K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Din historie

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv)

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-01-2012, 10:04   #1
Valde68
Ved at vænne sig til K10
 
Valde68s avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-03 2010
Lokation: Odense SØ.
Indlæg: 12
Styrke: 15
Valde68 er ny på vejen
Exclamation Håber på min 4 års kamp, for at vende tilbage på arbejdsmarkedet, snart er slut..

Hejsa Allesammen..

Jeg har tidligere skrevet min historie herinde, og fik dengang i marts 2010, ganske gode svar, og god hjælp herinde fra. Og mange gange tak for dette.

Så nu hvor der er sket en masse nyt, vil jeg opdatere min historie, op til dags dato. Hvor jeg efter "kun" 3 år og 10 mdrs kamp imod/med Jobcenter Odense.
Tror på at min sag er ved at slutte, men jeg har før taget fejl, og med det stive system i dagens Danmark. Skal man ikke altid stole på, det har jeg da lært...

Men i starten af 2011, gik min sag rimeligt trægt så at sige. Havde endnu en sagsbehandler, og hende her var der ikke meget aktivitet over. Så til sidst blev det sgu nok for mig. Og så skrev jeg en mail den 9 juli 2011, og sendte den personligt ud til de forskellige. Og det var til de ca 100 forskellige relevante politikere i Folketinget, samt hele Odense Byråd. Samt mailen også blev sendt til de fleste medier i Danmark, men her var der ingen respons desværre, for vi har jo tit set, at når pressen tager fat, så sker der lige pluseligt noget, i de forskellige sager.

Her under kommer den mail jeg sendte rundt :


Jeg er en af Inger Støjbergs "Enlige svaler", som er nærmest er syltet i Odense Jobcenterets systemmer. Jeg har et stort ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet igen, således at jeg igen kan være aktiv. I stedet for bare at være dumpet, på en kontanthjælp for resten af livet.

" Den 7 juli 2011 var en dårlig jubilæums dato for mig. Jeg tænker på den dag hvor min sagsbehandler, for første gang sagde til mig, at næste trin i min sag, var at jeg skulle videre sendes til Reva Aktiv i Odense. Efterfølgene har jeg været til et møde, og har ringet til hende ca hver uge, for at rykke på hende. Nu er der så gået hele 7 måneder, og jeg er endnu IKKE sendt videre !!! Nu er jeg i tvivl om, det mon sker i år. " Dette var min status opdatering, som jeg har skrevet på Facebook den 7 juli.

Jeg har som sagt, et stort ønske om at få et fleksjob, så jeg igen kan komme ud at arbejde. Og Inger Støjberg og andre politikere i VKO, siger at alle skal ud på arbejdsmarkedet igen. Ja selv dem som er meget syge eller misbruger, det er dem som Jobcentret i København, ikke vil tvinge afsted til en arbejdsaktivering. Da de slet ikke er klar til, at få et job alligevel ude på arbejdsmarkedet. Så jeg kan ikke forstå, hvorledes det kan være for mig der ikke er i den gruppe, at det skal være så svært at kunne få tildelt et fleksjob, fordi jeg er jo en der gerne vil ud at arbejde igen. Jeg har opgivet håbet om at Jobcentret kan få mig ud på et fleksjob, så derfor har jeg valgt at stå frem i offentligheden med min sag. Så der måske er nogen derude, der kan tage min sag op, og således få gang i det langsomme system.


Jeg efterhånden som der er sket noget i min sag, skrevet det ned, således at jeg kan huske hvad der er sket efterfølgende. Og det er den lidt lange tekst, der står herunder. Der er ikke digtet i min sag, alt hvad der står er sandt. Hvis I ønsker flere oplysninger fra mig af, er I meget velkommen til at kontakte mig.


>>>>>>>>>>>>>>>> X <<<<<<<<<<<<<<<<<<


Min sag og kamp for at få et fleksjob !!!

Jeg har mere eller mindre, mistet lysten til at kæmpe videre for at få et fleksjob. Og I min nuværende situation, så ser min fremtid nu til at ende på en kontanthjælp resten af livet. Men det vil jeg ikke kunne overleve.

Jeg vil gerne ud at arbejde igen. Og håbede lige fra starten af da jeg blev sygemeldt, at jeg igen engang kunne vende tilbage til arbejdsmarked. Men efter længere tids sygdom, var mit ønske ændret til at komme på et fleksjob, da jeg desværre ikke, kan overkomme mere end 4-5 timers arbejde om dagen.

Jeg brød helt sammen, og fik det meget psykisk dårligt, da jeg kørte galt i lastbilen på arbejdspladsen. Og således blev jeg så sygemeldt fra den 8 april 2008, efter ca. 13 år på samme arbejdsplads. Og ellers altid at havde været på arbejdsmarked. Men den behandling jeg siden har fået af Jobcenter Odense. Har efterhånden drevet mig helt derud, at tit når jeg går i seng om aftenen, håber jeg at jeg dør i løbet af natten, af en blodprop eller lignende. Men "desværre" vågner jeg op hver morgen, til endnu flere kampe om at komme i gang på et fleksjob. Og frygten for at ende resten af livet på en kontanthjælp.....

Hvor det hele tiden, har drejet sig om mine psykiske problemer, med at vende tilbage til et fleksjob. Var min fedme og deraf også en høj vægt, endnu en årsag til, at jeg ikke lige kan få en visitation til et fleksjob. Og det er selvom, at jeg igennem hele mit liv (42 år pt.), har haft et vægt problem. Men jeg har kunne udføre de forskellige jobs, som jeg har haft igennem mit arbejds liv. Og ydermere fejler jeg ikke noget, der har med min vægt at gøre. Så hvorfor det så lige, skal til at være yderligere en grund til, at de har smidt mig på en kontanthjælp, ja det må jeg indrømme at jeg ikke helt kan forstå.

Jeg har siden jeg blev sygemeldt, kæmpet med en svær Depression, samt en angst for at komme ud af min lejlighed. Vægt problemer med en BMI over 45. Manglende kræfter / overskud til at klare dagligdagens opgaver, (her er det især tøjvask, og opvask som er et stort problem) samt at lave en sund kost, og så at spise på regelmæssige tider (Dette er især de sidste 2 års tid blevet meget svært for mig). Fysiske og psykiske problemer med kroppen, pga for meget medicinering. En gammel "uanmeldt" arbejdsskade i ryggen. Store problemer med mine tænder, som langsomt rådner op, pga blandt andet alt for meget medicinering. Og det har jeg desværre ikke råd til nu på kontanthjælpen.

Jeg gik ved en Psykolog fra september 2008 til marts 2009, og dette hjalp mig rigtig meget. Der i starten af 2009, kunne jeg selv føle, at jeg fik lysten tilbage, til at opleve livet igen. Og mine venner og familie kunne også mærke, en positiv ændring af mit humør. Men dette forløb blev brat stoppet, da psykologen havde fået andet arbejde. Og der ikke var andre psykologer, der kunne overtage mine ugentlige ene samtaler. Men jeg kunne om ca 1 år eller mere, måske komme i noget gruppe terapi, når der var nogen der stoppede i gruppen. Men sygeplejersken der var gruppeanalytiker af denne gruppe, forklarede mig at jeg ikke måtte være afhængig af piller, som hun påpegede at jeg var. Både min egen læge og jeg, forstod ikke dette, med at jeg skulle være afhængig af piller. Men af denne grund med afhængighed, kunne jeg ikke længere stå på venteliste, til denne hjælp med gruppe terapi. Siden dette har jeg ikke kunne få noget hjælp, men har dog fået at vide der engang i 2009. At hvis jeg fik det for dårligt, kunne jeg jo bare henvende mig, ude på Afd P, og så lade mig indlægge ???? Takker for dette fine råd.

Men jeg er nu fra maj 2011 begyndt igen, med ene konsultationer ved en Psykiater. Og det håber jeg at jeg får det bedre af, men nu må jeg se hvad fremtiden bringer ud af dette.

