K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Ressourceforløb

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Ressourceforløb Her kan man lægge alt der har med ressourceforløb at gøre dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-05-2019, 13:01   #1
Lullepude
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 19-10 2016
Indlæg: 12
Styrke: 8
Lullepude er ny på vejen
Hvordan kommer jeg videre i min sag.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg lige skal gøre for at komme videre i min sag og jeg overvejer også snart at søge førtidspension for jeg kan ikke det her mere det stresser mig så mig at jeg nogle dage høre fugle sang i hovedet.

Jeg har været på offentlige forsørgelse i snart 11 år og 4 af årne i ressourceforløb og har jeg har lige fået 5 år mere. Jeg har desværre aldrig kunne passe et arbejde, hverken fuld eller deltid 😥 fordi jeg bliver hurtig blev træt, mit arbejdes tempo er meget langsomt, bliver hurtig stresset, svært ved at overskue ting, får hovedpine og mit liv bliver kaos når der sker for meget på en dag. Samtidig har jeg en angst der bare er der hele tiden bla. med hvad andre tænker om mig og katastrofe tanker. Og derfor bliver jeg også hurtigt mentalt tæt.

Jeg kan ikke overstue at skulle ud på en arbejdsplads igen og være en del af det fællesskab hvor der er forventninger til mig, jeg får simpelthen panik angst. Der har måske været for høje forventninger til mig i skole da jeg har indlærings vanskeligheder. Desuden er jeg blevet mobbet hele min skoletid og som 16-18 levet jeg i et voldigt forhold, da han gik fra mig var jeg helt ned og kom ud i noget lort med stoffer hvor jeg også blev voldtaget.
Det har jeg heldigvis kæmpet mig ud af.

Jeg har som 21 årige (er 31 nu) fået diagnosen ADD og generaliseret angst, social forbi og de har så i 2015 give mig endnu en diagnose der hedder Inferioritas intellectualis. Jeg har prøvet næsten alt Adhd medicin der er, og jeg kan ikke tåle det, jeg har været igennem et ADHD forløb, jeg har været i 2 angst forløb, de har testet mig 5 gang de sidste 11 år for at være sikker på mine diagnoser og jeg skulle da også lige tests i februar for personlighedsforstyrrelse hvilke jeg ikke har. Jeg har haft angst næsten hele mit liv og føler det bliver værre pga. kommunen.

Jeg var for rehabiliteringsteamet i dec.
Og der står nu i min rehabiliteringsplan at alle behandlings muligheder er udtømt.
Og at jeg skal forsætte mentor støtte som så skal hjælpe mig med at komme tættere på arbejdesmarket.

Men i marts var jeg til dette lorte møde - et møde med min sb. og en jobkonsulent. Til mødet fik jeg af vide at jeg ikke ville få en mentor som aftalt fordi at jeg i feb. havde ringet og spurgt om jeg ikke kunne få et par ugers fred til at lære vores familie konsulent at kende først, før jeg skulle lære min nye mentor at kende (har haft 5 mentor i alt). Blev mødt med af en uforstående sb. men fik en måned. Men i marts fik jeg nej til monter selvom det står i min plan og får så at vide at jeg skal starte i praktik 1 gang i ugen hvilken jeg overhovedet ikke kan overskue med en familie konsulent 1 gang i ugen også. Jeg er total udkørt efter sådan en time men en familie konsulent. Og spurgte om det ikke kunne være 14 dag til at starte med, men nej, Hun spurgte så om min kæreste og jeg havde snakket om at jeg kunne gå hjemme, altså stoppe mit ressourceforløb, fordi det troede hun ville være godt for mig. Jeg sagde at det har vi jo ikke råd til, efter lidt snak, siger hun så til mig at jeg havde 2 muligheder enten praktiken eller også skulle jeg søge førtidspension på det foreliggende grundlag. Jeg sagde at jeg jo nok ville få afslag. Det vil du nok sagde hun. Og hvis jeg søgte førtidspension så skulle jeg stadig i praktik for jeg ville ikke bare være fredet ind til der kom en afgørelse. Var så kede af det igennem hele mødet at jeg til sidst måtte gå fordi tårne bare væltet ud. Jeg var slet ikke forberedt på et sådan møde og troede bare jeg skulle møde min mentor. Jeg græder og græder og havde sgu allermest lyst til at køre i grøften på vej hjem.


Et par uger efter var jeg igen til møde, men jeg havde taget min mor og familie konsulenten med. Mødet gik godt og jeg fik ja til en mentor og praktik hver 2 uge.

Men i onsdags fik jeg et brev om at de ikke mente at der var behov for mentor støtte alligevel. Så nu får jeg ingen og skal starte i praktik i juni.

Jeg er så forvirrende og tæt af det hele. Og derfor overvejer jeg virkelig også at søge førtidspension.
Lullepude er ikke logget ind   Besvar med citat
 

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:42.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension