Slut herfra:-(

[victoriane]

Det er en go idé at bede om at få den gennemlæst.

Jeg har ikke haft kontakt til min egen læge i denne
arbejdsprøvning. Jeg har bidt tænderne hårdt sammen
og presset mig selv til at komme igennem de 13 uger.

Men - hvis kommunen insisterer på flere arbejdsprøvninger,
så bliver jeg nødt til igen igen at få lægen ind over og håbe at de
lytter.

[Huldra]

jeg vil anbefale at du får lægen med allerede nu, og fortæller og beskriver dit forløb nøje..

det lyder jo ikke til at du har fået det bedre af at tvinge og presse dig selv i alle 13 uger.

jeg fik selv problemer i 2008, netop fordi jeg ikke havde kontakt med egen læge.. og der derfor ikke stod noget i min journal om forværring af mine smerter og sådan.

håber dit afprøvningssted er ærlige og fortæller/beskriver hvor svært det har været for dig at gennemføre de 13 uger.

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af victoriane

Det vil så være en fjerde arbejdsprøvning.
Jeg har slæbt mig igennem de her 13 uger og
har betalt en høj pris i form af mange smerter og
deraf følgende søvnmangel, mangel på appetit, kvalme,
angst i form af hjertebanken og vejrtrækningsbesvær,
indelukkethed og deraf en dårligere kontakt
til børnene.

Hvornår er nok NOK??

Hej victoriane,

Du bliver simpelt hen også nødt til at stille DIG SELV det spørgsmål, hvornår er nok NOK!!!

Det kan godt være at du bare vil afsted og bare SKAL gennemføre din dag med så og så mange timer + at de er så søde derude, men ER DET DET VÆRD?? Det er du simpelt hen nødt til at spørge dig selv!!??

Er det det værd at du skal have mindst dobbelt så mange smerter, dårligt kan klare hverdagen, ikke kan have kontakt til din børn, bare ville ønske at de blev hos nogle venner og veninder og overnattede fordi du bare skal have ro, ro og atter ro så du kan blive klar til næste dag? Du er simpelt hen nødt til at spørge dig selv om det er det værd.

Du giver jo ikke noget retvisende billede af hvad du magter ved en sådan arbejdsprøvning. Det er da kun hvis du kommer i en slags arbejdslejr med masser af medicin og lign. Din arbejdsprøvning skal jo vise hvad du magter på arbejdsmarkedet også på længere sigt. Kan du holde til dette et halvt år f.eks. ?? Nej vel, derfor er det jo ikke ret visende.

Jeg frygter lidt at de siger endnu en arbejdsprøvning fordi din jobkonsulent øjner at du vil kunne komme på fleks time antal, bare du liiiiige presser den lidt mere!!! Som jeg ser det skal du have flere skåne behov, færre timer, færre dage og lign. Jeg er selv pt. i arbejdsprøvning på et skånsomt center, men stadig kan jeg ikke klare ret meget ret længe. Jeg holder pauser hvert kvarter og er der max 1,5-2 timer to dage om ugen. Herefter 3 uger bliver min arbejdsprøvning muligvis stoppet, da jeg ikke kan holde til det også efter deres mening.

I 2008 var jeg også i arbejdsprøvning dog i en virksomhed og der præsterede jeg timer der lå lige på fleks grænsen, i al fald i den sidste periode af det halve år jeg var i afprøvning. Jeg pressede alt for hårdt på og måtte i sidste ende overdrage det fulde ansvar for mine børn til deres far. Jeg endte på psyk skade stue med voldsomme tvangstanker. Hele forløbet fik mig i den grad tvunget ned i knæ helbredsmæssigt og jeg bliver frustreret når jeg læser som arbejdsprøvninger som din. Vi skal huske at tage ansvar for vort liv og vore kære, det er jo ikke det værd at piske sig igennem livet for kun at kunne kravle rundt i smerte for at vise hvad man formår i aller yderste tilfælde.

Jeg håber for dig at, bliver du sendt ud i endnu en arbejdsprøvning, så gransker du forinden, hvad der ville være det bedste for dig rent tids, pause og skåne forholdsmæssigt at arbejde under. Det skal nok justeres undervejs, men din krop skriger jo for at blive hørt, så lyt efter så godt du kan.

[Bella67]

Kære victoriane.

Lyt til Hulda og Entenellers "dyrt erfaret" råd.... og lyt til dig selv.

Jeg er selv havnet i min 4 jobprøvning, fordi jeg ikke lyttede til mig selv og de signaler min krop sendte mig.
Jeg er/var den velopdraget flinkepige, der ikke kunne sige fra, og satte alt for høje krav til mig selv.
Det betaler jeg nu for... men allerværst betaler mine børn også!

og tanker
Bella67

[Vovse]

Når man er i en afprøvning risikerer man nemt, at man bliver bedømt på det man leverer, og ikke på hvordan man fortæller, at man har det.

D.v.s., at hvis man knokler r*ven ud af bukserne, fordi man er pligtopfyldende, "flinkepige" ell.l., så risikerer man, at lande på en forkert hylde efterfølgende, og kan dermed se frem til endnu en "tur i karrusellen".

Hvis man ønsker en retvisende afgørelse i det sociale system, så er man nødt til selv, at sige fra og vise hvad man kan og ikke kan.

Men, selv om man så følger ovenstående er der stadig en risiko for, at man bliver fejlvurderet og ender på en forkert hylde (det har noget med kassetænkning at gøre), men så ved man med sig selv, at man har gjort hvad man kunne.

[Bella67]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Når man er i en afprøvning risikerer man nemt, at man bliver bedømt på det man leverer, og ikke på hvordan man fortæller, at man har det.

D.v.s., at hvis man knokler r*ven ud af bukserne, fordi man er pligtopfyldende, "flinkepige" ell.l., så risikerer man, at lande på en forkert hylde efterfølgende, og kan dermed se frem til endnu en "tur i karrusellen".

Hvis man ønsker en retvisende afgørelse i det sociale system, så er man nødt til selv, at sige fra og vise hvad man kan og ikke kan.

Men, selv om man så følger ovenstående er der stadig en risiko for, at man bliver fejlvurderet og ender på en forkert hylde (det har noget med kassetænkning at gøre), men så ved man med sig selv, at man har gjort hvad man kunne.

Du har desværre ret kære Vovse

[Enteneller]

Man skal også huske på at kan man kun klare 2 effektive timer derhjemme om dagen når man har det bedst, så er det jo ikke så mærkeligt at man ikke formår 3 timer 3-4 gange ugentligt i arbejdsprøvning.

På et tidspunkt i min indeværende arbejdsprøvning gik det op for mig at når jeg er derhjemme, der tager jeg pauser hvert kvarter til hver halve time og det kan være halve til hele timer ad gangen på sofaen. Når jeg så kommer ud i arbejdsprøvning hvor både min sociale angst og generaliseret angst samt belastnings stress slår til, så er det jo ikke så mærkeligt at jeg får det rigtigt dårligt og ikke kan kompensere for de mange smerter det giver. Tillige kan jeg ikke restituere ordentligt når jeg kommer hjem, jeg kan kun lægge på sofaen og ønske ro, ro og atter ro.

Det er bl.a udfra min dagbog at min vejleder har vurderet at min afprøvning nok snart er ved vejs ende. Jeg prøvede såvidt muligt at skrive når det hele var ad h. til, for først der kommer "sandhederne" frem, allerede om aftenen og dagen efter skal man jo nok trøste sig selv med at det nok skal gå alligevel, så derfor er en dagbog også vigtig...

Der er ikke andet for end at være tro mod sig selv, det er svært at acceptere at niveauet er hvor det er, men man bliver glad når man sætter de grænser der skal sættes også selvom det kræver øvelse...

[victoriane]

Hej alle I søde k10'ere

Jamen I har jo fuldstændig ret allesammen.
Og jeg kan heller ikke blive ved med de 3 gange om
ugen.
Det er kun realistisk med en gang om ugen og
en ny arbejdsprøvning bliver ikke med mig som
deltager 3 dage om ugen.

Jeg vil gerne være samarbejdsvillig og synes osse jeg har været
det. Men - nu må min læge forklare konsekvenserne
deraf til kommunen så min krop kan få ro.

Tusind tak for alle jeres input!

[Enteneller]

Hej victoriane,

Uanset økonomi eller læger, så er det bare vigtigt at du tager vare på dig selv, presser du dig selv mere så ved du hvad det koster...

Selvom du måske ikke pt. kan tilknyttes arbejdsmarkedet skånebehov eller ej, så kan det jo være at du kan indgå på arbejdsmarkedet i et andet sammenhæng, skåne job, frivilligt arb. eller lign. Det jeg mener med det, det er at du har ikke nøde at tro at du mister det hele på een gang.

I starten af min arbejdsprøving (den første) fattede jeg jo heller ikke andet end at jeg skulle have et fleksjob som min.. Efter min arbejdsprøvning meldte jeg mig på K10, for jeg var så frustreret over om jeg skulle vælge fleksjob eller ftp. vejen. Heldigvis hjalp de/I mig herinde med at sige ftp. afklaring nok var det bedste og det er så sandt som det er sagt.

Jeg kæmper stadig for min ftp. og jeg glæder mig over at jeg med glæde kan tage i mod mine børn hver dag og vise dem hvem jeg er. De ved at jeg ind imellem skal ligge på sofaen og har nogle funktionelle besværligheder, men de elsker mig og jeg elsker dem og det er det bedste af det hele at jeg har plads til dem i mit liv idag.

[victoriane]

Jamen der er desværre ingen tvivl om at børnene ikke
har en nærværende far som det er pt.

Den ældste der kommer hveranden weekend skældte
mig huden fuld igår fordi vi aldrig laver noget når
de er hér og jeg jo bare ligger ned hele tiden.
Så han havde da ikke brug for mig som far.

Det gjorde da indtryk. Og er jo osse forståeligt. Men der er ikke
kræfter til at tage nogle steder.
Arbejdsprøvningen har taget ALT overskud fysisk
og psykisk. og selvfølgelig er det ikke det samme at
at tage over på skolen og lege med min kone og svigermor.

men det er heller ikke iorden og jeg vil snakke med lægen og
forklare konsekvenserne af de bare få dage om ugen i arbejdsprøvning.