Jeg har allerede 2 gange før, været tæt på at ryge på kontanthjælp, da mine sygedagpenge ophørte. Og der så åbenbart ikke var andre muligheder for mig. Første gang var efter 1 år på sygedagpenge, hvor jeg så efter lidt snak, frem og tilbage med min daværende sagbehandler. Fik at vide at hun ville søge om at jeg fik et ½ år mere på sygedagpenge, så min sag kunne blive færdig behandlet. Da der så yderligere var gået dette ½ år mere. Var jeg midt i min job afklaring på Revahuset. Og derfor var min sag, endnu ikke færdig behandlet.
Denne gang var det ikke nemt, at få forlænget mine sygedagpenge igen. Det krævede endnu engang en arbejds indstats, fra min side af for at dette kunne lykkes. Men efter at have fået afslag første gang, på at jeg kunne få det forlænget endnu engang. Var det ganske belejligt, at der på dette tidspunkt ultimo 2009, ikke var så langt tid til der var kommunevalg. Så jeg sendte et brev til samtlige, fra Odense Byråd og andre sociale indstanser i Kommunen og i Amtet. Kort efter får jeg et brev, hvor der står at jeg får forlænget sygedagpengene endnu et ½ år. Og efter dette er jeg så røget på kontanthjælp, hvor jeg så har været på denne ydelse siden.

Jeg har været tilknyttet Revahuset i Odense, hvor jeg har gennemført en 3 mdr virksomheds praktik, og efterfølgende har jeg også yderligere været 6 uger på RevaHusets værksted. Og har også været til en speciallæge undersøgelse, som Revahuset bad om hos en specialiseret psykoterapeut. Jeg blev så endelig afmeldt Revahuset 8 januar 2010.
Efter den 2 timers konsultation jeg havde med den specialiseret psykoterapeut, har jeg således efterfølgende fået hendes skrivelse, som er sendt til vedkommende i jobsystemet, og også til undertegnede. Hvor hun finder en ny diagnose på mig, og det er " I relation til KJ personlighed, hvor han har en grad af en personlighedsforstyrrelse med ængstelige og evasive træk ". At jeg skulle lide af en personlighedsforstyrrelse, er aldrig blevet opdaget af andre læger eller psykologer, end lige hende her.. Resten af hendes rapport, om min tilstand er skrevet med masser af fejl i oplysninger, med årstal, og andre personligeoplysninger som således ikke passe på mig.

Men sidst i denne rapport så står således " Vedrørende KJ´s arbejdssituation vurdere jeg, at han så vidt muligt og i så høj grad som muligt, skal fastholdes i en arbejdsmarkeds kontakt. I starten vil der være behov for forskellige skånevilkår, men hvis han får hjælp til at tabe sig og hjælp til at få struktur på hverdagen og en mere hensigtsmæssig livsstil og desuden et langvarigt psykoterapeutisk tilbud, finder jeg det ikke umuligt, at han igen af åre, vil kunne komme til at bestride et arbejde på normale vilkår eller med enkelte skånevilkår, hvilket han selv har et stort ønske om. Som hans tilstand er i øjeblikket har han en funktionsnedsættelse af ikke ubetydelig grad og skånevilkår på nuværende tidspunkt anbefales det at man planlægger sammen med ham foruden trygt arbejdsmiljø og rimeligt forusigelig og afgrænsede arbejdsopgaver. Primært nedsat arbejdstid med gradvist øgning i samarbejde med ham ".

Men som jeg har fået at vide senere af en af mine sagsbehandler, så står der ikke at jeg har en varig sygdom. Samt at jeg kan blive rask igen, og kan bestride et arbejde på normale vilkår på 37 timer, så derfor kan jeg ikke få et fleksjob. Men efter nu lidt over 3 år sygdom, tror hverken min forhenværende psykolog, min gamle og min nye læge og ikke mindst undertegnede, på at dette skal kunne komme til at ske. Så jeg kan således se frem til, at resten af livet at skal være på en kontanthjælp. Uden mulighed for på noget tidspunkt, at øge min indtægt, således at jeg på sigt kan få lidt mere livskvalitet. Jeg drømmer om nye møbler, måske et tv uden flimmer, og andre småting. Men det forbliver en drøm, da jeg ikke har råd til disse ting.

Grunden til at jeg blev afmeldt Revahuset så sent, var at imens jeg var tilknyttet Revahuset. Havde jeg så åbenbart skiftet sagsbehandler endnu engang, og dette var uden min viden. Men okay, jeg er jo også bare, en klient som vedkommende sagsbehandler så har fået tildelt, af en anden i systemet. Hvorfor skulle de dog bruge tid på, lige at lave et brev til undertegnede. Dette ville jeg jo nok selv finde ud af, næste gang jeg ringede til min sagsbehandler.
Så der i starten af januar, var der lidt problematik over hvor min sag var henne. Så efter mange telefon samtaler, som jeg endnu engang måtte lave, for at få noget at vide, med hensyn til min sag. Fik jeg så endelig fat i en chef, der oplyser mig om, at der vil blive ansat en ny sagsbehandler pr 1 februar. Og at hun så ville være min nye sagsbehandler fremover.

Jeg ville lige lade min nye sagsbehandler, komme lidt ind i sagerne, så jeg ringer til hende fredag den 5 februar. Hvor jeg får af vide, at hun slet ikke er kommet frem til min sag endnu. Jeg skulle ringe til hende igen om 2-3 uger. Den 19 Februar ringer jeg igen til hende, og får at vide igen, at hun endnu ikke er kommet til min sag. De sager der først vil blive taget fat på, var dem der vil miste diverse ydelser pr 1 marts. Så måske 14 dage mere ville der gå.

Da jeg ringer til min sagsbehandler den 5 marts, siger hun at hun havde kikket på min sag dagen før. Og hun skulle lige følge noget op, på nogle punkter i min sag med en kollega, så jeg skulle ringe igen onsdag 10 marts. Denne onsdag får jeg nu at vide, at der også er noget afdelingens sociallæge skulle kikke på. Så hun vil prøve at få fat i lægen, en af de næste par dage, ellers havde hun et fast møde med vedkommende onsdag den 17 marts. Hvor hun efter mødet så ville ringe til mig..

Jeg havde i mellemtiden fået et brev fra Socialcenteret, hvor en socialrådgiver ville holde et møde med mig, om hvad støtte jeg kunne få, igennem Social Service loven. Til dette møde den 19 marts, ville min nye sagsbehandler også deltage, det havde hun både ønsket og accepteret. Så jeg fik fat i en besidder til mødet, som så ville holde fri denne dag, hvor vi jo så ville få et møde, med en socialrådgiver, og så ikke mindst med min nye sagsbehandler. På mødet den 19 marts 2010 hvor der er under 40 dage, til jeg risikere at ryge på kontanthjælp.
Min sagsbehandler ringede ikke til mig, den onsdag hvor hun skulle snakke med sociallægen, som hun jo havde lovet mig. Så der torsdag morgen tænkte jeg på, om jeg ville ringe til hende eller ej, da vi jo skulle have et møde dagen efter, sammen med socialrådgiveren. Men jeg valgte alligevel at ringe til min sagsbehandler. Men kunne ikke komme igennem til hende. Og fik langt om længe, kontakt til en anden i jobcenteret, hvor jeg fik at vide at hele sygedagpenge afdelingen, var på kursus torsdag og fredag.

Så ringede jeg til den socialrådgiver, jeg skulle til møde med dagen efter, om der så var noget møde eller hvad. Hun troede da også, at min sagsbehandler kom til mødet. Men fredag dukkede hun ikke op, hun var jo også på kursus ??? Men 99 % af mine tanker gik dengang på, at jeg skulle ryge på en kontanthjælp fra 3 maj 2010 og frem. så det var begrænset, hvad jeg fik ud af dette møde. Og det havde så ikke været nødvendigt, for min besidder at få fri fra sit arbejde, hvis vi viste 100 % på forhånd, at min kære sagsbehandler, så ikke kom med til dette møde alligevel.

Mandag den 22 marts kl 9.00 ringede jeg, endnu engang til min sagsbehandler, fordi jeg synes snart at hun havde svigtet mig, og jeg følte mig for meget gjort til grin. Og jeg ville også gerne snart, vide noget om min sag. Men igen også denne morgen, kunne jeg ikke komme igennem på det direkte nummer, som jeg har fået til min sagsbehandler ?????
Så efter mange flere telefon samtaler, med omstillingsdamerne, og andre kollegaer til min sagsbehandler. Så finder jeg sørme ud af, at nu har min sagsbehandler, så ferie indtil 6/4. Og det har jeg hellere ikke hørt noget om.

