Medicinbivirkninger: Venlafaxin

[denuheldige85]

jeg har simpelthen stoppet med at tage de lyrica.. Har ikke taget dem i 2½ døgn nu.. men taget mine ibumetin jeg fik førhen, istedet...
og jeg overvejede virkelig psykiatrisk afdeling igår men magtede ikke at
komme ud til det uvisse.. Da det endnu værre for mig... Det helt uoverskueligt...
Jeg vil prøve at kontakte min smertelæge mandag morgen og
psykiateren til middag, hvis smertelægen ikke har noget brugbart
at hjælpe mig med..
Jeg har også ladet være med at tage min venlafaxin 75mg i de døgn
nu, når jeg er stedet i det andet og begyndte at blive dårlig om aftenen..
om det lyricaén eller venlafaxinén der ikke kan med de extra seruquel ved jeg
så ikke men jeg gider ikke gå og være dårlig og ha det endnu værre...
og jeg har ingen problemer haft.. har haft lidt kogetur idag, som dengang
jeg startede med venlafaxin men intet andet... så nu må jeg se hvad lægerne siger til det... Føler bare lidt det min krop og mig der kan mærke at det for meget nu og noget er galt og så weekenden lang.. Har haft extra støtte i og med min mor er her og hjælpe med at ordne min søns værelse hele weekenden og har ham med hjem at sove, så jeg har haft snakket med hende om hvad jeg har gjort så hun ved det og er obs på mig, men der har ingen ting været.. men det gode er at hun har ham med hjem så skulle jeg reagere kunne vi kører når som helst jo og ikk skulle tænke på han skulle vækkes...
men det gået helt fint.. så er ikke i tvivl om det er det rigtige at jeg fjernede det.. Men jeg husker også sidst jeg afprøvede noget depressions middel hedder det valdoxan eller noget lign jeg blev så syg at jeg kunne have taget livet af mig selv!! jeg lå bare og græd og græd og græd og rystede og det var helt galt i et par dage og så lod jeg være med at tage den et par dage efter og så måtte min kæreste komme hjem og kører mig til læge, for det middel skulle jeg ihvertfald ikke fortsætte på.. og der sagde lægen jo det var godt jeg lod være at tage mere af det selvom man normalt skal nedtrappe er det bedre at stoppe end ikke at gøre noget når man når så langt ud...
(der var jeg jo også blevet indlagt hvis min søster ikk havde kommet over og passet mig jo)

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af denuheldige85

jeg har simpelthen stoppet med at tage de lyrica.. Har ikke taget dem i 2½ døgn nu.. men taget mine ibumetin jeg fik førhen, istedet...
og jeg overvejede virkelig psykiatrisk afdeling igår men magtede ikke at
komme ud til det uvisse.. Da det endnu værre for mig... Det helt uoverskueligt...


Jeg vil prøve at kontakte min smertelæge mandag morgen og
psykiateren til middag, hvis smertelægen ikke har noget brugbart
at hjælpe mig med..

Jeg har også ladet være med at tage min venlafaxin 75mg i de døgn
nu, når jeg er stedet i det andet og begyndte at blive dårlig om aftenen..
om det lyricaén eller venlafaxinén der ikke kan med de extra seruquel ved jeg
så ikke men jeg gider ikke gå og være dårlig og ha det endnu værre...
og jeg har ingen problemer haft.. har haft lidt kogetur idag, som dengang
jeg startede med venlafaxin men intet andet... så nu må jeg se hvad lægerne siger til det... Føler bare lidt det min krop og mig der kan mærke at det for meget nu og noget er galt og så weekenden lang..

Har haft extra støtte i og med min mor er her og hjælpe med at ordne min søns værelse hele weekenden og har ham med hjem at sove, så jeg har haft snakket med hende om hvad jeg har gjort så hun ved det og er obs på mig, men der har ingen ting været.. men det gode er at hun har ham med hjem så skulle jeg reagere kunne vi kører når som helst jo og ikk skulle tænke på han skulle vækkes...
men det gået helt fint.. så er ikke i tvivl om det er det rigtige at jeg fjernede det..

Men jeg husker også sidst jeg afprøvede noget depressions middel hedder det valdoxan eller noget lign jeg blev så syg at jeg kunne have taget livet af mig selv!! jeg lå bare og græd og græd og græd og rystede og det var helt galt i et par dage og så lod jeg være med at tage den et par dage efter og så måtte min kæreste komme hjem og kører mig til læge, for det middel skulle jeg ihvertfald ikke fortsætte på.. og der sagde lægen jo det var godt jeg lod være at tage mere af det selvom man normalt skal nedtrappe er det bedre at stoppe end ikke at gøre noget når man når så langt ud...
(der var jeg jo også blevet indlagt hvis min søster ikk havde kommet over og passet mig jo)

Hej denuheldige85,

Godt at du selv tager en beslutning, det er trods alt dit liv. Lægerne kan foreskrive medicin af den ene eller anden slags, men det er jo os der mærker hvad der duer.

Samtidig med man tager medicin eller er i afprøvning for samme, så har jeg i al fald oplevet at det er der jeg kan blive rimeligt desperat og kører rundt i ring og skælder og smælder i desperation for en virkning. Er det sådan du også kan have det ?

Ligeledes skal du gøre det klart for dig at have familie og barn fylder rigtigt meget for en psykisk "syg". Det er dejligt at du kan finde hjælp ved din mor og søster, men børn og mand får bægeret til at "flyde". Det er vigtigt at du "blot" er bevidst om at det kan være end af dine belastningsfaktorer, for det så man jo ikke før. Det handler ikke om at man så lever foruden dem, men det handler om at leve med dem i det omfang man selv kan.

F.eks tog det mig rigtigt lang tid for mig selv at acceptere at jeg kunne ligge på sofaen og slappe af, mens at mine børn, som er teenagere, var hos mig. De var jo vant til at jeg susede rundt, ryddede op og gjorde rent, så det var en helt anden identitet for mig.

DUH85, jeg har delt dit indlæg op, da mange på K10, han have svært ved at overskue sammenskrevne indlæg. Det gælder også mig, men jeg ved at man kan jo glemme når man er i det

[denuheldige85]

Jeg tror ikke jeg tænker så meget over om det kommer en virkning af de medicin jeg tager, jeg er mere ked af at jeg får det værre, og at det psykisk har været og er en stor belastning at jeg har taget så meget på af at være på alt det medicin..

Samt at jeg ikke føler jeg er det jeg bør være for min familie og det svært for mig..
Det at ikke være den perfekte mor, kæreste, husmor, veninde, søster,datter osv
det er det jeg nok kæmper aller mest med.. ikke pillernes virkning på mig som sådan..
Kun den negative virkning de har...

Jeg føler det den rigtige beslutning jeg tog mht at seponere de Lyrica og gå ned i Venlafaxin.. Så må jeg håbe lægerne også tager det pænt tihihi..

Jeg kan godt huske jeg har fået det afvide før med at dele mine indlæg, men det så et af mine problemer at jeg slet slet ikke tænker over sådan noget..
Der er så mange ting i mit hoved og de farer bare ud og så bliver det ikke overvejet hvordan det er at læse.. sorry..

Men i velkommene til at ændre i mine indlæg så de overskuelige at læse når jeg ikke selv gør det....

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Er der nogen her, der har erfaring med Venlafaxin?

Jeg har taget det mod angst en 8 måneders tid, tror jeg, og kan snart ikke holde bivirkningerne ud mere

Jeg har fuldstændig sindssyge drømme om natten. Af den slags, som ingen ende vil tage. Som stadig sidder i kroppen, lang tid efter man er vågen. Nogle gange hele dagen, eller flere dage efter
Min sidste drøm handlede om en seriemorder, der havde valgt mig som sit seneste offer

Udover dårlig søvn, og at jeg vågner midt om natten, hvor selv sengetøjet er fuldstændig gennemblødt af sved, er det værste at jeg oftere og oftere oplever at drøm og virkelighed begynder at smelte sammen. Om dagen kan jeg pludselig befinde mig i drømmen, og være i tvivl om, hvad der er virkelighed.
Jeg hører nogle gange lyde, der ikke er der

Det er ikke så meget mareridtet i sig selv, der er problemet om dagen, men det, at jeg ikke kan finde ud af, hvad der er virkelighed. Nogle gange tror jeg, jeg er ved at miste forstanden. Det er meget, meget ubehageligt

Er der andre, der har prøvet dette?

I samråd med psykiater skar jeg i december medicin ned fra 225mg til 150 mg. Jeg havde voldsomme bivirkninger i en lille uges tid med bla kvalme og abnorm træthed. Derefter havde jeg 'fri' i en lille uges tid. Og så startede hele molevitten igen

Jeg har taget venlafaxin igennem 3 år og har aldrig haft de bivirkninger som du og andre beskriver, og jeg er da ked af det på jeres vegne for det kan bestemt ikke være rart, at skulle gennemleve det ene mareridt efter det andet. Nu er der jo også andre antidepressiver end lige netop venlafaxin, som måske ville være værd at prøve i samråd med lægen.

Til at begynde med tog jeg 150 mg venlafaxin om morgenen og 50 mg mianserin (også et antidepressiv) til natten, måske er det derfor at jeg ikke fik mareridt, selv ikke under tilvænningsfasen. Senere i samråd med egen læge trappede jeg ud af mianserinen, og fik stadig ikke mareridt.

Det bedste er at tale med lægen om det, for behandlingen må jo ikke blive værre end sygdommen.

Mvh

Jeg vil her lige lave et indspark, at holde med at tage medicin som lyrica og antidepressiver fra den ene dag til den anden uden at have talt med lægen om det, er ikke alene dumt, det kan være livsfarligt!!!!

[denuheldige85]

Nu tror jeg altså ikke ligefrem det kan være livsfarligt.. Jeg tager i forvejen 150mg venlafaxin om morgenen, så dropper min psykiater det vil han alligevel bare tage de 75mg fra om aftenen det er det mindste jeg har fået jo
Så det trappes ikke længere ned og jeg har været stoppet med det før, fra den ene dag til den anden i samråd med min egen læge hvor jeg kom over på andet som jeg ikke kunne tåle.


Jeg stoppede også fra den ene dag til den anden med saroten jeg fik som det allerførste mod deppression, men jeg var ved at kører galt på vej til arbejde et par morgener i træk og kunne ikke få fat i min læge så jeg stoppede på dem så jeg ikke endte med at kører galt- for jeg skulle passe mit job..
og lægen sagde det var helt fint jeg havde valgt det da det var livsfarligt det andet- at kører og være påvirket af dem...

Det skal hertil også lige siges at jeg har arbejdet en del med piller/medicin og borgere med det i hjemmeplejen efter jeg blev uddannet og som handicaphjælper så jeg står ikke helt uden viden om medicin- så tror jeg nok jeg havde bedt andre tage lægelig kontakt for mig hvis det var tilfældet..


Jeg har ikke haft komplikationer nogen som helst gange jeg bare er stoppet med mit medicin og derfor tør jeg godt gøre det og kontante lægerne imorgen for at høre hvad jeg fremadrettet skal gøre...

Jeg har læst på brugsanvisningen på de lyrica og besluttede mig for at mit valg var at jeg enten ville ende med måske at begå selvmord pga de fik mig så langt ned- eller stoppe og tage på skadestuen eller psykiatrisk afdeling HVIS jeg kunne mærke nogen komplikationer ved at stoppe..

Jeg tager nu:

Morgen-

150mg venlafaxin
2 panodil a 500mg
1 ibumetin retard 600mg (smertelægen har godkendt jeg kunne prøve at tage en af dem hvis jeg ikke blev dækket nok på lyrica det ville der intet ske ved- så de kan godt sammen)
(fiskeolie-kalk og naturslankepille som jeg hele tiden har taget)

aften:

2 panodil a 500mg
600mg ibumetin retard

til natten:
100mg seruquel

har også pn medicin til extra som er panodil og ibumetin jeg kan tage ved extra behov.

- hov og de lansoprazol inden morgen og aftensmad mod mavesyre jeg har fået
pga lyricaens bivirkninger sikkert-

Jeg har det virkelig meget bedre end jeg har haft det den sidste måned..
Jeg er ikke ET secundt i tvivl om jeg har taget det rigtige valg for MIG og MIN krop-
Jeg ved det klogest altid at rådføre sig med læger og vil også altid anbefale andre det...
Men det her har været det jeg kunne..

Jeg kunne ikke magte at rådføre mig med ukendte mennesker... og jeg har prøvet det nogle gange efterhånden og tænker over hvad jeg gør.. Kunne ikke finde på at droppe alt venlafaxin feks. det ville være farligt for min krop.. Da jeg har fået afvide den skal trappes ned hvis den skal stoppes uden at den bliver erstattet af andet antidepresiv...

Men godt det lige kommer med her at det ikke kan anbefales at seponere noget medicin uden at rådføre sig med læger først.

[Ragdoll]

Det er fint hvis det er i samråd med egen læge og man med hende/ham er enige om hvordan man griber det an. Men et indlæg om sådanne midler må aldrig komme til at lyde som om, at det kan man da bare gøre, for det kan man ikke altid.

Hvordan og hvor hurtigt man kan gøre det afhænger blandt andet af hvor længe man har taget medicinen, og hvor store doser det har drejet sig om, det er udemærket at du har lidt faglig viden, men det har langt fra alle, og netop når man har lidt faglig viden men måske ikke nok, kan det nemt komme til at lyde meget laize faire.

Og du har ikke ret i at det ikke kan være livsfarligt. Hvis man uden videre stoppede med præparater, så som pregabapentin, gabapentin, carbamazepin eller lignende, som man måske har taget igennem længere tid, så kan det forårsage kaos i hjerterytmen der i værste fald kan føre til hjertestop.

Og har man taget høje eller relativt høje doser antidepressiver igennem lang tid kan et pludseligt stop, give så slemme bivirkninger der ligeledes kan føre til at en patient tager sit eget liv.

Derfor siger jeg blot at man skal være varsom med hvordan man formulerer sig, og får tingene sagt, så de ikke kan misforstås, og det er altid, som privatperson og ikke mediciner, en god ide at når der skrives om medicin, samtidig og hele tiden at henvise til at modtageren af budskabet taler med egen læge først, hellere det end at ende med lig på bordet.

Mvh

[annagw]

At trappe fra 75 mg. venlafaxin til 0 er i min verden vanvittigt. Især uden at involvere sin behandler.
Der er stor forskel på spring fra dosis til dosis om man trapper ind i eller ud af et præparat.

Hvordan ved du at han ville fjerne den del af venlafaxin som du tager om aftenen??? I min verden vil det være mere logisk at fjerne noget om morgenen, da du nu er vant til at få tilført stoffet løbende gennem døgnet.


Selvom jeg trappede ned med 37 mg. ad gangen og til sidst (på vejen fra 75 til 0) med endnu mindre end det (ved at åbne kapslerne og tage en del af indholdet efter råd fra psykiater) var jeg hundehamrende psykisk dårlig flere dage i forbindelse med hver nedtrapning.
INKLUSIV selvmordstanker.

Havde seponeringssymptomerne været værre havde jeg formodentlig handlet på tankerne.

Men bevares, der er forskel på hvordan vi reagerer.

[Ragdoll]

Vi har ikke råd til bare en eneste fejl ud af en million

[denuheldige85]

Det kan godt ske det kan være farligt, men nu har jeg handlet som jeg har gjort fordi det var hvad jeg for mig følte var det bedste jeg kunne gøre for ikke at ende med at sætte mig ud i bilen og kører ind i et træ på vejen som var det jeg var RET tæt på at ville fordi jeg ikke kunne klare mere...

og fordi jeg skriver hvad jeg har gjort er det bestemt ikke fordi andre skal gøre det..
Jeg skriver som privat person og som en person der lider af en depression og skriver hvordan min kamp er.. og den er hårdt og nogle gange vælger man at tage nogle gode valg og andre gange vælger man at tage nogle forkerte valg... Jeg har taget et valg og det har gået fint.. Men jeg har også været dårlig til at tage min venlafaxin om aftenen, kan godt glemme den i flere dage og så tage den igen.. så det min krop vant til at være udsat for...

Jeg fik desværre ikke fat i hverken smertelæge eller psykiater idag..
håber at få det imorgen..

Jeg synes ikke det forkert at jeg skriver hvad jeg har gjort og hvad der er sket og ikke sket... Jeg synes heller ikke jeg kan side og tænke på hvordan alle andre vil tænke om dem selv i det jeg gør.. Jeg er ikke hverken læge, psykolog eller andet..
Er bare mig.. Helt almindelig person, som skriver hvad jeg tænker og føler...
og så kan andre komme med deres erfaringer, tanker, viden osv om de har lyst..

Men føler mig faktisk ikke retfærdigt talt til, når man får sådanne indlæg i "hovedet"...
det gør ofte bare at man ikke gider lytte....

Troede faktisk netop k10 var et sted man kunne skrive hvordan man har det og hvordan ens forløb er osv... Jeg har haft meget hjælp i at læse en masse indlæg herinde fordi jeg har kunne se mig selv og min sygdom og hverdag i det og det gør man ikke føler sig helt alene om at være "forkert"......

Jeg håber at få fat på psykiateren imorgen... og smertelægen for at høre hvad han vil gøre.. men tror ikke han kan gøre andet end igen at sætte mig på endnu et nyt præperat mod smerter jeg ikke magter og har råd til.. har lige brugt 400kr på de lyrica og sådan bliver det ved Derfor har man heller ikke lyst at gøre så meget fordi man ikke har råd til de skift og ikke psykisk har mod på det.. fordi frygten for bivirkninger er store.. og jeg har haft ALT for mange bivirkninger af de lyrica at jeg ikk kan overskue at forsøge endnu et præperat igen og igen... når det stadig blot er symptombehandling.. fordi de ikke ved hvad de skal gøre ved mine smerter.. venter stadig på at blive scannet - hele kroppen- denne gang og håbe på de finder ud af hvad de så kan smide mig på af piller og hvad vi kan gøre.. ( total forsøgs person kan man føle sig som nogle gange ikk?? tihi)

Jeg skal til scanning ved en reumatolog i holbæk den 14 december.. Håber det et godt sted....

[sunddk]

Hej alle ville lige høre hvornår kommer bivirkninger ca når mann starter eller senere. Jeg er er lige startet på venlafaxin