Dansk fattigdomsgrænse: 100 kroner om dagen

[Ragdoll]

En ting er sikkert, Heidi har gjort mere for at skade fattigdomsdebatten end for at gavne den. Og det er ikke første gang hun er i medierne, det har hun været flere gange for at klage sin nød.
Jeg er bange for at der her er tale om en person der ikke stiller sig tilfreds med 15 minutter i rampelyset.
Og ja min mand, mens han arbejdede (han går i skole nu), havde ikke så meget som Heidi har efter skat. Og det var fuld tid i en produktionsvirksomhed, der ikke har de laveste lønninger i landet (ca. 142,- i timen).

Og jeg kan sådan set godt forstå at folk er vrede, hun giver et helt skævt og fordrejet billede af fattigdom, for det bliver udfra hendes historie, at vi allesammen bliver (for)dømt.



Ragdoll

[brøkpensionist]

Jeg ved nu ikke om Heidis eksempel skader debatten, for hun har det tilfælles med mig, at hendes barns indtægter som børnetilskud o.l. indgår i beregningen, når hun skal søge om enkeltydelser til medicin, tandlæge m.m.

Det er i orden at medregne børns indtægter - bortset fra barnets arbejdsindtægt - hvis der søges om dækning af en udgift, der vedrører barnet.

Men jeg kan ikke få noget, fordi jeg søger om et forsørgertillæg, der skal dække min forsørgerpligt over for min datter på 14 år, altså en udgift, der vedr. mit barn, da hendes børnebidrag fra sin far og børnetilskud fra Herning Kommune lige netop dækker det beløb, Herning Kommune mener, der skal dække min forsørgerpligt - for det er sådan Herning Kommune udlægger Ankestyrelsens og Beskæftigelsesankenævnets afgørelser.

Efter min mening burde regnestykket have været, at man ser på, hvor stort udgiften er ved at forsørge et barn, og fra det beløb trækker børnebidraget fra hendes far, børnetilskud og børnefamilieydelse, men vi er altså ikke i Tyskland.

Højesteretten i Tyskland har lige afsagt en opsigtsvækkende dom, fordi denne måde at beregne en forsørgelsesydelse efter tysk lov strider imod grundlæggende menneskerettigheder og den tyske grundlov - både for børn og voksne.

Men normalbidrag efter lov om børns forsørgelse, børnetilskud og børnefamilieydelse og § 75, stk. 2 i den danske grundlov er åbenbart ingen ret, som gælder børn af brøkpensionister.

Jeg har strammet mit budget gevaldigt og har lagt min økonomi om, så jeg nu fordeler pengene ligeligt mellem månederne, og jeg må sige, det hjalp en smule på situationen, men jeg kan godt nok ikke stramme livremmen endnu mere, og Heidi og mig har faktisk samme rådighedsbeløb, men jeg bor ikke i en bolig, der er for dyr, og jeg lægger selv til side til uforudsete udgifter, og sidder ikke og tigger min kommune om noget, der ligger under 1.000,00 kr.

Og det eneste forbrugslån jeg har, er på 5.000,00 kr., fordi min datter skulle have nyt inventar til sit værelse, fordi hun nu er en ung pige, og ikke længere et barn, der skal have prinsesseværelse - og det vil være det inventar, hun til sin tid også skal indrette sin ungdomsbolig med.

Det andet forbrugslån jeg har, var på 15.000,00 kr., som jeg måtte tage, fordi jeg i 2006 blev husvild med mit barn, fordi min daværende kæreste havde sat os på porten fra det ene øjeblik til det andet, og kommunen ville ikke hjælpe mig med et lån, så jeg kunne få flyttet vores ting fra Sjælland til Midt-Vestjylland, og det er jeg snart færdig med at afbetale.

Et nyt lån vil kun komme i betragtning, når vi om et års tid igen skal flytte, fordi min datter ellers har svært ved et gennemføre sin uddannelse med de bustider, vi har her ude på landet.

Jeg vil derfor giver jer ret i, at Heidi er et dårligt eksempel, fordi hun selv indrømmer, hun godt kunne stramme sit eget budget, men at hun bare ikke har overskud til det, og så havde der måske været råd til en dyne til sit barn, og måske troede hun, hun kunne få finansieret sin for dyre bolig gennem enkeltydelser.

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af brøkpensionist

Víl som udgangspunkt give MTVRV1 ret, men efter min mening er det ikke dem, der lever af en overførselsindkomst får så meget, at det ikke kan lønne sig at arbejde, men at det er arbejdstagerne der får lidt belønning for deres indsats.

Især lavtlønsgruppen bliver nedslidt på vores danske arbejdspladser, for du finder dem som rengøringsassistent, sundheds- og socialassistenter og -hjælper og i produktive erhverv, altså på fabrikkerne o.l.

Det er stadig arbejderklassen og de svage, der udnyttes og skal spilles ud mod hinanden.

ja det kan godt være de får for lidt i løn, det skal jeg ikke blande mig i

men der er snart ingen industri, de er flyttet til udlandet
pågrund af for høj løn og høj skat.
fremover hedder det viden eller ingen arbejde i det private.

som jeg skrev tidligere er jeg blevet en lavere udgift for samfundet end da jeg arbejdede indenfor det offentlige i 2002-2005.
i dag får jeg sygedagpenge og med afkast(aktier, renter) og min løbende udbetaling af erhvervsevne tab.
så koster jeg noget under 100.000 kr om året, når jeg har betalt min skat
Da jeg arbejde i det offentlige mener jeg min løn var 380.000.
alså hele 280.000 kr mere end i dag, dog mindre når skatten er taget

så det er meget nemt at sige førtidpension og syge koster rigtig meget.
der er vil 800.000 offenlige ansatte som yder noget til samfundet.
men økonomisk er det en katastrofe for Danmark

så hvis de syge og FP skal ud og arbejde er det på det privat arbejdsmarket, ellers er det helt lige meget.
problemet er let arbejde er væk og de fleste har været væk fra arbejdesmarkedet i mange år og skal først have en helt ny uddannelse.
hvor skal de penge komme fra

så desværre tror jeg vi kommer til at se flere fattige fremover, for hverken virksomheder eller offentlige har råd til højere løn.

[brøkpensionist]

Danmark har indenfor EU de højeste sociale ydelser og de højeste lønninger, og har trods alt haft et opsving i næsten 15 år, mens det er gået ned ad bakke i de andre EU-lande.

Så denne diskussion, der føres fra arbejdsgivere og den danske regering, er bare til, så arbejderklassen og de svage i vores samfunde mister de sociale goder, de har kæmpet for, og for at spille dem ud mod hinanden.

[Multe]

Hmmm... -husk nu, at når fx en sygemeldt får omkring 180.000,- om året, er den reelle udgift for det offentlige under 80.000,- når skat, moms og afgifter er fratrukket

Og der er jo nok en grund til, at sygedagpengene bliver udbetalt før skat... - det ser jo ud af noget mere/meget mere

[MTVRV1]

Men da jeg fik 380.000 fra det offenlige giver det alså mere end 80000 kr efter skat
så ergo jeg kostede langt mere end på sygedagpenge.

mit point er hvis førtidspension og sygepenge skal ned, så må de offenlige løninger også ned. Dem er der alså 800.000 af og som koster samfundet mia af kroner.

for desværre tror jeg en reform også betyder lavere sats på sygedagpenge og lavere sats på en evt midlertidig pension ordning.

samt alle som er på flex burde slet ikke kunne ansættes i det offenlige.
for så er man nemlig lige vidt, når man skal se økonomisk på det.
ellers koster en pension faktisk mindre end flex.

[Multe]

Hmmm, mit indlæg var bare et generelt reflekterende synspunkt...


Citat:
Men da jeg fik 380.000 fra det offenlige giver det alså mere end 80000 kr efter skat
så ergo jeg kostede langt mere end på sygedagpenge.
Citat slut.

Men(også generelt) laver en offentlig ansat jo et stykke arbejde, og har derfor en "værdi" for udgiften... -og denne "værdi" kan mange gange være større end udgiften, så sammenligningen er nok ikke så lige til

Ps. Men selvfølgelig skal sygedagpengene osv. IKKE ned !!!

[MTVRV1]

Multe

Ja de offenlige laver en ydelse for samfundet og det er rigtig fin.
men hvem betaler deres løn. Det gør de private virksomheder og ansatte med deres skat.
uden dem ingen offenlige penge.
det er meget få som tjerner deres penge hjem igen og som arbejder for det offenlige
bare se folketinget

har selv arbejdet både privat og offenlig. Ja fik en højere løn i det private, men skulle også yde en del mere. Men fik også en noget bedre efteruddannelse.
uddannelse og mere udannelse er fremtiden. Problemet er hvor skal alle de penge komme fra, når en reform ikke må koste noget og helst med besparelser.
man kan udmærket lave en reform som koster mindre. Men hvis der ikke bliver taget mere hånd om de syge og uddanne dem. Kan jeg alså ikke se der skal komme flere i arbejde.
når der snart kun er videnstunge job tilbage i danmark

[Tobeka]

man bedømmer selv, denne skrift har jeg ctrl,et fra en politisk blog, som jeg jænvligt besøger:

Statsansat grædekone
I 2005 var 40-årige Heidi Astrup centrum for en artikel om fattigdom i Kristeligt Dagblad. Hun mente politikerne ‘udsultede’ hende ressourcemæssigt, og fortalte blandt andet at hun ikke havde råd til at melde sig ind i en roklub. I 2007 var den gal igen, denne gang i Jyllandsposten, og senere i TV-avisen. Ture i Tivoli skulle planlægges længe, og tøjet til hende og hendes nu 6-årige datter blev samlet fra containere.

Den er stadig gal her i 2010, og på Politiken.dk kan man læse hvorledes Heidi Astrup kun har 15.883,34 kroner om måneden at leve for. Her lidt fra artiklen.

“Sidste år bad Heidi Astrup om støtte til en ny dyne til Marie – den gamle var pigen for længst vokset ud af. Men nej, den udgift burde Heidi Astrup have forudset…

Det handler om at spare på vandet og ikke skylle ud om natten. Om at gå i Irma på de dage, hvor kødets sidste salgsdato udløber. Om at samle flasker en gang imellem for at tjene måske 100 kroner ekstra på en måned, selv om det er pinligt.

Om at have madpakke med, hvis turen en sjælden gang går til Tivoli. Om at holde ferie på Frelsens Hærs mor/barn-lejre og søge Frelsens Hærs julehjælp. Om at sælge ting, hun klunser, på loppemarked.”

Googler man lidt, så kan man se hun er aktiv i Enhedslisten-regi. Det giver ligesom god mening.

Mon hun ikke gør mere skade end gavn, bedøm selv, alle ka jo GOOGLE sig frem til oplysninger......................

PS god weekend

[brøkpensionist]

Alligevel er enhver straffefange i et dansk fængles økonomisk bedre stillet end Heidi og mig, fordi en straffefange med et månedligt rådighedsbeløb på 3.112,00 kr. ikke skal efterkomme sin forsørgerpligt over for sine børn, fordi en straffefange må have et rådighedsbeløb til sig selv, som enhver anden kontanthjælpsmodtager.

Men Heidi og jeg skal derimod forsørge hver vores barn af det samme rådighedsbeløb som en straffefange må have til sig selv, når man tager i betragtning at dommen med straffefangen er fra 2003.

Det Heidi og jeg ikke har tilfælles, er at Heidi får kontanthjælp som enlig forsørger, en indkomst jeg ikke har, fordi jeg er brøkpensionist.

Mens jeg var på kontanthjælp som enlig forsørger, var jeg og mit barn langt bedre stillet, end vi er nu, bare fordi jeg er for syg til at arbejde.

Og derfor synes jeg, det er uretfærdigt.

Men jeg synes nu også Heidi presser på tårekanalerne lige lovlig meget med sine eksempler.

Hvad er der så slemt ved at tage madpakke med i Tivoli - det er da dejligt, de så i det mindste har haft råd til at komme ind?

Og hvad er der så slemt ved at købe kød på udløbsdagen, så længe det er fint endnu?

Og undskyld mig, jeg og mit barn køber også tøj på genbrug, hvis der er noget flot og smart, som næsten ikke er brugt, for hvorfor betale fuld pris?

Og at lade være med at skylle ud om natten er godt for miljøet, så det burde alle nok gøre.

Mit liv har lært mig at omgås penge, selvom jeg nu aldrig har haft hang til overforbrug.

Men jeg synes, jeg kan fornemme, at Heidi er fanget i luksusfælden.