Mail til SF

[Maj-Britt]

Men SF er bare ikke synlige nok i debatten om de svage, sådan oplever jeg det.

Måske, Heidi, skulle vi dappe en tur til SF på torsdag??

[Nusli]

Jeg rundsendte dette i 2006 til en masse politikere og borgmestre i min kommune som er Kbh, jeg fik enkelte svar men har ikke oplevet nogle forbedringer, nu er jeg på andet år på kontanthjælp, min søn fik sin uddannelse og har fået sit eget, så noget er da lykkes, DUKH er indeover men kan heller ikke trænge igennem, der er stadig ikke sket en skid. Hvor er det håbløst og hvor jeg bare ikke orker mere........

En sand historie om et sygt Danmark


Min historie starter egentlig allerede i starten af 1990´erne hvor jeg begynder at få problemer med ryggen og den gang meget hurtigt bliver taget hånd om og får tilbudt revalidering, der dog desværre viser sig ikke at have nogen værdi på arbejdsmarkedet (en all-roundkontoruddannelse på Håndværksskolen i København) så jeg må opgive at bruge den og får i stedet for ansættelse indenfor pleje& omsorg igen, et fag jeg ”altid” har været i dog uden relevant uddannelse men selvsagt meget erfaring og en stor glæde for faget, jeg har været bla. dagplejer, sygehjælper, hospitalsmedhjælper og gjort rent, det var meget hårdt for min ryg men jeg holdt ud og arbejdede frem til juli måned 2005 hvor ryggen for alvor knækkede sammen.

Så starter en forløb som jeg ikke under min værste fjende, end ikke medlemmer af DF (et sidespring) men jeg bliver hurtigt henvist til Københavns kommunes rygcenter hvor man i et par måneder arbejder på min ryg men opgiver da det giver forværring i stedet for forbedring, jeg bliver så henvist til scanning på et privathospital i Ringsted og det er jo flot, jeg bliver scannet indenfor en uge og øjner at nu sker der virkelig noget, scanningen konstaterer 20 % slid i ryggen, en mindre diskusprolaps som sidder så man ikke mener den er operativ og så har jeg spinalstenose (nerver i klemme i rygmarven) som giver store smerter ned i benet, så langt så godt, nu skal der så bare behandles og jeg kan blive bedre og komme videre – tror jeg.

1 sep. 2005 jeg opsiges med én dags varsel fra mit fuldtidsrengøringsjob i et stort firma og fagforeningen 3F godkender det da jeg kun nåede at være ansat i 6 mdr. og jeg kommer på sygedagpenge og i den forbindelsen får jeg at vide at jeg kun kan oppebære denne ydelse til 31/7 2006 da jeg i 2004 fik en svær depression efter skilsmisse og i 2002 var syg 3 mdr. efter blodprop i lungerne og da der skal gå 1½ år mellem hver sygedagpenge periode er min altså hurtigt ved at udløbe.

Jeg kommer i november på Glostrup hospital der imidlertid afviser mig fordi kirurgen ikke er enig i scanningen og ikke ser noget ”alvorligt” og dermed mener jeg bare skal tage mig sammen. Heldigvis accepterer min læge ikke dette svar og henviser mig til Hvidovre Hospital hvor jeg kommer til reumatolog i februar 2006, han henviser mig videre til ortopædkirurgen som jeg ser i april og han kan se hvad der er galt og han tilbyder mig operation (endelig, jeg kunne have krammet ham) jeg opereres d.18 maj og får at vide at jeg har en hybermobil rygrad ulig noget han nogen sinde har set og mener det er hovedårsagen til mine problemer og bliver samtidig informeret om at jeg skal forvente op mod et ½ års rekonvalens og skal komme til ”afsluttende” røntgen og undersøgelse d. 24/10-06. (d. 18 aug får jeg i øvrigt konstateret Ehlers-Danlos Syndrom, en arvelig og sjælden bindevævslidelse som vi er under 500 mennesker i DK der lider af; den forklarer en del, udover min hybermobile ryg så bla. Graviditetsproblemer, lungeblodpropper og kroniske smerter i alle mine led, som jeg altid har troet var ”normalt” med de job jeg har haft samt en masse andre større og mindre smertetilstandesproblemer )

Nu stormer problemerne mod mig, sygedagpengeperioden er ved at udløbe, jeg har i hele mit forløb set/talt med to sagsbehandlere, én i november 2005 og én i slutningen af maj 2006, jeg ringer og skriver men forgæves, ingen har tid til at tale med mig, ingen vil tage stilling til at hjælpe mig og jeg sidder bare her og venter på at mit eksistensgrundlag rykkes væk under mig og at jeg skal blive smidt på kontanthjælp, jeg føler mig som en sæk menneskeligt affald og aner ikke hvad jeg skal gøre.
I desperation skriver jeg til beskæftigelsesministeren som svarer tilbage efter et par måneder med citat: ”At det jo altid er trist når den enkelte borger rammes men at loven om 12 mdr. sygedagpenge med 18 mdr. mellemrum er indført for at folk ikke skal kunne gå i årevis på passiv forsørgelse og at det er for at motiverer mennesker til at komme tilbage på arbejdsmarkedet” Så udover sympatien kan han intet gøre, han nævner at der er forskellige muligheder for 2x 13 ugers forlængelse så jeg kontakter min daværende sagsbehandler. Han er meget stresset, de er ved at skulle sammenlægge mange afd., i jobcentre og han lover så at få udarbejdet en ressourceprofil på mig og vil i samme forbindelse forlænge mine sygepenge til 30/10 2006 og jeg er glad og lettet, kan nu koncentrere mig om at blive bedre, kan blive boende i min lejlighed lidt endnu (koster alt inkl. kr. 6000,- pr. mdr.) .

Så får jeg udarbejdet den profil i juli og så sker der ikke mere, i september skriver jeg en forespørgsel til lederen af det jobcenter og spørger om ikke den profil skulle bruges til noget og jeg får endelig svar om at de ikke kan finde den og at jeg vist nok var ”gledet ned bag radiatoren” pga. flytterod, men jeg insisterer på at de gør noget og at jeg vil sættes i gang med et eller andet, jeg bliver skør af at gå hjemme og mine depressioner vender tilbage med fuld styrke, samt at jeg af simple nød tigger om at få mine sygedagpenge forlænget. Jeg bor sammen med min 19 årige søn som er i snedkerlære i skolepraktik da han ikke kunne få lærerplads, men ham skal jeg smide på gaden hvis jeg vil gøre mig håb om at få kontanthjælp da han tjener kr. 5000,- pr. mdr. det er ganske urimeligt og selv om jeg smider min søn ud får jeg kontanthjælp på kr. 8.577,- pr. mdr. før skat i og det kan jeg slet ikke betale husleje/a-kasse/ førtidspensionsbidrag/ el&gas/forsikring/licens samt leve af og kontanthjælpsloftet gør at jeg i max 3 mdr. kan få kr. 532,- i boligsikring – så konklusionen er at fordi jeg i mange år har arbejdet med meget tunge (lavtløns) job så skal jeg nu straffes fordi jeg ikke kan mere.

Jeg aftaler så endelig efter langt pres på sagsbehandleren at jeg må starte i et 3-ugers ”inspirations” kursus på ”projekt Contra” og det sker så på mandag d. 23/10-06 og i forbindelse med det fortæller pågældende sagsbehandler mig at så vil hun selvfølgelig forlænge mine sygedagpenge endnu 13 uger og endnu engang er jeg lettet……….Det varer dog kun i 14 dage hvorefter hun giver mig besked om at før hun har hørt fra hospitalet omkring min status og før jeg succesfuldt har gennemført ”Projekt Contra” ser hun desværre ingen grund til at forlænge sygepengene. Nu er det sådan at mine sygepenge udløber inden jeg afslutter kurset og at det at få en udtalelse fra en ortopædkirurg på hospitalet kan trække i uhyggelig langdrag så inden alt dette opfyldes kan jeg gå fra hus og hjem og min søn må så måske opgive sin uddannelse som han ellers ville være færdig med i september næste år, for hvis ikke vi har et sted at være så er det altså svært at passe skole/uddannelse. Og selv om jeg klager over afgørelsen vil dette også tage så lang tid at jeg når at blive opsagt fra min lejelejlighed.

Jeg tænker med denne lange og noget rodede beskrivelse til dig at jeg er så ked af at man har opdelt landet i A og B mennesker, ja C også i og med mange desværre er endnu mere dårligt stillet end mig, det er blevet sådan at hvis man ikke enten er født med en guldske i ….. , har mulighed for og- eller evner til at tage en lang uddannelse med en gylden karrieremulighed eller slutteligt gifter sig til penge så er man intet værd. Jeg forstår ikke at man uden at blinke kan trække folks eksistensgrundlag væk under dem og især da ikke når man ikke selv er skyld i at kommunen ikke lever op til lovens bogstav om at være i kontakt med den sygemeldte borger min. hver 8 uge og at jeg har været så uheldig i mit sygdomsforløb at det bare har trukket ud og trukket ud, havde jeg haft mulighed for at lade mig indlægge og behandle privat var denne situation aldrig opstået og jeg havde været færdigundersøgt og behandlet indenfor langt kortere tid, derfor vil jeg alt dette med indtrængende at bede Socialdemokratiet om at kæmpe for i finanslovsforhandlingerne at man fjerner denne umenneskelige regel om max. 12 mdr. sygedagpenge, jeg når ikke selv at få glæde af en mere menneskelig lovgivning, men kan andre slippe for at gennemgå dette som jeg gennemgår nu så er der opnået hvad jeg håber.

Tilbage står at uanset hvor jeg ender når jeg ikke mere har nogen indtægt der sætter mig i stand til at overleve på dette eksistensminimum jeg har befundet mig på i nu 13 mdr. håber jeg i det mindste på en afgørelse om hvorvidt jeg kan få hjælp til flexjob eller anden form for støtte eller om jeg må ud og finde et ordinært 37 timers job med de begrænsninger og kroniske smerter jeg har. Tak for din tid du tog til at læse dette, jeg håber på et meget mere menneskeligt Danmark i fremtiden.

Venligst


Mona Andersen

SV 1 :

Kære Mona Andersen Jeg skriver til dig, da jeg er socialordfører og Helle Thorning-Schmidt har sendt din henvendelse videre til mig. Vi har som politikere brug for at følge med i, hvordan velfærden kan se ud for borgere, der får hårdt brug for den i hverdagen. Derfor skal du have mange tak for dit brev. Du skal også vide, at vi lige nu arbejder med et forslag, der ændre på reglerne for sygedagpenge. Vil vil gå efter en model, hvor man kan være på sygedagpenge, til man er rask, eller der er sket afklaring af, om der skal ske arbejdsprøvning, iværksættes revalidering, ske førtidspensionering eller noget helt andet. Altså helt i tråd med det du skriver. Det vanskeligste bliver at opnå flertal til vores forslag, det ser svært ud, men det skal ikke afholde os fra at arbejde for forandringen. Jeg håber for dig, at du i den kommende tid, vil opnå muligheder, der giver tro på en fremtid, med gode muligheder for dig og din søn. Med venlig hilsenLise von Seelen

--------------------------------------------------------------------------------
F ra: Mona Andersen [mailto:[email protected]]
Sendt: 18. oktober 2006 10:32
Til: Helle Thorning-Schmidt
Emne: Velfærdsdebat

