Single og førtidspensionist/Syg

[helle4]

Jeg ville kun "vælge kun ud fra en " ting" KÆRLIGHED!!!!

Hvad i alverden skulle det ellers være??? og så er jeg altså sikker på at, jeg Ikke ville spørge: hvad er du, og hvad tjener du!!

Hmmm Helle

[Tanja]

Razmo
Man kan ikke sidde og dømme andre mennesker, du skal have en kontant¨-
hjælpsmodtager, lige børn leger bedst, men du har ret til din mening,
og jeg til min, jeg har en dejlg ægtefælle, vi har 2 dejlige børn, og
hvis han blev syg og førtidspensionist, så ville jeg elske ham lige højt,
man ved ikke hvem man møder, hvem man forelsker sig i, og hvem der
forelsker sig i en, er det kærlighed, så betyder indtægten intet, ej
heller hvad familien eller vennerne mener, så med de to tidligere indlæg,
har jeg prøvet at få jer til at indse, hvor omsonst jeg mener denne
debat er, og så tænker I måske hun er førtidspensionist, ja, det er jeg,
men havde min mand været førtidspensionist, da jeg mødte ham, så
ville han stadig være manden i mit liv, jeg har tidligere arbejdet med
mennesker med handicaps, jeg har aldrig følt mig som et bedre menne-
ske end dem, og nogle var bestemt at foretrække frem for direktøren,
det handler jo også om kemi, så ingen bør sætte sin skæppe under lys.
Lige børn leger bedst, min mands kemi og min passer sammen, så jeg mener
vi er lige børn, men vi er ikke førtidspensionister begge to.

[Azfalt]

Oprindeligt indsendt af StonesTM

Et er at nogle mennesker ser ned på pensionister/flexere,sygemeldte, bistands klienter, et andet er sgu hvis vi selv gør det..

Så hold op med det pjat :P

Helt enig i den melding.

At nogle smållige ubetænksomme endivider har sat en dagsorden, er ikke ensbetydende med at alle hjernedødt skal følge den.


___________________


Sidder sq og bliver lidt småt missundelig på de tekster her, lydder som om nogle af jer, er friske og mobile og klar til fest, farver og nedslidning af dansegulvene.

Så det sku kedeligt ikke at være mobil, og derfor ikke kan komme nogen steder, og så være hjemløs, placeret på pensionat, hvor ingen kan komme på besøg, fordi jeg ikke kan forcere trappen fra 4. og ned til døren for at åbne den.

Så er der realistisk set ingen muligheder for at være opsøgende noget som helst. Så indtil min sag har fået et færdigbehandlet stempel og jeg derefter kan få andet sted at bo. Så er alt andet i bero indtil da.


Har forsøgt med kontakter via nettet, men de troede jeg overdrev min situation, og flygtede langt væk, når de opdagede at jeg tværtimod underdrev lidt. Så er ikke noget jeg gider spilde mere tid på forløbigt.
Nu går alt min brugbare energi og overskud på at få færdigbehandlet min sag.


Derefter når jeg engang igen har fået overskud og andet sted at bo, så er det da muligt jeg forsøger mig via net kontakt igen. Eller en gåtur med rullator eller rullestol, hvis jeg får en sådan tildelt.



Nogen gange må man også vågne op, og se realistisk på tingene og agere ud fra det man har at gøre med. Hvis man så ikke har nogen muligheder, så er der ikke andet for, end at arbejde på at få nogen.

Ps.
Har intet med selvmedlidenhed eller navlepilleri at gøre, blodt oprids af faktum omkring min nuværende situation, og hvordan jeg forsøger omend midlertidigt (9. år som hjemløs) at affinde mig med den, til der kommer afgørelse til noget mere permanent.



