K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-12-2019, 22:54   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
HVORFOR skal du kende Retssikkerhedslovens § 3 stk.2?

Hvorfor skal du kende til § 3 stk .2 i Retssikkerhedsloven? REVIDERET # 1

Modtager borgerne bevidst ulovlige afgørelser fra kommunen?


https://muskelsvindfonden.dk/handica...erholde-loven/

Ja, og det har naturligvis en årsag.

Hvad er årsagen?

Årsagen er, at en del kommuner bevidst giver borgeren en bevidst ulovlig afgørelse, for at trække tiden ud.

Gennem at få borgeren til at anke en afgørelse og hvor kommunen ønsker at trække sagen ud, da Ankestyrelsen har lange lovlige sagsbehandlingstider, som Ankestyrelsen selv fastsætter. 5 - 7 - 12 måneder, alt efter hvor travlt de har.

Mange borgere anker ikke deres modtagne afgørelser, fordi de ikke har ressourcer til det og forstår måske ikke deres rettigheder.

De økonomisk ressourcestærke syge, afventer ikke en kommunal afgørelse og køber selv deres hjælpemiddel, hvor man i mange tilfælde, efterfølgende ikke kan få refunderet omkostningen.


https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...lingstidspunkt

Derved har kommunen vundet sagen og har gjort en god besparelse.

Folketinget har nu forsøgt at fjerne denne metode til at trække en social sag ud, til kommunens fordel.


https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...-hjemvisninger

CITAT” Fra 1.7.2018: kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.” CITAT slut

Hvis ikke du på forhånd kender din personlige sagsbehandlingstid, har du ikke indflydelse på din sag. Mange kommuner overholder ikke § 3 stk.2 så borgeren skal udrede en gordisk knude, så kommunen kan fortsætte med sine ulovligheder

Mange kommuner er yderst kreative for ikke at overholde § 3 stk.2 i Retssikkerhedsloven.

Det er din personlige kommunes kommunalbestyrelse, som skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstiderne, aldrig din sagsbehandler, på kommunens hjemmeside, alle frister hvor der falder en normal kommunal afgørelse,

Du skal have mulighed for uopfordret at kende din dato for afgørelsen normalt skal falde, før du afsender en given ansøgning om hjælp.

Så hvis ikke du kender din kommunes politisk vedtagne sagsbehandlingstider iht §3 stk.2 i Retssikkerhedsloven, bliver du kørt rundt i manegen, med ulovlig sagsbehandling til følge.

Du bestemmer selv, hvordan din sag skal køres, men det kræver at du kender § 3 stk.2 i Retssikkerhedsloven.

EKSEMPEL på en kommunes offentliggjorte sagsbehandlingstider, til der skal være truffet en afgørelse, herunder HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen inden for alle områder.

https://www.kk.dk/artikel/sagsbehand...lforvaltningen

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2:

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=209828

“"§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.
på kommunens hjemmeside

Hjemvisning.

http://denstoredanske.dk/Samfund,_ju...06rmaOMnMwJk0I

“"hjemvisning, inden for retsplejen det forhold, at en appelinstans finder en underordnet rets afgørelse behæftet med så alvorlige formelle fejl, at en truffen afgørelse ophæves, hvorefter sagen sendes tilbage med påbud om en fornyet behandling.”"

Med venlig hilsen

Bilag # 1

fra en tilfældig borger, som ønsker sin invalidebil GEN-ansøgt:

Jeg søgte handicap bil i 2015 og hele sagen har nu taget 4,4 år !
Det var enda kun generhvervelse af min handicapbil.! (Burde gå hurtigere)
Endelig i år fik jeg så en afgørelse (positivt svar)
Men så trak de den tilbage igen fordi en andet sagsbehandler afdeling var alt alt for langsom i deres sagsbehandling .
Så nu er jeg startet forfra.😰
Jeg føler den hjælp jeg bad om i 2015 aldrig er blevet hørt -ingen har ville se og hjælpe helheden i hvor vigtig hjælpen var dengang og nu.
At kommunen samtidig bare trækker tiden ud -har rystet mig !


Bilag # 2 så du forstår, hvem der er stærkes: Folketing eller styrelser med embedsmænd.

http://www.k10.dk/showpost.php?p=368682&postcount=438

Bilag # 3.

En del kommuner har tilsyneladende en lovlig offentliggørelse, af deres politisk vedtagne sagsbehandlingsfrister, men……..

Eksempelvis Lolland kommune: https://www.lolland.dk/kommunen/komm...ndlingsfrister

Hvor næsten alt ser flot ud, men een eller anden har afsluttet med teksten:

"Der skal indenfor alle områder tages forbehold for den ekstra tid, der går med fremskaffelse af erklæringer, udredning m.v. fra andre myndigheder.”

Hvilket tilbagefører magten til sagsbehandleren fra kommunalbestyrelsen. Borgeren tror fejlagtigt, at hvis fristen ikke overholdes, så mangler der oplysninger.

Hvilket er ulovligt, fordi sagsbehandleren skal afslutte sagen til afgørelsen inden for den politiske vedtagne frist. Kun undtagelsesvis må sagsbehandleren udsætte en given afgørelse, hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger, imod borgeren skriftligt modtager en ny frist, hvor afgørelsen skal falde.

Retssikkerhedsloven:

35. Kommunen skal desuden efter § 3, stk. 2, fastsætte serviceniveauet for sagsbehandlingstider i kommunen. Kommunen skal

på de enkelte områder fastsætte en generel frist for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet,
give borgeren besked, hvis fristen for at træffe afgørelse i en konkret sag ikke kan overholdes, og
offentliggøre oplysninger om de frister, der gælder i kommunen på kommunens hjemmeside.

Bilag # 4

Nogle kommuner forvirre borgerne bevidst, ved at oplyse, som Københavns kommune.:

"Vi har fastsat sagsbehandlingsfristerne ud fra den tid, vi normalt er om at behandle 80 til 90 procent af de ansøgningstyper, vi modtager.

Hvilket er noget vrøvl og har som opgave at forvirre.
Folketinget vedtager ikke love, der kun skal overholdes i 80 - 90% af tilfældene.

Den korrekte fortolkninger er, at sagsbehandlerne skal overholde alle sagsbehandlingsfristerne 100%. Men Folketinget hjælper kommunerne til smidig sagsbehandling og hvis en kommune et år ikke kan overholde sagsbehandlingsfristerne i 80 - 90% af tilfældene eller derunder, skal kommunalbestyrelsen revidere de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, så de bliver realistiske.
Bilag # 5

Tilsynets afgørelse over Kalundborg kommune som er vigtig at forst:
https://ast.dk/filer/tilsynet/sagsbe...ale-omrade.pdf
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-02-2020, 23:03   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Modtager borgerne bevidst ulovlige afgørelser fra kommunen?

En hård påstand.

Mon politikerne i Folketinget er bevidst om disse ulovlige forhold?


https://politiken.dk/indland/samfund...S_G4gCZ66lBEZo

""Carls Holst siger, at han er blevet præsenteret for eksempler, »der kunne tyde på, at kommuner betragter en langvarig ankesag som en spareøvelse, hvor man slipper for udgifter, mens den kører«.""

Min retssikkerhedsfølelse er krænket på vegne af disse borgere
Carl Holst, socialordfører i Venstre

phhmw

Kan du høre violinmusikken i baggrunden?

Nu har Venstre og Dansk Folkeparti med Socialdemokratiet som støtteparti i en halv menneskealder haft den ubestridte magt til at ændre, men.......... skete der noget? S.U.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-07-2020, 21:15   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjemvisninger fra Ankestyrelsen til kommunen

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=361

Hvad betyder det, når Ankestyrelsen hjemviser en sag til kommunen?

""Kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.""


Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/826

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

§ 3 a. Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt af kommunens hjemmeside.

Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.


phhmw

Det er grunden til, at du altid skal kende din kommunes politisk vedtagne offentliggjorte, på kommunens hjemmeside, sagsbehandlingsfrister, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Check din sagsbehandlingstid FØR du afsender en given ansøgning om hjælp.

Kend Retssikkerhedslovens § 3 stk.2


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-08-2020, 23:35   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tolv gode regler når man vil begå socialbedrageri.

Forfatteren til disse 12 måder at bedrive socialt bedrageri har haft k10 14 års kamp for at få kommunerne til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som inspiration

https://modkraft.dk/blogindlæg/tolv-...dKMACOS8N69xGs

Regel nr. 3: Glem eller gem tidsfrister for sagsbehandlingen.

En kommune har pligt til at fastsætte – og offentliggøre! - tidsfrister for behandlingen af hver sagstype. Denne pligt kan tilsidesættes på flere måder. Enten kan kommunen helt undlade at fastsætte disse frister. Eller også kan man fastsætte dem, men gemme dem godt for borgerne. Det kan f.eks. ske ved, at man én gang om året offentliggør dem godt gemt i annoncerne i den lokale avis, eller ved at man lægger dem på kommunens hjemmeside på en måde, så det er vanskeligt for borgerne at finde dem.

Hvis en borger får den ide at klage til Statsforvaltningen over dette regelbrud, vil det udløse en påtale, men så kan kommunen jo altid rette lidt op på fejlen på dét tidspunkt. Risikoen for en klage er dog beskeden, blandt andet fordi de færreste borgere overhovedet kender denne regel.

Hvis kommunen i en konkret sag undlader at overholde sine egne tidsfrister, skal den meddele dette til borgeren og fastsætte en ny frist for afgørelsen. Dette kan med fordel undlades. Dels fordi borgerne også kun sjældent kender dén regel. Dels fordi det næppe fører til en klage over kommunen. Og dels fordi en klage i givet fald kun udløser en løftet pegefinger fra Statsforvaltningen. Og det skal man ikke tage så tungt, for mere sker der ikke.


K10`s 14 års dokumenteret kamp, imod kommunerne for at få dem til at overholde denne vigtige RSL § 3 stk.2 som du kan følge her:

http://www.k10.dk/index.php?pageid=s...arfrister_2008

Hvor du bla kan se dokumentation for at Ankestyrelsens Tilsyn slå "Plat eller krone" når de skal afgører en klage.

Nogle gange korrekte afgørelser

Andre gange ulovlige afgørelser, udtalelser.

Det kaldes manglende retssikkerhed.

Hårde påstande, som naturligvis kan dokumenteres.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-11-2020, 13:58   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du skal forstå Retssikkerhedslovens § 3 stk 2, her en afgørelse fra Tilsynet

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf

""Ankestyrelsen vurderer, at Kalundborg Kommune herved handler i strid med lovgivningen, idet sagsbehandlingsfristen, som skal fastsættes efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, løber allerede fra ansøgningstidspunktet.""

og ikke som kommunen forsøgte med at fristen løb fra det øjeblik at alle relevante oplysninger var tilvejebragt.

De af kommunalbestyrelsens vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingsfrister iht RSL § 3 stk.2 er INCL indhentelse af alle relevante oplysninger.

Det er kommunen, som har pligt til at indhente alle oplysninger til sagen, inden for den politisk vedtagne sagsbehandlingsfriste, som alle skal kunne finde og læse på kommunens hjemmeside.

Hvis ikke den politisk vedtagne frist undtagelsesvis kan overholdes, skal borgeren skriftligt modtage en ny frist, til afgørelsen falder.

Det kaldes retssikkerhed.


Hilsen Peter

Bilag

Ombudsmanden Sagbehandlingstider Bør læses
http://www.k10.dk/showpost.php?p=372018&postcount=768

https://www.altinget.dk/social/artik...atc_h17YTUh3Q8

Af Janus Tarp
Formand, DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

I mere end et år har retssikkerheden for mennesker med handicap været i fokus med konferencer, samråd og debatter. Og det er absolut en både vigtig og nødvendig debat med rigtig mange nuancer.

Det er dog endnu mere nødvendigt, at der snart sker noget konkret på området, så vi også opnår en reel styrkelse af retssikkerheden i praksis.

