Kræftsyg sætter sig foran Borgen - Side 3 - K10

Engel · 08-12-2010, 01:04

Citat:

Oprindeligt indsendt af adbib

Jeg taler ikke om romantik, men om en mand som sætter andre før sig selv og prøver at påvise et problem med systemet.

Man overbeviser ikke systemer om noget som helst ved at være martyr.
Systemer har ikke følelser, og et martyrium kører helt på følelsesplanet.

Iøvrigt mener jeg ikke at han i længden sætter nogen som helst før sig selv, da han er sikker på at komme ud af det her, fordi han er død syg.
Og så sidder der altså nogen tilbage i den sidste ende !

Peter Simonsen · 08-12-2010, 01:08

Citat:

Oprindeligt indsendt af adbib

Nej sygdom handler ikke om penge. Men det er heller ikke nemt at være syg uden penge.

Nej det er rigtigt...Men man kan leve af meget lidt og man må i så fald sætte sit eller sine krav efter det...

Kh

Peter

adbib · 08-12-2010, 01:11

Jeg synes bare det er usympatisk, at i håner en dødsyg mand. Og nej, man overbeviser ikke systemer om noget som helst. Men måske dem som laver systemet.

08-12-2010, 01:22

Giver dig helt ret adbib ....

Hvis alle bare lader stå til og retter ind efter et umenneskeligt system så er der aldrig noget der laves om ...

Og hvorfor er det at man skal straffes for at få en sygdom .. der er næppe nogen der beder om det..

kunne godt tænke mig at høre hele historien ...

gunvor · 08-12-2010, 04:15

Føler lyst til at blande mig på tråden her.

Min holdning er flg. uanset ovenstående historie mangler flere kendsgerninger til afklaring før personligt fordømmelse:

generelt ser jeg sådan på det, at hver enkelt mennesker er først og fremmest ansvarlig overfor sig selv. Mit liv er mit eget. Skulle jeg komme i en situation, hvor jeg af en el. anden grund vælger, at slutte mit liv, er det mit valg. De mennesker, der holder af mig, vil også respektere at jeg har denne holdning. Ellers ville de jo ikke være der, hvis de ikke kunne acceptere en sådan vinkel på livet.

Ang. martyrium: der kan nævnes mange historiske af slagsen, som har haft en stor kraft på deres samfund, og stadig har det.

Som flere har skrevet, så er det en artikel m. meget få oplysninger om, hvad der er gået forud. Men det væsentlige er vel budskabet: at vi i DK har et såkaldt velfærdssystem, hvor 2 mennesker, begge alvorligt syge, ikke har fået den hjælp et velfærdssamfund burde give sådanne 2 mennesker.

Jeg tager hatten af for manden, at han vil bruge noget af sin sparsomme tid i hans tilstand til at forsøge at råbe landets politikerne op, istedet for at blive hjemme i en varm seng. Og har derfor tænkt mig at pakke rygsækken med en termokande med varmt mod kulden.

Og begræder at DK er kommet så langt ud, at man under devisen: der er ikke penge nok til de svage og syge, men vi har penge til forsvarsministeriets enorme udgifter, broer, som næppe gavner DK, statsminister og andre minister, der mener at det er ok i sparetider at bruge enorme beløb på luksushoteller, jeg kan blive ved.

gh72 · 08-12-2010, 06:47

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hejdien

uansavarligt og desperat og måske et menneske der har mistet overblikket i situationen ...

MEN hvor var det da godt at der var et system til at vejlede ham i hans livs krise.. et system der kunne forsikre ham om at han ikke ville stå uden forsørgelse hvis hans kone mistede sine sygedagpenge... et system der kunne oplyse ham om at han da ikke kunne være på dagpenge med en kræftsygdom ..
et system der ikke tillader folk at ryge på gaden fordi man er så uansvarlig at pådrage sig kræft gange to...

Ja undskyld mig .. hvor er det dog nemt at kaste med sten ud fra en lille artikel..