Sidder så med en dårlig smag i munden når jeg læser om en førtidspensionist, som har overskud til at passe sine hunde og katte, samt andre dyr, og gå på udstilling med dem. Det kræver da en hel del overskud, overblik og arbejde at holde styr på alt det og derudover også et par børn. Sq da godt gået, at du har fået pension, med alt det du kan.
Tager jeg sq hatten af over for.

Men der er jo nogen, som mig, der er heldige og ikke får noget som helst, uden lang tids tovtrækning over årtier.

[Tanja]

Jeg kender 2 personer med handicaps, de skrev en kontaktannonce
ii en avis, hvor de beskrev deres situation og ønsker mht. partner,
hvorefter de skrev sammen over nettet, de fandt begge en partner,
måske burde jeg ikke skrive det, men den ene kvinde havde haft 2 mænd,
som begge var utro, den mand hun fik var ikke i stand til at forlade sin
lejlighed selv, men hun faldt for ham, bla. fordi han er humoristisk og
charmerende, den anden kvinde følte sig billig på kødmarkedet, og var
træt af sjofle forslag på internettet, det ene par blev gift for fire år siden,
det andet par har boet sammen i 2 ½ år, og for syv måneder siden, fik
de en dreng, så jeg tror på, der er en til alle.

[Gadefejer]

Oprindeligt indsendt af Azfalt

Bosidende på pensionat/hotel på 9 år i Kbh K.

Selv gad jeg godt bo på pensionat, også i Kbh. K, hvis værelset blot havde en nogenlunde størrelse, maden blev lavet og som minimum havde standard take away niveau. Eventuelt lille køleskab, plads til en smule habengut og en zafu, nogle medbeboere der ikke virkede truende, havde generende misbrugsproblemer og en håndhævet husorden om musiceren og støj. Jeg har selv forsøgt at undersøge markedet, men det kostede desværre en bondegård.

Uden at vide det, så lyder det ikke som om at du synes det er et tilfredsstillende sted velvidende nu formodentligt har flere behov. Hvis det så heller ikke er en billig løsning for kommunen, så undrer det mig, at du sidder der på 9. år med ringe service. Men jeg har måske misforstået noget?

I forhold til tråden, har jeg selv gjort mig tanker om at flytte på landet. Natur for sjælen, minus direkte livstruende dieselpartikler, færre tohjulede støjterrorister og muligheder for menneskelige boligomkostninger. Måske et større velordnet pensionat, en gammel herregård, kloster eller lignende, hvor man kan fordybe sig uden stress og med nogle bonusmuligheder for at træffe mærkelige eller spændende ”alternative” personer uden, at det som udgangspunkt skal handle om dating med afkrydsningslister og forhørsprotokoller.

Desværre har det ikke været til at opdrive på det private marked, men kommunen har derimod for nogle målgrupper noget, som de kalder solistboliger placeret inde byen, og som udvalgte personer muligvis kan blive tilbudt efter 2-3 års ventetid på i ejendomme med sævanlige høje boligpriser med efterfølgende kanonhøje huslejer, særligt hvad angår det senest byggede.
Det offentlige/kommunen kunne i nogle henseender få væsentligt mere for pengene ved at tænke bredere, og bl.a. få frigivet nogle lejligheder i byen, som det hævdes at der mangler og frem for at skulle bygge mere nyt på dyre grunde. Folk har naturligvis forskellige behov, men hvorfor så kun have ens og dyre tilbud til alle, det forstår jeg ikke helt.

Nå men er det ikke muligt at komme ud af pensionatet, hvis du ønsker noget andet?

[Maj-Britt]

Oprindeligt indsendt af Azfalt

Helt enig i den melding.

At nogle smållige ubetænksomme endivider har sat en dagsorden, er ikke ensbetydende med at alle hjernedødt skal følge den.


___________________


Sidder sq og bliver lidt småt missundelig på de tekster her, lydder som om nogle af jer, er friske og mobile og klar til fest, farver og nedslidning af dansegulvene.

Så det sku kedeligt ikke at være mobil, og derfor ikke kan komme nogen steder, og så være hjemløs, placeret på pensionat, hvor ingen kan komme på besøg, fordi jeg ikke kan forcere trappen fra 4. og ned til døren for at åbne den.

Så er der realistisk set ingen muligheder for at være opsøgende noget som helst. Så indtil min sag har fået et færdigbehandlet stempel og jeg derefter kan få andet sted at bo. Så er alt andet i bero indtil da.


Har forsøgt med kontakter via nettet, men de troede jeg overdrev min situation, og flygtede langt væk, når de opdagede at jeg tværtimod underdrev lidt. Så er ikke noget jeg gider spilde mere tid på forløbigt.
Nu går alt min brugbare energi og overskud på at få færdigbehandlet min sag.


Derefter når jeg engang igen har fået overskud og andet sted at bo, så er det da muligt jeg forsøger mig via net kontakt igen. Eller en gåtur med rullator eller rullestol, hvis jeg får en sådan tildelt.



Nogen gange må man også vågne op, og se realistisk på tingene og agere ud fra det man har at gøre med. Hvis man så ikke har nogen muligheder, så er der ikke andet for, end at arbejde på at få nogen.

Ps.
Har intet med selvmedlidenhed eller navlepilleri at gøre, blodt oprids af faktum omkring min nuværende situation, og hvordan jeg forsøger omend midlertidigt (9. år som hjemløs) at affinde mig med den, til der kommer afgørelse til noget mere permanent.



Sidder så med en dårlig smag i munden når jeg læser om en førtidspensionist, som har overskud til at passe sine hunde og katte, samt andre dyr, og gå på udstilling med dem. Det kræver da en hel del overskud, overblik og arbejde at holde styr på alt det og derudover også et par børn. Sq da godt gået, at du har fået pension, med alt det du kan.
Tager jeg sq hatten af over for.

Men der er jo nogen, som mig, der er heldige og ikke får noget som helst, uden lang tids tovtrækning over årtier.

Jeg er IKKE førtidspensionist, jeg har gået på kontanthjælp i 12 år og bøvler lige nu med en §17.

Derudover skal jeg ikke forsvare, hvordan og hvorledes jeg finder overskud til at passe dyr og børn, blot påpege at de børn er 29, 24, 14 og 11½ år.

Så du behøver slet ikke have dårlig smag i munden over at jeg finder det overskud.

[Gadefejer]

I forskellige sammenhænge skal man måske nok passe på med at lyde positiv, når man er på offentlige ydelser.

Det påkalder af flere grunde ofte mistanke eller misundelse og er netop et af aspekterne, hvis man socialiserer uden for velkendte kredse.

Men der er da også fordele ved at leve som munk og yogi asket. Man skal bare ikke sige man er lykkelig.

Oprindeligt indsendt af Tanja

Ja, Stones jeg gider ikke at døje med en førtidspensionist, det er nok
at jeg selv er det.

Oprindeligt indsendt af Tanja

Stones, jeg har et højt intelligensniveau, og netop derfor ville jeg
aldrig vælge en førtidspensionist.

Tanja er du ironisk eller mener du det ??

[QUOTE=Azfalt;64461]Helt enig i den melding.

At nogle smållige ubetænksomme endivider har sat en dagsorden, er ikke ensbetydende med at alle hjernedødt skal følge den.


___________________

Sidder sq og bliver lidt småt missundelig på de tekster her, lydder som om nogle af jer, er friske og mobile og klar til fest, farver og nedslidning af dansegulvene.

Jamen man kan vel som førtidspensionist godt være mobil , der er jo mange forskellige sygdomme der ligger til grund for en pension (er ikke selv ftp ) men jeg ved da at mine valg har konsekvenser , vælger jeg at gå ud en aften så ved jeg jo godt med mig selv at der er dømt voldsomme tømmermænd med mange smerter de næste tre til fem dag (og det selv om jeg ikke drikker overhovedet ) det er så mit valg nogen gange at tvinge mig selv ud af huset for at se noget uden for døren ..

Jeg er ikke frisk og mobil og fest og farver og dans det fravælger jeg normalt også , men en kom sammen med venner der vare et par timer for meget , ja det må jeg indrømme sker også selv om jeg betaler en pris for det bagefter

Så det sku kedeligt ikke at være mobil, og derfor ikke kan komme nogen steder, og så være hjemløs, placeret på pensionat, hvor ingen kan komme på besøg, fordi jeg ikke kan forcere trappen fra 4. og ned til døren for at åbne den.

Så er der realistisk set ingen muligheder for at være opsøgende noget som helst. Så indtil min sag har fået et færdigbehandlet stempel og jeg derefter kan få andet sted at bo. Så er alt andet i bero indtil da.

Man kan så håbe at du når din sag er færdigbehandlet kan komme ned og bo ved jorden sådan at du kan komme ud og kan vælge at komme ud blandt andre engang imellem , man behøver jo ikke at fise rundt på dansegulve der er andre måder at socialisere på

Har forsøgt med kontakter via nettet, men de troede jeg overdrev min situation, og flygtede langt væk, når de opdagede at jeg tværtimod underdrev lidt. Så er ikke noget jeg gider spilde mere tid på forløbigt.
Nu går alt min brugbare energi og overskud på at få færdigbehandlet min sag.


Derefter når jeg engang igen har fået overskud og andet sted at bo, så er det da muligt jeg forsøger mig via net kontakt igen. Eller en gåtur med rullator eller rullestol, hvis jeg får en sådan tildelt.

Hmm jeg tror nu også at hvis man leder efter den eneste ene så render man ind i mange forkerte , ved ikke om man sender signaler når man leder i hvert fald er der en vis tendens til at rende ind i dem der ikke er værd at samle på , og hvad kærligheden er svær hvad enten man er rask eller syg , mange raske har såmænd også svært ved at finde den eneste ene så tror nu ikke det er et eksklusivt problem for os der er syge ...

Nogen gange må man også vågne op, og se realistisk på tingene og agere ud fra det man har at gøre med. Hvis man så ikke har nogen muligheder, så er der ikke andet for, end at arbejde på at få nogen.

Nemmelig

Ps.
Har intet med selvmedlidenhed eller navlepilleri at gøre, blodt oprids af faktum omkring min nuværende situation, og hvordan jeg forsøger omend midlertidigt (9. år som hjemløs) at affinde mig med den, til der kommer afgørelse til noget mere permanent.

Tror også når man er i systemet at man først og fremmest skal sørge for at få sin sag overstået inden man tænker andre tanker , hvis et forhold er svært hvis man har helbredsproblemer så er det dobbelt svært hvis den ene part samtidig kæmper med et latterligt u menneskeligt system

Sidder så med en dårlig smag i munden når jeg læser om en førtidspensionist, som har overskud til at passe sine hunde og katte, samt andre dyr, og gå på udstilling med dem. Det kræver da en hel del overskud, overblik og arbejde at holde styr på alt det og derudover også et par børn. Sq da godt gået, at du har fået pension, med alt det du kan.
Tager jeg sq hatten af over for.

Nu er det jo ikke altid at indholdet af husstanden og fritidsinteresser viser hvad en person formår , det er jo ikke lige til at se hvordan dagen og vejen går bagom det skrevne , det eneste man kan se er at der er dyr og børn , jeg har dyr og børn , mit liv var nemmere da jeg havde to børn boende hjemme eller tre for den sags skyld...

Da de flyttede hjemmefra ja så var der faktisk mere arbejde til mig , for det kommer jo an på børn og alder , mine de store handlede tit , når jeg var helt smadret efter en laaaang arbejdsdag og de kunne se jeg havde mange smerter ja så lavede de aftensmaden , når jeg havde migræne og den mindste glæde sig voldsom til sin koncert ja så tog de store af sted ....

Da min kommune skulle opdatere min ressourceprofil var beskeden også, de store er flyttet hjemmefra og det må formodes at det har givet lidt mere frihed og ressourcer ... hmmm nop, det gav mere arbejde og mere jeg SKAL man kan jo ikke lade en unge gå sulten i seng fordi man har ondt .. så derfor SKAL man gøre de ting , før var der andre til at hjælpe med det ...

Så antal af børn hjemme viser nada ... og he he ja jeg har to katte også , men de kræver nu ikke meget andet end en åben terrasse dør og mad i skålen ..

Men der er jo nogen, som mig, der er heldige og ikke får noget som helst, uden lang tids tovtrækning over årtier.

Ja mange års tovtrækkeri det er der mange der har også dem med mange børn , for netop det at man har børn hjemme kan få kommunen til at stoppe for hjælp for det har du jo børn der kan gøre for dig ... allerede da min datter var kun 11 år fik jeg besked om at jeg jo faktisk godt kunne arbejde flere timer .. for hun kunne jo handle og lave mad ... NEJ vel ...

Oprindeligt indsendt af StonesTM

Hej Razmo.

Jeg har intet problem med hvis jeg skulle falde for en pige som er førtids pensionist, på flex, er bistandsklient eller lign.

Men min pointe er, hvor skal jeg begænse mig pga folks holdninger, Jeg forstår bare ikke holdningen find en som dig selv.

Jeg leder jo bare efter en sød pige/kvinde som jeg kan fungere sammen med, at jeg så i forvejen er ret kræsen, da jeg har en del krav, før jeg kan falde for en pige gør det hele så meget sjovere ;P

Jeg løber rundt med en forholdsvis høj IQ hvilket for mig betyder at jeg ikke bare falder for frøken hvem som helst, da jeg vil have en jeg kan kommunikere med, i forhold til alle livets aspekter.

Men det som generer mig er at jeg gentagne gange ser folk der sidder i samme situation, og giver folk ret i at vi er "mindreværdige" det er simpelthen en holdning vi må have udryddet, da det ikke gavner os på nogen måde.

Jammen jeg er da forholdsvis enig med dig, men jeg tror det bliver noget af en udfordring, at vende de "normale raskes" overfladiskhed og fordomme overfor dem der fejler et eller andet... det bliver nok snarere umuligt, da odds'ne er temmelig store

Hvad angår at være "mindre værd" som syg... tjaa... det skal vidst tages med et gran salt... det handler vel om, om man tror nok på sig selv, til trods for sine begrænsninger. Jeg opfatter ikke mig selv som værende mindre værd... til gengæld opfatter jeg mig "inkompatibel" med "normale raske" kvinder, for de forstår bare ikke en som mig... been there, done that, no more (nu er jeg også Asperger, og har ikke dårlig ryg... det gør selvfølgelig en forskel)

Og hvad angår IQ... så tror jeg nu ikke du skal lægge så meget i det... jeg har også fået at vide jeg er så hamrende intelligent at jeg kan blive lige hvad jeg vil af en psykolog efter at have taget IQ test, men det har sgu' ikke hjulpet mig med hverken jobs eller kvinder! ... det har fælles forståelse, bølgelængde, respekt, og ens holdninger/overbevisninger/livserfaringer til gengæld ... modstand kan man sgi' altid få, det behøver man ikke en IQ på 180 til

Såå... summa summarum: jeg beder dig ikke KUN kigge iblandt dem som dig selv... men prøver at forklare, at det sagtens kan være der HUN er... men har man ikke følerne ude hvor det sker, så sker der heller ikke noget... jeg prøvede 18 dates på dating.dk over 3-4 år, og det var da det værste gang l*** man stødte på der... IRL; same thing.

men hvem ved, måske er du "heldig" ude imellem de normale