Hjælp, jeg er ved at give op. (Meget langt)

[Sannepil]

Hej alle sammen.

Jeg har startet denne nye tråd hvor jeg kort vil opsumere mine andre tråde, men jeg kan ikke finde ud af at linke til de andre.

Jeg var i 2003 involveret i en bilulykke som er endt med at jeg idag har kronisk hovedpine med hyppig migræne anfald, smerter i ryg, nakke og skuldre, dårlig hukommelse, lyd og lys følsom og stort søvnbehov (sover 2 gange i løbet af dagen og igen om natten).

Jeg forsøgte frem til 2006 at fastholde en tilknytningtil arbejdsmarkedet, men forgæves.

Kom i 2003 på sygedagpenge og rød af den i 2007 og er siden ægtefælleforsørget.

Min egen læge har skrevet mere end 20 statusatester, den sidste d. 19.09-2012.
Har været i arbejdsprøvning/afklaringsforløb, 2006, 2007, 2008, 2010, 2012. Den sidste var august - september og var et forløb med træning, for at se om man kunne ændre min smrtetilstand ved træning (hvilket er prøvet før, uden resultat), den blev stoppet af sagsbehandler samt leder på stedet da jeg fik det så skidt at jeg havde svært ved at komme ud af sengen til sidste p.g.a. smerter.

Har været tilknyttet hovedpineklinikken i 5 år hvor jeg er blevet afslyttet med at alle behandlingsmuligheder er udtømte. Det forløb bestød både af afprøvning af diverse medicin, psykolog og fysioterapi, men psykologen mente ikke at det var psykisk, men udelukkende fysisk og fysioterapeuten kunne ikke hjælpe, da det blot blev værre.

Har været til psykolog da kommunen mente at det måske kunne være psykisk, hvilket jeg ved det ikke er, og psykologen har da også givet en vurdering om at der intet psykisk er i vejen og at min smerte problematik er reel.

Så har jeg været til en neouropsykolog som kunne fortælle at min hukommelse er stærkt nedsat på nogle områder, men at jeg virker velforvaret (kan stadig regne, læse og formulere mig).

Så har jeg været hos neurolog, som sagde at prognosen var dårlig og tilstanden stationær.

Udover alt dette har jeg selv betalt for kraniumcekralterapi, kiopraktor, akupunktur og fysioterapi, uden at det har hjulpet det mindste.

Jeg blev indstillet i marts 2011 med fik afslag på indstilling til fp, da de mente at mine arbejdsprøvninger slet ikke var nok og ville have en til og så mente de at jeg ikke kunne være syg når jeg havde børn og min mand arbejdede og vi boede i hus.

Jeg ankede og de fastholdte og den røg i BAN hvor jeg fik medhold og de hjemsendte sagen til fornyet behandling, da de mente at det enste der manglede var at jeg fik lavet en ny neurologundersøgelse, hvilket jeg så fik gjort og lægekonsulenten kom ind over igen og sagde ligeledes at der intet var at gøre og han ikke så nogen restarbejdsevne.
Ban havde lagt vægt på at min arbejdsprøvning var god nok og de mente at je havde gjort alt hvad jeg menneskeligt muligt kunne.

Min sag blev så igen rejst på §18 i december 2011 og jeg fik igen afslag på indstilling, da de igen skrev at de ville have mig i endnu en arbejdsprøvning (selv om de ikke havde anket hjemvisningen fra BAn, som jo godkendte min arbejdsprøvning) og så igen at jeg havde børn, så kunne jeg ikke være syg.

Jeg ankede de fastholdte og denne gang gav BAN kommunen medhold og hele deres afgørelse var fyldt med fejl, bl. a at de skrev at jeg ikke havde æret i kontakt med arbejdsmarkedet siden 2003, hvilket er forkert, det var først i 2006 jeg gav endeligt op.

Så skrev de at de nu ikke godtog min arbejdsprøvnin da de ikke mente at mine skånebehov var opfyldt, hvilket også var forkert, havde selv sørget for at de havde fået det på skrift fra prøvestedet at det var opfyldt samt fra Bomi.

Jeg ankede og de fastholdt og så rød den i ankestyrelsen om ikke kunne tage sagen da den jo ikke havde principe betydning.

Jeg skrev så til ombudsmanden og havde 11 klagepunkter, hvor jeg havde vedlagt dokumentation som bevist mine påstande, men har fået et tamt brev tilbage om at han ikke kan gå ind i sagen da han ikke kan se på de lægelige, da han ikke er læge, men hvad så med alt det andet???

Jeg er meget skuffet over ombudsmanden.
Herunder er mine klagepunkter som jeg sendte til ombudsmanden:

Jeg ønsker at klage over følgende punkter iht. Solrød Kommune:
1. At Solrød Kommune ved genvurdering af sygedagpengestop april 2007, manglede at videresende sagen efter revurdering (se bilag 27) til beskæftigelsesankenævnet og intet brev til undertegnet og jeg var dengang for grøn til at vide at Solrød kommune skulle have videresendt sagen til beskæftigelseankenævnet efter de havde revurderet sagen. Dokumentation på at ferie var bevilliget og at Kompetence Kompagniet havde fået det af vide af kommunen (se bilag 28)

2. At Solrød Kommune nægter at lade min sag overgå til behandling om førtidspension.

3. At Solrød kommune har valgt at se bort fra alle lægeudtalelser samt deres egen lægekonsulent Jess Lauersens vurdering (se bilag 16) og at de ikke engang vægter dem i deres afgørelse. Hvis alle afgørelser beror på hvorvidt folk har børn, er gift og om de bor i eget hus, hvorfor så får lavet alle de lægeundersøgelser og arbejdsprøvninger man skal igennem på kommunens forlangende?

4. At Solrød Kommune vælger at underkende min arbejdsprøvning hos Sæbeværkstedet fordi jeg ikke er rask nok, det er jo netop det der er hele mit problem, selvom Bomi i afsluttende udtalelse påpeger at jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at deltage samt yde hvad jeg kan (se bilag 4) samt ser bort fra min arbejdsprøvning i 2008 (se bilag 2)

5. At kommunen straffer mig for at jeg har børn og er gift og at vi bor i eget hus, til trods for at de flere gange er blevet gjort bekendt med at det er min mand som har stået og fortsat står for meget af det huslige og ting vedr. vores mindste, som i dag er 4 år og derfor kan rigtig mange ting selv.

6. At de forskellige sagsbehandlere har startet nye ressourceprofiler, når det er meningen at ressourceprofilen skal være en der følge en hele vejen igennem forløbet også selvom det tager mange år.

7. At sagsbehandler kan skrive præcis hvad de vil i ressourceprofilen og hvis jeg kommer med kommentarer fordi der er fejl, skriver sagsbehandler at jeg, og jeg citere (se bilag 19): Det vurderes at Sanne Pilgaards rettelser peger i retning af at få det helbredsmæssige forhold til at lyde værre end de objektive lægelige vurderinger. Citat slut.
Det er forfærdeligt at jeg bliver nedgjort på denne måde hvis jeg retter på de ting som ikke er rigtige, for jeg ønsker ikke at få det til at lyde værre, for det er slemt nok at jeg fik mit liv smadret som 24 årig og siden har haft daglige smerter og gener efter ulykken.

8. Jeg har vedlagt 2 breve fra en privat socialrådgiver (se bilag 17 og 18) til kommunal sagsbehandler, for han var med til et møde d. 17.11-2011, da jeg på det tidspunkt ikke længere turde mødes med kommunal sagsbehandler alene og efter dette møde kunne min private socialrådgiver konstatere at kommunal sagsbehandler opdigter ting i ressourceprofilen, til trods for at kommunal sagsbehandler denne gang ikke var alene med mig. I ressourceprofilen fordrejer kommunal sagsbehandler det faktum at mine forældre har været en meget stor hjælp i det daglige imens min datter var helt lille og under graviditet og skriver om de er flyttet hjem til min mand, jeg og vores børn (se bilag S nederst) og det ved sagsbehandler udmærket godt at de selvfølgelig ikke er. Igen noget hvor sagsbehandler nedgør det man fortæller og laver det om i ressourceprofilen.

9. At sagsbehandlere på kommunen kan få lov til at fordreje det man siger, således at når jeg fortæller at jeg har fået meget hjælp af mine forældre, i form af indkøb, hente og bringe børn, rengøring og sådanne ting, når ikke lige min mand kunne være der for mig (han arbejde og var eneforsørger til 5 da jeg var under ægtefælleforsørgelse), under min graviditet og imens min mindste datter var helt lille, så får han det til at lyde som om jeg slet ikke har passet min datter, hvilket jo er grotesk. Jeg har passet hende om dagen, hvor hun jo sov meget, det var min mand der stod op med hende om natten og skiftede hende, og bøvsede hende når jeg havde ammet hende og herefter gik hende i søvn igen. Ligeledes om aftnen var det min mand der badede hende, gik hende i søvn, børstede tænder på hende o.l. og det har jeg fortalt mange gange til sagsbehandler, men alligevel nægter han at høre på mig, så hvorfor skal jeg så overhovedet komme til møde når han alligevel skriver noget taget ud af den blå luft.

10. At De i Deres afslag fra marts 2011 skriver at jeg ønsker at mine børn skal være min karrierer er igen kommunal sagsbehandler som har fordrejet mine ord da jeg engang blev spurgt om hvad jeg ville med mit liv. Jeg svarede at da jeg efterhånden havde accepteret mit liv som er meget begrænset og at jeg ved at jeg aldrig får min karrierer tilbage, har gjort at når jeg ser mine børn med et glimt i øjet, så ved jeg at jeg har gjort noget rigtigt og da jeg ikke kan få en karriere som jeg havde da jeg var rask, er mine børn blevet en form for karriere, for det at de får et glimt i øjet viser, at mor, det er noget jeg stadig er god til og stadig kan.


Jeg ønsker at klage over følgende punkter iht. Beskæftigelsesankenævnet:

1. At De første gang jeg anker i marts 2011, godkender min arbejdsprøvning i juli 2011 (se bilag 12 og 14), og afviser den selvsamme arbejdsprøvning i juni 2012.

2. At de skriver at der ikke er taget tilstrækkelige hensyn til mine skånebehov, hvilket ikke er korrekt (se bilag 3,4 og 11).

3. At De til trods for at der foreligge lægelige papirer som bl.a. siger at alle behandlingsmulighed er udtømt og at min tilstand er varig og stationær og at prognosen er dårlig og at min smerteproblematik er reel, stadig ikke vil anerkende at jeg er syg.

4. At de skriver at jeg ikke siden 2003 har været tilknyttet arbejdsmarkedet, dette er ikke korrekt, jeg var tilknyttet arbejdsmarkedet on/off indtil juni 2006, hvor jeg til sidst gav op p.g.a. for mange smerter.


Jeg har så snakket med min sb på kommunen og hun siger at hun nu vil sende mig på liasson klinik, som er en klinik for folk hvor man ikke ved hvorfor de har smerter, men det ved jeg jo godt, de kom jo efter bilulykken for 9 år siden.

Hun siger at når jeg så er færdig der så er vi ovre i det nye år og så kommer jeg nok på et ressourceforløb som kan gentages til jeg bliver 40 år, jeg er 33 år nu.

Men det holder jeg simpelthen ikke til.

Hun siger at jeg jo kan søge en §17 og så møde op og tale min sag så de kan se mig.

Hvad siger i?

Jeg er ved at opgive og an ikke se mig ud af det mere.

Udskyld at det blev så langt.

Hilsen Sannepil

[Nana M]

Kære Sannepil
Jeg vil hurtigst råde dig til at få fat på en advokat eller fagforening, hvis du er medlem. Kommunen kan være ret stride, og vende tingene til dere fordel. Jeg ved at advokat er dyre, men nogen af dem tager en gratis vurdering af sagen. Så kan det være at du kommer nogenlunde vide hvad det kommer til koste dig. Ikke give op, jeg ved godt nemmere sagt end gjort. Pøj pøj

[Helle Smith]

Hvis du ikke får nogle penge nogen steder fra så ville jeg klart sende en §17 på det forliggende dokumengrundlag afsted, du har jo intet at miste og så SKAL kommunen tage stilling til om du er berettet til pension, men det er meget vigtig du skriver at det er på det forliggende. Det kan (SKAL) kommunen tage stilling til og når du sender den inden nytår så SKAL kommunen behandle sagen efter de "gamle" regler.
Søg evt aktindsigt inden hvis du er i tvivl om hvad der er i din sag og send selv det med der evt mangler.
Held og lykke

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Helle Smith

Søg evt aktindsigt inden hvis du er i tvivl om hvad der er i din sag og send selv det med der evt mangler.
Held og lykke

Jeg er helt enig med Helle Smith.

Men uanset om du er i tvivl eller ej, så synes jeg, at du skal få aktindsigt nu.

Sådan som din kommune kører rundt med dig skulle det slet ikke undre mig, om relevante lægepapirer er forsvundet fra din sag.

Men helt klart, at du skal søge en §17, på det foreliggende dokumentationsgrundlag, når du har fået aktindsigt.

[einstein]

citat"Jeg skrev så til ombudsmanden og havde 11 klagepunkter, hvor jeg havde vedlagt dokumentation som bevist mine påstande, men har fået et tamt brev tilbage om at han ikke kan gå ind i sagen da han ikke kan se på de lægelige"citat slut

hvis ombudsmanden ikke kan læse en lægeærklæring fordi at han ikke er læge
hvordan kan ombudsmanden så seriøst mene at BAN som heller ikke er læger kan læse en lægeeklæring???