Ingen aner ret beset noget som helst om hvorfor manden gjorde som han gjorde ingen ved hvad han er blevet oplyst om og ingen aner hvordan han har kunne gå på dagpenge med en kræftsygdom .. ingen ved hvad der er sagt til ham på kommunen (og her er vi altså nogen stykker der kan tale med om at sandheden og borgeroplysning ikke lige er kommunes stærke side )

Så endnu engang må man konstatere ... det er nemt at pege fingere ..

Hejdien, jeg er enig!
økonomi kan få mange til at miste grebet. Han har søgt at redde sin familie. Manden har manglet rådgivning og hjælp.
Ud fra den lille artikel ved vi ikke, hvad der er op og ned i den sag, og manden har jo ret; der ér mange, der kommer i klemme idag, hvis man ikke holder sig rask og arbejder 110%!

gh72 · 08-12-2010, 06:53

Citat:

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

Nej det er rigtigt...Men man kan leve af meget lidt og man må i så fald sætte sit eller sine krav efter det...

Kh

Peter

Seriøst???
Hvis man har prøvet at være ALVORLIGT syg (og mindre alvorligt også for den sags skyld) så ved man, at det koster penge og det koster energi.

Der er medicin, der er ernæring, man kan blive nødt til at købe sig til noget hjælp.
Man kan få brug for behandlinger der koster; det kan være fys, det kan være psykolog, det kan være tandlæge. Der kommer måske en depression til, der sætter en stopper for overblikket og energien.

JA, når man selv vil sætte sig for at spare, så er det sgu nemt nok at have det store overblik.
Mange syge lever virkelig for et minimumsbeløb, de har ikke råd til nødvendig behandling af krop, sind og tænder. Der er jo ingen, der forventer at leve som grever og baroner på offentlig ydelse. Men meget få kan leve for én løn, når man er vant til to.

Jeg synes det er meget kynisk holdning der er i denne tråd. Hvad med at hjælpe folk på fode igen, så kan de og vil sikkert hellere end gerne klare sig selv igen!

Når folk bliver syge og bliver kastet ud i krise, så ser man altså ikke lige så klart som man gør, når alting er i balance og kører godt. Der står også et sted her i tråden; sælg huset og flyt i en lille hyggelig lejlighed.. Tja, det kan da være en løsning på længere sigt, men det er altså ikke noget, der sker på en uge. For det første har tiderne ikke bare lige været sådan, at alle bare kan sælge sit hus og komme ud uden gæld, for det andet, finder man altså heller ikke bare en billig lejlighed et sted, for det tredje kan overskuddet fuldstændig mangle til at få overblik, når konen eller du selv ligger med kemodrop i armen på hospitalet!!
Hvad med at give disse mennesker en chance for at modtage behandling og koncentrere sig om deres sygdom og behandling først og fremmest?

Dernæst så synes jeg også man må acceptere, at vi mennesker reagerer forskelligt på modgang og krise. Der er virkelig nogle, der kan formå at se positivt på det (et langt stykke hen af vejen) og andre har mere svært ved det. Men jeg må også sige, at jeg har mødt virkelig, virkelig mange på min vej, der, som jeg selv, var fuldstændig modløse og rådvilde til sidst, når sagsbehandlingen og uvisheden trak ud.

sniffeline · 08-12-2010, 08:33

Citat:

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

Sygdom handler...eller må efter min menig ikke handle om penge...og martrielle goder...de er dejlige at ha´ ingen tvivl om det, Men ved du hvad...Det går først galt for en hvis det er der man vælger at ha sit focus...

Selvom man er syg har man i dagens samfund stadig brug for penge, for at få mad, behandling, medicin, tag over hovedet, tøj på kroppen og så videre. Vi ved alle at det koster penge at leve, da man ikke længere (mig bekendt) kan betale regninger med naturalier.

Jeg har snart en kedelig 1 års jubilæum mht. at stå uden indtægt pga. gensidig forsørgepligt. Og jeg kan love dig for at økonomien er i focus, hvad enten jeg vil eller ej.

Hver eneste dag er emnet oppe at vende på den indvendige side af hovedet. F.eks. om jeg skal bruge de få håndører jeg har fået af min hårdarbejdende mand, til smertelindrende behandling eller mad på bordet.

Jeg ønsker helt klart ikke at økonomien skal være i focus, men situationen kræver det af mig.

Citat:

Oprindeligt indsendt af Peter Simonsen

Sælg dog huset...bilen...båden og hvad man ellers har fået skrabet sammen...det er ikke vigtige ting...flyt ind i en lille hyggelig lejlighed...elsk hinanden..sæt de menneskelige ting som nærværd, kærlighed, ærlighed, varme, støtte, ro, tosomhed...osv og mange flere først...;-)

Jeg vil give dig ret i at materielle goder ikke er vigtige. Jeg er nået dertil, hvor selv en flot solopgang er god underholdning, for den koster heldigvis ingenting.

Jeg synes det er lidt for nemt at sige sælg dog det og det, men når pengene er brug kan kærligheden alene ikke skaffe mig mad på bordet. Det ved jeg af erfaring.

I øvrigt sætter det også kærligheden, og alle de andre fine menneskelige værdier du stiller op, på prøve at miste en indtægt. Parforholdet er måske i forvejen trykket af sygdom......

Jeg sidder af og til med tanken om, at hold op hvor må min mand elske mig. Han arbejder over 60 timer om ugen for at forsørge mig og ham selv. Bagefter kan han så komme dødtræt hjem og hjælpe mig med alle de ting jeg ikke kan selv. Rengøring, tøjvask, handle ind, køre mig til behandling, lave mad osv.

Det er virkelig gødning, der kan få kærligheden til at vokse mellem to mennesker.

Hammershus · 08-12-2010, 10:06

"....Jeg vil give dig ret i at materielle goder ikke er vigtige. Jeg er nået dertil, hvor selv en flot solopgang er god underholdning, for den koster heldigvis ingenting.

Jeg synes det er lidt for nemt at sige sælg dog det og det, men når pengene er brug kan kærligheden alene ikke skaffe mig mad på bordet. Det ved jeg af erfaring.

I øvrigt sætter det også kærligheden, og alle de andre fine menneskelige værdier du stiller op, på prøve at miste en indtægt. Parforholdet er måske i forvejen trykket af sygdom......

Jeg sidder af og til med tanken om, at hold op hvor må min mand elske mig. Han arbejder over 60 timer om ugen for at forsørge mig og ham selv. Bagefter kan han så komme dødtræt hjem og hjælpe mig med alle de ting jeg ikke kan selv. Rengøring, tøjvask, handle ind, køre mig til behandling, lave mad osv.

Det er virkelig gødning, der kan få kærligheden til at vokse mellem to mennesker."

Dejligt positivt indlæg Sniffeline. Du er heldig at have valgt den rigtige ægtemand ;-)

Hammershus · 08-12-2010, 10:19

Vi opfatter alle en skreven artikel forskelligt. Og sådan skal det vel også være. Om ikke andet gør det jo debatten her lidt mere livlig ;-)
Vi kan vel nok blive enige om, at artiklen ikke er uddybende nok, og at vi derfor hver især drager vore egne konklusioner.

Det åbner så op for en lidt anden diskussion. Det undrer mig til tider, at hver gang medierne kommer med en artikel omkring personer, der er kommet i klemme i systemet, bevidst eller ubevidst, så kommer der i dette forum en del ukritiske indlæg, der alle har det synspunkt tilfælles, at sygedagpengesystemet vidst kun er sat i verden for at genere os syge mennesker mest muligt.

Vi kan blive helt enige om, at sygedagpengeloven er hullet som en si og alt for mange falder igennem det grovmaskede net og ender uden forsørgelse. Men der er dog også nogen for hvem det lykkes at komme igennem og ud på den anden side.

Måske er det kun, hvad man kan forvente i et forum som dette, hvor netop mennesker mødes for at hente støtte, hjælp og vejledning, men jeg mener dog stadig, at der engang imellem er for megen fokus på det negative. Man kan snart ikke åbne en debat herinde uden at læse negative indlæg om "sagsmishandlere" og kommuner der kræver urimelig ting af vedkommende. Ofte når nogen stiller et spørgsmål omkring deres egen sag, lyder straks det negativ ladede svar: ”send en klage”
Det synes jeg nogle gange nok er lidt for nemt, for ingen af os kan sætte os ind i vedkommendes sag igennem dette forum, uden at have læst hele sagen trods de ofte uddybende indlæg.

