Fustredere

[sushjer 1]

Øv jeg har det rigtigt skidt.

Ganske kort, så har jeg været gift, jeg midstede min mand gennem 23 år pga. sydom, det startede med en blodprob, på sygehuset konstaterede de diabetes 2 som blev behandlet med insulin (flydene) han fik alle de følge sygdomme som man kan af diabetes, han endte med at få amputeret venster ben under knæet, pga. koldbrand i foden,
Det levede han med i et år, hvor han desværre gav slip på livet.
Det skal lige siges at det var jeg kommet over forlængst.

Men tilbage til det som nager mig lige nu.
Min kæreste Mogens gennem de sidste 10 år, fik pludselig ondt i venstre ben(lægen) sidste lørdag, han trode at det var en muskel som voldte problemer, så i Onsdags kontaktede han vores læge, som ville komme og kigge på den, lægen var bekymret fordi han fod var kold (den anden Varm), så han ville lige have ham på sygehuset for at blive chekket, vi kørte til sygehuset da jeg kom hjem fra arb.
Dommen fik han næste dag, en blodprob i benet,I følge lægerne skulle det være en smal sag at klare, men sådan skulle det bare ikke være, han kom forløbig til at ligge fladt på ryggen uden at måtte røre sig, med et drop i hovedepulsåren i højre ben, med blodfortyndene medicin, som lægen sagde at det burde kunne opløse proppen,sådan lå han i 2 døgn, men den er åbenbart genstridig.

Her til morgen kl 8 ville de så prøve at oprense blodet med en så kaldt kanyle, som man stikker direkte i blodåren for at prøve om man kan opløse proppen, som blokere for blodforsyningen til benet, foden har fået en blålig farve.

Hvis det ikke lykkedes, vil man prøve med en BayPass operation, hvis heller ikke det lykkedes, er der kun en mulig hed tilbage, at amputere benet.
Eneste lyspunkt er er han var oppe på benene i går aftes efter at de havde fjernet droppet i højer ben.

Lige nu har jeg der rigtig skidt, tankerne flyver rundt i hovedet på mig, jeg håber virkelig at den første opration med kanylen virker, så både han og jeg får lidt fred, og især for Mogens skyld, fordi det er forfærdigligt at være afhængi af andre mennesker når man altid har kunne klare det hele selv, men jeg frygter det værste, netop fordi, jeg har prøvet det en gang før,jeg kan se hele senarie for mig.

Jeg er ikke bange for operationerne, men jeg er mega bange for resultatet af dem, jeg håber bare at det vil lykkedes for dem første gang.

Sorry at jeg på en høj hellig søndag belemmer jeg med mit problem.