Psykisk sygdom skal fysisk syge og raske kende til.

[phhmw]

http://www.avisen.dk/antidepressiv-m...aa_371433.aspx

Selvom medicin mod psykiske lidelser kan give alvorlige tandproblemer, kan psykisk syge - modsat andre patienter - ikke få støtte til tandpleje. Diskrimination, mener ekspert.

http://www.avisen.dk/ann-camillas-ta...bl_371402.aspx

Ann-Camilla Larsen fik ødelagt tænderne på grund af sin depressionsmedicin. Det lille foto i hjørnet viser hendes tandsæt, før hun fik tandbehandling. Foto: Dansk Tandplejerforening/Evident Tandlægerne

http://www.avisen.dk/saadan-undgaar-...ta_371547.aspx

Sådan undgår du, at antidepressiv medicin skader tænderne
Det kan blive både dyrt og smertefuldt, hvis dine tænder bliver ødelagt på grund af antidepressive lægemidler. Men der er ting, du selv kan gøre for at forebygge problemerne.

Får man flere forskellige former for medicin mod psykiske lidelser, er man særligt udsat for at få problemer med tænderne.

Og særligt de såkaldte klassiske tricykliske antidepressiva (TCA), giver flest bivirkninger med mundtørhed. Derimod er den medidin, der i folkemunde kaldes lykkepiller, som lige nu er mest udbredte inden for antidepressive lægemidler, mindre skadelige for tænderne

Men uanset, hvilket antidepressive lægemiddel man får, kan der være god grund til at følge disse råd fra Dansk Tandplejerforening:

• Begræns dit forbrug af mad og drikke med sukker og syre

• Drik vand i stedet for saft og sodavand

• Sørg for god mundhygiejne hver dag

• Børst tænderne systematisk med små gnubbende bevægelser, vær også omhyggelig i overgangen mellem tænder og tandkød – brug en blød tandbørste

• Brug en mild tandpasta med fluor (mindst 1.400 ppm)

• Undlad at skylle munden efter tandbørstning, så får du gavn af fluortandpastaens forebyggende effekt på huller

• Brug små børster til mellemrummene ("flaskerensere")

• Gå jævnligt til tandeftersyn for at forebygge og behandle sygdomme i tænderne

Hilsen Peter

Tak, kære vasen for de pæne ord, det varmer.

[phhmw]

Principafgørelse 15-16

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=180215

Resumé:

En uddannelseshjælpsmodtager, som ikke bor hos en eller begge forældre, som ikke har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og som dokumenteret har en af de psykiske lidelser, som fremgår af loven, modtager uddannelseshjælp med en sats (diagnosesats), der svarer til kontanthjælpssatsen for en ikke-forsørger over 30 år.

De diagnoser, som efter loven giver ret til den højere sats, er skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Denne opregning er udtømmende. Personer med andre diagnoser end de nævnte kan derfor ikke få den høje sats.

Kommunen udbetaler diagnosesats fra den dato, hvor ændringen i uddannelseshjælpsmodtagerens forhold er indtrådt.

Det betyder, at kommunen udbetaler diagnosesats fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at uddannelseshjælpsmodtageren har en af de diagnoser, som fremgår af loven. Tidspunktet kan f.eks. være datoen for den psykiatriske speciallægeerklæring, hvoraf diagnosen fremgår.

Det har ikke betydning, at den lægelige dokumentation er blevet modtaget i kommunen på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor diagnosen er blevet stillet.

Disse principper gælder også for uddannelseshjælpsmodtagere, der har forsørgelsespligt overfor mindreårige børn, og som dokumenteret har en af de psykiske lidelser, som fremgår af loven. Principperne gælder endvidere for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som har en af de psykiske lidelser, som fremgår af loven, og som enten er forsørgere eller ikke bor hjemme hos en eller begge forældre.

I en konkret sag modtog borgeren uddannelseshjælp med satsen for unge udeboende under 25 år. Kommunen bevilgede borgeren diagnosesats fra den 4. juni 2015, hvor kommunen havde modtaget kopi af en journal fra den 3. marts 2015 fra en psykolog. Det fremgik af journalen, at en af borgerens foreløbige diagnoser var emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Da der var tale om en foreløbig diagnose, hørte Ankestyrelsen borgeren herover og modtog i den forbindelse en kopi af en lægejournal af den 20. august 2015 fra psykiatrisk sygehus, hvoraf fremgik, at borgeren efter undersøgelse vurderedes at opfylde kriterierne for bl.a. diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren først var berettiget til diagnosesatsen fra den 20. august 2015.

Hilsen Peter