Som nogen har skrevet i denne debat, er vi nok et par stykker, der stiller os kritisk til artiklen, der er nævnt i første indlæg.
Jeg satte bl.a. i et tidligere indlæg spørgsmålstegn ved det, at vedkommende i artiklen havde meldt sig ledig og modtaget dagpenge, mens han har været syg. Det afstedkom så bl.a dette indlæg:

”Jeg synes bare det er usympatisk, at i håner en dødsyg mand. Og nej, man overbeviser ikke systemer om noget som helst. Men måske dem som laver systemet.”

Men at nogen kalder os kyniske og andre konstaterer, at vi håner en dødssyg mand, synes jeg nok er lige i overkanten.

Samtidig er der en anden, der anerkender, at vi ud fra artiklen ikke ved, hvad der er op og ned, men dog alligevel selv kan konstatere, at manden har manglet rådgivning og hjælp:

”Hejdien, jeg er enig!
økonomi kan få mange til at miste grebet. Han har søgt at redde sin familie. Manden har manglet rådgivning og hjælp.
Ud fra den lille artikel ved vi ikke, hvad der er op og ned i den sag, og manden har jo ret; der ér mange, der kommer i klemme idag, hvis man ikke holder sig rask og arbejder 110%!”

Jeg tror nu, og det er så kun et gæt, at han netop IKKE har manglet rådgivning og hjælp. At han udmærket har kendt sygedagpengeloven, for hvorfor valgte han ellers at melde sig ledig? Han var jo klar over konsekvenserne, hvis han var syg i længere tid.

Hvad angår selve artiklen, synes jeg helt klart ikke, den er uddybende nok, da den ikke i sig selv er særlig ukritisk. Den er helt klart vinklet, så vi skal få sympati for manden og bekræfte os i, at sygedagpengesystemet er skruet helt forkert sammen.

Jeg kan som andre af jer godt tænke mig en opfølgning, hvor vi får lidt flere fakta på bordet.

Mange herinde klager over alle de underlige tiltag og krumspring kommunerne gør for at genere os mest muligt, men hvis man ønsker at ændre systemet og ens egen situation, er man samtidig nødt til at tage ansvaret for sin egen tilværelse og sit eget liv.
(Jeg indrømmer, at det er pokkers svært, når det skal ske med hensyntagen til ens økonomiske situation.)
Det har vedkommende i artiklen så åbenbart valgt at gøre, og hatten af for det, men så mener jeg da ikke, at han bagefter kan stille sig op og påstå, at det er systemets skyld, at han har måttet udsætte sin behandling og derfor nu er dødssyg.
For øvrigt har vi vel også behandlingsgaranti, så jeg forstår ikke rigtigt hans udtalelse;

”….Niels Christian Gregersen siger til P4 Midt og Vest, at der bør laves en tryghedsregel, som sikrer alle alvorligt syge behandling. Samtidig bør ægtefæller ikke have gensidig forsørgerpligt…..”

Men det må vel være den gensidige forsørgelsespligt, han hentyder til.

Men ok, det er igen den måde artiklen er vinklet på, der gør, at jeg kommer frem til den konklusion, og at andre kommer frem til en anden.
Og det er vel det hele debatkulturen går ud på.

Ikke for at dreje denne debat ind på et andet spor, men jeg kunne da godt tænke mig at høre nogen kommentarer til, hvor I mener grænsen går mht right and wrong;
Mange mener at sygedagpengesystemet er skruet helt forkert sammen, og at kommunerne, og dem nogle herinde kalder ”sagsmishandlere”, er sat i verden kun for at gøre livet surt for alle os, der har sygdom tæt inde på livet.

Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig med hensyn til f.eks dokumentfalsk og bedrageri for at komme gennem en svær periode af ens liv? Kan begreberne gradbøjes?

Det jeg mener er: Der lød et ramaskrig i sin tid, da sagen kom frem ang irakerne på førtidspension, der arbejdede i parlamentet i Irak samtidig med, at de modtog førtidspension. Hvis de og andre begår socialt bedrageri, er vi oppe på dupperne, for det er jo dem, der ødelægger det for alle andre, når reglerne efterfølgende bliver strammet.
(Her vil jeg tilføje, at jeg stadig ikke forstår, hvorfor de kunne slippe med at betale pengene tilbage og ikke fik en bødestraf eller andet, da de helt klart havde handlet i ond tro. For der står altså bag på ”lønsedlen” fra kommunen, at hvis der er ændringer i ens indkomst, har man pligt til straks at meddele det.)

Men er det i orden at vedkommende i artiklen modtager dagpenge, selvom han åbenbart er for syg til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Mig bekendt skriver man under på tro og love, at man er i stand til at påtage sig et anvist job og skal også deltage i de meget omstridte jobsøgningskurser.

Nå, det blev et lidt længere indlæg end tiltænkt. Håber ikke det blev alt for rodet og uforståeligt.

08-12-2010, 10:19	#30
Hammershus Elsker at være her på K10 Tilmeldingsdato: 24-04 2006 Indlæg: 98 Styrke: 19	Vi opfatter alle en skreven artikel forskelligt. Og sådan skal det vel også være. Om ikke andet gør det jo debatten her lidt mere livlig ;-) Vi kan vel nok blive enige om, at artiklen ikke er uddybende nok, og at vi derfor hver især drager vore egne konklusioner. Det åbner så op for en lidt anden diskussion. Det undrer mig til tider, at hver gang medierne kommer med en artikel omkring personer, der er kommet i klemme i systemet, bevidst eller ubevidst, så kommer der i dette forum en del ukritiske indlæg, der alle har det synspunkt tilfælles, at sygedagpengesystemet vidst kun er sat i verden for at genere os syge mennesker mest muligt. Vi kan blive helt enige om, at sygedagpengeloven er hullet som en si og alt for mange falder igennem det grovmaskede net og ender uden forsørgelse. Men der er dog også nogen for hvem det lykkes at komme igennem og ud på den anden side. Måske er det kun, hvad man kan forvente i et forum som dette, hvor netop mennesker mødes for at hente støtte, hjælp og vejledning, men jeg mener dog stadig, at der engang imellem er for megen fokus på det negative. Man kan snart ikke åbne en debat herinde uden at læse negative indlæg om "sagsmishandlere" og kommuner der kræver urimelig ting af vedkommende. Ofte når nogen stiller et spørgsmål omkring deres egen sag, lyder straks det negativ ladede svar: ”send en klage” Det synes jeg nogle gange nok er lidt for nemt, for ingen af os kan sætte os ind i vedkommendes sag igennem dette forum, uden at have læst hele sagen trods de ofte uddybende indlæg. Som nogen har skrevet i denne debat, er vi nok et par stykker, der stiller os kritisk til artiklen, der er nævnt i første indlæg. Jeg satte bl.a. i et tidligere indlæg spørgsmålstegn ved det, at vedkommende i artiklen havde meldt sig ledig og modtaget dagpenge, mens han har været syg. Det afstedkom så bl.a dette indlæg: ”Jeg synes bare det er usympatisk, at i håner en dødsyg mand. Og nej, man overbeviser ikke systemer om noget som helst. Men måske dem som laver systemet.” Men at nogen kalder os kyniske og andre konstaterer, at vi håner en dødssyg mand, synes jeg nok er lige i overkanten. Samtidig er der en anden, der anerkender, at vi ud fra artiklen ikke ved, hvad der er op og ned, men dog alligevel selv kan konstatere, at manden har manglet rådgivning og hjælp: ”Hejdien, jeg er enig! økonomi kan få mange til at miste grebet. Han har søgt at redde sin familie. Manden har manglet rådgivning og hjælp. Ud fra den lille artikel ved vi ikke, hvad der er op og ned i den sag, og manden har jo ret; der ér mange, der kommer i klemme idag, hvis man ikke holder sig rask og arbejder 110%!” Jeg tror nu, og det er så kun et gæt, at han netop IKKE har manglet rådgivning og hjælp. At han udmærket har kendt sygedagpengeloven, for hvorfor valgte han ellers at melde sig ledig? Han var jo klar over konsekvenserne, hvis han var syg i længere tid. Hvad angår selve artiklen, synes jeg helt klart ikke, den er uddybende nok, da den ikke i sig selv er særlig ukritisk. Den er helt klart vinklet, så vi skal få sympati for manden og bekræfte os i, at sygedagpengesystemet er skruet helt forkert sammen. Jeg kan som andre af jer godt tænke mig en opfølgning, hvor vi får lidt flere fakta på bordet. Mange herinde klager over alle de underlige tiltag og krumspring kommunerne gør for at genere os mest muligt, men hvis man ønsker at ændre systemet og ens egen situation, er man samtidig nødt til at tage ansvaret for sin egen tilværelse og sit eget liv. (Jeg indrømmer, at det er pokkers svært, når det skal ske med hensyntagen til ens økonomiske situation.) Det har vedkommende i artiklen så åbenbart valgt at gøre, og hatten af for det, men så mener jeg da ikke, at han bagefter kan stille sig op og påstå, at det er systemets skyld, at han har måttet udsætte sin behandling og derfor nu er dødssyg. For øvrigt har vi vel også behandlingsgaranti, så jeg forstår ikke rigtigt hans udtalelse; ”….Niels Christian Gregersen siger til P4 Midt og Vest, at der bør laves en tryghedsregel, som sikrer alle alvorligt syge behandling. Samtidig bør ægtefæller ikke have gensidig forsørgerpligt…..” Men det må vel være den gensidige forsørgelsespligt, han hentyder til. Men ok, det er igen den måde artiklen er vinklet på, der gør, at jeg kommer frem til den konklusion, og at andre kommer frem til en anden. Og det er vel det hele debatkulturen går ud på. Ikke for at dreje denne debat ind på et andet spor, men jeg kunne da godt tænke mig at høre nogen kommentarer til, hvor I mener grænsen går mht right and wrong; Mange mener at sygedagpengesystemet er skruet helt forkert sammen, og at kommunerne, og dem nogle herinde kalder ”sagsmishandlere”, er sat i verden kun for at gøre livet surt for alle os, der har sygdom tæt inde på livet. Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig med hensyn til f.eks dokumentfalsk og bedrageri for at komme gennem en svær periode af ens liv? Kan begreberne gradbøjes? Det jeg mener er: Der lød et ramaskrig i sin tid, da sagen kom frem ang irakerne på førtidspension, der arbejdede i parlamentet i Irak samtidig med, at de modtog førtidspension. Hvis de og andre begår socialt bedrageri, er vi oppe på dupperne, for det er jo dem, der ødelægger det for alle andre, når reglerne efterfølgende bliver strammet. (Her vil jeg tilføje, at jeg stadig ikke forstår, hvorfor de kunne slippe med at betale pengene tilbage og ikke fik en bødestraf eller andet, da de helt klart havde handlet i ond tro. For der står altså bag på ”lønsedlen” fra kommunen, at hvis der er ændringer i ens indkomst, har man pligt til straks at meddele det.) Men er det i orden at vedkommende i artiklen modtager dagpenge, selvom han åbenbart er for syg til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Mig bekendt skriver man under på tro og love, at man er i stand til at påtage sig et anvist job og skal også deltage i de meget omstridte jobsøgningskurser. Nå, det blev et lidt længere indlæg end tiltænkt. Håber ikke det blev alt for rodet og uforståeligt. Sidst redigeret af Hammershus; 08-12-2010 kl. 10:30.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Alfonseri på borgen?	SÅrdnok!	Politik og Samfund	2	28-11-2012 17:47
Bag Borgen på DR1 omkring reformen	Hygeria	Politik og Samfund	5	29-03-2012 23:51
Læg en blomst foran mit hus 11. August!	Benny Gerhard	Lægekonsulenternes Rolle	31	14-08-2011 11:26
Gad vide hvor syge de er på borgen ?	Hejdien	Det er da strengt !	5	05-05-2009 18:47
Patienter med job kommer foran i køen	zuza	Politik og Samfund	8	11-03-2009 23:16

08-12-2010, 01:11	#23
adbib Slettet Bruger Tilmeldingsdato: 22-04 2010 Indlæg: 496 Styrke: 15	Jeg synes bare det er usympatisk, at i håner en dødsyg mand. Og nej, man overbeviser ikke systemer om noget som helst. Men måske dem som laver systemet.

08-12-2010, 01:22	#24
Hejdien Gæst Indlæg: n/a	Giver dig helt ret adbib .... Hvis alle bare lader stå til og retter ind efter et umenneskeligt system så er der aldrig noget der laves om ... Og hvorfor er det at man skal straffes for at få en sygdom .. der er næppe nogen der beder om det.. kunne godt tænke mig at høre hele historien ...

08-12-2010, 04:15	#25
gunvor Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 13-07 2010 Indlæg: 2.092 Styrke: 17	Føler lyst til at blande mig på tråden her. Min holdning er flg. uanset ovenstående historie mangler flere kendsgerninger til afklaring før personligt fordømmelse: generelt ser jeg sådan på det, at hver enkelt mennesker er først og fremmest ansvarlig overfor sig selv. Mit liv er mit eget. Skulle jeg komme i en situation, hvor jeg af en el. anden grund vælger, at slutte mit liv, er det mit valg. De mennesker, der holder af mig, vil også respektere at jeg har denne holdning. Ellers ville de jo ikke være der, hvis de ikke kunne acceptere en sådan vinkel på livet. Ang. martyrium: der kan nævnes mange historiske af slagsen, som har haft en stor kraft på deres samfund, og stadig har det. Som flere har skrevet, så er det en artikel m. meget få oplysninger om, hvad der er gået forud. Men det væsentlige er vel budskabet: at vi i DK har et såkaldt velfærdssystem, hvor 2 mennesker, begge alvorligt syge, ikke har fået den hjælp et velfærdssamfund burde give sådanne 2 mennesker. Jeg tager hatten af for manden, at han vil bruge noget af sin sparsomme tid i hans tilstand til at forsøge at råbe landets politikerne op, istedet for at blive hjemme i en varm seng. Og har derfor tænkt mig at pakke rygsækken med en termokande med varmt mod kulden. Og begræder at DK er kommet så langt ud, at man under devisen: der er ikke penge nok til de svage og syge, men vi har penge til forsvarsministeriets enorme udgifter, broer, som næppe gavner DK, statsminister og andre minister, der mener at det er ok i sparetider at bruge enorme beløb på luksushoteller, jeg kan blive ved.

08-12-2010, 10:06	#29
Hammershus Elsker at være her på K10 Tilmeldingsdato: 24-04 2006 Indlæg: 98 Styrke: 19	"....Jeg vil give dig ret i at materielle goder ikke er vigtige. Jeg er nået dertil, hvor selv en flot solopgang er god underholdning, for den koster heldigvis ingenting. Jeg synes det er lidt for nemt at sige sælg dog det og det, men når pengene er brug kan kærligheden alene ikke skaffe mig mad på bordet. Det ved jeg af erfaring. I øvrigt sætter det også kærligheden, og alle de andre fine menneskelige værdier du stiller op, på prøve at miste en indtægt. Parforholdet er måske i forvejen trykket af sygdom...... Jeg sidder af og til med tanken om, at hold op hvor må min mand elske mig. Han arbejder over 60 timer om ugen for at forsørge mig og ham selv. Bagefter kan han så komme dødtræt hjem og hjælpe mig med alle de ting jeg ikke kan selv. Rengøring, tøjvask, handle ind, køre mig til behandling, lave mad osv. Det er virkelig gødning, der kan få kærligheden til at vokse mellem to mennesker." Dejligt positivt indlæg Sniffeline. Du er heldig at have valgt den rigtige ægtemand ;-)