Lægekonsulent

[Adam SR]

Egentlig vil jeg gerne vide om borger har ret til at kræve, hvilke papirer sagsbehandler skal videregive til lægekonsulent hvis man ønsker det?

Jeg ved ikke om der findes noget lovmæssig om dette.

[MTVRV1]

et godt spørgsmål
min sag har været fordi 3 forskellige lægekonsulenter
hvor den ene er fyret
men som regel skal den fordi en lægekonsulent, når der er kommet væsentlig nye oplysninger i sagen. min skal snart forbi igen
fordi der er kommet en del nye oplysninger i min sag
men hvergang er det altid været de nye oplysninger der er kommet kommentar på

så man har ikke nogen direkte indflydelse på hvilken oplysninger
men man kan selv se udfra hvad en lægekonsulent skriver
hvilken oplysninger der kommer kommentar på

[Florken]

Oprindeligt indsendt af Adam SR

Egentlig vil jeg gerne vide om borger har ret til at kræve, hvilke papirer sagsbehandler skal videregive til lægekonsulent hvis man ønsker det?

Jeg ved ikke om der findes noget lovmæssig om dette.

Der er ingen lovgivning omkring det, desværre.

Det er derfor sagsbehandlerens opgave at belyse en sag,
så der kan træffes en afgørelse.

Det er helt op til sagsbehandleren,
hvilke papirer der kommer til lægekonsulenten,
og som borger har man ikke en gang ret til at få det oplyst,
da det går under betegnelsen "interne dokumenter".

I flere tråde herinde kan man se hvor stor magt
sagsbehandleren egentlig har angående netop dette.
Nogen gange kan borgeren ikke se,
at det er vedkommendes egne papirer, der er truffet afgørelse på,
da afgørelsen er helt hen i vejret.

[MTVRV1]

Men er der ikke partshøring
det kom jeg da lige i tanke om
for har da skrevet 2 gange kommentar, efter den havde været hos lægekonsulenten

eller det er kun når der skal træffes afgørelser i sag

den ene gang fik jeg dog ikke lov, den var den sidste inden afgørelse af pension
men ankede ikke mit afslag

[Florken]

Arbejdsevnejournalen (som er det samlede dokument, der bl. a. indeholder ressourceprofilen) skal du parthøres i.
Den er som regel blevet udarbejdet fordi der skal træffes en afgørelse
om fremtidigt forsørgelsesgrundlag.
Du bliver ikke partshørt i hvilke papirer, der skal til lægekonsulenten.

Så det er op til sagsbehandleren at vælge hvilke papirer,
der skal forelægges lægekonsulenten.

[Hans]

Der er to principafgørelser, der regulerer borgerens adgang til lægekonsulentes vurdering.
Kort fortalt, så har borgeren adgang til vurderingen, hvis lægekonsulenten er eksternt ansat, hvorimod en internt ansat lægekonsulents vurdering vil være at betragte som internt arbejdsdokument.

Jeg kan nok finde principafgørelserne senere, hvis der er interesse for det.

Derudover bør sagsbehandler inden aktindsigt overveje, om der er forhold i lægeakterne, eller lægekonsulentens vurdering, som borgeren ikke kender.
Der har f.eks. været sager med kræftsyge, som har vidst, at de var terminalpatienter, men som har valgt ikke at få oplyst den nøjagtige prognose. De har så søgt aktindsigt, og dermed utilsigtet fået oplysninger, som de ikke ville have.
I så tilfælde bør sagsbehandler oplyse borgeren om, at disse oplysninger vil fremgå af en evt. aktindsigt.

[Carmen]

Oprindeligt indsendt af Hans

Kort fortalt, så har borgeren adgang til vurderingen, hvis lægekonsulenten er eksternt ansat, hvorimod en internt ansat lægekonsulents vurdering vil være at betragte som internt arbejdsdokument.

Hvad er forskellen på eksternt og internt ansættelse (udover umiddelbar betydning af ekstern og intern)?

Hvordan kommer borgeren i besiddelse af viden om, hvilken type lægekonsulentansættelse, der er tale om i borgerens egen sag?

[Hans]

Med forbehold for at der er forskelle i de forskellige kommuner, så vil det komme an på ansættelsesforholdet.

En intern vil ofte være kommunens "normale" lægekonsulent, hvorimod en ekstern ofte vil være en lægekonsulent, der hyres til at lave en éngangsvurdering - det sidste er ikke så meget brugt i kommuner, mere i ankestyrelser og lignende.

[MTVRV1]

en intern lægekonsulent
står faktisk på en kommunes hjemmeside, med navn
i hvertfald i min

[Hans]

Jeg huskede forkert, det er én principafgørelse indeholdende to sager.

Den hedder F-01-99


Lov:
Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 12, stk 1, nr. 1 og § 12, stk 1, nr. 2


Resumé:
Ankestyrelsen har på et principielt møde behandlet to sager om aktindsigt i lægekonsulentudtalelser og nævnsmødeoplæg før sagens afgørelse i det sociale nævn.


Ankestyrelsen fandt i sag nr. 1, at der var ret til aktindsigt i lægeskønnet før sagens afgørelse. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om et lægeskøn, der var udfærdiget af en lægekonsulent, som ikke stod i et egentlig ansættelsesforhold til statsamtet. Der var derfor ikke tale om et internt arbejdspapir. Lægekonsulentudtalelsen var derfor omfattet af retten til aktindsigt og som udgangspunkt myndighedens pligt til partshøring.


Ankestyrelsen fandt i sag nr. 2, at der ikke var ret til aktindsigt i nævnsmødeoplægget før sagens afgørelse, idet der var tale om et internt arbejdsdokument. Der var på tidspunktet for nævnets afgørelse om aktindsigt endnu ikke udfærdiget lægeskøn, men Ankestyrelsen tilkendegav, at hvis der som led i sagens videre behandling ville blive udfærdiget et lægeskøn, ville dette som udgangspunkt ikke være omfattet af retten til aktindsigt, da der ville være tale om et internt arbejdsdokument, idet statsamtet havde ansat egne lægekonsulenter.

Sagsfremstilling 1:
Sag nr. 1 - j.nr. 500428-98


Sagen drejede sig om en pensionsansøger, som havde fået afslag på aktindsigt i lægeskønnet, før sagen var afgjort i det sociale nævn.


Ankestyrelsen lagde vægt på, at nævnet ikke benyttede egne lægekonsulenter, som var i et egentlig ansættelsesforhold til statsamtet ved udfærdigelsen af lægeskøn.


Ankestyrelsen lagde til grund, at statsamtet havde en aftale med amtskommunen om, at man benyttede amtskommunens lægekonsulenter.


Lægekonsulenterne var ikke i et egentlig ansættelsesforhold til statsamtet, idet statsamtet betalte amtskommunen for brugen af lægekonsulenterne.


Ankestyrelsen fandt, at da lægekonsulenterne ikke var i et egentlig ansættelsesforhold til statsamtet, var lægekonsulentudtalelserne at betragte som eksterne dokumenter og dermed omfattet af retten til aktindsigt og som udgangspunkt myndighedens pligt til partshøring. Ankestyrelsen fandt endvidere, at det forhold, at lægekonsulenterne fik stillet et kontor til rådighed på statsamtet var uden betydning ved vurderingen af, om de var i et ansættelsesforhold til statsamtet.

Afgørelse:

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse om, at ansøger ikke havde ret til aktindsigt i lægeskønnet, før sagen var afgjort i nævnet.

__________________________________________________ __



Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr 500429-98


Sagen drejede sig om en pensionsansøger, som af nævnet havde fået afslag på aktindsigt i nævnsmødeoplæg og lægeskøn før sagens afgørelse i det sociale nævn.


Ankestyrelsen fandt, at der ikke var ret til aktindsigt i nævnsmødeoplægget før sagens afgørelse, idet nævnsmødeoplægget var et internt arbejdsdokument i forvaltningslovens forstand. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at et nævnsmødeoplæg indeholdt sekretariatets vurderinger af de faktiske oplysninger og en indstilling i henhold til pensionslovens regler. Der var således tale om et dokument, der udarbejdedes af nævnets sekretariat til brug for behandlingen af pensionssagen.


Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der som udgangspunkt heller ikke var tale om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som alene var indeholdt i nævnsmødeoplægget, idet nævnsoplægget var baseret på oplysningerne i sagens akter, som ansøger havde kendskab til.


Der var desuden som udgangspunkt ikke tale om, at nævnsoplægget alene gengav indholdet af den endelige beslutning.


Der forelå på tidspunktet for nævnets afgørelse endnu ikke noget lægeskøn.


Ankestyrelsen fandt, at hvis der som led i sagens videre behandling ville blive udfærdiget er lægeskøn, ville det som udgangspunkt ikke være omfattet af retten til aktindsigt.


Begrundelsen herfor var, at der var tale om et internt arbejdsdokument, der var undtaget fra retten til aktindsigt, idet der ville være tale om et dokument, der ville blive udarbejdet af nævnet til eget brug ved behandlingen af pensionssagen ved en lægekonsulent, som stod i ansættelsesforhold til nævnet.


Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at de lægeskøn, der udarbejdedes til nævnene, som udgangspunkt alene var en rent lægelig vurdering af de helbredsmæssige oplysninger i sagen, og at der som udgangspunkt i lægeskønnet ikke var oplysninger om sagens faktiske omstændigheder.


Ankestyrelsen bemærkede, at en eventuel senere anmodning fra ansøger om aktindsigt i et senere lægeskøn skulle vurderes konkret af nævnet i forhold til ovenstående generelle udgangspunkter.

Afgørelse:

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.