Overgreb udøves også dagligt på 'de heldige'....

[L.S.]

Der er givet nogle der vil mene, at de der er kommet igennem nåleøjet, og efter lang ydmygende kamp har fået tilkendt en permanent ydelse som f.eks Førtidspension, bør holde mund med yderligere påpegning af fortsatte lovbrud og direkte overgreb fra kommunal side, mod handicappede/hjælptrængende borgere, og blot være tilfreds med den permanente indkomst der nu er sikret.

Det er dog en logisk umulighed, idét disse overgreb efter bedste Salamimetode, fortsat udhuler og forrringer forholdene for den gruppe samfundsborgere der netop er vurderet så svage og hjælptrængende, at ydelserne til en start er gjort permanente, og roen derfor i princippet skulle kunne sænke sig over den pressede husstand.

Virkeligheden er dog, at løbende 'justeringer', 'tilpasninger' og omformuleringer af tolkning af love og regler på Social - og Sundheds-området, drypvis og fortløbende forringer og endeligt fuldstændigt fratager borgeren hjælp der burde - eller hidtil har været - ydet, med stærk forringelse af den syge/handicappedes livskvalitet til følge.

Kræfterne og trangen til fortsat at råbe op om disse overgreb, drukner dog ofte i 'Breaking New' om tilsyneladende meget vigtigere ting set med det omgivende Samfund -eller mediernes- øjne.

Skadevirkningerne og den store menneskelige smerte og pris der dermed betales, er dog stærkt aktuel for den enkelte syge og handicappede dansker.

Fatuelt er jeg bisidder for en borger på ftp, der pt oplever, at ikke-medicinsk uddannede sagsbehandlere nu også mener sig lovunderstøttede til at sidde og pille i Borgerens Apoteksudskrifter, (indsendt ifbm en ansøgning om Merudgifter efter §100), og vurdere effekten af udvalgte - selvfølgelig receptpligtige og lægeudskrevne - medicintyper, og efterfølgende nægte af medtage dem i borgerens samlede medicinudgifter - en udgift der sammen med andre Merudgifter, skal være på kr.mindst 6000 årligt, før Merudgiftsydelsen bliver igangsat.

Sagen ligger for 3.gang og på i alt 3. år hos Ankestyrelsen, idét der ved hver hjemsendelse til kommunen for Genbehandling af sagen (idét Ankestyrelsen hver giver Borgeren medhold i klagen over den pågåede sagsbehandlingen) blot fra Kommunal side foretages en sjusket genbehandling -herunder opfindelse af nye selvopfundne tiltag som f.eks ovenstående medicinfravælgelse - og sålænge der ikke er KONSEKVENS for disse lovbrud fra personalets side, kan sagen trække ud i det uendelige.

Og kan af borgere på de permanente ydelser, der dagligt forringes i det småskjulte, med garanti opleves som et lige så voldsomt overgreb, som krav om elektrochock m.m.

Desværre er der endnu ikke kommet nogle politikere til undsætning omkring lige præcis denne forhalingspraksis, så der f.eks kunne sættes en maksimumgrænse for, hvor mange gange en sag kan havne hos- og hjemvises til genbehandling fra- Ankestyrelsen.

Og der er intet afgørelsesændrende klageorgan over Ankestyrelsen.

Borgeren er på næste trin henvist til en civilt søgmål som kun en promille af de syge/handicappede/overførselsindkomstmodtagere reelt har råd til.

Tvungne operationer, elektrochok og langsom økonomisk kvælning, er derfor alle sider af samme betændte sag...den ulovlige - og efterhånden direkte livstruende - 'sagsbehandling', der foregår i de Danske kommuner.

Lige nu.

LIge her i landet.












HUSK:

[TimeGuest]

Frit citeret efter Margrethe Vestager: Sådan er det jo ...

Og når man dertil tager i betragtning, at "pyramidespillet" skal spilles for enhver pris, så giver Margrethe Vestagers udsagn egentlig god mening ...


Det overordnede spørgsmål til dig og det øvrige publikum er derfor: Har kapitalismen fejlet ved, herunder i tiltagende grad, at sætte kapitalværdi over menneskeværdi?

Og i forlængelse heraf: Kunne man evt. forestille sig et samfund, hvor mennesket kom før kapitalismen og dens tankeunivers?

I givet fald, hvilket samfund kunne det være?

[L.S.]

Det overordnede spørgsmål er i min optik, hvor man lægger sine konkrete og konstruktive kræfter, når man længe nok har galpet i kor og selvsving på diverse netfora.

Borgerløn er vi mange der har arbejdet for de sidste 25 år - her er et nyere opsamlingssted, for de der er oprigtigt interesserede:

http://www.basisindkomst.dk/






HUSK:

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af L.S.

Det overordnede spørgsmål er i min optik, hvor man lægger sine konkrete og konstruktive kræfter, når man længe nok har galpet i kor og selvsving på diverse netfora.

1)
Man kan jo starte med at sætte sit X ved valg til Folketing, Regioner og Kommuneer et sted, hvor der der er holdningsresonans og de mærkesager man selv har, de prioriteres.

For nogen kræver det måske en ikke uvæsentlig indsats at nå dertil ... for andre ligger det lige til højrebenet ...


2)
Er man lidt mere avanceret, så melder man sig måske ind i et politisk parti og gør sin indflydelse gældende der.


3)
Endelig er der jo nogle der kaster sig over én eller anden form for aktivisme.

Nogen har mere held med det end andre ... kan vi jo godt afsløre her ... uden at sige for meget ...


4)
På de fleste af de her nævnte niveauer er der måske en enkelt eller to, der har et godt overblik og er god til at udvikle idéer og / eller rådgive i en overordnet kontekst.

Dvs. der er mulighed for at gøre en indsats på mange niveauer, og de der besøger K10, vil ofte af erfaring vide, at er man syg eller har et handicap, så handler det om at prioritere ressourcerne og i forlængelse heraf at sætte sig nogle (typisk få) klare mål og forsøge at komme i den ønskede retning med afsæt i at bruge så få ressourcer som muligt på det.

BTW: Det er ikke helt utypisk, at nogle mennesker med langvarig sygdom eller handicaps er lidt "smartere" end de fleste (afhænig af sygdommen/handicappets karakter) ... alene fordi nød lærer nøgen kvinde at spinde ... andre ville måske bare kalde det en nødvendighed af en udvidt reflektion over tilværelsen udfordringer under de forhold.


5)
Men omvendt ser man også fra tid til anden hovedløse høns, der flagre rundt i alle retninger og som en anden Don Quijote de la Mancha med tro væbner kæmper imod vejrmøllerne for i sidste ende betaler prisen herfor uden at få ret meget igen.

Den gruppe er generelt ret immuniseret over for velmenende råd og skyder typisk sig selv i foden op til flere gange uden at opnå nogle (eller kun få) resultater.

For gruppen som helhed er det væsentlige typisk at handle (= gøre noget, næsten ligegyldig hvad) frem for at opnå resultater ... dvs. hellere gøre noget dumt / uovervejet / ikke strategisk hensigtsmæssigt end ikke at gøre noget ... og så ellers lade andre om at rydde op efter al det l*rt disse handlingens mænd & kvinder har fået rodet sammen.


Et eksempel kunne være, at man heller vil bruge 200.000 DKK på professionel "oprydnings"bistand end 50.000 DKK (eller mindre) på, iflg. gode & velmenende råd, at gøre det rigtige fra starten ... og derfor nu er ude i en crowdfunding kampagne for at tigge sig til midlerne til oprydningen.

Men sådan er folk jo forskellige ... nok ikke noget hverken du eller jeg kan ændre på ... hvad enten vi gerne vil eller ej ...

Et ordsprog siger: man ligger som man har redt ...

Borgerløn er vi mange der har arbejdet for de sidste 25 år - her er et nyere opsamlingssted, for de der er oprigtigt interesserede:

http://www.basisindkomst.dk/

Hvordan går det med resultaterne af arbejdet?

På 25 år synes man vel, at der burde være et eller andet afkast af indsatsen ...?

[gonda]

Et vigtig indlæg

essencen (som jeg ser det) er at vi, som troede at nu fik vi fred ved at få tildelt pension, til stadighed skal slås med altmulig tåbelighed fra det offentlige.
Vi skal forsvare os mod mistænkeliggørelse, overvågning, inkompetente medarbejdere, hvis tåbelighed ingen konsekvens har, og trusler ( udtalt eller fordækt)
Kysser vi for meget på kæresten, er jeg for længe på rejse, kan jeg nu arbejde de 2 timer om ugen etc etc

Jo borgerløn vil være en god løsning Det vil sætte os fri

Som svar på timeguest's spørgsmål
Kapitalismen har ikke spillet faliet, tvært imod. Den trives i bedste velgående, nu støttet af de socialistiske partier.
Vi er tilbage til middelalderen, nu med storkapitalet istedet for kirken

Arbejdet saliggørelse er vores tids Trojansk hest, eller hellig ko om du ved

Alt drejer sig om vores arbejdsevne og om arbejdspladser.
Hvad er det som er så godt ved arbejdet, spørger jeg?
Et menneske slides op, bliver stresser og udbrændt
Jeg ser min børns familier- 2 med fast arbejde og 2 små børn De er fuldkommen smadret når jeg besøger dem en weekend- er det meningen med livet ?

