Straffes man økonomisk for at øge timetal ? (Ny ordning)

[MistyMiss]

Nørd:
"Beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, lovede Folketinget i forbindelse med vedtagelsen af fleksjob- og førtidspensionsreformen, at det ikke ville blive sværere at få tilkendt fleksjob. Reformen skulle være med til at sikre, at personer med en nedsat arbejdsevne, men som stadig er i stand til at arbejde op til 25 timer ugentligt, også kan tilkendes fleksjob."
http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelse...-lovgivningen/

Men ved dog ikke om 25 timer så er maks eller ej.
Men hvis nu man har 37 timer, med 80% effektivitet (29,6 timer), så kan det jo give problemer at finde alm arbejde, da arbejdsgiver så hellere vil have en der arbejder 29 timer 100% effektivt, end give en 37 timers løn for 29 timers arbejde.
Så ved helt ærligt ikke hvor grænsen går, men tror ikke nødvendigvis at den ligger ved de 25 timer

[gisne]

Jeg kendere fleksere som arbejder 37 timer, men som i perioder kan være mindre effektive og i andre være 100% effektive alle 37 timer.

Tror mange gange det er forskelligt fra person til person ifht hvad hver enkelts skade/sygdom er.

Den ene er fx. flekser 37 timer pga øjensygdom som periodevis giver næsten blindhed, hovedpiner m.v men i de symtomfri perioder kan hun arbejde næsten uden skånehensyn og indgår 37 timer på vagtplanen, hun har bare brug for lidt mere forberedelsestid, da det tager længere tid at læse pga. Nedsat syn end vi andre havde brug for

Her handler det om forståelse fra jobcenterets side ifht hendes ustbile sygdom som fx. Ikke kan hjælpes via andre aftaler end fleks


Iflg tilbagekaldelse fra ankestyrelsen må man ikke sætte timetal som 18,5 på som grænse for fleks

[Nørd]

Resumé af principafgørelse SM N-11-06

Det var en forudsætning for fleksjob, at begrænsningen af arbejdsevnen var varig og væsentlig.
Ved vurdering af arbejdsevnen indgik både antallet af arbejdstimer og arbejdspræstationen, og vurderingen skulle ses i lyset af, at
løntilskuddet ikke kunne udgøre mindre end halvdelen.
Sagsfremstilling:
Kommunen gav afslag på fleksjob med den begrundelse, at ansøgeren ikke havde en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen i ethvert
erhverv. Kommunen fandt, at ansøgeren havde en arbejdsevne på 70 %, der var beregnet på det antal timer, ansøgeren var i arbejde.
Det sociale nævn fandt, at ansøgeren havde ret til fleksjob. Begrundelsen var, at hans arbejdsevne fandtes at være varigt nedsat, og der
ikke var revalideringsmuligheder.
Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der i §§ 69 og 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke var et krav om nedsættelse af
arbejdsevnen med mindst halvdelen for at den pågældende havde ret til fleksjob.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken betydning et udregnet antal beskæftigelsestimer kan tillægges
ved vurderingen af arbejdsevnen, jf. §§ 69 og 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Afgørelse:
Ankestyrelsen fandt, at tilbud om fleksjob forudsatte, at begrænsningen af arbejdsevnen var varig og væsentlig.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der tidligere var mulighed for at yde løntilskud med 1/3, men at der i gældende lov alene var mulighed for at
yde løntilskud med halvdelen eller 2/3.
Ved ophævelse af muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev det anført i lovbemærkningerne, at det med forslaget blev præciseret, at
ordningen var rettet mod personer med væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær
beskæftigelse skulle være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.
Vurderingen af arbejdsevnen måtte efter Ankestyrelsens opfattelse ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af lønnen. Der
henvistes til § 71, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af
graden af den nedsatte arbejdsevne.
Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i
forhold til beskæftigelsesniveauet. Der henvistes herved til, at den nedsatte arbejdsevne kunne vise sig både ved, at den pågældende ikke
kunne arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kunne arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid.
Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om kommunens pligt til at tilbyde fleksjob.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke alene kunne lægges vægt på ansøgerens samlede arbejdstid, men desuden måtte lægges vægt på de
øvrige oplysninger, herunder om smerter efter amputation af det ene ben, lænderygsbesvær og bevægeindskrænkning samt
neuropsykologisk undersøgelse, hvorefter arbejdshastigheden var stærkt nedsat, og revalidering blev frarådet.
Ud fra en samlet vurdering kunne arbejdsevnen derfor anses for nedsat med halvdelen.
Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Jeg er ikke så dygtig til at forstå lovsprog, men jeg synes at der lægges vægt på en grænse omkring halvtid, så kommer skånebehov og effektivitet oven i og gør det derfor svært at sætte tal på, da det kan være forskelligt fra sag til sag.

Nu skal vi jo passe på ikke at kapre tråd starters tråd til at diskutere lovens bogstav, vil bare gøre opmærksom på en evt. risiko for en nidkær kommune frakender tråd starter sin flex status, hvis en sådan frakendelse er mulig.

[MistyMiss]

Nørd:
"nøgle"sætningen er: "Ankestyrelsen fandt, at tilbud om fleksjob forudsatte, at begrænsningen af arbejdsevnen var varig og væsentlig."

Og det er faktisk den vigtigste ting.
Som du selv nævner, så kan det være forskelligt fra sag til sag. Det vigtigste her, for at komme tilbage på sporet, er at trådstarter sagtens kan være berettiget til fleksjob, også hvis arbejdstiden øges til måske 37 timer. Skånebehov og effektiviteten har nemlig en del at sige