Kære Helle Thorning-Schmidt Jeg ved du får mange henvendelser og måske kan have vanskeligt ved at vise dem alle den samme opmærksomhed, men i lyset af velfærdsdebatten og Socialdemokratiets flotte fremgang (tillykke) så vil jeg gerne have lov til at fortælle dig min historie om livet som syg "velfærds"danmark, håber måske du vil have en lille flig af den gemt i din hukommelse når finanslovsforhandlingerne går i gang og ikke mindst når du forhåbentlig skal beklæde statsministerposten efter næste valg, på forhånd tak for din opmærksomhed. Venlig hilsen

SV 2 :
Kære Mona Andersen Tak for din mail. Det er trist at læse din historie. Jeg kan godt forstå din frustration. Du er blevet sendt rundt til flere forskellige instanser uden, at du har fået en løsning på dine problemer. Man skal kunne stole på, at den offentlige service fungerer effektivt, når man har brug for den, og at man ikke lades i stikken. Det er ikke rimeligt. For mig er det vigtigt, at vi i Københavns Kommune fører en politik, der betyder, at ingen kommer i klemme, som det du beskriver. Jeg er desværre ikke i stand til at få ind i din sag, fordi den hører under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens område. Jeg har derfor tilladt mig at videresende din mail til Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jacob Hougaard, og jeg håber, at han kan bidrage til en tilfredsstillende løsning for dig. Med venlig hilsen Ritt Bjerregaard

SV 3:
Kære Mona Andersen

Tak for din e-mail af 21. februar 2006 hvori du forklarer om det sygdomsforløb, som du har været igennem siden juli 2005, og hvor du spørger til min kommende undersøgelse af baggrunden for det stigende antal lejere, der i Danmark sættes ud af deres bolig. Du skriver også i dit brev, at du efterspørger hjælp til at finde en billigere bolig end din nuværende.

Som jeg forstår din e–mail, har du også sendt en beskrivelse af dit forløb og af dine bestræbelser for at genindtræde på arbejdsmarkedet til beskæftigelsesministeren. For den del af dit brev, der vedrører sygedagpenge m.v., vil jeg derfor henvise til beskæftigelsesministerens svar.

Lad mig slå fast, at jeg tager den aktuelle debat om stigningen i antallet af lejere, der udsættes af deres bolig, meget alvorligt. Netop fordi der er tale om et alvorligt emne, mener jeg også, at det er meget vigtigt, at denne problemstilling i videst mulig udstrækning bliver underbygget med viden om de faktiske forhold på området.

Debatten har taget udgangspunkt i statistiske oplysninger fra Domstolsstyrelsen, som mellem 2002 og 2005 viser en stigning i antallet af umiddelbare fogedforretninger i tilknytning til lejeboliger. Statistikken i sig selv giver ikke mulighed for at vurdere, om der i tilknytning til den aktuelle problemstilling er behov for nye eller alternative boligsociale tiltag og i givet fald hvilke. Statistikken viser heller ikke, at regeringens indførelse af kontanthjælpsloftet er hovedårsagen til udviklingen i antallet af udsættelser, idet den største stigning skete før reglerne om kontanthjælpsloftet trådte i kraft.

I forlængelse af udsættelsesdebatten har jeg blandt andet taget initiativ til et lovforslag, der skal give kommunerne pligt til altid at vurdere, om en underretning fra fogedretten om forestående udsættelse af lejer giver anledning til at genvurdere borgerens ret til tilbud efter den sociale lovgivning. Med forslaget søges det undgået, at demente, psykisk syge, førtidspensionister, børnefamilier og andre der i forvejen er kendt af kommunerne, udsættes af boligen, da kommunerne bliver forpligtet til at undersøge sagen i tide på baggrund af fogedrettens underretning.


Endelig er der for 2007 afsat 3 mio. kr., der blandt andet skal anvendes til forbedring af statistikker og gennemførelse af undersøgelser med henblik på at få bedre viden om området. For eksempel vil jeg undersøge, hvad der er den bagvedliggende årsag til, at et stigende antal lejere udsættes på grund af betalingsmisligholdelse, og hvad der boligmæssigt videre sker med de lejere, der udsættes af deres bolig af fogeden. Med denne viden vil vi bedre kunne iværksætte initiativer, der kan forebygge udsættelse af lejere.


I tilknytning til dit ønske om at finde en billigere bolig kan jeg oplyse, at almene boliger som udgangspunkt udlejes af boligorganisationerne efter venteliste. En mulighed er derfor, at du søger en almen bolig. Det kan du blandt andet gøre gennem den boligbutik, som en række boligorganisationer i Hovedstadsormådet har indrettet på Københavns Hovedbanegård. Boligbutikken kan også kontaktes via Internettet (www.boligbutikken-for-ht.dk). Du kan få et overblik over alle almene boliger i landet på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside: www.bl.dk.

I den forbindelse skal du være opmærksom på, at kommunen og boligorganisationen kan aftale særlige udlejningsregler (fleksibel udlejning), der giver fortrinsret til særlige grupper som f.eks. ældre og pendlere. En mulighed for at skaffe en almen bolig kan derfor også være at kontakte forskellige boligorganisationer og høre, om de har vedtaget nogle fleksible udlejningsregler, som du evt. kunne have glæde af, så du hurtigt kan få løst dit boligproblem.



Et af formålene med det almene byggeri er at løse boligsociale opgaver. Kommunalbestyrelsen kan derfor træffe beslutning om, at boligorganisationen skal stille indtil hver 4. ledige almene familiebolig til rådighed for løsning af påtrængende boligsociale opgaver. Kommunen fører ikke en egentlig venteliste over borgere, der har henvendt sig til kommunen for at få hjælp til at skaffe en bolig. Ifølge reglerne skal kommunen anvise beboere på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte boligsøgendes behov og beboersammensætningen i en boligafdeling.



Jeg håber, at det må lykkes for dig at finde en holdbar løsning på din boligsituation.

ed venlig hilsen

Eva Kjer Hansen

Og bla. bla. bla. bla ...........................

Samt selvfølgelig det sædvanlige vrøvl fra Anderes Fjog og CHF om at det bedste er at arbejde og at man skal se andre muligheder for selvforsørgelse i stedet for bare at lukrere på at få en Ftp. At sygedagpenge og kontanthjælp ikke er varige forsørgelser og at man skal ud af dem, hvis man kan arbejde skal man det, har men kun en restarbejdsevne får man (selvfølgelig) flexjob og kan man slet ikke er det pension, men ikke alle er så syge som de selv går og tror.,

[Maj-Britt]

Ja, forståelse får vi masser af, når de svarer.

[Odenseaneren]

Kan læse på flere indlæg herinde, at I er klar over problemet hvis Enhedslisten ryger ud!!!

Vi kan vist hurtigt blive enige om at Enhedslisten er de eneste der tør spørge uanset hvad.

For mit eget vedkommende stemmer jeg Enhedslisten. Uanset at jeg ikke deler resten af deres holdninger, tør jeg simpelthen ikke andet. Vi svage/syge har simpelthen ikke råd til at undvære Enhedslisten på borgen.

Blot lige det jeg havde lyst til at skrive

[annasen]

Hej Nusli.


Skriv og send - bliv ved i en uendelighed.
annasen

[Maj-Britt]

Jamen, du har helt ret, og i bund og grund er jeg meget lun på Enhedslisten, men, lige det men, hvis de ryger ud, så er ens stemme jo ret spildt.

Og siger vi alle det og går til SF, så ryger de jo ud. Men det ser da ud til at de atter beholder de 4 mandater.

[annasen]

Jeg skriver lige på Villy´s fjæsbog, om han er klar over at folk tænker i de baner, og at han kan miste en del af de mennesker der havde tiltro til ham.
Han må ud af busken.
annasen