K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Spørgsmål ang fleksjob

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-04-2014, 11:36   #1
ZikZak
Hjemmevant på K10
 
ZikZaks avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-06 2013
Indlæg: 225
Blog Indlæg: 3
Styrke: 11
ZikZak er ny på vejen
Afslag på fleks på det foreliggende.

Hej.
Jeg har fået afslag på min ansøgning om fleksjob "på det forliggende grundlag". Afslaget er givet af et fagteam på kommunen, som vurderer om ansøgninger om fleks skal viderer til rehabiliteringsteamet, eller om man skal have afslag på fleks.

Jeg kan ikke finde oplysninger om hvilke krav der stilles til indholdet i denne type afgørelser? F.eks. skriver de i afslaget at jeg evt. "kan ansættes på det ordinære arbejdsmarked under § 56, med hjælpemidler eller personlig assistance". Jeg selv kan ikke se, hvordan de tre muligheder vil kunne bidrage til en løsning i mit tilfælde. Derfor ville jeg jo gerne have en mere konkret beskrivelse fra fagtemaet, hvor de argumenterer for HVORDAN disse løsningsforslag skulle kunne bringe mig tilbage på det ordinære arbejdsmarked, i en sådan grad at jeg kan forsørge mig selv.
Det er jo "helt gratis" for dem blot at slynge disse "løsnings-overskrifter" ud! Kan man ikke bede om at de i afslaget er lidt mere konkrete?

(læs evt. om min sag her http://www.k10.dk/showthread.php?t=28545)

Sidst redigeret af ZikZak; 22-04-2014 kl. 11:38.
ZikZak er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-04-2014, 12:20   #2
capi
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 31-07 2012
Indlæg: 54
Styrke: 12
capi er ny på vejen
Hej Zikzak.
Jeg har også fået afslag på fleksjob, eller rettere stop af sygedagpenge med det argument som du har fået. Dog ikke på det forligende grundlag. Jeg havde været igennem en arbejdsprøvning men blev afvist af dem som screener sager inden indstilling til reb. team - ligesom dig.
Dog kan jeg ikke forstå at det er lovligt at kommunen skønner at jeg vil kunne arbejde på ordinære vilkår med disse hjælpemidler, og de ikke skal afprøves. jeg fik stoppet mine sygedagpenge før varighedsbegrænsning, og har nu anket det. Jeg afventer stadig svar fra Ankestyrelsen her på snart 7 måned
Derudover synes jeg det er for langt ude at kommunen kan henvise til en personlig assistent. Nu ved jeg ikke om du før du blev sygmeldt var i arbejde, så du har et arbejde og vende tilbage til når du bliver rask, men det har jeg ikke. Og vilkårene for en PA er at man er i erhverv, div. man skal finde sig et job og egentlig lyve sig til det, for så at kommunen skal komme ud og behandle en ansøgning om PA. Derudover er en PA en - primært - i forvejen ansat, og hvad er oddset for at en virksomhed vil ansætte "os" og så derudover skal en i forvejen ansat "hjælpe" os med vores job?!
Desværre tror jeg ikke man kan kræve yderligere beskrivelse fra kommunen Men klag for søren da. Ønsker dig held og lykke, og kampgejst herfra
capi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-04-2014, 13:27   #3
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
ZikZak.

Jeg vil starte med at finde modsigelser af udtalelsen, sammenholdt med dine tidligere arbejdsprøvninger, udtalelser fra læger/rådgiver m.m, og bruge det imod teamet.

Beskrive helt konkret hvad du har været igennem.
Og så stille spørgsmålstegn, og spørge ind til om de kan pege i en retning.
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2014, 09:12   #4
ZikZak
Hjemmevant på K10
 
ZikZaks avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-06 2013
Indlæg: 225
Blog Indlæg: 3
Styrke: 11
ZikZak er ny på vejen
I får rigtig mange tak for jeres svar

Desværre havde jeg skrevet og sendt min klage inden I fik svaret. Øv. For jeg kunne godt have brugt argumenterne mht den personlige assistance som capi nævner. Og jeg kunne måske have været mere opmærksom på modsigelser som Bodrum nævner.
Men jeg tænkte om jeg evt. kan nå at sende yderlige bemærkninger til min klage? (jeg sendte den i går middags via e-boks, og har endnu ikke modtaget kvittering for modtagelse)

Jeg håber ikke det er for meget. Men jeg indsætter min klage herunder. I er velkomne med kommentarer.

Vedr. afslag på ansøgning om fleksjob: Klage over afgørelse ved fagteam dateret 9/4/14.

Som begrundelse for afslag i afgørelsen står, at min arbejdsevne er under udvikling, og at det ikke kan udelukkes, at jeg, på trods af skånehensyn, ville kunne opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, evt. under en § 56, personlig assistance eller hjælpemidler.

Der henvises bl.a. til opfølgning på virksomhedspraktik d. 21.02.14, hvor der står, at man i den kommende periode, vil forsøge at øge arbejdstiden til 20 timer ugentligt.

Jeg kan hertil oplyse, at jeg, efter en kortere periode med 20 timers arbejdsuge, var nød til igen, at reducerer min arbejdstid tilbage til de oprindelige 16 timer, da de ekstra timer betød forøgede angstsymptomer og udmattelse. Der er ikke planer om at øge arbejdstiden.

I min tidligere virksomhedspraktik i forår/sommer 2013 var jeg på arbejdspladsen 25 timer ugentligt. Men p.g.a. mine skånehensyn var jeg nød til at holde mange pauser igennem dagen. Da jeg, sammen med min praktikansvarlig på praktikstedet, gjorde mine reelle effektive timer op, var det effektive timeantal på 17,5 time:
Ugeregnskab: 25 timer – 2,5 times frokostpause – 5 timers yderlige pauser = 17,5 timer effektiv tid

Grundet et efterfølgende langt, hårdt og opslidende forløb, hvor X kommune bl.a. fratog mig mit forsørgelsesgrundlag i sommeren 2013, viser det sig i denne praktik, at min arbejdsevne har lidt yderlige tab.

Det står nu klart, at jeg ikke magter en arbejdsuge udover 16 timer, med en effektiv tid på 14 timer ugentlig. Dette til trods for, at man på praktikstedet, imødekommer mine skånehensyn.

En § 56, hjælpemidler eller personlig assistance vil ikke kunne ændre på timeantallet, da mine problemer er manglende evne til at opretholde koncentrationen, øget træthed, en lav, meget lav stresstærskel og angstsymptomer.

Som det fremgår af flere lægelige udtalelser er denne tilstand stationær, og dele heraf er velkendte følgevirkninger af flere depressive episoder (jvf. Speciallægeerklæring ved speciallæge Y og statusrapport fra Z sygehus, psykoterapeutisk team).

§ 56 er en økonomisk kompensation til arbejdsgiver, og evt. arbejdstager, ved øget sygdomsfravær. En sådan aftale øger ikke min arbejdsevne til, at omfatte flere timer eller færre skånehensyn.
Vedr. hjælpemidler tvivler jeg på, at der findes brugbare løsninger som kan øge min arbejdsevne. Jeg må derfor bede fagtemaet være mere konkrete i deres begrundelse for at dette kunne være en løsning.
Løsningen med en personlig assistent, vil for mit vedkommende ikke være brugbart. Det vil blot være et stressmoment, at have en person, som jeg skulle indgå et meget tæt samarbejde med, og som jeg ville skulle ”sætte i gang”.

Pga. mine sygdomme, generaliseret angst, periodevis depression og aversiv personlighedsstruktur (jvf. Speciallægeerklæring ved speciallæge Y og statusrapport fra Z sygehus, psykoterapeutisk team), vil endnu en periode med arbejdsprøvning, eller lignende, bidrage til en forværring af mine symptomer. En sådan proces indeholder store stressmomenter, så som uvished, opstart på nyt praktiksted, eksperimenter med timeantal, evalueringer og konklusioner, som det er nødvendigt jeg tager stilling til og kommenterer. Dette bidrager til, at øge bekymringsangsten, som igen medføre yderlig udmattelse. Når disse symptomer øges, forhøjes også risikoen for, at det udløser en depressiv episode. Der vil dermed være risiko for en forværring af mit helbred. Derfor er målet om at opnå en forbedring af min arbejdsevne igennem en sådan proces er urealistisk.

Det er derfor mit store håb, at jeg kan tildeles fleksjob hurtigst muligt, så jeg kan få et ståsted i livet, hvorfra jeg kan udnytte min resterende arbejdsevne, og forhåbentlig undgå en yderlig forværring af mit helbred, herunder flere depressive perioder, som vil kunne give mig yderlige kognitive skader.
Mvh ZikZak
ZikZak er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2014, 10:18   #5
capi
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 31-07 2012
Indlæg: 54
Styrke: 12
capi er ny på vejen
Hej igen Zikzak. Jeg ville helt bestemt hvis ikke fristen er overskredet eftersende yderligere bemærkninger. Du skal endelig ikke holde dig tilbage hvis du har mere at argumentere med.
Desværre hjalp det ikke for mit vedkommende, men jeg vil da håbe det kan hjælpe dig.
Efter jeg blev frataget SD kom jeg på KH, og her stod min nye sagsbehandler uforstående overfor hvordan man kunne træffe sådan en afgørelsen uden at det var afprøvet. Og det har så resulteret i at jeg nu bliver afprøvet på nu og på KH.
Derudover er det også utroligt begrænset og svært at finde arbejde hvis det er påkrævet for at du kan klarer et fuldtidsjob at du har en PA. På siden her http://bmhandicap.dk/da/Kompenserend...e/Erhverv.aspx kan du læse om en PA, hvis ikke du allerede har gjort det. Som der står i linket : "En personlig assistent assisterer ved de arbejdsfunktioner, som personen med handicappet/funktionsnedsættelsen ikke selv kan klare. Det kan dreje sig om at hente og bringe, tage tunge løft, læse op, fungere som sekretær, tolke for døve, føre bil i arbejdsrelaterede situationer o.l.". Altså må en PA ikke overtage det du skulle lave når du ikke kan mere. Derudover skal man være til stede når man får "hjælp" af den PA. Så hvis din arbejdsevne er opbrugt så fungerer det ikke sådan at en PA tager over efter xx antal timer i løbet af en dag. Det troede min sagsbehandler indtil hun fik andet af vide! Så måske din også gør det? :O
Håber du kan bruge det

OG en PA kan kun bevilges til 20 timer ugentligt !
capi er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2014, 10:28   #6
ZikZak
Hjemmevant på K10
 
ZikZaks avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-06 2013
Indlæg: 225
Blog Indlæg: 3
Styrke: 11
ZikZak er ny på vejen
Bestemt kan jeg bruge det! - Tak Capi! Og selv held og lykke med din sag.
ZikZak er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2014, 11:21   #7
stampe
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 14-12 2007
Indlæg: 4.289
Styrke: 21
stampe er rigtig godt på vej
Se dette link - en borger kan ikke søge specifikt om fleksjob
http://ast.dk/nyheder/nyheder/nye-pr...-ankestyrelsen
stampe er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 24-04-2014, 12:14   #8
Bodrum
Lever på K10
 
Bodrums avatar
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2012
Lokation: Aarhus
Indlæg: 1.457
Styrke: 13
Bodrum er ny på vejen
Lovmæssigt har de fire uger til at revurdere partshøringen, og så fastholder de måske.

Så har du sendt en skrivelse ind igår, så kan du sagtens sende noget mere til kommunen.

Hvis sagen så er sendt videre, så kan du altid tilføje mere til Ankestyrelsen på deres mail adresse, med dit cpr nummer / sagsnr.

Jeg har nok sendt 30 mails sammenlagt til Ankestyrelsen i min egen sag.

hehe
Bodrum er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 25-04-2014, 10:35   #9
ZikZak
Hjemmevant på K10
 
ZikZaks avatar
 
Tilmeldingsdato: 19-06 2013
Indlæg: 225
Blog Indlæg: 3
Styrke: 11
ZikZak er ny på vejen
Citat:
Oprindeligt indsendt af stampe Se meddelelser
Se dette link - en borger kan ikke søge specifikt om fleksjob
http://ast.dk/nyheder/nyheder/nye-pr...-ankestyrelsen
Hej Stampe. Det er jeg klar over. Derfor er min ansøgning heller ikke behandlet i rehabiliteringsteamet, men i et fagteam. Man kan dermed godt selv søge om fleksjob. Kommunen er bare ikke forpligtet til at sende ansøgningen til rehab. teamet. De kan vælge at give afslag med det samme. Men dette afslag kan man anke. Og det er det jeg er igang med/lige har gjort.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Bodrum Se meddelelser
Jeg har nok sendt 30 mails sammenlagt til Ankestyrelsen i min egen sag.

hehe
I min anke om sygedagpengestop har jeg også eftersendt oplysniger flere gange..

Tak for dit input
ZikZak er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 06:45.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension