Mærkelig afgørelser og manglende svar.

[masterling]

Hej, brugere på K10.

jeg vil gerne dele mine erfaringer med jer, som I andre har gjort, og det har både været en stor hjælp og støtte, da jeg tit har taget det personligt, at kommunen behandlede min sag, som den gjorde. Men til min skræk opdagede jeg, at jeg ikke var et unikt tilfælde mht. mærkelig behandling og mærkelige beslutninger, men det meste af min kamp er nu slut, da jeg har været igennem alle de kommunale instanser, en kamp der tog 2,5 år, før jeg fik min pension uden kontrol. Jeg vil i dette indlæg prøve at beskrive det forløb, og nogle af de overvejelser jeg gjorde mig under vejs, men forhåbentlig også vise, at selvom det er psykisk hårdt, kan en kamp måske betale sig, i mit tilfælde gjorde den.

Mit sagsforløb ser således ud

22-06-2011 søger jeg pension på §18 (diagnose: personlighedsforstyrrelse med skizoide træk, længerevarende depressiv reaktion)

20-09-2011 Der indstilles at afvise at rejse en pensionssag

02-11-2011 søger jeg pension på §17 (diagnose: personlighedsforstyrrelse med skizoide træk, længerevarende depressiv reaktion)

12-01-2012 Tilkendes pension med kontrol om 5 år

08-02-2012 Ankes til Beskæftigelseankenævnet, da jeg er utilfreds med min pension er med kontrol (klagepunkt : Pensionen er med kontrol)

29-08-2012 Ny anke sendes til Beskæftigelseankenævnet, da Holbæk Kommune ikke kan bevise, at de har videresendt min første anke (klagepunkter: Pensionen er med kontrol, behandlingstiden, Kompensationskrav da jeg mener jeg allerede var berettiget til pension, da jeg søgte den på §18, Samt klage over lægekonsulentens/pensionsudvalgets rolle hvor jeg mener at de tilsidesætter lægelige vuderinger).

26-03-2013 Afgørelse fra Beskæftigelsesankenævnet : Kommunens afgørelse stadfæstes, men der gives ikke svar på 3 ud af 4 af mine klagepunkter

03-04-2013 Anke til Ankestyrrelsen (klagepunkter: Pensionen er med kontrol, klage over behandlingstiden, Kompensationskrav da jeg mener jeg allerede var berettiget til pension da jeg søgte den på §18, samt klage over lægekonsulentens/pensionsudvalgets rolle hvor jeg mener at de tilsidesætter lægelige vuderinger).

22-10-2013 Afgørelse fra Ankestyrrelsen : Pensionen gøres permanent, men man tager ikke stilling til de 3 andre klagepunkter af principielle grunde)

Søger nu klageinstans for at få taget stilling til mine sidste 3 klagepunkter.


Forklaring på sagsforløb

Jeg søger som sagt pension, da min speciallægevudering mener, at jeg ingen relevant arbejdsevne har. Det bakkes op af psykologerklæringer. Jobcentret mener derfor, at jeg skal søge pension og udfærdiger en ressourceprofil. Jeg vuderes til ikke at kunne arbejdsprøves, da det vil være kontraindiceret. Så alt er i orden for en pensionsansøgning. Jeg bliver rådgivet til at søge min pension under §18, da ikke mange §17-sager går igennem.
Skuffelsen er derfor stor, da jeg 3 mnd. senere modtager brevet, hvor man afviser at rejse en pensionssag med denne vudering :

"Det vuderes, at den helbredsmæssige tilstand er veldokumenteret og relvant behandlet. m er i forlængelse af ydre traume slået tilbage i funktion, men det vurderes, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at han ikke igen skulle kunne opnå bedre funktion. Det anbefales evt. at søge prognosen bekræftet."

Jeg ringer straks til kommunen og spørger, hvad der mangler i min dokumentation, og hvad der er tvivl om, da min lægeudtalelse er klokkeklar mht. arbejdsevne, og det viser sig, at det er en lægekonsulentfra kommunen, der har en anden mening end min psykiater og psykolog. Han mener, at der kunne være håb om en bedring over flere år med optimal behandling. Jeg er uforstående og vil anke denne afgørelse på stedet, for jeg kan intet rimeligt se i det, da der intet bud er på denne såkaldte "optimale behandling". Men får en stor skuffelse, da jeg finder ud af, at det kan jeg ikke. Jeg skriver til pensionudvalgets overordnede, der skriver tilbage, at det skam er praksis, og jeg hellere må få lavet de nye vuderinger, men at jeg dog kunne søge en §17-pension. Jeg snakker med jobcentret, min psykiater, min psykolog og min sagsbehandler, der er uforstående overfor udfaldet, men jeg mener, det vil være klogest at give dem, hvad de beder om og få lavet nye vuderinger. Jeg kan ikke se, der er noget at rafle om. Udtalelsene i rapporterne er klare og, stik imod alles råd, søger jeg pension på §17, hvor jeg vil tvinge samme pensionsudvalg til at sige ja eller nej til pension, for så kan jeg anke til Beskæftigelsesankenævnet.
Jeg sender min §17-ansøgning afsted i november 2011, og da min tilstand oveni er præget af denne kamp, sender min psykiater og psykolog derfor en opdatering til jobcenteret på min situation, hvor de udtrykker stærk bekymring og beder om en snarlig afklaring, og de gentager deres konklusion i december 2011.
Jeg bliver nu glædeligt overrasket, da jeg i januar 2012 får tilkendt pension. der er dog, den lille detalje, at det er med kontrol om 5 år. Som begrundelse er der skrevet:

"Imidlertidig kan sygdommen have et uforudsigeligt forløb og det, sammenholdt med m´s unge alder, vuderes det relevant at bevilge førtidspension med kontrol."

Igen kan jeg ikke se, hvor de får det fra, for min udtalelser er klokkeklare, og der er intet uforudsigeligt i de udtalelser, jeg har fået fra psykiater og psykolog. Jeg begynder nu at undersøge, hvad førtidspension med kontrol vil sige, men da jeg snakker med Holbæks kommunes pensionsudvalg , siger de faktisk, at sagen skal tages op igen om 5 år, og det gør mig rædselsslagen, for jeg skal gennemgå det samme forløb igen, bare om 5 år. Dog kan jeg læse på k10, at der ikke kendes nogle tilfælde med personer, der har mistet deres pension efter kontrollen, men det var lidt uklart, hvilke regler min sag skulle genoptages under, da den nye ny pensionsreform er undervejs på det tidspunkt. Samtidig finder jeg på Ankestyrelsens hjemmeside en artikel om, at man underkendte samtlige pensionskendelser i 2007 med kontrol (http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=1714), og da jeg ikke mener, at der er et reelt alternativ til min pension, satser jeg den og anker sagen for at få min kontrol fjernet. Jeg sender min anke i februar 2012 og ca 1,5 mnd. efter, kontakter jeg Holbæk kommune for at høre, om der er nyt i sagen. Jeg får besked på, at slå koldt vand i blodet, da det vil tage lang tid i Beskæftigelsesankenævnet og får en skriftlig erklæring på, at sagen er sendt videre til Beskæftigelseankenævnet. Jeg venter og venter, til en dag, hvor jeg mister tålmodigheden og ringer til Beskæftigelseankenævnet og får chokket, at der slet ikke er en sag kørende, og man går nu igang med at finde ud af, hvad der er sket, eftersom jeg havde en skriftlig erklæring på, at det hele var sendt til dem. Holbæk kommune må lidt efter skrive til mig, at de stadig er af den opfattelse, at sagen er sendt til Beskæftigelsesankenævnet, men at de ikke kan bevise, at de har sendt den, og at anken til Beskæftigelsesankenævnet derfor må gå om. Jeg er rasende og udvider derfor min klage med yderligere 3 punkter.
Skuffelsen er stor, da jeg langt om længe modtager afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet. De skriver bl.a. forkert i afgørelsen, men stadfæster kommunens afgørelse, om at pensionen skal være med kontrol om 5 år. jeg ringer til Beskæftigelsesankenævnet og får nævnsformanden i tale. Han fortæller, at det er svært at ændre en afgørelse fra kommunen, og at man kun gør det, hvis det er meget nødvendigt. Men han kunne ikke se, hvorfor min sag skulle være med kontrol. Samtidig spørger jeg ind til afgørelserne på mine andre klagepunkter, og der er ingen forklaring på, hvorfor der ikke er svaret på dem, og han virker overrasket, og det er tydeligt for mig, de ikke har set min klage. Han fortæller mig, hvordan jeg kan anke, og at de jo vil tage sagen op til overvejelse igen, inden de sender min anke videre til Ankestyrrelsen. Så jeg anker med den formodning, at de lige vil se på de sidste 3 spørgsmål og give mig hurtigt svar, men jeg modtager blot et brev om, at det er sendt videre til Ankestyrrelsen. Efter lang tid får jeg svar fra Ankestyrrelsen, de siger som jeg håbede:

"der er ikke grundlag for, at din sag om tilkendelse af førtidspension skal genoptages til vudering på et senere fastsat tidspunkt. Vi finder ikke, at der er dokumentation for, at du lider af en alvorlig sygdom, som har et uforudsigeligt forløb. Vi har lagt vægt på de lægelige oplysninger i sagen, hvoraf det fremgår, at du har diagnoserne skizoid personlighedsstruktur og tilpasningsreaktion, længerevarende af depressiv type. Den dominerende lidelse er skizoid personlighedsstruktur. det fremgår endvidere af de lægelige oplysninger, at alle behandlingsmuligheder er udtømte, og at din nedsatte funktionsniveau er kronisk og af varig karakter. Vi har lagt til grund, at du opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension."

De skriver i en bemærkning, at de har set de andre klagepunkter, men henset til afgrænsningerne af behandlingsteamet har vi ikke taget stilling til, om du har ret til førtidspension fra et tidligere tidspunkt end din 1. februar 2012, ligesom vi ikke har taget stilling til kommunens og nævnet sagsbehandlingstider.


Hvad kan jeg konkludere efter denne behandling ?

Jeg kan konkludere, at de diagnoser, jeg havde til at starte med, var dem, jeg først fik afslag på og derefter fik tilkendt pension på, bare under forskellige paragraffer. Men jeg sidder tilbage med spørgsmålet, at hvis man opfylder kriterierne for førtidspension §17, gør man så ikke det samtidig på en §18 ?

Jeg kan konkludere, at der er 3 spørsmål, jeg ikke fik svar på, da jeg klagede til Beskæftigelsesankenævnet, og jeg mener faktisk, at jeg fortjener/ har krav på et svar på dem, men jeg er ikke sikker, hvad I siger her på k10 ?

Jeg kan konkludere, at man ikke altid skal høre på, hvad man bliver rådet til, hvis man selv mener sagen er helt ude i skoven.

Det, jeg nu mangler, er en klageinstans, hvor jeg kan få afklaring på mine sidste spørgsmål, nemlig behandlingstiden, Kompensationskrav, da jeg mener jeg allerede var berettiget til pension, da jeg søgte den på §18, samt over lægekonsulentens/pensionsudvalgets rolle, hvor, jeg mener, at de tilsidesætter lægelige vuderinger).

Men noget siger mig, at jeg har fat i den lange ende og bør klage videre, om ikke andet til domstolene, da det har krænket min retfærdighedsfølelse at være igennem dette system. Men jeg hører gerne på forslag fra jer, da jeg er i den heldige situation, i forhold til mange andre, at jeg KAN og VIL tage kampen op. Men skriv også, hvis I mener, at jeg er for langt ude, for nogle gange kan man stirre sig blind på noget, man bør lade ligge.

MVH

Masterling

ups det blev vidst lidt langt :-)

[stampe]

Hvordan har du søgt pension efter §18? - det er i dette tilfælde en sagsbehandleropgave.
Du kan ganske rigtigt selv søge efter §17 men det kan jo tage årevis, hvis det ikke er på det foreliggende grundlag. Sagsbehandlingstiden beregnedes ved §18 ikke fra ansøgningstidspunktet.
Normalt er det ikke diagnoser, men erhvervsevne, der afgør retten til pension.

[MTVRV1]

nu når du er tilkendt pension, så kan det faktisk være lige meget med de andre klage punkter. Da de netop også har med den pension at gøre.
du vil ikke kunne få nogen erstatning eller andet, så prøv og glemme hele sagen og begynde og have fokus på dit videre liv.
når du er endt på en pension, så vil der være meget stille i en periode
når man har brugt så mange kræfter på hele sagen

du vil ikke få noget videre godt ud af og klage videre, udover du vil ødelægge din egen
livskvalitet.

samt din sag er faktisk gået rigtig stærkt, 2.5 år er meget hurtig når vi snakker om penison
hvis man ikke har været ude for en ulykke eller andet som gør man mister sin erhversevne næsten fra den ene dag til den anden
formoder du har været i systemet i længere tid, da det er meget sjældent ens diagnoser der udløser pension
så du må næsten have været i noget afklaring tidligere, hvor din arbejdsevne er blevet vurderet

[gunvor]

Hej Masterling

Du skriver flg.:

det har krænket min retfærdighedsfølelse at være igennem dette system.

Hvis du ikke kan komme videre uden at få lagt denne følelse bag dig, og du som du selv skriver:

jeg KAN og VIL tage kampen op.

Spørgsmålet er så om, du også har overskudet til at tage denne mæste kamp for din følelse af refærdighed og måske for at andre kan få en bedre behandling i dette system?

Jeg ser dine 2 pkt.er således:

1. burde du have fået pension med virkning fra første søgning sommer/sept. 2011?

Hvilket jeg ikke mener, der ligger nogle principafgørelser på (har kun kendskab til dem, hvor pensionsbehandling har taget mere end de 3 mdr., men tjek dette på Ankestyrelsen hjemmeside under principafgørelser og nærlæs dem der omhandler pension med tilbagevirkende kraft).

Pengemæssigt drejer det sig om nogle mdr., hvorfor det efter min mening ikke skal være det der driver ønsket om et svar og fremtidig procedure.

Set i et større perspektiv: kunne det være godt ned en afgørelse på dette punkt, idet det måske kunne lære disse pensionsteam noget fremover. Dvs. det er ikke en gratis omgang, at tilbagevise en åbenlys FP-sag ved ikke at ville behandle den.

Til dette punkt ser jeg også behandlingstiden hørerind under pga. procedure omkr. § 18 og derpå § 17 FP. Men finder det med ret lille interval. Finder forrrige indgangsvinkel langt mere relevant.

2. lægekonsulent/pensionsteams rolle, dvs. tilsidesættelse af behandlende lægers udtalelser.

Denne del hænger jo lidt sammen med ovenstående, da dette er grundlaget for hvorfor forløbet blev som det du beskriver det.

Samtidig finder jeg det centralt i større perspektiv, dog set i relevans til at der nu er kommet "sparerunden" (af politikere kaldet reform) for fleks og FP. Det større perspektiv er efter min mening: sidder denne el. disse lægekonsulenter stadig i din kommune og forsætter deres ageren el. har man helt gået over til sundhedskorrdinator. Hvis sidste er tilfældet ville jeg ikke bruge tid på det, men forsøge på sidelinjen via andres sager, at følge hvordan det fungere med sundhedskoordinatoren.

Hvis der stadig bruges lægekonsulenter som buffer før sundhedkoordinator og rehabteam i din kommune, mener jeg derimod, at dette bør belyses mest muligt, således at bliver soleklart, at disse stadig går ud over deres arbejdsområde og der lænes alt for meget op ad deres udtalelser.

Men samtidig vil jeg også sige, at de fleste nok vil tænke:

Hvorfor hviler han/hun ikke bare på sin FP, og kommer videre med sit liv. Hvorfor det kan være meget op ad bakke, og man måske kan mødes, som en krakiler, el. bare blankt afvises pga. man helelre vil beskæftige sig med sager, hvor personerne slet ikke har fået medhold i deres anker.

Dertil skal tilføjes, at hvis alle tænkte sådan, skete der ikke megen forandring, da mange ikke vil have energien og formuleringsevnen til at tage en sådan videre kamp. Hvorfor jeg mest ser incitamentet til at køre en sådan sag til benefit for andre, der kommer efter dig.

Mange hilsner

Gunvor

[masterling]

Først vil jeg sige tak til jer, der tog jer tid til at svare. Det er fantastisk med andre meninger og holdninger samt begrundelser. Det gør mig en del klogere på, hvordan man ser min sag, for jeg er jo nok ikke helt objektiv:-)

Svar til stampe

Ja, det var min sagsbehandler, der i første omgang søgte pension på §18, selvfølgelig i samråd med mig. Pensionsansøgningerne kører som regel over jobcentret, og der er sagsbehandler inde over. Jeg er også enig i, at erhvervsevnen er det eneste relevante i en pensionsansøgning. Grunden til, jeg nævner diagnoserne er, at det som regel er dem, man lægger til grund for, at arbejdsevnen er nedsat.

svar til MTVRV1

Kan følge dig i dine argumenter til at starte med, om det er besværet værd. Men mener dog ikke, jeg får en ringere livskvalitet af at søge at få afklaring på min spørgsmål. Jeg anskuer nu tingene sådan, at min førtidspension er nu hjemme, så jeg har nu ikke noget i klemme mere, andet end min tid og den har jeg nu nok af. Du har også ret i, at jeg har været i systemet en del tid, nærmere 8 år, men dog aldrig med det formål, at det var en førtidspension, jeg skulle gå efter, men det er faktisk det eneste, man kunne gå efter, hvis man skulle bruge ro over år, da kontanthjælp kun betragtes, som en midlertidig foranstaltning med mange forpligtigelser.

svar til Gunvor

Grunden til mit indlæg er, at jeg føler det mærkeligt, at man i første omgang afviser at starte en pensionssag på §18, for på de helt samme papirer og uden yderligere dokumentation at give mig den på §17. Kampen har kostet kræfter og var ikke sjov, men nu har jeg jo mit på det tørre, og nu er det ikke mere et spørgsmål om, hvor forsørgelsen skal komme fra, men mere om reglerne/rettigheder er overholdt. Men jeg har altid haft det sådan, at når jeg føler mig uretfærdigt behandlet, kæmper jeg min sag, og tit med positivt udfald. Jeg er også af den overbevisning, (som de fleste), at ret og pligt hører sammen. Har jeg gjort min pligt, skal jeg også kunne kræve min ret. (især HVIS jeg har det :-) og er klar over det kan virke krakilsk).
Min sygdom kan gøre, at jeg til tider kun ser min egen logik, og også derfor lavede jeg indlægget for at se responsen på det, så lad os kalde det en prøveballon. Men samtidig vil jeg også gerne vise andre, at man ikke altid skal lade sig slå ud af det første afslag eller af de råd, man får.



Men hvis jeg skulle komme med min vudering af sagen, tror jeg helt klart, at kommunen ville sylte min sag så længe som muligt af økonomiske årsager, og det lykkedes de med i ca 7 mnd. (har dog intet bevis for dette). Det gjorde man ved, at en lægekonsulent udtalte sig, dog uden at være konkret, men jeg mindes at have læst herinde på k10, at han egentlig ikke må komme med sin egen mening om min sygdom, men kun oversætte det psykiateren skriver. Da jeg var til samtalen før min pension, sagde Pensionsteamet direkte, at der var nogle vurderinger fra min psykolog og psykiater, de ikke troede på. Jeg bad blot om, i den forbindelse, at få dem modsagt skriftligt, samt hvilke belæg de havde for ikke at tro på det. Jeg hørte ikke mere efter den samtale. Men for mig handler det mest om de rettigheder, de pensionssøgende har, for skal man ændre praksis i et system, må man kæmpe for de rettigheder, man rent faktisk har og råbe op, når de bliver trådt på, ellers bliver man bare kørt over af de økonomiske interesser. Bl.a. derfor jeg stillede de spørgsmål, jeg gjorde, for det mest frustrerende ved min sag var faktisk ikke at blive hørt eller overhørt (alt efter hvordan man ser på det) samt de manglende forklaringer/begrundelser, for uden dem har jeg svært ved at se logikken i de afgørelser, der er truffet, som faktisk kan være fair nok. Mit synspunkt er krystalklart, enten opfylder man kravene til førtidspension eller også gør man ikke, og det er jo det eneste pensionsteamene skal tage stilling til. Men min personlig holdning skal jeg prøve at holde ude og få de facts, man kan, og det er grundene til mine spørgsmål. Der må heller ikke herske tvivl om, at jeg er glad for min førtidspension og ser den som et springbræt til at få det bedre. Men har det svært med, at afgørelserne virker en smule tilfældige, man skal jo helst få dem, hvis/når man opfylder kravene.

MVH

Masterling

[phhmw]

Kære Masterling.

Jeg kan forstå alle synsvinklinger men er grundlæggene enig I Gunvor.

Tænk, hvis Web i tidernes morgen ikke ønskede at hjælpe andre og K10 ikke var startet op.

Tænk på Gunvors mange kloge råd.

Eller min 8 år gamle krig for at få kommunerne til at overholde den FØRSTE og vigtigste §3 stk.2 der bevidst er blevet overtrådt, siden 1998?

Tænk, hvis.......?

Nogle skal flytte lidt på hegnspælene, tage ansvar for andre end lige sig selv.

Dyb respekt, hvis du vælger din kamp imod uretfærdighed.

Det kunne jo være der kom en Principafgørelse ud af det!

Bedste hilsner

Peter

[L.S.]

Kan kun støtte Gunvor, P og ikke mindst dig Masterling -
vælg dine kampe med omhu, men så længe du har kræfterne så kæmp!

Der kan være stor følelsmæssig afslutning i gøre andre opmærksomme på krænkelser og direkte lovbrud - også selv om det måske efter langvarig sagsbehandling ikke munder ud i millioner og fodkyssende kompensation.

OG - hvis ikke de der har ressourcerne skulle råbe op - hvem pokker skulle så?

Hvergang jeg polerer den mentale Morgenstjerne, henter jeg lige lidt ekstra styrke i at vide, at andre end jeg selv får gavn af de paragrafbestrøede klager der ryger afsted med jævn frekvens.

Så PROTESTÉR for dælen, så længe du orker!

Du er ikke alene




Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.

Martin Niemöller (1892-1984)

[masterling]

Vil lige komme med en afsluttende opfølgning på min sag.

Jeg gik til advokat for at se, om jeg havde mulighed for, gennem retssystemet, at få prøvet min sag, specielt med tilkendelsestidspunktet. Advokaten læste sagen og sagde, vil medgive dig, det ser meget mærkeligt ud og du har nok ret i din anskuelse af tingene, men retssikkerheden i den slags sager er langt fra en selvfølge, især fordi der er tale om skøn og det er næsten umuligt at vinde en sag mod kommunen, da deres folk ofte fortolker lovgivningen som fanden læser biblen, og der er et stort spillerum, når der er tale om skøn, så det vil være spild af ressourcer at gå videre og chancen for succes er mikroskopisk. Han gav dermed samme råd, som jeg fik af MTVRV1 .

Jeg gik derefter hjem noget forundret over svaret, men tænkte dog, kan det her være rigtigt? Set ud fra: Kan man som system nægte at svare på de spørgsmål borgene har?

Derfor skrev jeg en klage over de manglende svar til folketingets ombudsmand. Jeg klagede specifikt over Beskæftigelsesankenævnet. Jeg fik rimeligt hurtigt svar, at ombudsmanden ikke ville gå videre med sagen. Fordi ankestyrelsen skrev ”Men henset til afgrænsningerne af behandlingsteamet har vi ikke taget stilling til, om du har ret til førtidspension fra et tidligere tidspunkt end din 1. februar 2012, ligesom vi ikke har taget stilling til kommunens og nævnets sagsbehandlingstider. Der fik jeg prøvet min sag. Sagsbehandlingstiden, der ikke har fulgt lovgivningen, eller at min sag blev væk, gav åbenbart ikke grund til kritik.

Jeg skrev tilbage til ombudsmanden, at jeg havde svært ved at se at kommentar ” Men henset til afgrænsningerne af behandlingsteamet har vi ikke taget stilling til, om du har ret til førtidspension fra et tidligere tidspunkt end din 1. februar 2012, ligesom vi ikke har taget stilling til kommunens og nævnets sagsbehandlingstider” på nogle måde var svar på mine spørgsmål, da der ikke engang er taget stilling til dem. Men at jeg selvfølgelig tog til efterretning, at når kommunen ikke følger lovgivningen, mht. tidsfrister, skrider ombudsmanden heller ikke ind.

Konklusion:

1. Retssikkerheden i kommunale sager er ikke en selvfølge.

2. Har man specifikke spørgsmål til kommunale instanser, behøver de ikke at tage stilling.

3. Kommunen kan nemt spekulere i at afvise at starte en § 18 sag, hvor de faktisk ikke tager stilling til, om man er berettiget til pension, men blot om de vil indstille til pension, samtidig kan man ikke anke den afgørelse. Så den eneste måde at få efterprøvet den beslutning er, at starte en § 17 sag bagefter, som man så kan få medhold i eller kan få efterprøvet i ankeinstanser.

4. Hvis folketingets ombudsmand er en vagthund for borgerne, så er den uden tænder.

Dog kan jeg trøste mig med, at min kamp ikke har været helt forgæves, jeg fik min førtidspension (først med kontrol, så uden kontrol). Samtidig er der nu, pga. min sag, en principafgørelse om, hvornår man kan bruge førtidspension med kontrol, som danner præcedens. Erfarede også, at jeg er ikke alene med min frustration. Samtidig fik jeg øjnene op for de svagheder, vores system har, hvad de mange sager her på k10 også bevidner.

Hermed er min kamp slut, vil dog med spændingen følge udviklingen i jeres, dog vel vidende om, at det er blevet en langt, sværere kamp at vinde efter førtidspensionsreformen.

MVH

Masterling