Kender I det når man er "syg".

[Enteneller]

- så tror folk at du har masser af tid til at nyde dagen.

- At man sagtens kan nå at handle ind når man vil - og ikke når man "kan" eller magter det..

- At man lige kan gøre dit og dat for ungerne, når man alligevel er hjemme - også selvom de for et skilt par bor hos faren. Man vil jo gerne sine unger ikk!??

- At man da vel godt kan tale pænt og "virke" normal, selvom man er p.... træt af at tale med sin eksmand når man bare ikke har nogle "kræfter" til ham.

- At man bare vil være i fred uden nogen opringninger eller spørgen til hvordan man har det.

- At man føler at man må klare sig selv når man søger ftp. for det er da virkelig bunden og alm. folk kender ikke hertil og vil slet ikke sætte sig ind heri.


Måske har I andre input som vi andre kan nikke genkendende til, man bliver jo "klogere" på sin egen måde når man er havnet på kanten af samfundet.

[FrkNorden]

Åhhh, kan SÅ godt følge dig...

Vi HAR jo ikke andet end tid, vi syge mennekser.. Vi er jo bare hjemme og laver ABSOLIT ingenting...

[Psychocowboy]

Ja det lader til at både systemet og ens omgivelser tror man bliver rask af at der er gået noget tid, og man får en social ydelse. Men hov var det ikke fordi det er kronisk at vi rent faktisk fik den ydelse?

[MorWettendorff]

Ja det kan du tro vi kender, og man bliver både ked af det men også sur, især hvis det er de samme mennesker, man skal forsvare overfor, hvorfor man ikke kan dit og dat, og der er også dem der siger, du kan da ikke være syg, for du ser da ikke syg ud, nåe nej da, er jeg da heller ikke, derfor jeg har flere lægers ord på det...

[MTVRV1]

du kan tro jeg kender den følelse
først blev jeg mistænkt af lægerne i 7 år. så fandt de min diagnose.
det er så en meget sjælden sygdom.
når der så ikke er nogen som kender den, tror de ikke rigtig på det. Når man så får smidt i hovedet, skal du ikke opereres, så du kan komme i arbejde.
der er ingen behandlingsmuligheder, ja men lægerne er da så dygtige idag.
nej og nej det er kronisk.
andre kan også se jeg gå med krykke og bliver meget hurtig træt. Så det må næsten endnu værre for dem med psykiske lidelser.


når så kommunen ikke reagere på noget som helst, bliver det ikke bedre.
Hvis bare jeg kunne søge arbejde i dag, den følelse sidder jeg med, selvom jeg udmærket ved det kommer jeg aldrig til.
det er den mistænkeliggørelse som er det værste. Andre kan ikke forholde sig til det, når man ikke tydelig kan se ens sygdom. samt man bliver vel rask igen.
det er for det er for tidligt med pension som 35 år, har jeg hørt mange gange.
ja men tror mig det er heller ikke noget jeg ønsker, men den eneste mulighed

Netop jeg kan også kun gøre ting, når jeg har krafterne til det. Kan ikke planlægge noget. da det variere fra dag til dag.
Når jeg har handlet ind, så er den formiddag gået.

Ja jeg laver ikke meget på en dag, jeg er jo syg.

[Tutti]

ja - her er en mere;

Hvordan får du tiden til at gå - kommer du ikke til at kede dig???

Altså som-om !!

Jeg bruger min tid indtil familien kommer hjem til at gøre mit "arbejde";

Øvelser, bad, nogle dage ud af huset til genoptræning, akupunktur m.v. samt ikke mindst hvile ud. Skal jeg være med til at lave aftensmad, kan jeg godt skrælle kartofler, men det bliver siddende med mange pauser - så joh tiden går skam udemærket, nogle dage endda lidt for hurtigt. Det jeg prioriterer er, at jeg også har energi og ikke for mange smerter når familien kommer hjem, så vi kan være mere sammen på "normale" vilkår, så godt det nu kan lade sig gøre. De ting jeg bruger flere timer på med pauser indimellem, er ting som man før bare gjorde uden at tænke over det. og ting tager tid.

men det mest utrolige er, at selv om man forklarer dette, så er folk stadig et ??? men de kan da med egne øjne se, at det i hvertfald ikke er rengøring jeg bruger al den tid på - så joh tak, jeg kan sagtens få tiden til at "gå"

[Enteneller]

Ja og man skal i al fald ikke offentlig gøre at man er glad for ikke at skulle på arbejde mandag morgen, eller at man nyder at ligge på sofaen og zappe tv. Det må man kun når man er arbejdstager...

Der var også en der spurgte mig og jeg kunne få tiden til at gå. Det kan jeg altså udemærket, samtidig skal jeg lære mig selv om min krop at kende og finde nye handle mønstre så jeg ikke ryger ned med nakken igen, men den forklaring ryger man let henover.

Eller når man sidder med de "normale" og de så siger, nåhh ja de problemer har du jo ikke omkring arb. nej, men der er i den grad så en del andre, men vi må nyde det som vi har det og sætte pris herpå. Jeg syntes bare at I skal vide at I er ikke de eneste der kan føle det som om man kommer fra en anden planet når man ikke er på arbejdsmarkedet.

Há en god dag.

EE

[Enteneller]

Ej, jeg kom lige i tanke om noget.

Min rigtig gode veninde, som ellers var den der i sidste ende sagde "mon ikke du skal have en pension". Jo, det er jo nok det jeg skal, jeg er bare sådan en der ikke fatter at jeg ikke kan det jeg kunne engang, men nu er jeg kommet til kort.

Samtidig siger min veninde på et senere tidpunkt at hverken hun eller hendes anden veninde ikke ville kunne holde ud at gå hjemme og "tulle rundt" hverdag. Jamen så tak for tippet, det bliver man jo ligesom nødt til at leve med, når man ikke rigtigt kan fungere på arbejdsmarkedet. Heldigvis er jeg dog god til (måske for god ind i mellem) til at sætte mig selv igang, men det er jo ikke megen støtte man skal regne med, det "andre" har jo død travlt, medens vi går rundt og tuller.

I en anden tråd var der faktisk en der på en måde satte mig i gang med denne tråd, jeg kan ikke huske om hun "hed" Gunilla eller lign. Hun fortalte at de var nødt til sælge deres hus for at de kunne leve med hendes ftp. og mandens indkomst. Nogle venner havde så foreslået at de da bare kunne tage deres 3 børn ud af institution så kunne hun passe dem derhjemme og derved spare en masse penge. !!!!!!!! Jeg ville dø i den første uge hvis det var mig, indlægs haveren sagde da også at hun da tænkte at hun ikke ville have helbred hertil. Men ok, folk vil da bare hjælpe, men nogle gange tænker de sig ikke lige helt om og vi bliver bare lidt mere livsklog tror jeg.

Rart at få noget luft, og det er det denne tråd er til... vi respektere jo vore venner og familie "trods alt".

[Morgause]

Jeg synes, noget af det hårdeste var, da jeg færdiggjorde min uddannelse - jeg læste nedsat til halv tid for at kunne magte det, og jeg fik så mange stikpiller fra medstuderende. "Klart, at du kan få så gode karakterer, når du kun har halvt så mange fag som os andre" og i den dur - det selvom jeg brugte langt mindre tid pr. time, end de gjorde, for resten af tiden sov jeg eller var på hospitalet eller - I kender det.
Først efter jeg blev indlagt midt i en eksamensperiode på et tidspunkt, tog det lidt af, men helt godt blev det aldrig.

Siden hen er det blevet lidt nemmere for mig, primært fordi det nu er tydeligere at se på mig, at jeg er syg. Især har det gjort en forskel, at jeg er begyndt at gå med krykker. Jeg klarede mig længe uden (jeg gik bare meget, meget langsomt og haltende), og der fik jeg tit blikke i bussen og kommentarer, når jeg sad ned. Det gør jeg ikke mere.

Og så lidt mavesurhed: Jeg er træt af folk, der er ih og åh så hensynsfulde, indtil det kræver lidt af dem selv. Og så er jeg træt af folk, der har SÅ mange gode forslag til, hvad jeg ellers kunne fejle af kurérbare ting og eksotiske kure. Jeg har en journal på størrelse med et ondt år fra Riget, og min sygdom er dokumenterbar. Hvis der var en kur, så havde jeg nok hørt om den, og jeg gider ikke bruge de få penge jeg har, på mærkelig japansk mineralvand, kinesisk urtemedicin (der kan interferere med min alm. medicin) og al den slags. Jeg ved godt, at det er for at hjælpe, men....*argh*

[Smidt]

uha ja den kender jeg også godt.

"du kan da bare åbne en privat dagpleje, du er jo uddanne pædagog"????ja så kunne jeg jo lige som om bare have forsat som pædagog i børnehave, så ville den hede arbejde sove, arbejde sove INGEN LIV.

Jeg tror også nu kan jeg kun sige ud fra mig selv, de handicaps jeg har fået er jo usynlige, og der oplever jeg omgivelserne som sådan lidt, ja hun kan da bare tage sig sammen, eller hvor er du heldig sådan at gå sygemeldt her i sommervarmen, ih hvor ville jeg gerne bytte......men jeg vil meget gerne bytte, JUBII så er jeg ikke syg mere?????