Jeg brokker mig nu vildt over, at Sagsbehandleren have lovet at ringe til mig i onsdags, men gjorde det ikke. Om torsdagen finder jeg selv ud af, at hun var på kursus torsdag og fredag. Og dukkede så derfor heller ikke op til det møde, hvor hun jo ville komme med om fredagen.Som hun så heller ikke havde meldt afbud til. Og at hun så nu har 14 dages ferie. Og når hun så kommer tilbage fra ferie, så er der under 4 uger til jeg kom på kontanthjælp.

Så får jeg endelig et direkte nummer til en anden sagsbehandler, som jeg så kan ringe til, istedet for min "normale" sagsbehandler. Og imellem tiden er kl blevet ca 10.02, og da telefontiden er imellem 9-10, så tager hun ikke telefonen mere. Så jeg får lagt besked om at jeg VIL ringes op af hende. Hun ringer senere på dagen kort før lukketid på kontoret, og efter en samtale, finder jeg ud af hun ikke kan overtage min sag, og at der skulle en team leder til dette. Så endnu engang får jeg nummeret, til en ny jeg skal snakke med. Jeg forventer at jeg skal vente med at ringe, til dagen efter i telefontiden, men prøver alligevel og for kontakt til team lederen. Og hun oplyser så at min sagsbehandler, endnu ikke havde været ved afdelingens sociallægen, som hun jo havde flere dage til, og ellers have en fast mødedag med ?????

Men team lederen, siger så at hun tror, at de har de fleste oplysninger i min sag, men at der nok skal bruges en ekstra lægeerklæring. Jeg ringer så dagen efter til min egen læge, da jeg regner med at lægen så åbenbart har en sådanne erklæring liggende, som vi så bare skal udfylde, og sende ind til jobcenteret igen. Her finder jeg så ud af, at sådan forgår det normalt ikke, jeg ringer til teamlederen endnu engang. Og for at vide at der er tale om en "specifik helbreds erklæring", som teamlederen først skal snakke med sociallægen om, hvilke oplysninger der så mangler i min sag. Så vil de derefter sende erklæringen til min læge. Så lægen ville få den sidst i denne uge, eller først i næste uge. Om fredagen ringer jeg så til min læge, for at høre om de har modtaget denne specifikke helbreds erklæring. Og det havde de så desværre endnu ikke. Så jeg ville da lige ringe om mandagen til teamlederen, for at høre om den allerede var afsendt fra jobcenteret. For ellers var der jo ingen grund til, at jeg prøvede at få en tid til en konsultation ved lægen, her i ugen op til påske.

Mandag ringer jeg så til team lederen, som jeg så finder ud af også nu har fået ferie, og får så igen fat i den sagsbehandler, som afløser for min normale sagbehandler. Her finder jeg så ud af, at team lederen har været ved sociallægen, og de har så fundet ud af, at de nok har alle de oplysninger, som der er brug for i min sag alligevel. Så derfor er der jo så ikke, brug for en specifik heldbreds erklæring. Og det er jo denne erklæring, som jeg i øjeblikket er ved at finde ud af, hvor langt den er kommet i systemet. Afløseren siger så at det var da menigen, at teamlederen skulle ringe til mig i fredags, og fortælle om dette. Men det havde hun vist lige glemt !!!!!

Team lederen har så lagt sagen tilbage til min "rigtige" sagbehandler, som møder på arbejde igen tirsdag den 6 april. Der er lagt en seddel om at jeg gerne vil kontaktes. Hvis hun så ikke ringer til mig inden kl 11, så ringer jeg til hende igen. Og vil så have et møde hurtigst muligt, hvor jeg kan få at vide hvordan min sag står. Hvor jeg så tirsdag den 6 april kun har 22 dage tilbage, inden at jeg ryger på kontant hjælp ??? Tirsdag den 6 april venter jeg så til omkring middag, og der har min sagsbehandler endnu ikke ringet tilbage til mig. Så jeg ringer atter en gang til Odense Jobcenter, hvor jeg for omstillingsbordet, hvor jeg får at vide, at jeg skal ringe om morgenen, jeg for så forklaret hvordan, det hele hænger sammen med at sygedagpenge afdelingen, nærmest bevist prøver at undgå mig. Og får så at vide at min sagsbehandler, sidder i møde resten af dagen med klienter. Men at jeg kunne komme til at tale med hendes chef / teamleder, men hun var også lige optaget af et møde, men hvis de fik min data (Og det fik de så), ville hun ringe til mig når dette møde var overstået. Og jeg ventede så resten af dagen, på at hun teamlederen ville ringe tilbage, hvilket hun så ikke gjorde alligevel.

Onsdag ringer jeg så i telefon tiden til min sagsbehandler, og hun siger at jeg senest fredag i denne uge, vil modtage en Partshøring, hvor jeg så skal gennemlæse dette, og hvis jeg så har yderligere oplysninger, eller ønsker videre besked, skal jeg ringe for at få et møde. Jeg får så at vide, at jeg IKKE står til at kunne få en visitation til et fleksjob, og jeg så ryger på kontanthjælp resten af livet ??? Jeg spørger så om vi ikke allerede nu, kunne finde en mødedato, for jeg vil ikke bare lige acceptere dette. Men nej dette kunne ikke lade sig gøre nu...

Jeg kan godt forstå, at der sommetider er nogen, der mister deres besindelse, og så laver lidt ballade, på diverse jobcentre rundt omkring i Danmark. Jeg føler da selv, at jeg er blevet holdt godt for nar. Og at den enkle ansatte i systemet, er totalt ligeglad med, at den person der er i den anden ende af sagsmappen, er ved at gå helt ned psykisk som fysisk. En ting er at man lider af en psykisk sygdom, men at det ligefrem skal være en stor kamp, for at komme igennem til de rigtige i jobcentrene. Og at man så nærmest ikke, bliver taget seriøst hensyn til alligevel. Det er mega vildt.

Så herfra skal der da lyde, en oprigtig undskyldning. Fordi at jeg er sådan en belastene sag, men tænk positivt over det. Om mindre end 20 dage, er det lykkes jer at knække mig totalt, og få mig helt ned i skidtet så at sige. Dette var skrevet, da jeg kun have 20 dage tilbage, inden jeg røg på kontanthjælpen. Efterfølgene vil jeg indrømme at det er svært at bevare en optimisme, når man udover en svær depression, og flere angst tilfælde. Og de andre ting som jeg også lider af, at man skal kæmpe imod jobcenteret. For at igen, at kunne komme ud på arbejdsmarkedet, og man således kunne være et plus for kommunen, istedet for at jeg bare skal gå hjemme... Og således også kunne få mere livskvalitet, og ikke mindst også få en velfortjent løn, istedet for en kontanthjælp.

På et tidligere møde med min sagsbehandler, den 7 december 2010, fortæller hun mig at næste trin for mig, for at komme videre i systemet, er at jeg skal tilknyttes Reva Aktiv i Odense. Der så måske kan hjælpe mig videre imod at få et fleksjob. Men den efterfølgende tid, sker der ikke noget med hensyn til at få mig sendt videre. Men på sidste personlige møde 17 marts 2011 med sagsbehandleren, lovede hun at sende mig videre til Reva Aktiv. Men efterfølgene hvor jeg mange gange selv har kontaktet min sagsbehandler, og lige ledes også kontaktet Reva Aktiv selv. Har jeg ikke hørt noget om at jeg er overført til dette.

Jeg har siden den 19 marts været tilknyttet en speciel afdeling i jobcentret, for speciale svage borgere (Det var her jeg fik tilknyttet en socialrådgiver). Men den 20 juni 2011, hvor jeg selv kontaktede min sagsbehandler igen, ang hvordan det gik i min sag, fik jeg at vide af hende, at jeg skal tilbage til det normale jobcenter igen. Således at jeg ikke har tilknyttet, den socialrådgiver på min sag mere. Og at jeg så igen skal have en ny sagsbehandler, og så starter min sag så op igen og på ny. Men at jeg ville blive overført til Reva Aktiv, inde jeg ville bliver overflyttet til det "normale" jobcenter.

Sidste telefon samtale med min sagsbehandler var den 5 juli 2011, her havde hun ikke lige tid til at tale med mig, men jeg var ikke sendt videre endnu. Men okay der er jo også kun gået 7 måneder, siden hun første gang snakkede om at sende mig, over til Reva Aktiv...

Men hele denne kamp for at blive overflyttet til Reva Aktiv, og således prøve at komme videre med, at kunne blive visiteret til et fleksjob. Det hele beror sig på om jeg kan få en ny speciallæge erklæring, for hvis ikke dette kan lade sig gøre. Så er der jo ingen hjælp at hente i systemet, og så er der så heller ingen grund til, at jeg så igen skal sendes i aktivering, i et eller andet firma. Som jeg ikke engang kan få et fleksjob i, selvom de eventuelt gerne vil have mig ansat, i et sådanne job. Jeg er slet ikke tvivl om, at hvis jeg kan få den visitation til et fleksjob, at jeg så også selv finder et fleksjob...

Med venlig hilsen

Kurt Jørgensen


>>>>>>>>>> X <<<<<<<<<



Siden jeg fik afsendt denne mail, er der så sket dette. At jeg har været i endnu en arbejdsprøvning. Og dette forløb rigtig godt, faktisk ville virksomheden gerne have beholdt mig. Men pga at deres nomering, kunne de ikke ansætte nogen i et fleksjob, eller i en normal fuldtids stilling. Så dette kunne desværre ikke lade sig gøre, og det var meget ærgerligt, for det var en rigtigt god arbejdsplads...

Så nu hvor vi er kommet ind i 2012, har jeg netop godkendt og tilbage sendt min seneste opdatere recurseprofil, her den 15 januar 2012. Hvor i der blandt andet står. ""At min psykiske tilstand er stationær og jobfunktionen er således væsentligt nedsat. Og min psykisk og fysiske tilstand gør, at jeg ikke formår at arbejde mere end ca 4 timer om dagen. Og det i hvilket erhverv jeg bestrider. Så det findes ikke nyttigt, at lave flere arbejdsprøvninger i forskellige erhverv for mig.""


Så nu går jeg bare, og venter meget spændt på, at jeg forhåbentligt "allerede" nu, efter kun 3 år og 10 mdrs kamp imod/med Jobcenter Odense. At jeg igen kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg håber på at få et svar midt i februar 2012, om hvilken konklusion de finder frem til i Jobcenter Odense. Om jeg kan få denne visitation til et fleksjob, som jeg så gerne vil have. Så jeg snart skal til at, komme ud og lede efter det fleksjob.

Eller om fremtiden for mig måske bliver at være på en kontanthjælp, indtil jeg ikke selv gider at leve på denne måde mere ????


Og ellers hvis jeg ikke kan blive visiteret, til mit fleksjob. Så kommer jeg nu i tanke om, imens at jeg skriver dette. At så burde jeg vel kunne få tildelt en førtids-pension, da min ""psykiske tilstand er stationær og jobfunktionen således er væsentligt nedsat"".

Rent økonomisk ville det nok være at fortrække, at jeg kunne få en Førtidspension. Men jeg ønsker helst, at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, ved at jeg bestrider et fleksjob. Og ikke mindst at jeg vil få, det meste af min løn udbetalt fra et firma, og ikke fra kommunen eller staten af. Og så er der også en anden væsenlig grund til, at jeg helst vil have et fleksjob. Og det er det, at jeg så igen vil få det sociale aspekt med, i det at få nogle nye arbejdskollegaer.

Men det bliver spændene at se, hvad fremtiden bliver.....
__________________


Jeg er en 48 årige mand, som arbejder som chauffør i et flexjob. Har haft flexjob i ca 4½ år, og mit nuværende flexjob som jeg har haft i ca 3½ år, er på den nye ordning...
Valde68 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 21-01-2012, 15:43   #2
zbm
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 09-01 2011
Indlæg: 17
Styrke: 14
zbm er ny på vejen
:sikkken historie jeg føler med dig håber det går du får lige en
zbm er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-01-2012, 02:02   #3
pamfilius
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 04-11 2011
Indlæg: 21
Styrke: 13
pamfilius er ny på vejen
Hej Valde 68

Sikke en historie, det er da utroligt at man ikke bare kan komme med nogle konkrete udtalelser om hvad det er man vil, i stedet for at liste som katten om den varme grød, føj siger jeg bare det er sgu umenneskeligt

Håber du kommer igennem det h...... det er at have med disse mennesker at gøre.

Har forøvrigt tænkt på at hvis man satte sig ned og skrev en bog om sine oplevelser ville folk tro man var fuld af løgn, men desværre er der rigtig mange mennesker der bliver tromlet.

Mit råd er rank ryggen, op med hovedet, hold ud der er ikke nogen der er mere end andre, man skal ikke lade sig kyse af dem.

knus pamfilius
pamfilius er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-01-2012, 12:01   #4
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Valde68 Se meddelelser
[B]
At så burde jeg vel kunne få tildelt en førtids-pension, da min ""psykiske tilstand er stationær og jobfunktionen således er væsentligt nedsat"".
Hvis du kan arbejde 4 timer om dagen er du ikke berettiget til førtidspension.

Udover, at tilstanden skal være stationær, og behandlingsmulighederne udtømte, så skal arbejdsevnen være nedsat til det ubetydelige, for at man kan være berettiget til fp.

Det er en lang og sej kamp du har været igennem.
Det eneste, som jeg mener du kunne have gjort anderledes er, at du burde have klaget skriftligt til jobcenterchefen, og så er det en god idé, at få alting på skrift, netop fordi, at man så kan klage over det.

I kringlede sager bør man undgå, at tale i telefon med sb, og andre på kommunen, man bør gøre det hele på skrift, enten mail, eller breve, som man afleverer ved skranken, mod kvittering.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-05-2016, 16:33   #5
Valde68
Ved at vænne sig til K10
 
Valde68s avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-03 2010
Lokation: Odense SØ.
Indlæg: 12
Styrke: 15
Valde68 er ny på vejen
Hurra er kommet i fleksjob....

Hurra det endte med at jeg kom i et flexjob, og jeg er super glad for dette job, og alle de glæder det medbringer..

Kontakten til andre mennesker, imens man er på arbejde, det er super godt. Og det at tjene sine EGNE PENGE igen, så man ikke bare er aflønnet fra fælleskassen, det er vildt lækkert. Og så er de ekstra mange penge, i forhold til den kontanthjælp jeg var på førhen. Som at komme i himmerige

Til trods for at jeg KUN kunne arbejde i ca 3-4 timer om dagen, i de forskellige arbejdsprøvninger jeg har været igennem. Fik jeg et tilbud om at prøve at køre som chauffør, og i lidt flere time om dagen. Og det kunne jeg faktisk godt klare, så nu arbejder jeg kun Lørdag og Søndag. Og hviler og sover det meste af mandagen, tirsdagen og sommetider også onsdagen væk. Så jeg er først "mig selv" igen om torsdagen og fredagen... Og så er det arbejde igen i 2 dage osv osv....
__________________


Jeg er en 48 årige mand, som arbejder som chauffør i et flexjob. Har haft flexjob i ca 4½ år, og mit nuværende flexjob som jeg har haft i ca 3½ år, er på den nye ordning...
Valde68 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 02-05-2016, 21:41   #6
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Valde68 Se meddelelser
Og så er de ekstra mange penge, i forhold til den kontanthjælp jeg var på førhen. Som at komme i himmerige
Dejligt at høre.

Citat:
Oprindeligt indsendt af Valde68 Se meddelelser
, så nu arbejder jeg kun Lørdag og Søndag. Og hviler og sover det meste af mandagen, tirsdagen og sommetider også onsdagen væk. Så jeg er først "mig selv" igen om torsdagen og fredagen... Og så er det arbejde igen i 2 dage osv osv....
Husk nu, at passe godt på dig selv.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Min kamp er slut Mrs. S Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 21 25-03-2013 13:44
Min kamp er slut... frup Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 17 15-02-2013 21:21
en kamp er endelig slut nolle123 Spørgsmål ang fleksjob 12 13-01-2012 00:43
Måske er 10 års kamp snart slut ?! MissSwitchie Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 3 13-08-2011 12:02
8½ års kamp SLUT gaxeergud Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 22 24-10-2007 13:19




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 14:45.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension