deprimeret/ ensomhed / hvad nu? - K10

Hannepanne · 07-08-2010, 19:08

Jeg er visisteret til fleksjob efter en arbejdsskade der medførte PTSD og depression.
Jeg har haft det rigtig godt længe og også været uden medicin. Har brugt oceaner af summer på terapi.
Har endnu ikke været i arbejde trods massiv søgning.
Jeg er 50 år, gift med voksne udeboende børn.
Senest har jeg været på jobsøgnings kursus gennem ½ år, hvilket jeg var meget glad for.
Nød at stå op og være i samspil med andre mennesker. Troede på det - og var virkelig engageret.
Lige efter jeg stoppede der, lykkedes det mig at få arbejde - samtidig skete der en masse forfærdeligt i min familie.
Alle ville være almindeligt kede af det og bekymrede, men for mig dukkede også depression op igen.
Det er ekstra svært -for depressionen gør, at jeg ikke rigtigt kan hjælpe min yngste søn som problemerne opstod omkring og for. Føler virkelig at jeg svigter ham nu. Min mand hjælper,- men jeg ville jo også så gerne. Er bange for at det kan være fatalt for min søn, at jeg ikke også er der 100% for ham.

Det må være problem nummer 1 for mig!! at jeg ikke kan hjælpe mit barn særligt godt.
.................................................. ...........

Min fleksjobkonsulent var i forvejen meget i mod jobbet og mig - som konstellation - for mange timer, for lang transport, for ustruktueret, for mange forventninger, for meget alene arbejde m.m.
Alt sammen noget jeg sad overhørig, for jeg ville bare det job og troede at jeg kunne klare det.
Om jeg havde klaret det, hvis der ikke var sket noget i familien er uvist, men jeg tror det egentligt ikke. Er mere sårbar end jeg troede. Troede jeg var "kommet" fri.
Men under alle omstændigheder blev jeg taget ud af jobbet og er så overgået til en anden pulje i systemet. Lige nu har jeg bare fri, men står vel til en sygemelding. Er startet antidepressiv medicin op igen og har det meget skidt.

Mine problemer er mange, men jeg tror også jeg selv skaber nogen konstant - altså sådan en sort nedadgående spiral.....

Er ret sikker på at min jobkonsulent vil mig det bedste og, at jeg ikke vil blive jaget med....men men jeg kan snart ikke holde til mere ikke at have et godt liv. (læs arbejdsliv)
Hvad skal jeg dog få tiden til at gå med, mens jeg venter på at blive frisk i hovedet igen???
Det var så hårdt sidst!! Og da havde jeg en voksen søn hjemme udover min mand. Denne gang er der bare min mand og jeg.
Jeg gemmer mig for meget i sengen, men jeg får det værre.
Prøver at tage mig sammen - men kan næsten ikke. Det hele er noget ****.
Ville så gerne skulle møde op - op af dagen - til et eller andet der gav lidt mening. Og hvor der også var nogen der kunne lægge øre til mig. Så det er altså ikke ligefrem et job jeg har brug for netop nu. Jeg kender i hvertfald ingen job hvor man kan hælde vand ud af ørerne. I hvertfald ikke, hvis man ikke har været der i årevis.

Jeg har en del uddannelse bag mig, og har fungeret i spændende og udfordrende jobs frem til den skide arbejdsskade.
Håber at min jobkonsulent vil hjælpe med at finde noget til mig inden for noget af det jeg kan. Og det har hun sådan set også bedyret! Men for pokker...hvad gør jeg frem til da??
Som fortalt i et tidligere indlæg er jeg blevet omfattet af en pulje hvor der vil være fuld arbejdsgiver refusion. Det vil i givet fald være i offentligt regi. Og det er også der jeg kommer fra. Så det passer mig fint.
Min jobkonsulent taler også om førtidspension (har sagt nej tak),- hun synes jeg har udtjent min værnepligt. Men jeg aner ikke hvad jeg skal få dagen til at gå med. Jeg har brug for at være sammen med andre - at andre har brug for mig.

Må være problem nr 2 for mig - at jeg ikke kan udfylde min dag - holde ud at være i den.

Håber - at trods rod i det skrevne - alligevel er lidt mening - og måske et input eller flere til mig.

Enteneller · 07-08-2010, 21:22

ÅÅhha, Hannepanne, jeg har "K10- aften" og har læst dit indlæg et par gange. Jeg syntes det er svært at give dig et "svar", for det handler jo også meget om hvad du vil ??

Der er ingen tvivl om, at du kan en masse i forhold til din erfaring, uddannelse og kompetance, men kan dit helbred så følge med der ? Det er jo "desværre" det du er nødt til at tage højde for.

Kan ikke lige se hvor gammel din søn er, men du bliver nødt til at vælge hvor du vil bruge din energi om det er på arbejde eller familien, for man kan meget sjældent begge når man er syg.

Held og lykke, skriv igen

Kh. EE

Hannepanne · 07-08-2010, 21:58

Citat:

Oprindeligt indsendt af Enteneller

ÅÅhha, Hannepanne, jeg har "K10- aften" og har læst dit indlæg et par gange. Jeg syntes det er svært at give dig et "svar", for det handler jo også meget om hvad du vil ??

Der er ingen tvivl om, at du kan en masse i forhold til din erfaring, uddannelse og kompetance, men kan dit helbred så følge med der ? Det er jo "desværre" det du er nødt til at tage højde for.

Kan ikke lige se hvor gammel din søn er, men du bliver nødt til at vælge hvor du vil bruge din energi om det er på arbejde eller familien, for man kan meget sjældent begge når man er syg.

Held og lykke, skriv igen

Kh. EE

Hej og tak fordi du læste og giver besyv med.
Min søn er en ung voksen og han "vil" selv!! Jeg eller min mand må ikke hjælpe ham direkte med at handle på hans problemer. Vi er i telefonisk kontakt dagligt og han har været hjemme et par gange. Jeg har meget svært ved at klare, at vi ikke kan få overblik over hans situation, og at han ikke vil tage i mod mere hjælp end han gør.
Så længe alt er uafklaret med sønnen, tror jeg ikke jeg kan arbejde. Og samtidig har jeg svært ved at være til, i alt den tid jeg så har til egne negative tanker. Jeg er bange for at gå ned på al den tid.
Når jeg skal arbejde skal det i hvertfald kun være i en lille del af det jeg tidligere har lavet. Og på få timer.
Men de få gange jeg var på arbejde i det job jeg skaffede mig - fandt jeg i hvertfald ud af at jeg vist er nød til at "finde mig selv" inden for eget område.

Jeg er meget nervøs, ja vel mere end det - for hvad tiden vil bringe.
Kan dårligt hitte hoved og hale i noget som helst

Huldra · 07-08-2010, 23:59

hvis du siger ja tak til førtidspension, så er der jo mulighed for både frivilligt arbejde og skånejob.

der er mange som vil sætte pris på din indsats i frivillig verden..

mht din søn... nu ved jeg jo ikke hvad det handler om, hans problemer. eller hvor gammel han er.
men man må som forældre også respektere at de unge vil selv. og at de har allerbedst af at prøve selv.. også selvom det måtte betyde en kedelig/dum erfaring.

Du må se om du kan samle dine tanker til at tage lidt tid ad gangen og ikke tænke år fremover. det er lettere sagt end gjort det ved jeg godt..

jeg er selv mor til både store og små, er selv syg, kæmper for accept af sygdommene fra kommune.. har en syg mand.. og ikke hver dag er lige sjov.. tit er jeg ved at give op.
det skulle ikke handle om mig, men jeg ville bare lige give et kort indblik i hvorfor jeg skriver som jeg gør.. Det er ikke kun for at spille klogeåge..

sender dig tanker..

kiskada · 08-08-2010, 00:20

Det er virkelig sååååå udtrættende at have en depression...
(kender det fra mig selv ;O(

men har du før gjort brug af f.eks. psykolog el. lign.??
ellers ville det nok være en rigtig god idè,
specielt når depressionen har "overtaget" ens liv...

Jeg ved man kan få alm. sygesikringstilskud,
hvis lægen skriver en henvisning, med x i begrundelsen:
alvorlig sygdom (ikke depression) fordi det kan man...
kun guderne ved hvorfor?... IKKE få tilskud til,
hvis man har fået sin depression som 39-årig eller derover..
godaw mand økseskaft!!!

men som min læge sagde, (jeg har så også kroniske smerter, fibro. m.m.),
altsammen er jo alvorlige sygdomme (også depression!!!) og hvis det
er den eneste mulighed man har, for at få tilskud, så må man bruge den!
(og det koster jo stadig ca. 350,- kr i timen, som man selv skal skrabe sammen!!!)

men, men det er jo bare et råd..;O)

OG hvis dit helbred er sådan, at det måske er bedst med en FP??
mon så ikke, du skulle overveje det nøje!!
måske du kunne få et skånejob (i de timer, du nu kan klare..)
el. lign ved siden af..
(specielt hvis du er så heldig, at have kvalifikationer der er efterspurgt;O)

og så vil din dag jo også være udfyldt med "noget meningsfyldt"...

