Depression.. Gør den jer også "syg" ved press mm??

[Bitsch]

Jeg vil lige informere jer om at denuheldige85, i dag er blevet indlagt på psykiatrisk skadestue. Hun har derfor ikke mulighed for at komme på de næste 24 timer og svare eventuelle indlæg der kommer.
Jeg lovede hende lige at informere, så man vidste hvorfor der intet svar ville komme fra hende.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Bitsch

Jeg vil lige informere jer om at denuheldige85, i dag er blevet indlagt på psykiatrisk skadestue. Hun har derfor ikke mulighed for at komme på de næste 24 timer og svare eventuelle indlæg der kommer.
Jeg lovede hende lige at informere, så man vidste hvorfor der intet svar ville komme fra hende.

Jeg håber hun får den hjælp hun har brug for.

[Hanna]

Kære Bitsch/denuheldige85

Vær sød at fortælle hende, at jeg sender hende de varmeste kærlige tanker. Og selvom man tror, man er ved at miste forstanden, så bliver man IKKE sindsyg.

At blive indlagt er meget positivt, fordi det er det samme som at erkende at man behøver hjælp til at komme videre til et bedre liv, hvor ens handlinger ikke har rod i det negative og dårlige fra opvæksten, som vi ubevidst fører videre.
Vores adfærd som voksne skal være styret af, hvad vi som voksne bevidst og med åbent sind vejer for og imod og handler udfra.

Det er ikke et nederlag at blive indlagt, det er en styrke. Det er en styrke at erkende, at det liv man havde fungerede ikke og nu vil man gerne noget andet.

Jeg var indlagt for et år siden og personalet var simpelthen så søde, alene det gjorde meget for mig. Mine uhensigtsmæssige handlinger havde en årsag og jeg kunne gøre noget ved det, fordi jeg blev bevidst om det.

Jeg har brugt et helt liv til at lære at sige fra overfor folk og undgå vrede både deres og min egen. Mit liv drejede sig om, at ingen måtte blive vred på mig. På psykiatrisk afdeling spurge de, "Hvor er al din vrede?" Og tænk, jeg svarede "Hvad mener du?" "Du burde da være stik tosset på dine forældre over alle de svigt og den opvækst med misbrug, alkohol og slåskampe". Jeg fik det lært og sagde fra til højre og venstre med fuld speed, Det er meget godt, at det har fundet et mere naturligt leje i dag. Men jeg gik og spyede ild i lang tid.

Lige nu er det vigtigt for mig at sige: AT DU FÅR DET BEDRE. DET BLIVER BEDRE OG DU FÅR DET GODT IGEN. Inden længe vil du føle at mennesker, der elsker dig, bliver ved med at elske dig for den du er og ikke for det du gør.

I ånden holder jeg dig i hånden. Kh Hanne

[denuheldige85]

Så er jeg hjemme igen

Der var ikke meget hjælp at komme efter..
Synes det var nært tæt på spild af min og andres tid suk...

Min veninde (Bitsch) Tog med mig på Psykiatrisk skadestue i Slagelse tirsdag kl 13 ankom vi. vi sad og ventede 20 min- fin tid- og kom ind at tale med en sygeplejerske om hvorfor jeg var kommet og hvad jeg forventede ( skønt spørgsmål jeg aner ikke hvad jeg forventede .. forventede noget hjælp til at få det bedre)

vi blev bedt vente et par timer til en læge kunne tale med os, men jeg ville ikke kunne
rumme at side i indgangen hvor der var en masse støj og underlige mennesker osv så jeg spurgte om de kunne ringe når lægen havde tid da vi så ville sætte os ud i bilen og vente..
Dette gjorde de ikke var beskeden, men hun skrev i papirene at vi aftalte vi kunne komme igen 15.30 .. 15.30 kom vi igen.. og kunne side og vente og vente og vente... kl 16. fik vi afvide at der gik en halv times tid mere... vi ventede... kl 16.30 kunne de så oplyse om at der ville gå yderligere en halv time.. men at de kunne ringe når lægen var klar så vi kunne vente i bilen.. - hvorfor den første sygeplejerske ikke ville dette fatter jeg så virkelig ikke nu

kl 17.00 ringede hun og vi kom ind og talte med en læge og en sygeplejerske...
En rigtig hård samtale hvor min veninde måtte supplere op da jeg ikke selv kunne
få sagt de vigtige ting selv...
Endte med at bryde sammen og var forskrækket over at kunne græde da jeg ikke
har kunne dette i mange måneder nok tættere et år snart...

De spurgte igen hvad jeg forventede de kunne hjælpe mig med osv.. Dette
vidste jeg jo ikke.. jeg ville bare have noget hjælp fordi jeg ikke kunne rumme
mig selv og mit liv og tankerne mere...

de besluttede at de gerne ville indlægge mig natten over så jeg kunne tale
med en psykiater dagen efter...
Det blev så til det var en læge der ikke forstod helt dansk og ej heller talte helt dansk
og meget lavt.. en ufølsom læge i mine øjne.. en læge der vist mere mente jeg bare var der for at få opmærksomhed og bare kunne tage mig sammen.. for jeg havde jo venner nok osv...!!! suk....

Det blev til hun ikke havde noget at hjælpe mig med men jeg blev indlagt endnu
en overnatning så jeg var der de 2 døgn man kan være på psyk skadestue.

idag kom hun så igen.. jeg lå og sov.. har sovet elendigt i den hårde seng med mine
mange rygproblemer, så jeg vågnede ofte og var udkørt idag af marerit og tanker..
men hun tændte straks lyset og begyndte at snakke selvom jeg halvsov stadig.. kunne
ikke vågne rigtigt op..

Hun mente ikke jeg havde behov for intensiv behandling og videre indlæggelse da jeg
ikke var til fare for mig selv, og havde mange muligheder omkring mig...

Men hun kunne tilbyde at sende en henvisning op til deres dagstilbud hvor der er
psykiatere, psykologer, psykoterapeuter, diatister, fysioterapeuter osv.
dog kunne hun ikke sige om de ville vudere at jeg passede til deres mål gruppe.
Dette ville jeg modtage et brev om senere hvor der stod om jeg skulle til samtale der.

- så jeg blev udskrevet og fik beskeden at jeg var velkommen til at komme
en anden gang hvis der var noget...

Havde et par gode samtaler med aftenvagts kontakt personen som jeg igår
viste et brev jeg havde skrevet hvor jeg beskrev hvordan jeg havde det,
hvilken tanker og problematikker jeg kæmper med og at være der var mit sidste
håb for at blive hjulpet, da jeg var bange for hvad der kan ske når jeg ender
alene hjemme igen...


Men nu jeg så hjemme igen.. intet forandret.. er stadig dybt ulykkelig indeni og
bare det at jeg skal have min bil idag og kører min søn hjem til min mor (hun henter ham i min bil hun har haft disse dage for at kører ham i skole, og så henter de mig så jeg kan få bilen og kører dem hjem) det nok til jeg ligger med kvalme over stresset over det...

Så.. hvis nogen NOGEN SINDE igen siger og presser mig til at tage på psykiatrisk skade stue får de besked på jeg aldrig igen gider spilde min energi og mit liv på at søge hjælp ved de ukompetente læger derude!!!
Aldrig har jeg følt mig så dum og så malplaseret og nedgjort..
Følte mig som om de bare synes jeg ville have opmærksomhed og
faktisk ikke var ret syg bare fordi jeg ikke kunne sige om jeg ville begå selvmord
nu eller når jeg kom hjem.. Hvem fanden ved det??
Jeg håber sgu da ikke på jeg gør det, men når jeg har det aller værst kan jeg ikke styre
mine tanker.. og så ved jeg ikke hvad det kan ende med

Bare lige en trist opdate herfra...

Heldigvis sover vores søn hos min mor til imorgen så jeg har en dag med kæresten alene herhjemme og kan slappe af-- eller prøve på det....

[Lunasdatter]

Velkommen tilbaws igen.... jeg er ked af at du havde sådan en oplevelse af psyk skadestue...

Men jeg hæfter mig ved at du måske er egnet til deres dagstilbud... hvor der er psykologer, psykiater, fysser osv osv... jeg tror at det vil være et kæmpe plus for dig..

Min venindes søn, blev som du indlagt på psyk skadestue .. med mange af de samme problemer som du tumler med.. (det var hans forældre der kørte ham derned)
Han blev tilbudt sådan et dagstilbud ved udskrivning - og heldigvis så tog han imod det...

Det er nu ca 3 år siden... han går stadig til samtaler.. men kun ca 1 gang pr mdr.. måske 2.. kan ikke lige huske det...
Han har fået en udd .. som ssh .. han er blevet gift.. og har fået barn..
Alle de redskaber, som han har fået igennem alle disse samtaler ,har han brugt så han idag har fået et rimeligt godt liv.. og tankerne om at livet ikke er værd at leve.. de kommer af og til.. men kun som strøtanker.. som han kan vifte væk igen...

Jeg håber og beder til at dit liv kommer på skinner igen ♥

Knus Lone

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter

Velkommen tilbaws igen.... jeg er ked af at du havde sådan en oplevelse af psyk skadestue...

Men jeg hæfter mig ved at du måske er egnet til deres dagstilbud... hvor der er psykologer, psykiater, fysser osv osv... jeg tror at det vil være et kæmpe plus for dig..

Det håber jeg inderligt også på, men pyha det hårdt at blive sendt hjem til usikkerhed.. Fordi man ikke ved om man er syg nok eller god nok til at få hjælp der, og når det skal skrives af en læge der ikke kunne sætte sig ind i hvordan jeg havde det, men modtalte alt jeg sagde..

Min venindes søn, blev som du indlagt på psyk skadestue .. med mange af de samme problemer som du tumler med.. (det var hans forældre der kørte ham derned)
Han blev tilbudt sådan et dagstilbud ved udskrivning - og heldigvis så tog han imod det...

Jeg ville ønske jeg også havde fået tilbuddet ved udskrivning så jeg kunne se håb forude.. Det svært lige nu.. Jeg tør ikke håbe og tro på noget, før jeg ser det.. Er så bange for ikke at få hjælp.. Er bange for aldrig at få det bedre..

Det er nu ca 3 år siden... han går stadig til samtaler.. men kun ca 1 gang pr mdr.. måske 2.. kan ikke lige huske det...
Han har fået en udd .. som ssh .. han er blevet gift.. og har fået barn..
Alle de redskaber, som han har fået igennem alle disse samtaler ,har han brugt så han idag har fået et rimeligt godt liv.. og tankerne om at livet ikke er værd at leve.. de kommer af og til.. men kun som strøtanker.. som han kan vifte væk igen...

Jeg håber og beder til at dit liv kommer på skinner igen ♥


Knus Lone

Tusinde tak det varmer med sådan et sødt indlæg

[Hanna]

Jeg har fået førtidspension på baggrund af periodisk svær depression og borderline personlighedsforstyrrelse, så jeg ved temmelig meget om det, jeg skriver om herinde i din tråd.

Desuden er jeg 52 år og har været indlagt flere gange b.la. efter selvmordsforsøg. Så jeg har set og hørt lidt af værdt.

Din vrede og kraftige reaktion mod mig fortæller mig, at jeg nok har ret, ellers ville du ikke blive så vred.

I øvrigt er dette en offentlig site, så jeg må gerne skrive her, der er mange, der læser med. Og det betyder ikke noget, at folk bliver vrede på mig, det er nemmelig det nemmeste fremfor at forholde sig til, hvordan du behændigt undgår at dykke ned i det, der er så svært. På den måde flyttes fokus fra dig og kerneproblemet og så er du optaget af den problematik.

Imidlertid er den rette hjælp til dig ikke at snakke dig efter munden og give dig ret, det vil ikke ændre ikke noget.
Jeg ved godt, hvor dårligt du har det, ingen tvivl om det, men jeg ved også noget om, hvordan du kommer videre.

Man kan ikke læne sig tilbage og sige "læge/psykiater/psykolog gør mig rask". Man skal gøre det selv i samarbejde med specialisterne, hvis man vælger det.

Jeg har skreget rigtig mange dæmoner lige ind i ansigtet. Og det har været ligesom med Rumleskaft. Da jeg sagde troldens navn forsvandt den...Det har været hårdt arbejde, men det hele værd.

Jeg skriver ikke mere her, men jeg lover dig, det er ikke mig, der er fjenden. Held og lykke frem over.

[Hanna]

Du har uendelig mange undskyldninger og forklaringer på, hvorfor du ikke vil gøre noget ved dine problemer.

Du er negativ - alle omkring dig er idioter og alle spilder din tid. Selvfølgelig kan de ikke hjælpe dig på psykriatisk hospital, da du gør dig umage med at finde alt muligt, der er for dårligt, for meget og forkert fra starten af.

Ja, der er folk der virker underlige i venteværelset på psykiatrisk skadestue, du er en af dem, og det er respektløst at tale sådan om mennesker, der har det skidt.

At have det skidt psykisk, som du har det, giver også en meget stor magt. Alle kan se og høre at du har det dårligt så de springer rundt for dig. Og du får meget opmærksomhed. Kald det hævn over f.eks. din mor. Sådan kan klaveret også spille og det er en god magt at have. Er det mon derfor, du ikke giver psykiatrisk hjælp en chanche. Det er meget dygtige folk på sådan et sted. Men man kan ikke hjælpe en, der ikke vil hjælpes.

Måske har du det ikke dårligt nok. Måske vil du blive ved livet ud at beklage dig som du har gjort herinde, der sker så bare det at tilhørerne løber tom for ideer fordi alt bliver underkendt og du klager videre.

Jeg havde en ide om, at du ville gøre noget ved dine problemer, men der tog jeg nok fejl.

[denuheldige85]

Oprindeligt indsendt af Hanna

Du har uendelig mange undskyldninger og forklaringer på, hvorfor du ikke vil gøre noget ved dine problemer.

[COLOR="DarkSlateBlue"]Hvad fanden snakker du om????
Jeg fik hjælp til at søge hjælp fordi andre omkring mig er urolige og ikke kan hjælpe mig, men kan se en person som ikke er sig selv mere. Jeg kan citere det min kæreste beskriver om mig: Jeg ser dig humør er kraftigt ændret og at du absolut intet kan klare, du magter end ikke gøre noget ved dit hår som jeg ved du holder meget af og igår kunne du ikke holde dig selv ud, hvad det så end betyder så er det ihvertfald ikke noget der giver mig indre ro, det gør sgu ondt inde i mit hjerte at min delige stærke kæreste ligger i rendestenen og ikke kan komme op igen, Du gør mig ret urolig lige nu faktisk..[/COLOR]
Jeg har veninder der mange gange inden jeg selv accepterede at jeg måtte søge hjælp, skrev at jeg ikke kunne blive ved med at kæmpe imod og at jeg var syg og syg nok til at SKULLE søge hjælp på psykiatrisk skade stue fordi de kunne se og mærke at jeg på ingen måde er mig selv længere, og de frygter at jeg gør skade på mig selv. Det fandme hårdt at alle omkring mig kan se den er hel gal men jeg ikke selv kan li at søge hjælp fordi jeg føler der er andre der er mere syge. Men det gør jo ikke mig mindre værd får jeg afvide selvom det svært for mig at tro på. Mit liv med alt det jeg har været udsat for har gjort mig mistroisk, en ting de på psykiatrisk skadestue tydeligt kunne mærke og forstå og sagde jeg nok aldrig kom over, specielt ikke når jeg ikke får den rette hjælp ved min psykolog da hendes behandling åbenbart ikke er den rigtige metode for mig desvære for hun er bare super sød.

Du er negativ - alle omkring dig er idioter og alle spilder din tid. Selvfølgelig kan de ikke hjælpe dig på psykriatisk hospital, da du gør dig umage med at finde alt muligt, der er for dårligt, for meget og forkert fra starten af.

Hvad er det for noget at skrive?? Ser du ikke mig forklare hvordan jeg har fået hjælp af mine omgivelser? Som jeg værdsætter utrolig. Jeg fik for ******* da ingen hjælp!!! Jeg gjorde fandme alt for at få hjælp!! og for at modtage, men de havde ingen hjælp til mig!!! Jeg skrev et brev og forklarede alt forklarede min facade, forklarede min indvendige sorg og mit liv og at jeg var bange for at blive ladt alene hjemme igen. Jeg har sgu ret til at føle mig forkert behandlet som min veninde også føler jeg er blevet...!!

Ja, der er folk der virker underlige i venteværelset på psykiatrisk skadestue, du er en af dem, og det er respektløst at tale sådan om mennesker, der har det skidt.

Jeg har IKKE noget imod dem i venteværelset for ******* da!! JEG har noget imod at jeg som psykisk ikke kan rumme andre må sidde og vente med andre der stresser rundt, snakker til mig og er virkelig Psykisk syge med en del problemer.... Jeg har intet imod de er der, jeg bag bare om at jeg kunne få lov at blive ringer op så jeg kunne vente i bilen.. Det sgu ikke noget kæmpe problem for dem når hende den anden selv gerne ville det, så forstår jeg simpelthen ikke den første ikke ville...

At have det skidt psykisk, som du har det, giver også en meget stor magt. Alle kan se og høre at du har det dårligt så de springer rundt for dig. Og du får meget opmærksomhed. Kald det hævn over f.eks. din mor. Sådan kan klaveret også spille og det er en god magt at have. Er det mon derfor, du ikke giver psykiatrisk hjælp en chanche. Det er meget dygtige folk på sådan et sted. Men man kan ikke hjælpe en, der ikke vil hjælpes.

MAGT??? Hvis det er magt så du fandme blind...!! Jeg har ingen magt, jeg kan ikke passe på mig selv, eller få mit liv til at fungere.. Hvis jeg havde bare lidt magt havde jeg nok haft det lidt bedre!!! Jeg har sgu ikke folk der springer for mig!!!!!! og jeg ønsker det ikke.. Jeg kan ikke bede dem om hjælp!! De nød til at tilbyde mig hjælpen og så har jeg stadig svært ved at tage imod fordi jeg ikke føler mine behov har nogen værdi som psykologen siger, så ser jeg mig selv og mit liv som intetsigende og kun tænker på at gøre alle andre glade og hjælpe alle andre selvom det skader mig selv.. hvor ser du lige egoismen og opmærksomheds trangen i dette?? Jeg gør ALT for ingen ser jeg har det skidt, jeg gør ALT for ikke at skulle have hjælp af andre, Mens jeg springer rundt for mine venner og familie fordi jeg gerne vil have de har det godt og alt fungere for dem.... JEG VIL GERNE HJÆLPES,,!! JEG BAD OM HJÆLP, JEG OPSØGTE HJÆLP!!!! Jeg har aldrig aldrig aldrig nogen sinde haft noget at hævne mig over min mor for, hvor får du lige det fra?? Jeg kunne ikke leve uden hende, det hende der hjælper mig med mange praktiske ting og ville give sit liv for at hjælpe mig, men jeg kan ikke bede om hjælpen... Jeg elsker min mor og synes hun har gjort alt hvad hun kunne for at give os børn en god barndom.. At hun har fejlet nogle gange, det gør alle mødre sgu.. men jeg har INTET jeg er sur over eller hader hende for!!!

Måske har du det ikke dårligt nok. Måske vil du blive ved livet ud at beklage dig som du har gjort herinde, der sker så bare det at tilhørerne løber tom for ideer fordi alt bliver underkendt og du klager videre.

Hvis ikke jeg kan skrive herinde hvad mine oplevelser er, skal jeg så lyve og skrive weeee de hjalp mig de gjorde noget for at jeg fik det bedre?? De ikke gjorde?? Hvad er det du vil have?? At jeg siger mit liv er lyserødt når det ikke er det?? når jeg har det af ******* til og ikke ved hvordan jeg skal komme videre nogen sinde...?? Jeg kan fandme ikke gøre for jeg har den ****e depression her og jeg ville for alt i verden gerne have været foruden, men det ikke noget jeg selv er herre over og jeg har gjort alt, taget imod alle tilbud og givet alt jeg kunne en chance.... Jeg har prøvet alle de ting jeg har fået anbefalet, jeg har prøvet al det medicin de har givet mig nyt på nyt på nyt, jeg giver det hele en chance selvom bivirkningerne nogle gange har været slemmere end uden-. Jeg har lige brugt næsten 1000kr på at afprøve lyrica medicin en rum tid uden virkning.. Tror du jeg bruger det hvis jeg ikke ville tage imod hjælp og ikke havde lyst til at have det godt?? Det ikke fordi jeg vil klage, men det sådan mit liv ser ud.. Jeg skriver hvad jeg ser og føler.. Jeg kan ikke skrive hvordan andre uden en depression ville se det, for i mit sted så er det hele bare ikke til at leve med.. Jeg savner SÅ inderligt at arbejde.. Jeg mindes tiden som social og sundhedshjælper hvor jeg hver gang jeg tog på vagt gav en masse mennesker glæder og smil i hverdagen, et kram, et klap på skulderen, en kærlig hånd osv.. Jeg er så forbandet ked af at jeg ikke kommer til at kunne det igen... Det er hvad jeg har troede jeg skulle bruge mit liv på.. Det var min drøm!! Der blev ødelagt på få år fordi det sled mig ned.. Jeg har grædt mange mange tårer over aldrig at få alle de oplevelser igen...

Jeg havde en ide om, at du ville gøre noget ved dine problemer, men der tog jeg nok fejl.

**** jeg bliver så ked af at nogen kan skrive som dig, det er så nedværdigende .. men er sgu snart vant til at tro folk er der for mig, og når jeg stoler på nogen vil mig det godt så sparker de til mig så jeg får det endnu være og igen ikke kan stole på nogen vil mig det godt.. TAK!!! og så er jeg færdig med at læse dine indlæg så du behøver ikke skrive mere, jeg har ikke brug for flere folk der behandler mig som ****...

[jasch]

Hanna sikke nogle hårde kommentarer.'

Hvis man f.eks har personlighedsforstyrrelser, så ser man altså ikke altid, hvidt og rosenrødt på omverden, det er jo derfor man er "syg".

B.la. fordi man ikke har den normale positive tilgang til livet som raske mennesker har......

Er man nede med en dyb depression synes alting osse uoverskueligt.