Den største sorg....

[Brittaf]

i verden er, at miste den man har kær!

Ja, selvom det i år er 14 år siden jeg mistede min elskede mor, så kommer man sig aldrig helt over dét at have mistet.
Jeg var kun lige blevet 20 somre, og stod i lære i forretning, da min mor fik fred. Hun var psykisk syg (manio depressiv). Ja for mange som ikke har kendskab til denne sygdom, er det svært at forklare lige hvilke konsekvenser det har for pårørende til folk med denne sygdom.
For at gøre dét kort, så var min mor syg siden sine yngre år, men dét tog meget til efter en fødselsdepression og hun blev KUN 43 år. I sine "dårlige" perioder prøvede hun at begå selvmord som "et råb om hjælp". Hun fik i alle disse år MEGET forskellig slags medicin for at afhjælpe sygdommen og var i lange tider indlagt på psykreatisk hospital, og det var bestemt ikke sjovt at opleve op igennem ens barndom....

Nu er vi ved at nå én højtid igen, og sidder netop og ønsker at min kære mor kunne være med. Hun glædte sig utroligt meget til at blive mormor, men DESVÆRRE nåede hun det aldrig (fik mit første barn 2 år efter)....

Ved godt at I ikke kan hjælpe med ret meget, men ærligt så trængte jeg lige til at komme af med mine nu triste tanker....

Brittaf

[nille]

jo kender den sygdom,min bedste ven har den-puha-
ja minderne er julens tid.....giv dig selv lov at savne-
sygdommen er arvelig ved jerg-har du nogle symtomer-
en knus og kærlige tanke....

[Brittaf]

søde nille for dit svar;-)

Som barn tog jeg meget stærkt på vej (ikke så mærkeligt), mht. alt det som hændte min mor. Derfor var der adskellige læger/psykologer som "var bange" for at jeg ville arve min mors sygdom. Gudskelov så "slap jeg fri" om man kan sige dét sådan, så derfor har jeg ingen symtomer idag. Men derfor skal jeg da ikke sige mig fri for at min mors sygdomsforløb "hænger ved" som var dét igår....

Tak for sin søde tanke og også et kæmpe til dig...

Mange hilsner fra Britta

[nille]

må julens glæde også nå dig-knus......

[Brittaf]

Tak og i lige måde til dig nille

[helle4]

Hej Britta, ja sorgen/ savnet vil altid være der, men på en eller anden mystisk måde, kommer vi videre. Jeg mistede min mor 31.1. 2006, og min mand, 26.4.2006.
Det er fuldstændigt wird, at de ikke er her mere, lige her hos os, men de lever i vores hjerter og sind. Jeg håber du har en dejlig familie og gode venner, som jeg selv.

Mange og et ønske om en god jul til dig og dine. Helle

[Lise W]

Hej Britta

Jeg tror godt jeg kan sætte mig ind i hvordan du har det - mistede selv min elskede bror for 14 år siden

Vi var pot og pande, han var min bedste ven, min beskytter og medsamsvorne mod "de voksne" Selvom jeg for længst har afsluttet min sørgeperiode, og selv føler jeg er kommet godt videre, så går der alligevel ikke én eneste dag uden jeg sender ham en kærlig tanke.

Min bror elskede julen - ja, han var nærmest jule freak Hvert år går jeg derfor december måned i møde med lidt blandede følelser........men, nu mest med varme og glade følelser

Jeg sender dig en lille trøste krammer, Britta med ønske om du, trods dine vemodige tanker, får en dejlig december og en rigtig rigtig god jul

De varmeste tanker fra Lise

[gh72]

Hej Britta!

Et kram skal du ihvertfald ha´

Der kommer altid mange minder frem her i jule- og nytårstiden, det kan være en svær tid.

[Brittaf]

jer alle tusind tak for de søde hilsner....-det varmer utroligt meget i én svær tid;-)

Knus og

Britta