Betaler de rigeste mest i skat? Ja og... nej.

[Tante Ana]

Vel at mærke lidt (13 måneder for) sent, er jeg faldet over Villy Søvndals blogindlæg på Politiken.dk: Den falske hjemmehjælper fra Gentofte, hvor Pia Kjærsgaard's politiske indflydelse på udvikling i samfundet bliver disikeret under lup. Villy Søvndal indleder sin kritik af Pia Kjærsgård's rolle i dansk politik således:

"Om få dage rinder 00’erne ud og vi kan se tilbage på et årti, hvor Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti for alvor fik indflydelse på dansk politik. DF har haft stor succes med en fremstille sig selv som ”den lille mands” parti – det sidste kraftigt understøttet af danske journalister, som har været alt for sløve til at afdække, hvilke samfundsgrupper, der i virkeligheden har haft gavn af Pia Kjærsgaards politiske indflydelse." Resten bloggen.... hvor fronterne var trukket hårdt mellem kommentatorer der enten er mod-Villy eller med-Villy.

Mod-Villy gruppen holder sig ikke for god til at gå-efter-manden, opflammet af en retfærdig charme over, at han går-efter-Kjærsgaard. Bl.a. skriver Grete, d. 6. januar 2010 kl. 15:03 harmdirrende: "Hvor er jeg træt af at høre dig, Villy, sige, at det er "de rigeste" der får den største skattelettelse. Ja, selvfølgelig er det det!!! Det er jo også "de rigeste" der betaler mest i skat! De får bare lov til at beholde flere AF DERES EGNE PENGE."

Hmm... så er det at jeg spørger: betaler de rigeste mest i skat? Individuelt? Ja. Som gruppe? NEJ!

Er det som enkeltperson eller som gruppe, at man bidrager til samfundet mest? Som gruppe selvfølgelig og som gruppe er de højtlønnede borgere færrest: 217.432 (Danmarks Statistik 2008 ) Det er dem, der har modtaget de højeste skattelettelser på op til flere hundrede tusinde kr om året og det er deres meninger (brok-over-skatten), der dominerer i medierne.

Så kommer den mellemste gruppe med indtægter på mellem 300.000 og 499.999. Dem har vi 832.930 af (Danmarks Statistik 2008 ). Deres skattelettelser kan de mærke hver måned, men de er ikke større end at de kan spises op på et år.

Så kommer den største gruppe, dem på overførselsindkomster (ja, ja, de betaler også skat) og de lavtlønnede med indkomster på mellem 100.000 og 299.999. Dem har vi 2.394.071 af (Danmarks Statistik 2008 ) og deres skattelettelser rækker til enten ingenting eller 1-2-3-4 hundrede kr om måneden.

Hvad var politikernes påståede hensigt med skattelettelserne? Var det ikke noget om at skattelettelserne skulle skubbe samfundet (forbruget) i gang i disse krisetider?

Så er det at jeg spørger: hvem har mest brug for nyanskaffelser, nødvendige udskiftninger og for bedre næring, mere protein, frugt og grønt, varmere tøj til ungerne, DSB-billetter til Bakken? Hvem har mest brug for at "forbruge" mere?

Det har de fattige og de lavtlønnede! Havde de fået skattelettelserne af betydning, ville disse penge allerede være i cirkulation i samfundet og tilbage i statskassen igen, i form af nye A-skatter (fra flere nye arbejdspladser, færre nye arbejdsløse), moms, andre afgifter osv. Det kan nærmest ikke undgås når samfulde 2.394.071 forbrugere får ekstra penge mellem hænderne, set i forhold til deres basale og deres hidtil helt eller delvis u-dækkede legitime behov for sundere livsførelse.

Mellemgruppen rejser som regel pengene op og bruger dem mest i udlandet, eller spiser på restaurant en ekstra gang eller drikker en flaske god vin i ny og næ. Det får ikke samfundets tandhjul til at dreje særlig meget mere end før (deres) skattelettelser.

Den mindste gruppe, de rigeste, de spiser allerede godt og nok i forvejen, de har ikke brug for mere grej end de ikke allerede har (sådan slag på tasken), de kan dårligt rejse mere end de allerede gør, de får endnu bedre råd til at købe eksperternes skatteråd til at nedbringe deres skat endnu mere.... og deres skattelettelser bliver anbragt i fast ejendom eller andet passivt, hvor det ikke skubber samfundets forbrug i gang. De bliver bare rigere og det er helt OK med mig, hvis de bare ikke konstant fældede bitre tårer over OVERHOVEDET at skulle betale skat og aldrig bliver tilfredse før deres trækprocent kommer så tæt på nul som muligt. De mætte mavers evindelige "offer-trip"!

