2 til en tango, og jeg er selv gift med en ret gammeldags udgave af slagsen, + har 3 børn, men jeg ved også at det er MIT ansvar at sige fra/stop, og at han trods alt griber bolden når jeg gør det tydeligt nok.
Den type mænd! skal føle for de dur ikke rigtigt til at høre, sådan er det bare, vil vi have ændret noget skal vi starte med os selv, at sætte os ned og brokke os over alle deres mange fejl og mangler kommer værgen de eller vi selv nogle steder med, det værste er næsten at selv meget små ændringer kan gøre en kæmpe forskel, især hvis man vælger de rigtige ændringer *ss*

Mht sygedagpenge stoppet, er det faktisk nok bare at skrive at du er uenig i stoppet og derfor anker afgørelsen, du er naturligvis velkommen til at komme med din side af sagen, men nogle gange er det uklogt, og det er ikke nødvendigt. Det sender du til din sagsbehandler, det skal gøres inden der er gået 4 uger, ellers er din frist forældet.

Så skal kommunen se på sagen igen, mener de stadig dine sygedagpenge skal stanses, sender de sagen til BAN (beskæftigelselsankenævnet) så får du brev fra BAN (efter ca 2 måneder fra du har skrevet at du er uenig) Der foretager du dig ikke noget, der ved giver du bla samtykke til at BAN må indhente sags oplysninger.

Og så er det ellers bare at veeeeeente en del måneder på at BAN får set på sagen, når de har gjort det får du brev fra dem.

Det er langt fra al tid kommunen sender alle relevante dokumenter med til BAN (tit er det lægelige udtalelser som taler til fordel for borgeren som kommunerne gerne vil glemme eksistere) derfor er det klogt at søge aktindsigt i ens sag hos kommunen.
Når man så får brevet fra BAN søger man aktindsigt hos dem også, og så sammenligner man... har BAN de samme sagsakter som ens kommune burde have sendt?? hvis ikke udfylder du selv hullerne, ved at sende BAN en kopi af de dokumenter som mangler.

Du kan finde en formular til aktindsigt under nyttige links.

Og så bør du læse følgende http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Yder mere VED jeg at Aalborg psyk har en sagsbehandler ansat denne kan du sagtens få til at se på din sag gratis... bed din behandler om at skaffe en tid hos sagsbehandleren så hurtigt som muligt.

[Ukken]

For mig at se er du desværre blevet et klassisk eksempel på hvad der sker når man lever i et forhold der bedst kan beskrives som psykisk "voldeligt " - dermed mener jeg at din person konstant bliver konfronteret med uligeværdighed og nedgørelse. Dine fysiske symptomer tror jeg meget langt hen ad vejen ville minimeres - forsvinde hvis du fik greb om dit eget liv.

Typisk at kvinder får diagnoser og medicin når kuren ligger lige for - du skal ud og have fod under eget bord. Du skriver selv at hvis økonomien var anderledes - hvis ikke han var så magtfuld osv osv .

Jeg fornemmer at i er velstående økonomisk derfor har jeg et rigtigt godt råd der i den grad vil bringe dig videre http://kroppsykoterapeut.dk/index.htm hun er bragende dygtig og hvis terapi hos hende følges af et årskursus i en træningsgruppe ( afsted 4 dage 4 gange ) så vil jeg vædde på du er et helt andet sted om et år - men tør du ? Tro mig jeg har selv været et forløb igennem hos hende og på kursus af andre årsager og et sådant forløb skaber i den grad forandringer - når man terapeutisk arbejder med kroppen og kommer helt ind i de indre lag begynder helbredelsen at manifestere sig i den ydre verden og det er kraftfuldt. Og så er hun en meget sød dame.Så sådan en omgang ville i den grad gøre noget for dig og dit parforhold - som jo ikke er sikkert du forlader af den grund men i kan ende med en helt anden platform at stå på. Nu han sidder på pengene og han anser det for at være dig der er problemet så vil han vel også høste op med pengene - ellers tag et lån.

[rubin21]

gkthomsen
Først en stor krammer
Jeg kan se at du har en masse diagnoser/forklaringer på dine symptomer, men har nogen overvejet ADHD/ADD ?...
Jeg får helt ondt i maven af at læse din tråd og håber sådan at du får fod på det hele snarest. Som jeg læser det, så er det vist den økonomiske del der er det mindste, men alligevel det som fylder mest for dig...måske fordi det er det mest håndgribelige.
Håber det bedste for dig

[gkthomsen]

Hej lum...
Du har så evig ret, og det også sådan det er. Men det er opslidende, og jeg har ikke psyken til det mere... er slet ikke i balance med mig selv... og alligevel så bryder jeg ud engang imellem, og får saft min mening, hvilket der får ham til at falde ned til jorden for en kort periode. hvilket giver mig et indtryk af hvordan vi burde have det altid... og som jeg ville elske.

Men forstår jeg det ret, skal jeg bare skrive at jeg er uenig, uden at fortælle at han ikke har indhentet alle de oplysninger han burde, som kunne vise at symptomerne der gør at jeg ikke kan arbejde sagtens kunne være fra de fysiske sygdomme som er i bedring.
Og ang. den sagsbehandler beder jeg og det hurtigst muligt. tak





Hej ukken.

Også et stort tak til dig. og igen er det jo korrekt.
han er god til at kører psykisk på mig og jeg har indtaget rollen, og går på listefødder, og tager imod for at mindske situationerne når der er nogen omkring os... 4 børn, vi er aldrig alene ;-)
Har slået hende birgitte op, og det lyder lovende, men de kurser hun har er jo kun 5 dage i 4 timer.. er det så min terapi i ålborg du kalder : årskursus i træningskursus eller er det noget andet ?
Jeg er villig til at gøre alt, og det ville jo være fantastisk hvis det rent faktisk kunne hjælpe mig med at udtrykke hvem jeg er og hvad jeg vil og ikke vil være med til i det daglige. så må vi jo se hvad det fører til
For uanset så skal der ske en ændring, jeg trænger til at markere mig og finde roen.





Hej rubin..

tak for krammen...

Det hele startet jo med at de undersøgte min datter for adhd, og man mente at det var arveligt og kom fra mig måske. og det ville kunne hjælpe hende hvis jeg blev testet.
Så ja er blevet testet, og det var det der satte alt det andet her igang. og gav mig alle de diagnoser.... men ingen adhd. og min datter er for ung til at blive undersøgt for disse ting endnu.

Og ja, som du siger så er det pt det der fylder mest, for nu føler jeg virkelig at jeg er afhængig af min mand og jeg intet har selv at skulle have sagt, jeg føler mig så nøgen og uden nogen form for mig og mit.
Hele mit liv er vendt på hovede og det var det sidste jeg havde tilbage, min egen indtægt. trods jeg ikke arbejdet for den, så var det min.
Jeg føler at jeg slet ikke er herre over noget selv mere. er overladt til alle andre (((

[gkthomsen]

Et stort fra mig til jer som bruger tid på at hjælpe :-)

[gkthomsen]

ukken... spurgte om du kendte prisen på kurset, men har fundet det. ;-)

[maruus]

Du lever i en uholdbar situation , hvor det ser ud til at det der går dig mest på er , at du gerne vil være uafhængig, og dog vil du under ingen omstændigheder give slip på det du har .
Set med mine øjne har du nået bunden i troen på om din ægteskab kan fungere.
Som der er blevet anbefalet tidligere i en tråd - ret henvendelse til SR-bistand. De har selvhjælpsgrupper hvor du kan komme i kontakt med kvinder der er i en lignende situation med vold på hjemmefronten psykisk som fysisk.

Du kan også undersøge om din eller nabokommunen har selvhjælpsgrupper.
Kommunen skal også tilbyde dig hjælp hvis du beder dem om det - det vil komme ind under reglerne- en social begivenhed ( evt. skilsmisse) .

Du trænger til at tage nogle beslutninger , både upopulære og økonomisk usikre .
Før du får gjort noget ved din meget uholdbare situation i dit ægteskab , vil der vel næppe være overskud til at få stablet et rigere liv på benene.

Jeg vil ønske for dig at du kommer ud af din handlingslammelse. men mener iøvrigt at du så småt er på vej.
Du ved det i forvejen - det er dig der skal handle for at få forandring i dit liv.

[Ukken]

hej

nej man starter i individuell terapi og så supplerer man med træningsgruppe - der er forskellige og Birgitte har et stort netværk hun kan henvise til - hvis hun ikke selv laver en - og det er selvfølgelig også ud fra hvad der er bedst for dig. Gør det for din egen skyld.