Arbejdspladser som smadret miljøet, mens de producerer en masse ligegyldige ting som igen forurener når vi smider dem væk. Med det eneste formål at gøre de rige endnu rigere.

Nej give mig et samfund som stiller menneskets trivsel i første række, hvor vi deles om at klare de opgaver som er nødvendige og så igen lærer at slappe af, at nyde livet, her og nu

Vi trænger til en opgørelse med arbejdet. Jeg synes det er forfærdelig at se og høre at mine medmennesker synes det er forfærdelig at miste en arbejdsplads og ikke kan finde en mening med livet uden den.

Arbejdet er blevet til Opium for folket

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af gonda

Et vigtig indlæg

... og du har mange interessante betragtninger i den forbindelse :-)

essencen (som jeg ser det) er at vi, som troede at nu fik vi fred ved at få tildelt pension, til stadighed skal slås med altmulig tåbelighed fra det offentlige.
Vi skal forsvare os mod mistænkeliggørelse, overvågning, inkompetente medarbejdere, hvis tåbelighed ingen konsekvens har, og trusler ( udtalt eller fordækt)
Kysser vi for meget på kæresten, er jeg for længe på rejse, kan jeg nu arbejde de 2 timer om ugen etc etc

Problemet kunne være, at den sidste idiot endnu ikke er født, og at masserne er mere end villige til at underlægge sig de fleste politiske/religiøse tankesæt, blot det giver fri pizza, en plads i sofaen til hængerøven og Vild med fjams og en Kuglestodder på TV (eller andet hjernelamt).

Jo borgerløn vil være en god løsning Det vil sætte os fri

L.S. har jo iflg. eget udsagen arbejdet på den tanke i 25 år, uden at der er sket en dyt.

Så 25 år mere på den galej gør sikkert ingen forskel ...

Kapitalismen har ikke spillet faliet, tvært imod. Den trives i bedste velgående, nu støttet af de socialistiske partier.
Vi er tilbage til middelalderen, nu med storkapitalet istedet for kirken

Amen ... hvem er så de udvalgte ... og kan "kassemesteren" sættes procenter på?

Arbejdet saliggørelse er vores tids Trojansk hest, eller hellig ko om du ved

Inden for elementær fysik er arbejde = kraft X vej ... så det at du bevæger din hånd (fx for at vinke et tog afgang fra perronen) er pr. elementær fysisk definition: arbejde ... det samme når du tygger dine gulerødder ... små hop på stedet er også arbejde ... eller når du bøjer armen for at skylle en pilsner ned (så de der sidder på bænken og bøjer armen, udfører i den forstand også et arbejde).

Det at bevæge signaler rundt i hjernen har også sit afsæt i, at der udføres et stykke arbejde, herunder på celleniveau, så når du sidder og tænker på en STOR IS i sommervarmen, så udfører du faktisk et stykke arbejde ... og det bliver jo ikke ringere arbejde af, at du måske også bevæger dig efter isen, nu du har fået den i tankerne ;-)

Nu kommer Margrethe Vestager og alle de andre politiske kumpaner med løftet pegefinger og siger vrissent: Du ved jo godt hvad vi taler om, når vi taler om arbejde ... og hvis ikke du holder op, så bliver du standsmæssigt degraderet ...

Nej jeg ved sq ikke altid, hvad de bawler om derinde i Snapstinget i deres små lukkede cirkler ...

Men jeg kan jo gætte på, at de indsnævre arbejdsbegrebet til kun (i deres verden) at omhandle arbejde der her og nu kan kapitaliseres, fx heraf afledt som: løn(slave)arbejde ... lidt efter devisen: lønslaver får produceret og spredt nogle hundelorte, som andre lønslaver herefter kan gå og samle op ... så går tiden så godt og "vi holder hjulene i gang".

Erstat evt. hundelorte med forbrugsjunk, gerne med indbygget forældelse ... alt imedens vi bytter papirsedler som symbol på, hvor vigtig og betydningsfuld vi er i den kosmiske sammenhæng ... alt imedens vi på bedste proletarvis driver rov på fremtidige generationers ve & vel ... vi ka' bare det gylle du ...

Er man så privilegeret, at man kan betragte vores allesammens hjem (den blå vandplanet: Jorden) ude fra universet, så vil man kunne se, hvor dygtige vi er til at svine egen rede grundigt til ... for vi ka' bare det gylle du ...

Og går svineriet ikke hurtig nok iflg. vores mål, så ansætter vi bare nogle flere lønslaver til at svine endnu mere, så kom ikke at sige, at vi ikke ka' det gylle du ...

Alt drejer sig om vores arbejdsevne og om arbejdspladser.

Jah ... på ægte proletarvis, er det vigtigere at få satisfaction her & nu end at tænke (meget) langsigtet.

Hvad er det som er så godt ved arbejdet, spørger jeg?

Der er maget godt ved arbejde i en bred definition ... alternativet er et liv som zombi på et plejehjem.

Et menneske slides op, bliver stresser og udbrændt
Jeg ser min børns familier- 2 med fast arbejde og 2 små børn De er fuldkommen smadret når jeg besøger dem en weekend- er det meningen med livet ?

Som træl er det :-)

Nej give mig et samfund som stiller menneskets trivsel i første række, hvor vi deles om at klare de opgaver som er nødvendige og så igen lærer at slappe af, at nyde livet, her og nu

Det Utopia kommer bare ikke af sig selv ...

Vi trænger til en opgørelse med arbejdet. Jeg synes det er forfærdelig at se og høre at mine medmennesker synes det er forfærdelig at miste en arbejdsplads og ikke kan finde en mening med livet uden den.

Bare det at vågne op til en ny dag, giver jo et væld af muligheder for at arbejde med et eller andet som man brænder for ... hvis ikke man kan se det, så er det måske det iboende mindset man skal arbejde med at udfordre.

Arbejdet er blevet til Opium for folket

De fleste ville nok ikke undvære at arbejde for en sag, et projekt osv.

Selv L.S. arbejder jo ihærdigt for Basisydelsens Fremme, selv om det projekt indtil videre ikke har givet meget afkast ... så generelt vil folk gerne arbejde efter evne ... formodentlig blot ikke som fæstebønder eller det der kan sammenlignes ...

Sygdom, handicaps, alder mv. kan så sætte en begrænsning på i hvilket omfang den enkelt kan udleve sin arbejdstrang ...

Men det er jo klart, at de der ikke "arbejder" med at skubbe værdi opad i pyramidespillet er nogle dovne personer ... det er ligesom et væsentlig mantra i den neo-liberalistiske religion, repeteret med jævne mellemrum af nyttige idioter på Borgen ... når de fra tid til anden vågner op af deres middagssøvn og der ikke er gået ren pølsesnak og lagkage i festlighederne i salen.

[Indiansummer]

Noget er altså helt forkert, når sager kan gå om og om igen i Ankestyrelsen. Kommunen bruger Ankestyrelsen som nøl.

Hvem skal råbes op om dette her?. Tror rigtig mange som forsøger at søge en § 100 må lide den tort at sagen igen igen havner i Ankestyrelsen.
Og andre enkeltydelser for den sags skyld også.

Er kommunen og staten enige på dette område? Lad dem nu klage ( os) men de får jo aldrig medhold i noget alligevel.

Så har staten givet en muligheden for at klage, men det er kun en and Indiansummer

[L.S.]

Oprindeligt indsendt af Indiansummer

Noget er altså helt forkert, når sager kan gå om og om igen i Ankestyrelsen. Kommunen bruger Ankestyrelsen som nøl.

præcis - så længe ansøgninger ligger i Ankestyrelsen udbetales der jo ikke den nødvendige hjælp.

Ankestyrelsen bruges også som pejlepind, når endnu en ufaglært 'sagsbehandler' igen sidder med en opgave de ikke er kompetente til at løse, og ej heller som minimum formår at researche på - ofte ser vi k10-medlemmer dokumentere mere viden om et enkeltområde, en den person der sidder med borgerens nu- og fremtid i hænderne.

'Sagsbehandleren' laver derfor en sjusket 'sagsbehandling', med et himmelråbende (og ofte gebrækkeligt formuleret) afslag, som i værste fald (for sagsbehandleren) ankes, og i bedste fald får borgeren til at give op og ikke anmode om hjælp igen.

Hvad der er sparet er tjent!

Og for at svare på dit spørgsmål - hvad gør man så, når man er havnet i Anketyrelsens hamsterhjul, som tilsyneladende rummer endeløs mulighed for at 'tilbagesende en sag til 'genbehandling' , på det kontor hvor den ankede afgørelse er truffet?

Man kan jo f.eks starte en tråd op om emnet, og samle fakta op i en sådan. ;-)






glem ALDRIG:

[L.S.]

Og for at fortsætte i trådens oprindelige spor, er her endnu et indlæg, der omhandler de arbejdsløses stress over kontroltab, mistet netværk og livsindhold - en situation der er virkelig og permanent, og uden udsigt til bedring ( dvs håb-løs), når man først er havnet på Førtidspension.

Borgerens daglige mentale udgangspunkt er derfor en 'nul'-tilstand af manglende spejling, vedligehold af resterende kompetencer, endsige opgradering/udvidelse af evner og horisonter.

Du må nemlig stort set intet kunne foretage dig, uden at blive anklaget for at have raget hjælpen til dig uberettiget!

(Så sid stille foran dit tv, og indtag din medicin til du dør af Diabetes eller hjertestop - det er billigst for samfundsøkonomien - og du er da socialist - ikke?)

Og fra denne sprudlende bunke af ikke-væren, skal Borgeren føre heftige kampe med grupper af anonyme jurister og ufaglærte 'sagsbehandlere'.


”Det er lige så stressende ikke at kunne vise, hvad man duer til, som at have et krævende job. Når du ikke har et arbejde, og dermed ikke får mulighed for at stille de sociale og psykiske behov, som opfyldes der, så føler du dig stemplet, stigmatiseret og sat udenfor. Det er i bund og grund et spørgsmål om ikke at være med i fællesskabet.”

”Kombinationen af at være ufri, underlagt andres interesser og den manglende anderkendelse fra samfundet er særdeles usund for et menneske. Der er tale om ældgamle sociale gruppemekanismer, og de gør, at det farligste, der kan hænde et menneske, er at bliver underkendt,” siger Einar Baldvin Baldursson - der er psykolog og stressforsker ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/sam...kke-lave-noget






HUSK:

[L.S.]

Det er langt mere stressende at være på førtidspension eller arbejdsløs frem for at have et fuldtidsarbejde. Dårlig økonomi og helbred er forklaringen

"Dårlig økonomi og et mindre socialt netværk er en af årsagerne:
- Vi skal huske, at det er dem uden for arbejdsmarkedet, der angiver, at de er mest stressede. Hvis man er så heldig at have et arbejde, skal man glæde sig over det, siger Knud Juel, professor og forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed.

Oftere syge
En anden forklaring på at førtidspensionisterne oftere oplever stress er deres helbredstilstand.
De fleste mennesker, der havner på en førtidspension, er nemlig havnet der på grund af de er syge. Og dårligt helbred er stressende:
- Førtidspensionister har generelt flere helbredsproblemer end andre, og dårligt helbred kan være grunden til, at de oplever stress.

- Årsagen til førtidspensionister og arbejdsløse er mere stressede end andre grupper kan være, at det måske ikke er særligt nemt at være arbejdsløs, siger siger Jesper Kristensen, seniorforsker og ph.d. fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Ringe økonomi
Mens det dårlige helbred forklarer førtidspensionisternes forhøjede stressniveau, skal de arbejdsløse stressede tilværelse findes i dårlig økonomi og et liv med færre relationer.

- Der er ikke nogen tvivl om, at i vores samfund er det bedst at have et arbejde. Dels fordi det giver en bedre økonomi, men det giver også meget mere livskvalitet, fordi man har kollegaer og et socialt liv på arbejdspladsen, siger forskningsleder Knud Juel."

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article4976516.ece


Det er nok ingen overdrivelse at fremhæve, at førtidspensionisterne både slåsser med dårligt helbred, dårlig økonomi, skam over egen situation, manglende netværk og manglende livsindhold - især såfremt man ikke tilfældigvis er forlods begavet med familie/børn/husdyr/have/kolonihave eller sommerhus.

Det læses i mange tråde på k10 - f.eks nogle af disse: http://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=24




glem ikke: