Afslag på førtidspenion - hvad nu?

[Enteneller]

Næhh, men sådan er det jo, de tror at man har et helbred for at kunne blive rask igen - til at arbejde og ikke andet.

Jeg kan forstå at det er en psykiater i en eller anden special læge erklæring der anbefaler eller foreslår at du kommer i psykologisk behandling- igen - hvorfor ?? Og hvad handlede den dårlige samtale om ?

Hvad siger din egen psykiater dertil ?

Jeg har selv været ved en psykiater, hvor jeg følte at han i sin erklæring skrev noget andet en det vi talte om på "mødet". Er det sådan du føler det er gået for dig ?

Kh. EE

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Næhh, men sådan er det jo, de tror at man har et helbred for at kunne blive rask igen - til at arbejde og ikke andet.

Jeg kan forstå at det er en psykiater i en eller anden special læge erklæring der anbefaler eller foreslår at du kommer i psykologisk behandling- igen - hvorfor ?? Og hvad handlede den dårlige samtale om ?

Hvad siger din egen psykiater dertil ?

Jeg har selv været ved en psykiater, hvor jeg følte at han i sin erklæring skrev noget andet en det vi talte om på "mødet". Er det sådan du føler det er gået for dig ?

Kh. EE

Jeg har ingen egen psykiater. Har kun været ved en psykiatrisk undersøgelse, og der følte jeg lige præcis at de ting der blev sagt i løbet af samtalen var langt fra de ting der blev skrevet.

[Tassi]

Da jeg selv lider af kronisk stress, men ikke kunne finde vejledning, støtte, endsige forståelse for min tilstand, satte jeg mig for selv at undersøge det. Jeg skrev en artikel, som jeg har postet på min blog, så du kan læse den
http://www.k10.dk/blog.php?b=757

Det er meget svært at finde oplysninger om kronisk stress. Hvis du googler det, finder du rigtig mange links, der fortæller dig, at du skal undgå det - ikke andet

Min artikel er stykket sammen af mange forskellige. Jeg har endnu ikke været i stand til at finde én samlet informativ artikel om kronisk stress

Som min artikel viser, er de tilgængelige oplysninger ikke engang dækkende. Det ved du og jeg, som har lidt af kronisk stress i årevis. Jeg må konkludere at der stadig har været alt for lidt forskning på området, og det påvirker vores 'rettigheder' i systemet

Jeg håber du kan få noget ud af at læse den

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Da jeg selv lider af kronisk stress, men ikke kunne finde vejledning, støtte, endsige forståelse for min tilstand, satte jeg mig for selv at undersøge det. Jeg skrev en artikel, som jeg har postet på min blog, så du kan læse den
http://www.k10.dk/blog.php?b=757

Det er meget svært at finde oplysninger om kronisk stress. Hvis du googler det, finder du rigtig mange links, der fortæller dig, at du skal undgå det - ikke andet

Min artikel er stykket sammen af mange forskellige. Jeg har endnu ikke været i stand til at finde én samlet informativ artikel om kronisk stress

Som min artikel viser, er de tilgængelige oplysninger ikke engang dækkende. Det ved du og jeg, som har lidt af kronisk stress i årevis. Jeg må konkludere at der stadig har været alt for lidt forskning på området, og det påvirker vores 'rettigheder' i systemet

Jeg håber du kan få noget ud af at læse den

Tusind tak for det! Det var kendt stof meget af det, da jeg som dig har surfet nettet tyndt for at finde noget der kan passe på én selv. Da jeg læste det sidste startede det så lige min tudefunktion igen...men den er nok også ekstra aktiver-bar lige i dag.

Du mangler dog lige noget...den mest fantastiske artikel jeg til dato har fundet...i hvert fald for mig. Jeg har på fornemmelsen at det med kronisk stressede er en niche, hvor vores symptomer ser forskellige ud....der er få sager og de er ikke ens...derfor kan det være svært at finde fællestræk og dermed skrive om det.

Den her rammer præcist mig:

http://djoef.dk/djoefbladet/Nyheder/...rneskader.aspx

Den findes både i en kort og en lang version..det her var vist lige den korte jeg fik fundet.

[Tassi]

Tak for linket!
Jeg fandt den lidt længere version

Har du været i stand til at finde yderligere skriverier omkring de varige skader? Sådan som det står her, kan man jo bare hævde, det er en påstand

Jeg blev diagnosticeret med post commotionelt syndrom, hvilket var langt spiseligere i forhold til systemet. Nu viser der sig bare at jeg ikke har post commotionelt syndrom, men at det simpelthen er min kroniske stress, der forårsager de samme konsekvenser

Hvad har du gjort for at blive taget alvorligt af systemet i forhold til kronisk stress? Evner de overhovedet at vise forståelse for det?
Svaret er sådan set et indlysende 'nej'!, for så ville man ikke tillade at sådan nogen som os blev kørt rundt i systemet i årevis, når det netop er sådan noget, der gør os mere syge

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Tak for linket!
Jeg fandt den lidt længere version

Har du været i stand til at finde yderligere skriverier omkring de varige skader? Sådan som det står her, kan man jo bare hævde, det er en påstand

Jeg blev diagnosticeret med post commotionelt syndrom, hvilket var langt spiseligere i forhold til systemet. Nu viser der sig bare at jeg ikke har post commotionelt syndrom, men at det simpelthen er min kroniske stress, der forårsager de samme konsekvenser

Hvad har du gjort for at blive taget alvorligt af systemet i forhold til kronisk stress? Evner de overhovedet at vise forståelse for det?
Svaret er sådan set et indlysende 'nej'!, for så ville man ikke tillade at sådan nogen som os blev kørt rundt i systemet i årevis, når det netop er sådan noget, der gør os mere syge

Det ironiske er jo at lægekonsulenten jo netop HAR anerkendt at min tilstand er varig. Og at det er vurderet at min tilstand forværres af yderligere påført stress i forhold til at blive presset...ikke at det ændrer deres tåbeligheder af den grund. Jeg får jo netop ledighedsydelse fordi de ved at min tilstand er varig og at jeg enten skal ha flex eller førtids. Men med alle skrækhistorier man hører, så frygter jeg nu at al den ro jeg fik dengang de sagde det var varigt IKKE på nogen måde er en garanti for at der kan komme ro på!

Mht til at blive mødt med forståelse, så har jeg oplevet både noget positivt og noget negativt. Det er flere gange blevet påpeget af bl.a min fagforeningsrepræsentant at jeg 'desværre´ser forkert ud i forhold til at være syg! Fordi jeg er 'for ung og smuk' (tror jeg faktisk han sagde) og velklædt og i den grad velformuleret og veluddannet og begavet. Det er så et problem! Fordi systemet derfor har meget svære ved at anerkende at jeg er syg, fordi jeg på ingen måde fremstår sådan når man bare ser mig eller fører en simpel samtale med mig. Problemerne viser sig først senere...Heldigvis kan min velformulerethed og begavelse så også hjælpe en smule i positiv retning fordi jeg da har været heldig at møde folk i systemet som rent faktisk har forstået hvad jeg har sagt...

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af MineBørnsMor

Det er flere gange blevet påpeget af bl.a min fagforeningsrepræsentant at jeg 'desværre´ser forkert ud i forhold til at være syg! Fordi jeg er 'for ung og smuk' (tror jeg faktisk han sagde) og velklædt og i den grad velformuleret og veluddannet og begavet. Det er så et problem! Fordi systemet derfor har meget svære ved at anerkende at jeg er syg, fordi jeg på ingen måde fremstår sådan når man bare ser mig eller fører en simpel samtale med mig.

Det er LIGE PRÆCIS de samme fordomme, jeg er stødt ind i, og som har gjort, jeg bare bliver afvist ved døren, så at sige
Det nytter ikke og en dut at jeg igennem årene IGEN OG IGEN har sagt at jeg at jeg ikke kan handle selv, men er fuldstændig afhængig af at andre finder løsninger for mig. At jeg ikke 'bare' kan, f.eks., gå hen i en anden afdeling og spørge hvad de kan gøre for mig.
Jeg spekulerer på, hvor mange måder ordet 'handlingslammet' kan gradbøjes og forstås på??
Det er som om, at når folk ser på mig, mister de fuldstændig evnen til at forstå det sagte ord

Du siger, de forstår så meget at du ikke må presses, og alligevel sætter de dig foran 1 års yderligere stressbelastning. Så er der jo noget fuldstændig fundamentalt, de ikke har forstået!
Det er sådan set også den problemstilling, jeg sidder i. Hos mig hedder det bare, at bare jeg får nogle redskaber til at håndtere min Aspergers, så bliver jeg også mindre kronisk stresset!?????

Det, jeg efterlyser, er om der er noget om helst, vi kan gøre for at få lidt positiv opmærksomhed i vores sager omkring vores problemstilling med kronisk stress
Det er jo tydeligt at vi er prisgivet den enkelte sagsbehandlers samt lægekonsulents evne til at forstå alvoren
Vi mangler et officielt stempel af en slags. Men hvem kan give os kronisk stressede det?
Kan vi gøre noget selv? Henvende os nogle steder?
For det er åbenbart sådan nogle som du og jeg, som står i front i skyttegravskrigen. Vi er nødt til at vinde slaget, så der bliver banet vej for alle de, som følger efter

Nogen, der kender navnet på en ekspert? Findes der en politiker et eller andet sted, som har udvist forståelse for problematikken?

[Enteneller]

Hejsa,

Ja jeg er jo så også en af dem der lider af kronisk stress, jeg bliver simpelt hen flået af til knoglerne af min egen krop hvis jeg presser mig selv for meget og i dette øjeblik er jeg ved at nå der til, jeg har været på computeren næsten en time nu og grænsen til pause er nået. Nogle gange bliver det kun til 15 min - 30 min, det kommer an på tidspunktet på dagen. Er det en aften med rødvin som fx. i går aftes, så er det jo noget helt andet så kan der køres turbo i et par timer.

Jeg har også læst noget af dit indlæg Tassi og vil bare sige at det er fedt at du laver dette, jeg vil nærlæse det når jeg får overskud til det, men specielt det sidste er også noget jeg kan nikke genkendende til. Ro er det bedste i verden.

Minebørnsmor, jeg forstår jo ikke at du ikke har en psykiater ? og ligenu har jeg glemt, hvad det er der lige skal ske med din sag om du bare lader det med den "dårlige" speciallæge erklæring og psykolog notat ligge ?

Min egen psykiater og den seneste anden som kommunen fik erklæring fra, mener at ingen terapi eller psykolog samtaler vil hjælpe mere på mig, der skal blot afprøves medicin indtil videre.

Håber du har det bedre idag.

Kh. EE

[MineBørnsMor]

Oprindeligt indsendt af Tassi

Det er LIGE PRÆCIS de samme fordomme, jeg er stødt ind i, og som har gjort, jeg bare bliver afvist ved døren, så at sige
Det nytter ikke og en dut at jeg igennem årene IGEN OG IGEN har sagt at jeg at jeg ikke kan handle selv, men er fuldstændig afhængig af at andre finder løsninger for mig. At jeg ikke 'bare' kan, f.eks., gå hen i en anden afdeling og spørge hvad de kan gøre for mig.
Jeg spekulerer på, hvor mange måder ordet 'handlingslammet' kan gradbøjes og forstås på??
Det er som om, at når folk ser på mig, mister de fuldstændig evnen til at forstå det sagte ord

Du siger, de forstår så meget at du ikke må presses, og alligevel sætter de dig foran 1 års yderligere stressbelastning. Så er der jo noget fuldstændig fundamentalt, de ikke har forstået!
Det er sådan set også den problemstilling, jeg sidder i. Hos mig hedder det bare, at bare jeg får nogle redskaber til at håndtere min Aspergers, så bliver jeg også mindre kronisk stresset!?????

Det, jeg efterlyser, er om der er noget om helst, vi kan gøre for at få lidt positiv opmærksomhed i vores sager omkring vores problemstilling med kronisk stress
Det er jo tydeligt at vi er prisgivet den enkelte sagsbehandlers samt lægekonsulents evne til at forstå alvoren
Vi mangler et officielt stempel af en slags. Men hvem kan give os kronisk stressede det?
Kan vi gøre noget selv? Henvende os nogle steder?
For det er åbenbart sådan nogle som du og jeg, som står i front i skyttegravskrigen. Vi er nødt til at vinde slaget, så der bliver banet vej for alle de, som følger efter

Nogen, der kender navnet på en ekspert? Findes der en politiker et eller andet sted, som har udvist forståelse for problematikken?

Jeg har faktisk tænkt tanken selv. At når jeg engang er igennem min egen sag - if ever! - så vil jeg gerne forsøge at hjælpe andre i det omfang jeg lige har overskud til det. Jeg er bla blevet opfordret til (både af omgangskreds, veninder osv, men også fra nogle af de få professionelle og fornuftige folk jeg har mød i systemet) at starte en blog, som så senere kan føre til at skrive en bog eller holde foredrag om emnet. Fordi der er så få der kommer så langt ud med stress, og som samtidig evner at formulere sig om det. Det giver jo sig selv når hukommelse, overblik osv skades, at ens formuleringsevne også daler drastisk. Men ja, så er det jo også nærmest en pligt for os der var så heldige at være forsynet med en god formuleringsevne før stressen, og dermed også har en god sjat af formuleringsevne tilbage nu post-stress, at tale vores sag så andre kan drage nytte af det i fremtiden.

Jeg har tænkt på at skrive til ham svenskeren, der er citeret i den artikel jeg gav link til. Måske har han fif, kontakter i DK eller andet nyttigt...

Oprindeligt indsendt af Enteneller

Hejsa,

Ja jeg er jo så også en af dem der lider af kronisk stress, jeg bliver simpelt hen flået af til knoglerne af min egen krop hvis jeg presser mig selv for meget og i dette øjeblik er jeg ved at nå der til, jeg har været på computeren næsten en time nu og grænsen til pause er nået. Nogle gange bliver det kun til 15 min - 30 min, det kommer an på tidspunktet på dagen. Er det en aften med rødvin som fx. i går aftes, så er det jo noget helt andet så kan der køres turbo i et par timer.

Jeg har også læst noget af dit indlæg Tassi og vil bare sige at det er fedt at du laver dette, jeg vil nærlæse det når jeg får overskud til det, men specielt det sidste er også noget jeg kan nikke genkendende til. Ro er det bedste i verden.

Minebørnsmor, jeg forstår jo ikke at du ikke har en psykiater ? og ligenu har jeg glemt, hvad det er der lige skal ske med din sag om du bare lader det med den "dårlige" speciallæge erklæring og psykolog notat ligge ?

Min egen psykiater og den seneste anden som kommunen fik erklæring fra, mener at ingen terapi eller psykolog samtaler vil hjælpe mere på mig, der skal blot afprøves medicin indtil videre.

Håber du har det bedre idag.

Kh. EE

Jeg kan faktisk lave rigtig meget forskelligt uden at mit dårlige helbred skinner igennem. Når jeg sidder ved min pc føler jeg mig jo næsten helt normal...altså jeg glemmer, og skriver noget jeg ikke havde tænkt mig, og gør noget andet end det jeg var igang med...men det jeg FÅR skrevet og gjort virker jo helt almindeligt. Det er igen både en force og en gene. Force fordi det selvfølgelig er dejligt at jeg ikke helt befinder mig på grøntsagsstadiet - endnu - og gene, fordi det igen vanskeliggør for andre at den velformulerede person skulle være for syg til at kunne foretage sig nogen form for arbejde...jeg må jo mindst være doven og arbejdssky!

Jamen jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har en psykiater...? Hvorfor skulle jeg ha det? Det er da muligt jeg burde ha det? Notatet fra psykiateren, den der er et år gammel, skrev jeg til psykiateren om da jeg indså hvor forkert den var formuleret. JEg fik aldrig svar, men så tog min sag alligevel en positiv drejning, så jeg ved ikke om hun evt rettede henvendelse til kommunen uden at jeg fik det at vide eller om hun intet gjorde. I forhold til notatet i denne omgang så har jeg gjort en masse lobbyarbejde..ved at maile til min fagforeningsrepræsentant, min vejleder og den psykolog der har udført notatet. Og så har jeg 'krydsdokumenteret' ved at fortælle min vejleder hvad jeg har skrevet til psykologen, fortalt min fagforeningsrepræsentant hvad jeg har fortalt de to andre osv. PÅ den måde håber jeg at jeg bliver hørt fordi der nu er 3 i systemet der har hørt mine udtalelser omkring det hele...3 hvoraf jeg vurderer at de to er på min side og vil tale min sag så godt de kan!

Der er kun den forbistrede mindfulness der mangler for at mine behandlingsmuligheder er udtømt. Og uanset hvor godt det er for mig, så vil det sgu ikke give mig mine forsvundne kognitive funktioner tilbage. Det kan højest gøre mig lidt lykkeligere i min forvirrethed..! Men jeg havde ikke lige set den komme at jeg skal i behandling i mindst 1 år, og de deraf kommende problematikker i det tilfælde at jeg ikke kan gennemføre behandlingen fordi jeg bliver for stresset af det?

Jo tak, jeg har det bedre idag mht humør og overskud og gå-påmod. Nu er det bare gået i kroppen i stedet, med udmattethed, større trætbarhed, mindre koncentration og hukommelse og alt det andet klassiske!!!

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af MineBørnsMor

Fordi der er så få der kommer så langt ud med stress, og som samtidig evner at formulere sig om det.

Lige præcis samme problemstilling, jeg sidder i

Jeg kan på en og samme dag, være så dårlig, at jeg ikke engang har kræfter til at finde ud af, hvordan jeg skal skrælle et æble - alt går i sort - men samtidig kan jeg sætte mig ved pc'en i mit helt egen verden, hvor der ikke er andre indtryk, der kan komme ind, og så kan jeg skrive

Præcis som med dig, er jeg ikke i stand til at planlægge eller have overblik over det, jeg skriver, men når jeg går i gang, kommer der alligevel noget ganske fornuftigt ud af det.

Jeg kan godt selv se at kvaliteten af mine skriverier har været meget dalende, siden jeg blev syg af stress, og ved også at det er mit særlige talent for at skrive, som gør at jeg stadig kan skabe noget denne vej. Men det kan andre ikke se. De kan kun se at jeg på det skrevne ord virker helt normal

Derimod kan jeg ikke klare mig i en mundtlig situation. Alle indtrykkene forvirrer mig, og jeg kan ikke holde tråden, kan ikke koncentrere mig, kan ikke huske. Jeg har min mor med alle de steder jeg går hen, da hun er nødt til at tale min sag. Jeg kan så supplere

Dette har neurospykologen forøvrigt også beskrevet i sin rapport. Ikke så tydeligt, men mere en bemærkning om at jeg er usammenhængende, ustruktureret i mdtlig kommunikation, men når det kommer til testudførelsen, som er struktureret og uden forstyrrelser, kan jeg arbejde anderledes fokuseret