Schweiz afholder folkeafstemning om borgerløn

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af halse

Men jeg kan godt lige princippet bag at folk er sikret et forsørgelsesgrundlag.

Og se .. så bliver det straks mere fornuftigt ... idet det så handler om at alle retsmæssigt sikres et grundlæggende forsørgelsesgrundlag.

Det er noget helt andet, end at alle fra de mest fattige til de mest rige får kastet fx 15.000 kroner i nakken pr. måned ... dvs. det der giver umiddelbar sund fornuft er: borgerløn efter behov.

Definere vi fx 150.000 danske kroner (før skat) som et årsbeløb, der dækker basale livsomkostninger ved at leve i DK, så vil en årlig indkomst på: 1.000.000 ikke udløse nogen borgerløn ... hvorimod flekseren med 1 ugentlig time på mindsteløn vil få næsten maksimal borgerløn ... og det er der egentlig sund fornuft i.

Man bliver nødt til at se på, hvordan man får mest ud af velfærdskronerne og det gør man ikke ved at uddele velfærdskroner til de, der ikke har behovet.

Samme diskussion som der har været ift. børnechecken ...

[Webmaster]

Et af problemerne ved dem som er imod borgerløn...ja det er at de tror at alle straks vil kaste sig hjem på sofaen og således skal alle i danmark have borgerløn....

På den måde vil det jo heller ikke give mening....

Men det vil folk nu heller ikke.....for de fleste vil egentlig gerne have et arbejde hvis de overhovedet kan....og dermed muligheden for at kunne tjene meget mere end borgerlønnen...

Motivationen til at arbejde har vi i forvejen – faktisk i en grad, hvor vi er økonomisk irrationelle, påpeger han.

»For os er arbejdet en vigtig identitetsmarkør, hvor vi realiserer os selv og integrerer os i sociale fællesskaber. Sammenligner man danskerne med andre landes befolkninger er vi det land i hele Vesteuropa med den allerstørste arbejdsorientering, har en undersøgelse vist,« siger Per H. Jensen.

Kilde: http://www.ugebreveta4.dk/da/2013/20...itamenter.aspx

Der er sikkert en god grund til at der findes så mange der arbejder til trods for at de ikke tjener meget mere end en kontanthjælp...

Jeg tror at folk ville blive meget mere produktive....fordi folk ville kunne skifte job til netop det job de gerne vil have...

I dag er der rigtig mange som går på et job de egentlig ikke gider....og det vil uundværlig gøre at de ikke er så produktive i det job...

Hvis man vidste at man var sikret et eller andet levegrundlag uanset hvad....ja så ville man hurtigt kunne skifte til et job som man hellere vil have...og så vil man blive mere produktiv i det job...

Selve jobmarkedet vil blive meget mere levende...

Men jeg har svært ved at følge det synspunkt at bare fordi man er rask....ja så skal man ikke sikres et minimums levegrundlag...

Og uanset hvad folk siger....så er det altså næppe de manges drøm at lave ingenting...selvfølgelig vil der være nogen men det vil der være uanset hvordan du så end indretter samfundet..

Økonomien til borgerløn....tja det er der rigeligt af...spørgsmålet er bare om man vil prioritere det...

Det bliver spændende at se hvad det bliver til i Schweiz.

[halse]

Oprindeligt indsendt af TimeGuest

det der giver umiddelbar sund fornuft er: borgerløn efter behov.

Det du foreslår er ikke borgerløn , men noget der til forveksling kunne minde om garanteret minimums indtægt. Borgerløn adskiller sig fra dette ved netop ikke at være behovsbestemt. Alle i samfundet , høj som lav modtager ydelsen uagtet formue eller anden indtægt.

Begge modeller sikrer forsørgelsesgrundlaget. Og uanset hvilken der måtte blive fremlagt , ville jeg have de positive briller på når jeg gennemgik forslaget og skulle træffe beslutningen.

Der er dog nogle faldgrupper i den garanterede minimums indtægt man skal være opmærksom på.
Skal den også være formuebestemt ? Og hvad med eventuel ægtefælle eller samlevers økonomiske forhold. Skulle disse tages i betragtning ?

I givet fald kunne det begynde at ligne reglerne inden for kontanthjælpssystemet.

[Nøgne tær]

@halse

Jeg synes du mangler at svare på hvad forskellen på "borgerløn" og "personfradrag" er ?

I min optik er det en og samme sang !

[halse]

Jeg syntes din pointe omkring personfradraget var rammende.

Selvom det selvfølgelig ikke helt er det samme , er der alligevel også flere ligheder. Begge gives til såvel lavt som højtlønsgrupper uden skelen. Og ligesom borgerløn er det særligt lavindkomstgrupperne der tilgodeses ved fradraget , bortset fra dem helt uden eller med ekstrem lille indtægt.

Heri ligger hagen naturligvis. Man skal have en eller anden form for indtægt for at kunne udnytte det. Det kan overføres til ægtefæller , men det hjælper jo ikke hvis man er samlevende eller enlig ;-(

Personfradraget har jeg altid haft et positivt forhold til , netop fordi det er folk i bunden det tilgodeser. Blot har jeg ment det skulle sættes op til internationale standarder. Sammenligner vi med udlandet er det desværre meget lavt i Danmark.

[TimeGuest]

Et forhøjet personfradrag vil - som Halse nævner - kun gavne de der HAR en indkomst.

Et retsgaranteret forsørgelsesgrundlag på fx 150.000 kroner pr. år til alle, det vil gavne de der - uanset årsag - står uden indkomst til at forsørge sig med.


Princippet i et retsgaranteret forsørgelsesgrundlag er, at er forsørgelsesgrundlaget mindre end det vedtagne niveau, så suppleres indkomsten op af fællesskabet til det vedtagne niveau nås.

Det er selvf. ikke helt ukompliceret at udregne det selvoptjente indkomstniveau.


Men jeg har tidligerer henvist til den i "gamle dage" anvendte: socialindkomst som et udgangspunkt for en mulig beregningsmodel.

Det bliver herefter en diskussion om hvad der skal indgå og hvordan udregningen konkret skal foregå.

Men med den øgede digitalisering, vil det være "forholdsvis enkelt" på et overordnet plan at beskrive en model, der relativt automatisk og hurtig beregner et evt. supplerende tilskud til forsørgelsen.

Man anvender jo i øvrigt allerede i dag beregninger ift. fx udmåling af førtidspension, hvori indgår ægtefælle + egen indkomst, dog ikke formue - et emne vi for nylig havde oppe at vende.

Dvs. et modificeret system som det kendes fra førtidspensionsområdet + en indkalkulering af formueforhold, kunne være et udgangspunkt for beregningen af et forsørgelsessupplement.


Og som jeg også nævnte i et tidligere indlæg, så har man lidt den samme diskussion mht. børnechecken om hvorvidt beløbet skal udbetales til alle eller kun til de der - ud fra en økonomisk vinkel - har behovet.

Selv er jeg fortaler for at det er de der har behovet uanset grunden, der skal sikres et bestemt forsørgelsesniveau.

På den måde får man mere for ydelseskronerne.


Har man fx 5 millioner i årlig indkomst, giver det ingen mening at fælleskassen sender 150.000 kroner i den retning, hvorimod 47-årige Mor Karen på 7. kartoffelrække med dårlig hjerte og udsigt til at få det dårligere i sagsmishandlingssystemet med rimelighed burde tilsendes et "rimeligt" retsgaranteret forsørgelsesgrundlag.

Samtidig er det ikke min opfattelse, at "kontanthjælpssystemet" opfylder den rolle, som et retsgaranteret forsørgelsesgrundlag ville opfylde.

Det bliver en længere historie at redegøre for, men I kender jo alle reglerne for modtagelse - og ikke mindst ikke-modtagelse - af kontanthjælp.