Er lykken en Førtidspension

[keld60]

Vil gerne høre jer andre som HAR FÅET FP om det virkelig var lykken at få.

Fik selv FP lige efter nytår og syntes ikke det et lykken.

1) Jeg kan ikke som før bare forhandle min løn/indtægt.
2) Føler man bliver set ned på nå andre stolt fortæller hvad de laver, er dog så heldig at dem der kender mig VED at jeg er på FP pga sygdom og ikke egen lyst
3) Pengene er ikke som før, får en 1/3 del af lønnen selvom jeg har forsikret mig, selvvalgt dog til et max beløb.

Så savner squ det gamle liv nogle gange og idag er måske bare en af de dage.
F.eks er en af minr hobbyer blevet hvor meget kan kan spare og hvor... Før i tiden havde jeg bare betalt men idag kan jeg bruge oceaner af tid på at spare en 50'er ikke fordi jeg skal men fordi jeg har tiden,,,

[Lunasdatter]

Oprindeligt indsendt af keld60

Vil gerne høre jer andre som HAR FÅET FP om det virkelig var lykken at få.

Fik selv FP lige efter nytår og syntes ikke det et lykken.

1) Jeg kan ikke som før bare forhandle min løn/indtægt.
2) Føler man bliver set ned på nå andre stolt fortæller hvad de laver, er dog så heldig at dem der kender mig VED at jeg er på FP pga sygdom og ikke egen lyst
3) Pengene er ikke som før, får en 1/3 del af lønnen selvom jeg har forsikret mig, selvvalgt dog til et max beløb.

Så savner squ det gamle liv nogle gange og idag er måske bare en af de dage.
F.eks er en af minr hobbyer blevet hvor meget kan kan spare og hvor... Før i tiden havde jeg bare betalt men idag kan jeg bruge oceaner af tid på at spare en 50'er ikke fordi jeg skal men fordi jeg har tiden,,,

Jeg tror at det er lykken for mig - det fungerer ihvertfald godt ...

Jeg fortæller glad og gerne andre at jeg er førtidspensionist... og ser de skævt til mig er det godt nok deres egen dumhed der titter frem ..
Jeg har erkendt og indset at jeg aldrig ville kunne klare et alm job hverken på alm vilkår eller på flex...

Et af de største problemer er at jeg stadig overvurderer mig selv... tror simpelthen at jeg kan klare mere end jeg kan .. og det koster ... så jeg næsten kan søge braklægningsstøtte i EU...

Mens jeg stadig var på sygedagpenge valgte jeg at flytte i en mindre og billigere lejlighed... så min økonomi som pensionist er god - får en lille mdr pension fra pensam .. så jeg sparer da en del op hver mdr..

Jeg har så en del interesser ... som fylder ret meget... eller også så er jeg blevet mere langsom til dem..

Men opdagede lige pludselig at vennekredsen er nede på 00-dut .. jeg har simpelthen ikke haft tid til dem mens jeg var i systemet.. så ligeså snart at min energi og mine kræfter er til det, så må jeg se om jeg kan opbygge en lille kreds igen...

Hehe som dig ser jeg det også som en sport at spare...

Jeg kan da også godt savne mit arbejdsliv.. men det er nok mere mine gode kollegaer jeg savner... for arbejdet var jo en af grundene til at jeg er pensionist ...

Kunne du ikke stå for maden hjemme hos jer eller et eller andet sjovt ??
Håber ihvertfald for dig, at du bliver en glad pensionist..
Knus Lone

[keld60]

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter

Jeg tror at det er lykken for mig - det fungerer ihvertfald godt ...

Jeg fortæller glad og gerne andre at jeg er førtidspensionist... og ser de skævt til mig er det godt nok deres egen dumhed der titter frem ..
Jeg har erkendt og indset at jeg aldrig ville kunne klare et alm job hverken på alm vilkår eller på flex...

Et af de største problemer er at jeg stadig overvurderer mig selv... tror simpelthen at jeg kan klare mere end jeg kan .. og det koster ... så jeg næsten kan søge braklægningsstøtte i EU...

Mens jeg stadig var på sygedagpenge valgte jeg at flytte i en mindre og billigere lejlighed... så min økonomi som pensionist er god - får en lille mdr pension fra pensam .. så jeg sparer da en del op hver mdr..

Jeg har så en del interesser ... som fylder ret meget... eller også så er jeg blevet mere langsom til dem..

Men opdagede lige pludselig at vennekredsen er nede på 00-dut .. jeg har simpelthen ikke haft tid til dem mens jeg var i systemet.. så ligeså snart at min energi og mine kræfter er til det, så må jeg se om jeg kan opbygge en lille kreds igen...

Hehe som dig ser jeg det også som en sport at spare...

Jeg kan da også godt savne mit arbejdsliv.. men det er nok mere mine gode kollegaer jeg savner... for arbejdet var jo en af grundene til at jeg er pensionist ...

Kunne du ikke stå for maden hjemme hos jer eller et eller andet sjovt ??
Håber ihvertfald for dig, at du bliver en glad pensionist..
Knus Lone

Jeg gør ligesom dig, overvurderer mig selv, hvilket irriterer mig, men er vel en del af årsagen til jeg er på FP.
Det arbejde jeg have før ville jeg godt kunne bestride igen dog ville der vøre sådan at hvad jeg før kunne klare på en måned kan jeg idag klare på en dag, forstået på den måde at jeg idag skal bruge en måned på det sammme som jeg før klarede på en dag.

Det sker da jeg har en god dag og der klarer jeg opvasken, støvsugningen osv...
Og hvad sker der.... min kone bliver skide glad for normalt er det hende der klarer de ting idag men det burde jo være en fællesting....

Jeg er nok bare inde i en nedtur efter at ha fået FP.

Kender selv til det med at vennekredsen kommer på 0 alene fordi man prøver at overleve sin sygdom.

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af keld60

Vil gerne høre jer andre som HAR FÅET FP om det virkelig var lykken at få.

Ja, det var det.

Efter at have kæmpet mod systemets mistro og mistænkeliggørelse i næsten 15 år var det lykken, endelig at komme på rette hylde, dér hvor det kun er mig (og mine børn selvfølgelig) der sætter dagsordenen.

Jeg har kun min førtidspension, intet andet, altså udover boligsikringen "selvfølgelig", så når jeg tjekker tilbudsaviser er det ikke kun fordi jeg har tiden til det.

[Lunasdatter]

Ja, det er smadder irriterende.. men mon ikke at vi på et eller andet tidspunkt lærer det

Jeg kan godt forstå at din kone bliver glad når du overrasker hende med en gang støvsugning, opvask osv osv

Inden jeg blev tilkendt pension da var jeg også deprimeret .. jeg gik til noget mindfulness meditation hos en psykiater ( hehe jeg sparede en masse penge på at få en lægehenvisning til hende pga stress)
Inden vi var færdige hos hende ringede hun til mig ... og spurgte om jeg ikke havde lyst til at komme ind og snakke lidt med hende .. jeg sagde top og tak..
Jeg fik ord. Cymbalta og hun forklarede at hun anbefalede at man skulle tage dem i 1 år efter normalisering af humøret...
Jeg havde ingen betænkligheder ved at sige ja til de piller.. hun er nemlig knusende dygtig.. har ca 1½ års ventetid for nye klienter .. så jeg var bare heldig at hun ville tage mig sådan uden for nr.
Knus Lone

[alanabith]

jep den med vennekredsen kender jeg os alt for godt til, har kun en veninde tilbage her i byen,resten er væk, og ja den veninde og jeg snakker ik ret tit som før i tiden til trods for hun selv er ved at søge Ftp. men det kan jo være det kommer igen, men så er det godt at siden her findes så man kan snakke med andre som kender til de problemmer man selv har bøvlet med,det dækker det lidt.

men ellers er jeg os rigtig glad for min Ftp, den gav mig fred i sjælen om ik at skulle stå model for Kommunens strabasser mere,hvilken gjorde mere skade end gavn, blev bare mere og mere syg i sjælen af det istedet for det modsatte.

jeg får min tid til at gå med min datter som jeg har hjemme hver 2. weekend+ferier,har lige haft hende i en hel uge,dejligt,især her efter jeg har fået min ftp kan overskue at havde hende. ellers har jeg fået en ny hobby som virkelig tager tid men ik mere tid end man vil bruge på den, nemlig slægtforskning.

men ja ellers giver jeg Lunasdatter ret i, at ser andre skævt til en så er det deres fejl ik vores, for jeg gør som hun nemlig os fortæler glad om min ftp,synes ik det er en skam når man nu er syg eller af andre grunde ik kan klare et arbejde.

men Keld60 er sikker på du nok vil finde glæden over det med ftp med tiden,nogen er længere om at vænne sig til det end andre..

fra Alana

[Ragdoll]

Lykken er det ikke, men det giver tryghed, at vide der er et økonomisk grundlag.

Jeg savner da også de dage før jeg blev syg og kom på pension, og kunne købe uden at se synderligt på prisen. Og også det at være en del af et team, og samarbejdet og kollegerne.

Jeg var i Hotel og restaurations branchen, så med de skæve og skiftende arbejdstider, var det kollegerne der også blev ens venner, dem man gik i byen med, eller ud at shoppe med.

Men når kroppen siger nej, og helbredet siger fra, så er det at have en førtidspension, dog en forsikring om at man er sikret en stor betryggelse.



Ragdoll

[greenpeace]

nej det er ıkke lykken at faa tılkendt pensıon men naar man nu er syg saa er det altsaa rednıngen for os som ıkke har haft mulıgheden for at spare kapıtal op tıl at leve af ved evt sygdom,Gudske tak og lov for at systemet er som det er(med nogle plusser og mınuser) da vı ıkke alle faar samme behandlıng og stötte og har forskellıge behov-men stort set fungere det nogenlund godt.
Ja det tar tıd för man lære at leve med den negatıve holdnıng som man ofte löber ınd ı som förtıdsp men det maa du lære at se stort paa og husk at du ıkke har bedt om at komme ı denne sıtuatıon og husk at du har arbejdet og betalt skat tıl netop dette saa du har ıngen grund tıl at föle at du tar fra de andre,

slap af og pröv at faa det bedste ud af det hele
du önskes et godt lıv herfra
MVH
Yusuf

[keld60]

Må med "skam" indrømme at den daf jeg fik at vide at jeg var bevilliget FP nok var den sorteste dag i mit liv men jeg måtte så også i den næste tid indrømme at det var det eneste rigtige der kunne ske, kæmper stadig med det at acceptere at det er sådan.
Da jeg var 100% kampklar havde jeg ingen forestilling om at jeg nogen sinde skulle være på pension ej heller folkepension, det som er svært er at acceptere at dte nu engang er sådan.
Men er man helt rask forstår man det ikke.
Den erfaring som jeg har idag villle jeg godt have undværet i mit liv, men vil ogå lige indskyde at jeg har lært en masse om psyk sygdomme.
Vil lige som en fodnote sige at jeg kæmpede imod mine forskellige sagsbehandlere (2 stk ialt) som vareuenige med mig, må indrømme at jeg idag er glad for at de har været der og også stoppet mig i mine mål, samt set gennem fingre med hvad jeg gjorde, set i bakspejlet har jeg lært at det ligefrem havde været livsfarligt det jeg ville og gjorde, men jeg overlevede på det og er idag normalt glad...Men overskuddet til at være der for andre, det er desværre væk

[Lunasdatter]

Oprindeligt indsendt af keld60

Må med "skam" indrømme at den daf jeg fik at vide at jeg var bevilliget FP nok var den sorteste dag i mit liv men jeg måtte så også i den næste tid indrømme at det var det eneste rigtige der kunne ske, kæmper stadig med det at acceptere at det er sådan.
Da jeg var 100% kampklar havde jeg ingen forestilling om at jeg nogen sinde skulle være på pension ej heller folkepension, det som er svært er at acceptere at dte nu engang er sådan.
Men er man helt rask forstår man det ikke.
Den erfaring som jeg har idag villle jeg godt have undværet i mit liv, men vil ogå lige indskyde at jeg har lært en masse om psyk sygdomme.
Vil lige som en fodnote sige at jeg kæmpede imod mine forskellige sagsbehandlere (2 stk ialt) som vareuenige med mig, må indrømme at jeg idag er glad for at de har været der og også stoppet mig i mine mål, samt set gennem fingre med hvad jeg gjorde, set i bakspejlet har jeg lært at det ligefrem havde været livsfarligt det jeg ville og gjorde, men jeg overlevede på det og er idag normalt glad...Men overskuddet til at være der for andre, det er desværre væk

Keld, jeg tror at når du accepterer din situation så vokser der også lidt efter lidt overskud til at være der for andre... ikke som du engang var vant til det..men sådan i det små...

ex.
ha kaffen og en småkage klar når konen kommer hjem fra job...
klaret opvasken....
fundet nogle gode tilbud .. så der bliver til en buket blomster til fruen
godt humør ...

Du kan udentvivl selv fylde flere ting på...

Ting tager den tid, ting nu tager ...

Det du har været igennem er jo et tab... sorg... og det tager tid at blive sig selv igen.... ♥
Knus Lone