K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 13-02-2016, 00:20   #1
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
Ideer til klage?

Jeg har søgt og fået bevilget en elscooter som forbrugsgode, men det synes jeg ikke er ok, jeg mener at den skal bevilges som hjælpemiddel.

Derfor har jeg skrevet en klage og tænker om nogen her evt har tilføjelser?

begrundelsen for at den er bevilget som forbrugsgode er citat: " xxxxkommune vurderer ikke, at din gangdistance er nedsat i et sådant omgang, at de opfylder betingelserne for bevilling af el-scooter som hjælpemiddel.(...) samtidig er der andre transportmuligheder, som SBH-kørsel og teletaxi som du ikke ønsker at gøre brug af." citat slut.

Min klage:

Klage over bevilling af forbrugsgode (elscooter) den 11.02.2016

Jeg mener at en elscooter i dette tilfælde skal bevilges som et hjælpemiddel og ikke som forbrugsgode.

Min gangdistance er max 80 m, rollator har ingen betydning for gangdistancen, da gangudløste og dermed øgede smerter ikke forsvinder umiddelbart ved hvile(sidde på rollator for hvil), men kun over tid (timer).

Jeg kan ikke benytte offentlig trafik (er bla bevilget transport fra dør til dør i forbindelse med praktik)

Jeg er visiteret til handicapkørsel – der ikke er beregnet til kørsel i forbindelse med almindelige dagligvareindkøb.

Jeg er indehaver af det blå handicapskilt (ret til at parkere på handicappladser)

Jeg er alene (jeg kan ikke få andre til at handle dagligvarer for mig)

Jeg har fået afslag på min ansøgning om handicapbil, bla med den begrundelse at jeg fint kan færdes i mit nærområde på elscooter.

Jeg er IKKE i målgruppen som køber af Elscooter som almindeligt forbrugsgode, jeg er 50år, og forsøger ihærdigt at blive visiteret til fleksjob, så jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og dermed vil bil være førstevalg som kompensation for mit handicap.
Da jeg endnu ikke har været i praktik for at vurdere arbejdsevne/tid, er der intet tidsperspektiv på dette forløb mod visitering til fleksjob.

Jeg mener der skal tages udgangspunkt i kompensationsprincippet, hvorefter personer med nedsat funktionsevne i videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne.

Og jeg mener at en elscooter alene kompenserer for den nedsatte funktionsevne, og at jeg ikke bliver overkompenseret ved en bevilling som hjælpemiddel.
Det er uden betydning for vurderingen af, om der er en forbrugsgodeværdi, at el-scooteren også kan anvendes til fritidsbetonede aktiviteter.

Mvh xxxx
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 01:12   #2
MistyMiss
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 20-06 2015
Indlæg: 3.195
Styrke: 13
MistyMiss er ved at flytte ind på K10MistyMiss er ved at flytte ind på K10
Nu har jeg ikke erfaring med at skrive klager.
Men jeg tænker: de argumenterer for at du kan bruge "SBH-kørsel og teletaxi". Jeg tænker det kan være en idé at begrunde hvorfor netop de ting ikke er en mulighed, eller hvad el-scooteren kan som de ikke kan. Men det er bare et gæt
MistyMiss er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 02:06   #3
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
ja det har jeg også tænkt lidt, men SBH-kørsel er handicapkørsel og den synes jeg at jeg har "ordnet". Teletaxi er lidt sværere at få formuleret... men altså jeg har max 100m til nærmeste dagligvarebutik, og at bestille taxi vil være fuldstændig "overkill" synes jeg, desuden vil det blive betragtet som to ture - a 40 kr pr tur. og jeg tænker også lidt at det jo ikke bare handler om at handle dagligvarer, men også at jeg uden elscooter rent faktisk ikke kan komme nogen steder overhovedet.
Jeg kører i øjeblikket på en lånt elscooter, da den gamle brød sammen (som jeg selv havde købt tilbage i 2012).
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 05:13   #4
Pip
Jeg bor her på K10
 
Pips avatar
 
Tilmeldingsdato: 08-01 2011
Indlæg: 3.549
Styrke: 17
Pip er rigtig godt på vej
Jeg opfatter det som om de rent faktisk har bevilget dig en elscooter.. men blot som et forbrugsgode.

Hvilken praktisk forskel gør det for dig om de kalder det, det ene eller andet ?

Og risikerer du ikke at de vender den rundt, så de opfatter din klage som om du alligevel ikke ønsker at få den som et forbrugsgode, så du dermed ikke får den.
__________________
førtidspensionist april 2013...
Pip er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 08:40   #5
Fleks10
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 03-07 2012
Indlæg: 216
Styrke: 12
Fleks10 er ny på vejen
PIP: Hvis reglerne er som tidligere, er der egenbetaling på 50% (så vidt jeg husker) af den maksimale værdi kommunen vil acceptere el-scooteren må koste hvis den bevilges som forbrugsgode.

Bevilges den som hjælpemiddel er der ingen, eller kun minimal, egenbetaling.
Fleks10 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 09:58   #6
jjsonn
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 12-09 2010
Lokation: herning
Indlæg: 3.868
Styrke: 17
jjsonn er ny på vejen
bruger du den inde i butikken? for der kan en taxi jo ikke komme

min mor brugte sin inde og fik alt refunderet, selv da hun kørte den i en sø
jjsonn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 11:28   #7
Vovse
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26
Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10Vovse er fast beboer på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af MistyMiss Se meddelelser
Nu har jeg ikke erfaring med at skrive klager.
Men jeg tænker: de argumenterer for at du kan bruge "SBH-kørsel og teletaxi". Jeg tænker det kan være en idé at begrunde hvorfor netop de ting ikke er en mulighed, eller hvad el-scooteren kan som de ikke kan. Men det er bare et gæt
Dette er også de tanker jeg gør mig.

For en del år siden fik min mor afslag på en el-scooter, afslaget var bl.a. begrundet i, at hun kunne benytte flex-tur.

Jeg gik ind og læste om flex-tur, og fandt bl.a. ud af, at man kun kunne få 3 (så vidt jeg husker) ture pr. uge.
Så anken gik især på, at min mor ikke havde nok i flex-tur, eftersom hun gik til træning 2 gange om ugen, varmtvands-gymnastik 1 gang om ugen, og derudover også havde behov for, at komme i byen og handle, og besøge venner/familie.
I anken argumenterede jeg med, at de 3 gange træning/gymnastik om ugen skulle betragtes som vedligeholdelsestræning, som gjorde, at min mor selv kunne klare så meget som hun kunne.

Du skal simpelthen se på deres argumenter, læse reglerne for disse, og så pille dem fra hinanden, bid for bid.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig"

Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog.
Vovse er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 13:00   #8
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
Tusind tak for alle svar - dejligt at I gider hjælpe her

Forbrugsgoder betaler man selv 50% af og hjælpemidler betaler man intet selv, så ja der er en stor forskel når det er en scooter til ca 20.000kr (bevillingen lyder på det halve - altså 9950 kr).

Nej jeg kører ikke ind i butikken her, det tør jeg ikke (er bange for at vælte alting - det ville være ret typisk for mig )

Der er to andre transport muligheder, den ene er handicapkørsel (SBH- kørsel) som man visiteres til når man er handicappet nok. Det er 52 ture om året som man betaler for efter km takst. Det er ikke transport til dagligvareindkøb, men til fritidsaktiviteter osv.
Så er der teletaxi som jeg i teorien vil kunne bruge men som også koster (40 kr pr tur).
og der vil jeg jo godt kunne skrive at det vil være dødpinligt at bestille teletaxi for at køre 100m og ti min senere køre 100m den anden vej, men det er jo ikke et argument der vægtes. men måske skal jeg skrive noget om at ind og udstigning af teletaxi trigger mine smerter voldsomt... hmmm
Min gangdistance er målt i efteråret i forbindelse med ansøgning om støtte til handicapbil. Og jeg tænker at jeg får forklaret hvorfor jeg ikke kan bruge min rollator til feks at handle.
Jeg bruger også min scooter til at lufte min hund, besøge min datter/barnebarn, køre til lægen, køre til møder med SB osv, køre på bibilioteket, besøge venner i nærområdet osv
hunden kan jeg bare få aflivet (har jeg tidligere fået at vide! i 2012!), mine voksne børn kan komme til mig, SBHkørsel kan jeg bruge til lægen, SB osv kommer gerne hjem til mig, og venner osv kan jeg jo bare invitere hjem og jeg vil ikke så gerne argumentere i klagen med alle disse ting - det bliver meget personligt synes jeg. og jeg tror at det vil sløre mere end gavne?

For klagen handler om at uden scooter kan jeg GENERELT ikke færdes i mit nærområde (til hvad jeg nu måtte ønske) og derfor er det et hjælpemiddel og ikke et forbrugsgode.

men takker mange gange og vil overveje det hele en gang til.

Jeg er ikke bange for at miste denne bevilling pgra klagen, for jeg har fået papirer med bevillingen til forhandler der kan skrive kontonr osv på så kommunen kan overføre penge direkte til ham.
Og jeg har allerede bestilt scooter, der kommer på torsdag, på de vilkår der står i bevillingen. Altså at jeg selv betaler det halve i første omgang (afdragsordning på 36 md).

Det positive og super dejlige i det her så, at da jeg efter otte ugers ventetid endelig fik en tid til snak med ergoterapeuten, gik der kun 1½ uge før bevillingen lå i min e-boks. Rigtig rigtig dejligt at det gik så stærkt denne gang, da jeg bla fortalte at den lånte scooter jeg kører på nu skal tilbageleveres den 22. februar. Jeg blev så glad og HAR takket for den hurtige sagsbehandling.
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 13:10   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
I din anke/klage partshøring skal du vedhæfte følgende...

Kære Gana

... og overholde både din Parthøringsfrist samt ankefrist på 28 dage præcis:

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...-hjaelpemiddel

Elscooter: Kan et forbrugsgode bevilges som hjælpemiddel?

Principafgørelse C-48-08 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=154602

Ankestyrelsens principafgørelse C-42-08 om forbrugsgode - hjælpemiddel - el-scooter

På samme side, nederst, finder du også:

Yderligere oplysninger

DUKH´s guide om hjælpemidler og forbrugsgoder
Hjælpemidler § 112 - de vigtigste regler
Forbrugsgoder § 113 - de vigtigste regler
Hvordan søger du?

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...r-forbrugsgode

El-scooter - hjælpemiddel eller forbrugsgode

Servicelovens § 112

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=175036

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 21

Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Hjælpemiddelbekendtgørelsen: (Som vægter som selve Loven)
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=144346

I hjælpemiddelbekendtgørelsen er det beskrevet, at der er mulighed for at yde støtte til den fulde anskaffelsespris til et forbrugsgode, hvis forbrugsgodet på grund af borgerens nedsatte funktionsevne udelukkende fungerer som hjælpemiddel.

Klage/anke.

Her kan du nøjes med bare, at fremføre at du anker din, forhåbentlige skriftlige afgørelse og vedhæfter de nævnte link.

OBS!

Men her er det vigtigt at du overholder alle frister, ellers mister du retten til både Partshøring og Ankemulighed ( 28 dage på minuttet)

Hilsen Peter

Bilag

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...-forbrugsgoder

http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/...-forbrugsgoder

https://www.google.dk/?gws_rd=ssl#q=...C3%A6lpemiddel
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-02-2016, 13:21   #10
Gana
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 27-01 2015
Indlæg: 408
Styrke: 10
Gana er ny på vejen
Hey Peter
Takker
Har været inde og nærlæse principafgørelser og overvejede at sende præcis denne med også... MEN selvom den er gældende, så er den fra 2013 og hvis jeg ligefrem smækker det i hovedet på min kommune, så er jeg ret sikker på at de vil give afslag igen - alene for at få den afprøvet ved ankestyrelsen - de er grænsesøgende i voldsom grad og vil hurtigt kunne blive enige om at en tre år gammel afgørelse skal "prøves" igen.

Læser lige videre i dit svar ....

Linket til DUKH henviser til en der IKKE fik bevilget den som hjælpemiddel - det er også en af de sidste principafgørelser...

Linket til DUKH henviser til en der IKKE fik bevilget den som hjælpemiddel - det er også en af de sidste principafgørelser...

og ja §112 stk 1
i min bevilling står der bla:
citat: "Vi vurderer, at el-scooteren i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den den nedsatte funktion, hvorfor el-scooteren vil kunne bevilges som et forbrugsgode i henhold til Sevicelovens §113, jævnfør hjælpemiddelbekendtgørelsen nr 1432 af 23. dec 2012.... " citat slut.

§113 bruger så stk 1 i §112 som kriterie for at tildele som forbrugsgode!

Det er lovsjusk, men ikke usædvanligt vel

og ja jeg skal nok holde mig inden for tidsfristerne - tak

fik bevillingen i torsdags den 11.02, har bestilt elscooter til levering den 18.02 og venter med at sende klagen afsted til div papirarbejde er på plads.
For selvom en klage IKKE har opsættende virkning, ja så stoler jeg ikke på min kommune i den retning heller!

Takker

Sidst redigeret af Webmaster; 14-02-2016 kl. 14:10. Årsag: 4 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til 1
Gana er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension