Incita, nogen med erfaring der har været der?

[Evaave]

Oprindeligt indsendt af keld60

Ja, men sådan er det desværre....
Min Pension er mod mit ønske om et normalt liv, et liv jeg havde før på godt og ondt....
Men har også desærre måtte indrømme at det har været den rigtige løsning.
Fra dag 1 jeg kom på hospitalet og kun kunne "gå" ved hjælp af talerstol og kørestol fik jeg at vide at du kommer på en FP da jeg var nervøs for min fremtid....
Gu ville jeg ej det det er ikke det jeg har kæmpet så hårdt for gennem mange år.
Jeg så ikke en FP som en løsning, jeg ville squ da bare igang med at arbejde igen, hvorfor ikke.......
Men hjerneskaden gjorde at jeg ikke havde realitetssansen helt i orden på alle områder.
Jeg har måtte erkende at mit liv pt. er en FP....Men det hr så også gjort at jeg nu har haft 1 år for mig selv, og der er mange bedringer siden dengang.
F.eks kunne jeg ikke før finde vej fra punkt A til punkt B uden at fare vild, dette kan jeg så idag og det er endda med at tage over punkt C/D/E.
Før kunne jeg ikke programmere, eller jo men mega dårligt, det kan jeg så idag men dog langsommere end før...
Fær kunne jeg ikke læse en artikel i f.eks. en avis og bagefter fortæller hvad der stod selvom jeg havde læst den 3 gange, idag kan jeg diskuttere den, godt nok ikke på samme måde som før men jeg kan.....
Så ja jeg regner da med at komme tilbage igen endda som selvstændig, har jeg været 2 gange før i mit liv.
Kan kun sige at den FP har givet mig en frihed til at genvinde livet...
Nej jeg er ikke tvunget til at modtage pensionen, men modtager den indtil jeg er klar til at levere den tilbage med et stort...tak for lån...
Kan kun sige at der er altså nogen i systemet der er klogere end mig om mig, end jeg selv er og jeg ved idag at de får ret.

Jeg håber, at du får så meget styr på det, at du igen kan klare dig selv. Alle vil jo gerne kunne klare sig selv. Jeg synes det er flot at du allerede har genvundet de ting du har - på med vanten. Så kan jeg måske overtage din pension, når du kan arbejde igen

[keld60]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

keld60
det lyder godt og ja vi vil nok alle gerne i arbejde hvis det kunne lade sig gøre

Selvfølgelig og det er i det lys du skal se at det var imod mit ønske.
Jeg var bare ikke selv i stand til at forstå at det er en løsning der ville hjælpe mig frem, så det som et tilbageskridt hvilket jeg nok stadig gør siden jeg kæmper mig tilbage igen.

[keld60]

Oprindeligt indsendt af Evaave

Jeg håber, at du får så meget styr på det, at du igen kan klare dig selv. Alle vil jo gerne kunne klare sig selv. Jeg synes det er flot at du allerede har genvundet de ting du har - på med vanten. Så kan jeg måske overtage din pension, når du kan arbejde igen

Jeg har da stadig troen på at det lykkes mig, især når jeg møder nye mennesker der ikke kender min baggrund ikke tror på min baggrund og sygdomsforløb, for sådan er jeg jo ikke, det kan man ikke mærke eller se...jo jeg halter, men det kunne jo ligeså godt ha været fordi jeg bare havde ondt i benet eller foden. Men de har så heller ikke set mig gå op/ned af trapper eller ved hvorfor jeg tager en elevator hvis det er muligt.
Men meget at dette kan jeg også takke min kone for, hun mente fra start at det jeg kunne, det skulle jeg om det så tog uger, jeg måtte selv og hun blandede sig helt udenfor....men bakkede mig op i det skjulte.

[Evaave]

Oprindeligt indsendt af keld60

Jeg har da stadig troen på at det lykkes mig, især når jeg møder nye mennesker der ikke kender min baggrund ikke tror på min baggrund og sygdomsforløb, for sådan er jeg jo ikke, det kan man ikke mærke eller se...jo jeg halter, men det kunne jo ligeså godt ha været fordi jeg bare havde ondt i benet eller foden. Men de har så heller ikke set mig gå op/ned af trapper eller ved hvorfor jeg tager en elevator hvis det er muligt.
Men meget at dette kan jeg også takke min kone for, hun mente fra start at det jeg kunne, det skulle jeg om det så tog uger, jeg måtte selv og hun blandede sig helt udenfor....men bakkede mig op i det skjulte.

Det lyder som en helt solstråle historie - godt der stadigvæk findes den slags. Synes det er dejligt, at du har sådan en kampgejst og gå på mod. Jeg håber det lykkedes dig at komme tilbage til et godt arbejdsliv

[keld60]

Oprindeligt indsendt af Evaave

Det lyder som en helt solstråle historie - godt der stadigvæk findes den slags. Synes det er dejligt, at du har sådan en kampgejst og gå på mod. Jeg håber det lykkedes dig at komme tilbage til et godt arbejdsliv

Dertil skal det også siges at jeg forstod først min situations alvor da jeg fik tilkendt min FP, hvilket så gav mig en mindre nedtur, men det er bare op påhesten igen uanset hvordan du kommer op,og jeg ved det lykkes for mig indenfor en overskuelig årrække.
Ja, jeg er nok en solstrålehistorie mange steder men så absolut ikke alle steder, f.eks. har min egoistiske kamp også kostet mig kontakten med 2 af mine børn som ikke vil se mig længere fordi jeg pludselig var egoistisk...
Før jeg blev syg så jeg mange af de psykiske syge som mennesker der ikke gad tage sig sammen og komme igang, gør jeg absolut ikke idag.

[Evaave]

Oprindeligt indsendt af keld60

Dertil skal det også siges at jeg forstod først min situations alvor da jeg fik tilkendt min FP, hvilket så gav mig en mindre nedtur, men det er bare op påhesten igen uanset hvordan du kommer op,og jeg ved det lykkes for mig indenfor en overskuelig årrække.
Ja, jeg er nok en solstrålehistorie mange steder men så absolut ikke alle steder, f.eks. har min egoistiske kamp også kostet mig kontakten med 2 af mine børn som ikke vil se mig længere fordi jeg pludselig var egoistisk...
Før jeg blev syg så jeg mange af de psykiske syge som mennesker der ikke gad tage sig sammen og komme igang, gør jeg absolut ikke idag.

Jeg har forstået min situations alvor for længe siden, men det har kommunen ikke. Jeg er desværre ikke i en situation, som jeg eller nogen eller noget kan gøre rask. Jeg har nogle diagnoser som er kroniske - selv medicinen har for mange bivirkninger, så den kan heller ikke bruges. Jeg har været til den ene psykolog efter den anden og hos 3 psykitere. Alt er udtømt - men det fatter kommunen stadigvæk ikke - eller også er det fordi der er en dybere mening for dem at beholde mig på kontanthjælp, ja jeg er da i hvert fald med årsag til at de stadigvæk har deres job og så kan de jo i øvrigt være fuldstændigt ligeglade med, at det er på min og andres bekostning, de fejer jo bare deres skuldre rene når de går hjem.

Det gør mig faktisk rigtig ondt at høre at du har mistet kontakten med dine børn - jeg har selv droppet kontakten med min mor fordi hun ikke rummer mig eller min dreng og så tror hun iøvrigt ikke på, at jeg er syg på trods af, at hun har set det ene lægedokument efter det andet og oven i købet var forbi den psykiatriske afdeling da jeg var der for at hente en nøgle. Øh man kommer da ikke ind på psykiatrisk afdeling blot fordi man vil på lejrophold.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan det må være endeligt at få en FP uanset om den er ønsket eller ej. Selvfølgelig efterlader det et hul i en. Så sidder man der og hvad så, ja hvad skal der så ske. Vores samfund er jo desværre skruet sådan sammen, at er man på FP så kan man ikke bruges til noget, ja sådan er manges opfattelse i hvert fald eller som du selv er inde på, så ser mange folk på psykisk syge som mennesker der bare er dovne og ikke gider deltage og tage ansvar i det store samfund og det er jo noget vrøvl. Jeg vil ikke påstå, at det er værre at være psykisk syg end fysisk syg, men det er bare meget svært med nogle psykiske sygdomme at få andre til at forstå/se at man faktisk er meget syg og har enorme vanskelligheder, når det kommer til at begå sig ude i samfundet. Jeg ville blive enormt glad, hvis der kom meget mere debat om dette emne i medierne, da rigtig mange mennesker kender nogen der er berørt af psykiske sygdomme - og jeg vil påstå at det er tabu den dag i dag. Mange psykiske syge har masser af gode ting at byde på, vores samfund er bare ikke skruet sådan sammen, at der plads til at bruge de ressourcer der er, hvis ikke lige det passer ned i en bestemt kasse og det er fatalt.

Alle mennesker er noget værd

[Piamus]

Jeg har været tilknyttet Incita (Valby) siden nytår.

Jeg var til samtale lige før nytår og allerede der blev virksomhedskonsulenten og jeg enige om at der var noget galt.

Min sagsbehandler sagde til mig, at jeg skulle i arbejdsprøvning, men hun havde bestilt en virksomhedspraktik og prøvede flere gange at overbevise mig om, at det var det samme og at praktikken sagtens kunne bruges som en arbejdsprøvning. På Incita sagde de at det ikke kunne lade sig gøre.


Jeg brokkede mig flere gange til SB og så fik jeg ny SB som efter en tlf samtale, gav mig ret i, at det skulle være en arbejdsprøvning.

Det tog så Incita godt 3 mdr at finde et sted, hvor jeg kunne arbejdsprøves, da de ikke havde nok administrativt hos dem selv. (jeg søgte også selv, men uden held)

I de 3 mdr jeg ventede, var jeg der 3 gange om ugen, 2x træning (mandag:1 x 1time og onsdag 2 x 1time (træning og afspænding)) og torsdag 2 timer i mestringsgruppen , som er noget undervisning af en psykolog, meget spændende faktisk.

Virksomhedskonsulenten fandt endelig det her pragtfulde afprøvningssted, søde og hensynsfulde mennesker og et dejligt arbejdsmiljø.

Jeg har nu været der en måned først 4 dage á 3 timer og nu 3 dage á 4 timer og så er det meningen jeg skal op i tid. Jaa right, jeg er så træt efter de få timer, at jeg intet orker når jeg kommer hjem og på mine fridage, ligger jeg totalt lig. (jeg sidder på kontor, så det er ikke fysisk belastende, men sclerose træthed er en underlig snegl)

Jeg har ellers gået og regnet med/håbet på fleks, men nu må vi se hvad det bliver til, hvis jeg da må have et liv ved siden af.

-Hende du skal til møde med hedder vel ikke Ulla vel? (hvis det altså er Valby du skal til.) Min virksomhedskonsulent har nemlig også ferie denne uge og hun er faktisk meget sød og behagelig.

Nu er det min første gang i et forløb, så jeg aner ikke hvad der sker i fremtiden, men jeg håber da, at det bliver sidste gang og at de kan afklare mig med denne ene arbejdsprøvning.

Jeg håber det bliver et kort forløb du skal i og at de kan afklare dig meget snart.

God aften

Piamus

[keld60]

Der er en ting jeg ALDRIG vil glemme og det er følgende.
Her i HTomtådet er de første pladser reserveret til folkk der er gangbesværet og der er/var jeg sp jeg satte mig der da jeg ikke turde stå op og sætte mig længere tilbage mens bussen kørte... ved næste stop kom en ældre person end mig, ikke meget, og insisterede på at få min plads på trods af personen var mere mobil end mig....jeg rejste mig så op og ville gå længere tilbage. Denne person fik sat sig og bussen kørte og hvadd skete....jeg faldt squ...

Jamen jeg var jo ung og man kunne ikke se det på mig, nej men du fik din plads...

Idag siger jeg bare.. der er en grund til jeg netop har dat mig her.
Jeg håber også at du får kommunen til at forstå at en FP ikke er løsningen for dig og ikke er der du ønsker at ende, for det er en parkeringsplads af de dårlige. Jeg starte ded at skrive til kommunen om hvaf er deres handlingsplaner for netop dette som jeg fejler.... tossede helt rundt på dem da de ingen plan havde.
Indlæggelse på psyk. er ingen lejrophold.. Men det kan være svært til at forholde sig til lægedokumenter hvis man ikke forstår hvad betydningen af de svære or egentlig dækker over.
Ja, surt at miste nogle af sine nærmeste på den konto, men det er en del af prisen, desværrre.
Men f.eks. har jeg fået et kanont godt forhold til min kones datter som lider af ADHD og noget mere, fordi jeg nu kan forstå hende... Kunne jeg ikke før, for sagde tit til hende, slap nu af og forstå...
Du skal selv kæmpe imod en FP selvom det er løsningen for dig.

Det er nemmere at se og forstå en mangle arme/ben end en der mangler en del af den normale psyke, selvom dem der ikke kan se det selv mangler en de, f.eks. empati


En FP er bunden af det bjerg/samfund vi selv skal klatre opad igen.
En FP giver os rustningen/muligheden til at klare turen op.
EN FP er ikke svaret/løsningen på vores liv
Den sidste del vi mangler er accepten på at vi kæmper som vi bedst kan, bedre kan vi ikke gøre det, ikke uden hjælp.

[Carmen]

Oprindeligt indsendt af Evaave

jeg finder det umenneskeligt at kommunen i de 10 år jeg har modtaget kontanthjælp på intet tidspunkt har gjort noget for netop at undersøge, hvilke behandlingsmuligheder der er eller er ikke for mig. Jeg har selv kæmpet for at blive udredt og selv krævet at de sendte mig til en speciallæge og selv bedt dem hente statusattest fra min læge osv. De har ikke løftet en finger.

Ja, Eva, desværre Kbh.s Kommune i en nøddeskal...

...du behøver slet ikke begrunde en § 17, der er en fortrykt A-4 skema, hvor du blot sætter din underskrift...

...bliv ikke overrasket, hvis din SB blegner, når du be'r om skemaet, men nok må snart være nok, som jeg læser dine indlæg :-)

[keld60]

Kom ind i kampen, der er ingen der kæmper din kamp for dig, man må i sidste ende selv fosøge at tage ansvaret for sig selv og ens liv og betale den pris det koster på alle planer.
Vi har kun et liv og det er op til os at få det bedste ud af det mens vi har det. Der er intet at fortryde bagefter.