Selvfølgelig er det en utopi, bare overveje at give skattelettelser (af betydning) til de resterende 2.394.071 skatteborgere. Det ville koste billioner og "udgiften" (inden pengene var vendt tilbage til statskassen) ville slet og ret lamme hele samfundet og så godt som suspenderer infrastrukturen, inkl. folketingsmedlemmers og ministrenes lønninger på ubestemt tid. Derfor får de fattige og de lavtlønnede nul og nix, mens de færre får rigeligt og på denne konto kan politikere med liberalist-i-maven bevise deres skattelettelses-vilje, hvor betydningen for samfundet taget i betragtning, er disse skattelettelser mere af navn end de er af gavn.

Selvfølgelig betaler vores fattige og lavtlønnede, som gruppe, mest i skat, og som gruppe bliver de... set mest ned på. Gid de velpolstrede, i det mindste lod dem være i fred og fri for deres (uberettiget) foragt, bebrejdelser og løftede pegefingre!

Det nytter heller ikke at påpege (bebrejde), at en stor del af disse fattige lever i forvejen af statskassen og lever for de samme penge der er indbetalt i skat af de flittige (forurettede) skatteydere-i-arbejde, bla, bla, bla..... Det gør de mellem- og højtlønnede i politik, statsadministrationen og i kommunerne også. De lever af præcis af samme statskasse som de fattige, uanset hvor ubekvemt det måtte føles for de selvretfærdige!

Der er en hel industri i samfundets regi opbygget efterhånden (af vores lovgivende flertal) omkring de fattige. Blev alle fattige tryllet selvforsørgende på en gang - ville et par hundrede tusinde af de selvretfærdige offentlige ansatte og de private "aktører" ryge på hovedet ud i arbejdsløshed og over på det private arbejdsmarked eller offentlig forsørgelse, og dèr ville de få lov til at føle den samme kærlighed, de i dag pisker de fattige med.

Jeg mener, at det var en gang i 2005 eller var det 2006, at der blev skrevet en del om, at alene af VKO regeringen alskens indførte borger-kontroltiltag indenfor den sociale sektor har kostet omkring 9 milliarder (9.000.000.000) kr. om ÅRET. Af udviklingen at dømme, må dette beløb have vokset betydeligt i de mellemliggende år.

I stedet for at bidrage til udvikling af fremstillingsindustri, produktudvikling, vidensindustri og udvikling af eftertragtede, højt specialiserede konkurrence-stærke nicheindustrier - har VKO regeringen opbygget historisk stor, BNP-negativ "socialindustri", hvor mindst går til klienterne og mest til de ansatte.

Det er således IKKE borgere på overførselsindkomster, men VKO's "kontrol-industri" med de mange ansatte, der har slugt pengene. Det er disse "private aktører", de offentligt ansatte og deres mange DJØFFERE på alle niveauer i den offentlige forvaltning/hierarki, der forsvarer i dag deres jobs med næb og kløer, på bekostning af de fattige. Det er IKKE i "socialindustriens" interesse, at nedbringe udgifter til velfærdsordninger. Og det er derfor, at efterlønnen er i den grad kommet i fokus.

Afskaffelse af efterlønnen vil nemlig bidrage med mange tusinder "friske", nye klienter til "socialindustriens" beståen.

Den ene gruppe af nyt "overlevelseskvæg" for "socialindustrien" bliver de mange tusinde unge arbejdsløse, der ikke vil kunne komme i normalt job og i stedet bliver sendt i "praktik", hvor de skal arbejde gratis, fordi tusinder af ældre vil for enhver pris klamre sig til deres jobs, uanset slid og dårligt helbred.

Den anden gruppe bliver de mennesker, der hidtil kunne fredeligt trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet - i tide - dvs. før de bliver helt slidte og syge - de kommer i fremtiden til at fylde venteværelserne på socialkontorerne, jobcentre og hvad der ellers er opfundet af alskens "produkter" i "socialindustrien", hvor mange af vælgerne er ansat og i færd med at sikre sin egen overlevelse i fremtiden, ved at "forstå" at efterlønnen bør afskaffes...


Kilde til "påstande" om tal: Danmarks Statistik/Tabel 2.

[buster]

vi er overhovedet ikke uenige, tanta ana

flot skrevet indlæg, tak for det.

[Hexi]

Det er således IKKE borgere på overførselsindkomster, men VKO's "kontrol-industri" med de mange ansatte, der har slugt pengene. Det er disse "private aktører", de offentligt ansatte og deres mange DJØFFERE på alle niveauer i den offentlige forvaltning/hierarki, der forsvarer i dag deres jobs med næb og kløer, på bekostning af de fattige. Det er IKKE i "socialindustriens" interesse, at nedbringe udgifter til velfærdsordninger. Og det er derfor, at efterlønnen er i den grad kommet i fokus.

Afskaffelse af efterlønnen vil nemlig bidrage med mange tusinder "friske", nye klienter til "socialindustriens" beståen.

Lige på kornet... socialindustrien er et megacirkus der koster kassen og har udryddet adskillige regnskove med deres forbrug af papir...
god fornøjelse til dem der stemmer efterlønnen ud.. de får sig en grim overraskelse hvis de ender i det system når de bliver ældre...


....

[Katharina]

@Tanta Ana, buster, Hexi: Meget enig i indlæg!


Apropos penge at spare på jobcirkus - som kunne spare alle i skat - og kunne redde efterløn - og samtidig kunne redde folk på dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge fra meningsløs aktivering - har jeg i denne uge læst i Politiken:

"Et spareforslag til S-SF: Stop milliardspildet på bureaukrati, varmluftskonsulenter og ligegyldig aktivering", skriver Kristian Madsen i leder i Politiken den 12. januar:

”Et oplagt sted at starte er beskæftigelsessystemet, der i de senere år har udviklet sig til et uhyrligt miks af et kommunalt bureaukrati og et klondike for entreprenante varmluftskonsulenter, der samlet koster samfundet op mod 20 milliarder årlig.

Der ligger et enormt potentiale i at rydde op i hele dette kommunale cirkus, der hverken hjælper de ledige eller samfundsøkonomien synderligt.”

”Hverken a-kasser eller jobcentre formidler job i nævneværdigt omfang. De ledige, der kommer i job, finder det i hovedreglen selv gennem deres netværk. Oven i købet er systemet så tåbeligt indrettet, at hvis en kommune finder job til en arbejdsløs i nabokommunen, bliver de i sidste ende straffet for det.

Uddannelse af ledige til nye job er skåret ned til fordel for meningsløse kommunale aktiveringstilbud og korte ansættelser i den offentlige sektor (og i den private sektor) (både i offentligt og privat regi - som gratis løntrykkende arbejdskraft på dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge - uden udsigt til varige egnede jobs med tarifmæssig løn)

I stedet for at gøre smeden til ingeniør skubbes han ned i pyramiden gennem f.eks. virksomhedspraktik som pedel på en folkeskole. Det er et håbløst spild af ressourcer.

Den barokke kendsgerning er, at ingen i hele systemet for alvor har et incitament til at nedbringe ledigheden på langt sigt.”

”De ledige? De er bare brikker i dette spil mellem forskellige offentlige kasser og a-kasserne. De fleste har efterhånden lært, at det ikke går ud på at få et arbejde, men på at følge reglerne uden at tænke for meget over, om de giver mening.”

”Der ligger en milliardbesparelse og venter, hvis Thorning og Søvndal har det politiske mod til at gøre op med et system, der for længst er gået i selvsving.

Oppositionen kan både spare penge og skabe bedre resultater ved at køre en bulldozer gennem systemet og starte på en frisk med fokus på uddannelse.

Og vigtigst af alt: Samfundet kan genvinde den enkelte lediges tro på, at det nytter noget. At der er lys for enden af tunnelen og reelt håb om et arbejde – og at samfundets indsats er til for andet, end at genere dem mest muligt i mellemtiden.”

Læs mere her:

http://politiken.dk/debat/signatur/E...ale-jobcirkus/

[halse]

Jeg tilhører mellemgruppen.
Jeg har ikke haft behov for mine skattelettelser , pengene er derfor blevet sat til side til opsparing.
Skattelettelserne for mit vedkommende er altså ikke kommet i cirkulation igen ved øget forbrug.

Det er nu ikke hovedårsagen til at jeg mener skattelettelserne burde målrettes mod lavindkomstgrupperne , det er ganske almindelig anstændighed der ligger til grund.

Jeg vil godt anholde synspunktet at der ikke skulle være råd til mærkbare skattelettelser i bunden , grundet denne store gruppe.
Dette er et synspunkt der ofte står uimodsagt i debatten , ligesom påstanden at det er en matematisk naturlov at rige altid vil få mest ud af skattelettelser , fordi 1% af en million trods alt er mere end 1% af 100.000 kroner.
Begge dele er forkerte. Det er blot et spørgsmål om omfordelingspolitik , det behøver ikke koste statskassen en krone at give mærkbare skattelettelser i bunden.

Man kan målrette skattelettelserne mod lavindkomstgrupperne , og samtidig give skatteforhøjelser til mellem og højtlønsgrupperne der vil udligne skattelettelserne man netop har givet i bunden.
Omkostningerne for statskassen er teoretisk dermed nul kroner , men i virkeligheden positiv , også når vi medregner de få højtlønnede der vil flygte til udlandet.
Fordi hver en krone lavindkomstgrupperne får i skattelettelser , straks vil blive brugt til øget forbrug. Dermed får samfundet nogle af pengene tilbage igen i form af moms og afgifter , flere arbejdspladser mv.
Det samme gør sig ikke gældende i samme grad når man giver skattelettelser i de 2 andre grupper.
Som jeg , vil mange af disse lægge pengene til side , det skaber hverken arbejdspladser eller øget moms og afgiftsindbetalinger.

Men myten har bredt sig , nok fordi dem der debattere på tv som hovedregel selv er højtlønnede journalister og politikere , der ikke seriøst er interesserede i omfordeling.

[Katharina]

Oprindeligt indsendt af halse

Jeg tilhører mellemgruppen.

Jeg har ikke haft behov for mine skattelettelser , pengene er derfor blevet sat til side til opsparing.

Skattelettelserne for mit vedkommende er altså ikke kommet i cirkulation igen ved øget forbrug.
....

Men myten (om jobskabelse og øget velfærd ved skattelettelser) har bredt sig , nok fordi dem der debatterer på tv som hovedregel selv er højtlønnede journalister og politikere, der ikke seriøst er interesserede i omfordeling.

@halse: Enig i dit og Hexis og Tante Anas indlæg, at de mange sparede skattekroner hidindtil ikke er gået til jobskabelse og øget velfærd for de mange - som projekteret jf. liberal økonomis teori.

Jeg tror, der ligger en neoliberal dagsorden
- bag Cepos' og Di's og DA's og K's V's og LA's udtalelser i debat
- og bag liberale tænketankes journalister og meningsdannere i debat
- og bag liberale økonomers anbefaling af skattelettelser - efter afskaffelse af efterløn og efter reformer af fleksjob og førtidspension
- som anbefalet af liberale økonomer i velfærdkommission 2006 og i arbejdsmarkedskommission 2008 - som vej til jobskabelse og velfærd.

Men hvilken velfærd?

Noget for noget - med løntrykkende gratis virksomhedspraktik i offentlige og private erhverv - på dagpenge, bistandshjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge - som allerede er i gang - kan man læse her på K10 - og i artikler i dagspresse.

Læs debat herom i dette link på K10: http://www.k10.dk/showthread.php?t=15979

[halse]

Der er for mig ingen tvivl om der ligger en liberal tankegang til grund.

Det farlige ved vores styreform er at meningsdannerne næsten udelukkende består af højtlønnede.
Journalister , politikere , analytiske ”eksperter” af enhver art mv.

Det er højtlønnede journalister der sætter den politiske dagsorden. De bestemmer hvilke emner der sættes spot på , og ikke mindst hvordan det skal vinkles. Det sidste er lige så vigtigt som det første.

Og kun få er i stand til at gennemskue når de bliver manipuleret.

[gunvor]

Hej herinde.

God vinkel på skattelettelser, Tante Ana.

Og ganske korrekt, Halse, med pointe omkr. omfordelingspolitik. Jeg ville nu kalde det fordelingspolitik.

Men myten har bredt sig , nok fordi dem der debattere på tv som hovedregel selv er højtlønnede journalister og politikere , der ikke seriøst er interesserede i omfordeling.

Jeg vil give dig ret i dette, dog findes der jo nogen, som kan se ud over egen rede af de nævnte fagfrupper. Jeg tror ikke størstedelen er rene egoister, men desværre lever i et vakum, hvor de slet ikke har føling m., hvordan andre udenfor deres egen kreds (læs kaliber) lever.

Ang. egen fortjeneste af skattelettelser, som tidl. medlem i mellemindkomstgruppen, gav det mig 231 kr. mere pr. mdr. udbetalt. Hvilket jo var helt ligegyldigt for mig. Det va helt til grin og malplaceret.

Katharina; jeg har dine opremsede m. neoliberal dagsorden mistænkt for at have været på kursus på den anden side af andedammen, og/el. er blevet skolet i netop denne retning under deres uddannelse, og nu sidder fast. Nogle måske alene fordi det føles ansgstfremkaldende, at miste fodfæste, hvis man kaster sig ud i noget ukendt. Andre fordi det nu engang er trygt og godt, såre simpelt. Men alt for mange af dem har nu gentaget mantraene så mange gange, at det tendere nyreligiøse forelæsninger af værste karat.

[Katharina]

@halse: Jeg er enig i denne vurdering:

Oprindeligt indsendt af halse

Der er for mig ingen tvivl om der ligger en liberal tankegang til grund.

Det farlige ved vores styreform er at meningsdannerne næsten udelukkende består af højtlønnede.
Journalister , politikere , analytiske ”eksperter” af enhver art mv.

Det er højtlønnede journalister der sætter den politiske dagsorden. De bestemmer hvilke emner der sættes spot på , og ikke mindst hvordan det skal vinkles. Det sidste er lige så vigtigt som det første.

Og kun få er i stand til at gennemskue når de bliver manipuleret.

Vi har mest været præsenteret for borgerlige opinionsdanneres/økonomers udlægning af økonomi og velfærd i medier i en lang periode.

Borgerlige opinionsdannere/økonomer, som varmt taler for afskaffelse af efterløn og for reformer af fleksjob og førtidspension, som anbefalet af velfærdskommisison og arbejdsmarkedskommission - for at redde basal velfærd med hospitaler og skoler og daginstitutioner - og for at sikre samtidige yderligere skattelettelser for topskatteydere - alt i alt siges dette at fremme jobskabelse, selvom det ikke er sket ved hidtidige reformer af dagpenge og bistandshjælp og skattelettelser - det lyder efterhånden hult!

Og virker hult og uunderbygget som vulgærpopulistisk videnskab af værste skuffe i udtalelse af journalist Ole B. Olesen fra den borgerlige netavis *********, folketingskandidat for LA:

At tal fra ufaglærtes, faglærtes og kort- og mellemlangt uddannedes fagforeninger om fysisk og psykisk nedslidning i job - med behov for efterløn - det er bare udtryk for livsstilssygdomme af røg og alhohol i disse typer erhverv generelt, som er fælleskassen uvedkommende:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/art...r-druk-og-roeg

@gunvor: Enig - skattelettelse har heller ikke mening for mig - ville gøre mere gavn for fælles velfærd, synes jeg - også i mit tilfælde som forhenværende del af mellemindkomstgruppe!

Og enig i forundring, hvor borgerlige debattører/økonomer har fået deres uddannelse - i USA med tradition for forsikringsvelfærdsmodel - eller i Danmark med tradition for lovprist skandinavisk solidarisk velfærdsmodel.

De synes uvidende om baggrund for dansk demokratisk velfærdssamfund - med flexicuritymodel - med solidarisk velfærd som sikkerhed i system som modvægt mod nemt at hyre og nemt at fyre.

Den solidariske velfærdsmodel regnes ellers for så essentiel for en stabil dansk demokratisk velfærdsudvikling, så vore børn skal lære om den i skolen jf. Demokratikanon 2008, udviklet efter Kanslergadeforlig mellem Socialdemokratiet og Venstre i 1933 - som baggrund for videre udvikling af flexicuritymodel for velfærd og arbejdsmarked i Dk. fra 1933 til nu, som mange lande beundrer.

Læs mere i Demokratikanon om Kanslergadeforlig som basis for udbygning af solidarisk velfærdsmodel i Dk. fra 1933 til nu, som jeg undrer mig over nogle borgerlige debattører/økonomer ikke synes at have med i deres uddannelsesmæssige ballast:

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/ - side 66 - 67.

[halse]

@gunvor

Pressen ( for størstedelens vedkommende ) har en skjult dagsorden der tilgodeser deres egen samfundsklasse.
De manipulere groft i deres indslag/artikler.
Dels ud fra hvilken dagsorden de sætter , og dels hvordan de vinkler den.

Eksempel:

De har ofte valgt at sætte fokus på dagpengeperiodens længde , både nu og tidligere.
Vinklen har hver gang været om man skulle sætte perioden ned eller ej.
Vinklen kunne også have været om man skulle sætte den op , det havde været nærliggende arbejdsløsheden taget i betragtning.
Hvor tit har du set den vinkel?

Når der sættes fokus på skat er det sjældent bundskatten , men mellem og topskat der er omdrejningspunktet i indslaget/artiklen.
Og altid ud fra vinklen om de skulle sættes ned , ikke op.

Arbejdsmarkeds og Velfærdskommissionens holdninger bliver der ukritisk refereret til , som var de orakler af den anden verden.
Kun sjældent ( jeg kan ikke huske hvornår det er sket ) bliver seerne gjort opmærksom på at begge kommissioner er nedsat af VK regeringen , og naturligvis er borgerligt funderet.