Ja frivilligt arbejde er jo også efterspurgt alle mulige og umulige steder..
der vil du jo også selv kunne bestemme mht. arbejdstid og lign.

men, men ved ik' lige om det var nogen hjælp overhovedet!!
Håber det bedste for dig!

P.S.
så lige Huldra kom med noget lignende, he, he..

Jeg er bare SÅ langsom til at skrive indlæg,
må hele tiden holde pause (pga smerter i mine hænder),
men sender det nu alligevel...

Tjuhej

Mvh og

Kiskada

malofa · 08-08-2010, 10:37

Har sendt dig en privat besked istedet for at svare her... Kram

Hannepanne · 08-08-2010, 16:48

Tak for alle jeres tanker og svar.
Jeg har fået lov at bevare kontakt til en god psykiater efter mit nedbrud. Hende skal jeg til i morgen. Derudover har jeg taget kontakt til den psykoterapeut, der virkelig hjalp mig sidst. Jeg fik jo en erstatning og den brugte jeg på det. Dennegang må jeg se at finde nogen penge selv. I hvertfald håber jeg at jeg snart får en tid.

Det er sådan det nærmeste jeg kan finde ud af lige nu - kan ikke hitte hoved og hale i mit liv. Synes bare det hele er sort og uoverskueligt.

Har tænkt på det med FP, men er bange for at jeg ikke kan forlige mig med det, men på sigt ville det måske alligevel være det bedste. Bare jeg kunne finde ud af at få indhold i mit liv. Og tænker at jeg når jeg ikke kan se, at jeg kan få det, skyldes det måske nuværende depression - som jeg jo for fanden gerne skulle slippe ud af igen.

Hej mafolo. jeg har sendt dig et privat besked men kan ikke se nogen udbakke! Håber du har fået den.

Enteneller · 09-08-2010, 18:26

Hej Hannepanne,

Det er godt at du har taget kontakt til dem du ved der kan hjælpe dig. Man er nødt til at have noget back up og langsomt arbejde sig tilbage igen. Man må erkende at man er sårbar, men det er jo super at man ved hvor man kan hente hjælp.

Måske kan tvivlen om hvorvidt du er til ftp. eller ej fylde rigtigt meget ?? Det gjorde den for mig. Bekymringer er desværre en stor del af vort liv og de kan drive os til tåls, så vi nærmest ikke kan overskue noget som helst. Måske skulle du tage en "foreløbig" beslutning og arbejde den vej, det kan med højst sandsynlighed give dig ro er jeg sikker på.

Håber det bedste for dig.

Kh. EE

07-08-2010, 19:08	#1
Hannepanne Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 09-03 2009 Indlæg: 117 Styrke: 16	deprimeret/ ensomhed / hvad nu? Jeg er visisteret til fleksjob efter en arbejdsskade der medførte PTSD og depression. Jeg har haft det rigtig godt længe og også været uden medicin. Har brugt oceaner af summer på terapi. Har endnu ikke været i arbejde trods massiv søgning. Jeg er 50 år, gift med voksne udeboende børn. Senest har jeg været på jobsøgnings kursus gennem ½ år, hvilket jeg var meget glad for. Nød at stå op og være i samspil med andre mennesker. Troede på det - og var virkelig engageret. Lige efter jeg stoppede der, lykkedes det mig at få arbejde - samtidig skete der en masse forfærdeligt i min familie. Alle ville være almindeligt kede af det og bekymrede, men for mig dukkede også depression op igen. Det er ekstra svært -for depressionen gør, at jeg ikke rigtigt kan hjælpe min yngste søn som problemerne opstod omkring og for. Føler virkelig at jeg svigter ham nu. Min mand hjælper,- men jeg ville jo også så gerne. Er bange for at det kan være fatalt for min søn, at jeg ikke også er der 100% for ham. Det må være problem nummer 1 for mig!! at jeg ikke kan hjælpe mit barn særligt godt. .................................................. ........... Min fleksjobkonsulent var i forvejen meget i mod jobbet og mig - som konstellation - for mange timer, for lang transport, for ustruktueret, for mange forventninger, for meget alene arbejde m.m. Alt sammen noget jeg sad overhørig, for jeg ville bare det job og troede at jeg kunne klare det. Om jeg havde klaret det, hvis der ikke var sket noget i familien er uvist, men jeg tror det egentligt ikke. Er mere sårbar end jeg troede. Troede jeg var "kommet" fri. Men under alle omstændigheder blev jeg taget ud af jobbet og er så overgået til en anden pulje i systemet. Lige nu har jeg bare fri, men står vel til en sygemelding. Er startet antidepressiv medicin op igen og har det meget skidt. Mine problemer er mange, men jeg tror også jeg selv skaber nogen konstant - altså sådan en sort nedadgående spiral..... Er ret sikker på at min jobkonsulent vil mig det bedste og, at jeg ikke vil blive jaget med....men men jeg kan snart ikke holde til mere ikke at have et godt liv. (læs arbejdsliv) Hvad skal jeg dog få tiden til at gå med, mens jeg venter på at blive frisk i hovedet igen??? Det var så hårdt sidst!! Og da havde jeg en voksen søn hjemme udover min mand. Denne gang er der bare min mand og jeg. Jeg gemmer mig for meget i sengen, men jeg får det værre. Prøver at tage mig sammen - men kan næsten ikke. Det hele er noget ***. Ville så gerne skulle møde op - op af dagen - til et eller andet der gav lidt mening. Og hvor der også var nogen der kunne lægge øre til mig. Så det er altså ikke ligefrem et job jeg har brug for netop nu. Jeg kender i hvertfald ingen job hvor man kan hælde vand ud af ørerne. I hvertfald ikke, hvis man ikke har været der i årevis. Jeg har en del uddannelse bag mig, og har fungeret i spændende og udfordrende jobs frem til den skide arbejdsskade. Håber at min jobkonsulent vil hjælpe med at finde noget til mig inden for noget af det jeg kan. Og det har hun sådan set også bedyret! Men for pokker...hvad gør jeg frem til da?? Som fortalt i et tidligere indlæg er jeg blevet omfattet af en pulje hvor der vil være fuld arbejdsgiver refusion. Det vil i givet fald være i offentligt regi. Og det er også der jeg kommer fra. Så det passer mig fint. Min jobkonsulent taler også om førtidspension (har sagt nej tak),- hun synes jeg har udtjent min værnepligt. Men jeg aner ikke hvad jeg skal få dagen til at gå med. Jeg har brug for at være sammen med andre - at andre har brug for mig. Må være problem nr 2 for mig - at jeg ikke kan udfylde min dag - holde ud at være i den. Håber - at trods rod i det skrevne - alligevel er lidt mening - og måske et input eller flere til mig. Sidst redigeret af Hannepanne; 07-08-2010 kl. 19:56.*

08-08-2010, 00:20	#5
kiskada Elsker at være her på K10 Tilmeldingsdato: 27-05 2010 Lokation: Mors, Morsø kommune Indlæg: 95 Styrke: 14	har du talt med en professionel? Det er virkelig sååååå udtrættende at have en depression... (kender det fra mig selv ;O( men har du før gjort brug af f.eks. psykolog el. lign.?? ellers ville det nok være en rigtig god idè, specielt når depressionen har "overtaget" ens liv... Jeg ved man kan få alm. sygesikringstilskud, hvis lægen skriver en henvisning, med x i begrundelsen: alvorlig sygdom (ikke depression) fordi det kan man... kun guderne ved hvorfor?... IKKE få tilskud til, hvis man har fået sin depression som 39-årig eller derover.. godaw mand økseskaft!!! men som min læge sagde, (jeg har så også kroniske smerter, fibro. m.m.), altsammen er jo alvorlige sygdomme (også depression!!!) og hvis det er den eneste mulighed man har, for at få tilskud, så må man bruge den! (og det koster jo stadig ca. 350,- kr i timen, som man selv skal skrabe sammen!!!) men, men det er jo bare et råd..;O) OG hvis dit helbred er sådan, at det måske er bedst med en FP?? mon så ikke, du skulle overveje det nøje!! måske du kunne få et skånejob (i de timer, du nu kan klare..) el. lign ved siden af.. (specielt hvis du er så heldig, at have kvalifikationer der er efterspurgt;O) og så vil din dag jo også være udfyldt med "noget meningsfyldt"... Ja frivilligt arbejde er jo også efterspurgt alle mulige og umulige steder.. der vil du jo også selv kunne bestemme mht. arbejdstid og lign. men, men ved ik' lige om det var nogen hjælp overhovedet!! Håber det bedste for dig! P.S. så lige Huldra kom med noget lignende, he, he.. Jeg er bare SÅ langsom til at skrive indlæg, må hele tiden holde pause (pga smerter i mine hænder), men sender det nu alligevel... Tjuhej Mvh og Kiskada

08-08-2010, 16:48	#7
Hannepanne Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 09-03 2009 Indlæg: 117 Styrke: 16	Tak for alle jeres tanker og svar. Jeg har fået lov at bevare kontakt til en god psykiater efter mit nedbrud. Hende skal jeg til i morgen. Derudover har jeg taget kontakt til den psykoterapeut, der virkelig hjalp mig sidst. Jeg fik jo en erstatning og den brugte jeg på det. Dennegang må jeg se at finde nogen penge selv. I hvertfald håber jeg at jeg snart får en tid. Det er sådan det nærmeste jeg kan finde ud af lige nu - kan ikke hitte hoved og hale i mit liv. Synes bare det hele er sort og uoverskueligt. Har tænkt på det med FP, men er bange for at jeg ikke kan forlige mig med det, men på sigt ville det måske alligevel være det bedste. Bare jeg kunne finde ud af at få indhold i mit liv. Og tænker at jeg når jeg ikke kan se, at jeg kan få det, skyldes det måske nuværende depression - som jeg jo for fanden gerne skulle slippe ud af igen. Hej mafolo. jeg har sendt dig et privat besked men kan ikke se nogen udbakke! Håber du har fået den. Sidst redigeret af Hannepanne; 08-08-2010 kl. 18:22. Årsag: mangler en besked til mafolo

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Førtidspension, hvad nu, hvad må jeg/hvad må jeg ikke ?	Lupo	Nyttigt at vide for Førtidspensionister	30	24-01-2013 22:41
Ensomhed	Tigul	Dit og Dat	20	16-04-2011 19:04
Ensomhed	Nusli	Din historie	1	05-04-2011 21:58
Forste mode med en sagsbehandler -Hvad skal man taenke på? /Hvad bliver der spurgt?	Tessa	Alt det andet	2	10-12-2009 02:26

07-08-2010, 21:22	#2
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	ÅÅhha, Hannepanne, jeg har "K10- aften" og har læst dit indlæg et par gange. Jeg syntes det er svært at give dig et "svar", for det handler jo også meget om hvad du vil ?? Der er ingen tvivl om, at du kan en masse i forhold til din erfaring, uddannelse og kompetance, men kan dit helbred så følge med der ? Det er jo "desværre" det du er nødt til at tage højde for. Kan ikke lige se hvor gammel din søn er, men du bliver nødt til at vælge hvor du vil bruge din energi om det er på arbejde eller familien, for man kan meget sjældent begge når man er syg. Held og lykke, skriv igen Kh. EE

07-08-2010, 23:59	#4
Huldra Har ikke tid til andet end K10 Tilmeldingsdato: 05-03 2008 Alder: 58 Indlæg: 2.134 Blog Indlæg: 17 Styrke: 19	hvis du siger ja tak til førtidspension, så er der jo mulighed for både frivilligt arbejde og skånejob. der er mange som vil sætte pris på din indsats i frivillig verden.. mht din søn... nu ved jeg jo ikke hvad det handler om, hans problemer. eller hvor gammel han er. men man må som forældre også respektere at de unge vil selv. og at de har allerbedst af at prøve selv.. også selvom det måtte betyde en kedelig/dum erfaring. Du må se om du kan samle dine tanker til at tage lidt tid ad gangen og ikke tænke år fremover. det er lettere sagt end gjort det ved jeg godt.. jeg er selv mor til både store og små, er selv syg, kæmper for accept af sygdommene fra kommune.. har en syg mand.. og ikke hver dag er lige sjov.. tit er jeg ved at give op. det skulle ikke handle om mig, men jeg ville bare lige give et kort indblik i hvorfor jeg skriver som jeg gør.. Det er ikke kun for at spille klogeåge.. sender dig tanker..

08-08-2010, 10:37	#6
malofa Afhængigheds tegn af K10 Tilmeldingsdato: 06-05 2010 Indlæg: 378 Styrke: 15	Har sendt dig en privat besked istedet for at svare her... Kram

09-08-2010, 18:26	#8
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	Hej Hannepanne, Det er godt at du har taget kontakt til dem du ved der kan hjælpe dig. Man er nødt til at have noget back up og langsomt arbejde sig tilbage igen. Man må erkende at man er sårbar, men det er jo super at man ved hvor man kan hente hjælp. Måske kan tvivlen om hvorvidt du er til ftp. eller ej fylde rigtigt meget ?? Det gjorde den for mig. Bekymringer er desværre en stor del af vort liv og de kan drive os til tåls, så vi nærmest ikke kan overskue noget som helst. Måske skulle du tage en "foreløbig" beslutning og arbejde den vej, det kan med højst sandsynlighed give dig ro er jeg sikker på. Håber det bedste for dig. Kh. EE