Sidst redigeret af phhmw; 10-11-2020 kl. 14:44.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 11-11-2020, 12:30   #6
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvor tit tror du Tilsynet bruger sin sanktionsret, dagbøder ved ulovligheder

Hvad er "Plat & Krone" princippet?

http://www.k10.dk/showpost.php?p=372019&postcount=769

AKTINDSIGT Tilsynet sanktionsret, hvor ofte bruges de?
Til Ankestyrelsens Tilsyn.

AKTINDSIGT ATT Jacob Hess, Ankestyrelsen Tilsynet

CC.: Offentliggøres samt til alle relevante interessenter

Jakob Hess`s tale, direktør Tilsynet, på "Høring i Social- og Indenrigsudvalget om retssikkerhed for borgere med handicap” den 11 -11-2020


https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...7RjX2rGWELXInk

Som bla handlede om at rose Ankestyrelsens medarbejdere, som efter hans mening udførte et fortræffeligt arbejde.

Afsluttede med at beskrive Tilsynets sanktionsmuligheder, dagbøder, som sjældent blev brugt, i tilfælde en kommunalbestyrelse ikke følger Ankestyrelsen og Tilsynets anbefalinger.

Fordi, at henvendelser fra Tilsynet fik stort set alle kommunerne til at rette ind.

Punktum.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-10-2021, 08:58   #7
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Lovskærpelse brev til alle 98 kommuner, hjemvisninger, RSL § 3 stk2

Skal kendes, forstås, bør læses

https://www.hedensted.dk/hedensted_d...lovgivning.pdf

Hvad betyder det, når Ankestyrelsen hjemviser en sag til kommunen?

”Min klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen er blevet hjemvist, men der sker ingenting.”


https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er HJEMVIST af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.


phhmw

Men det bliver vanskeligt, at overholde, hvis din personlige kommunalbestyrelse ikke vedtager frister inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Kun DU kan gøre noget ved problemet: Kend din sagsbehandlingstid, FØR du afsender en given ansøgning om hjælp.

HVORFOR har Folketinget skærpet loven?

FORDI Folketinget er bevidst om, at kommunerne bevidst sørger for fejl i din afgørelse, som du klager over og havner ved Ankestyrelsen.

Kommunerne har som mål at den afgørelse klager du over, så den havner ved Ankestyrelsen. Tiden går TIK TAK

Af Sanne Møller, Jurist Embedsværket

Kommuner tilsidesætter alt for ofte retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Både kommunalbestyrelserne og Folketinget skal i arbejdstøjet, hvis de ulovlige afgørelser skal stoppe – men regeringens nye lovkatalog byder ikke på nogen planer, skriver Sanne Møller.


https://www.altinget.dk/social/artik...E52tuFaNSrhc6s

I sidste uge udkom regeringens lovkatalog for det kommende år – helt uden planer for retssikkerheden for borgere med handicap. Det skal vi tale om.

Af respekt for de 2757 personer, der siden sidste sommer har fået krænket deres retssikkerhed med en ulovlig afgørelse på handicapområdet, vil jeg gerne gentage noget helt grundlæggende:

Kommunerne skal sagsbehandle lovligt i dag – hver dag – uanset hvilke forandringer eller finansieringer, de i øvrigt ønsker sig på handicapområdet.
Det er kommunalbestyrelserne, der er ansvarlige for, at der sagsbehandles lovligt.
Det er i sidste ende Folketingets ansvar at sørge for en struktur, der understøtter lovlig sagsbehandling.

I stedet for at adressere dette juridisk åbenlyse, ser jeg desværre, at politikerne i såvel folketings- som kommunesammenhænge skubber igangsatte initiativer ind foran sig.

Lad os derfor kigge nærmere på det, ”der ventes på”, hvorfor det ikke er rimeligt for retssikkerheden, og hvorfor ansvaret rykker tættere på ministeren, hvis der ikke sker noget.

Ændrer ikke ved grundlæggende problemer
De seneste to år er der nedsat en Retssikkerhedsenhed under Ankestyrelsen, en 3-sporsevaluering af det specialiserede socialområde, og KL og regeringen har fastlagt rammer for arbejdet med det specialiserede socialområde.

Det er disse tiltag, der oftest bruges som ”det vi venter på”-forklaring, når handicaporganisationerne og enkelte politikere spørger til, hvad der egentlig bliver gjort for retssikkerheden på handicapområdet. Problemet er bare, at ingen af disse tiltag er egnet til at ændre ved de grundlæggende problemer, der er med lovoverholdelse.

Ankestyrelsen har efter en gennemgang af hjemviste sager – som er langt den største gruppe af omgørelser – konstateret, at de hyppigste årsager er, at Ankestyrelsen ikke kan se, hvilke oplysninger kommunerne lægger til grund, og at der mangler oplysninger, der kan belyse sagen. På juridisk svarer det til opfyldelse af oplysnings- og begrundelsespligten i henholdsvis retssikkerhedslovens § 10 og forvaltningslovens § 22.

Ingen af de rapporter, som Retssikkerhedsenheden har udgivet, eller planlægger at udgive, adresserer det grundlæggende problem med evnen/viljen til at træffe lovlige afgørelser, og eftersom at retssikkerhed slet ikke nævnes i kommissoriet for spor 1-3 i evalueringen, ville det være overraskende, hvis disse indeholdt en løsning.

Medmindre politikerne i ramme alvor forventer, at Retssikkerhedsenheden eller evalueringerne vil komme med forslag om at ændre på 40 års forvaltningstradition i Danmark, er det lige på kanten til vildledning at bruge disse som undskyldning for at udskyde håndteringen af retssikkerhedsproblematikken.

Ingen effekt på omgørelsesprocenten
Ansvaret for sagsbehandlingen ligger hos det enkelte byråd. Det er også grunden til, at kommunerne er pålagt at behandle deres omgørelsesprocenter fra Danmarkskortet (opgørelse af omgørelsesprocenter i hele landet) i de respektive kommunalbestyrelser.

Det har de imidlertid skulle i fire år, og det kan stadig ikke ses på omgørelsesprocenten. De er med andre ord ikke ret egnet til at skabe en forandring. Det bliver ekstra bekymrende, da man i Finansministeriet og KL’s aftaletekst fra juni 2021 kunne læse:
https://fm.dk/media/24831/faktaark_r...ialomraade.pdf

”Styrket retssikkerhed. Parterne er enige om, at det som led i det fælles arbejde for at styrke borgernes retssikkerhed er afgørende, at borgerne kan forstå reglerne samt deres egne rettigheder og muligheder.”

Den sproglige ansvarsfraskrivelse ligner til forveksling victimblaming. I et retssamfund er det den magtudøvende, der har ansvaret for retssikkerheden – ikke den borger, som magten udøves over. Og det står helt klart, at hverken Finansministeriet eller KL mener at have ansvar for de mange fejl, der er blevet begået. Temmelig skidt, når nu KL er talerør for de ansvarlige kommuner, og Finansministeriet for det Folketing, der skal føre opsyn med kommunerne via det kommunale tilsyn.

Tænk, hvis sundhedsministeren ikke adresserede omfattende fejl på X-købing sygehus, eller i det mindste sikrede sig at hans styrelse gjorde.

Tænk, hvis indenrigsministeren eller socialministeren ikke reagerede på omfattende fejl i kommunerne, eller i det mindste sikrede sig at Det Kommunale Tilsyn gjorde.

Det er veldokumenteret, at mange kommuner gennem mange år har tilsidesat retssikkerhedsgarantier i handicapsager. Skiftende socialministre har bedt kommunerne sagsbehandle lovligt. Det er ikke rimeligt at tro, at en yderligere reprimande fra ministeren vil have nævneværdig effekt.

Derimod må man antage, at kommunale chefer ville have respekt for risikoen for tilsyn, påbud og i yderste konsekvens bøder. Det virker i hvert fald på andre kommunale områder.

Et plaster på såret
Mit opråb til Folketingets Socialudvalg sidste år lød: Før tilsyn – flyt guleroden – skab viden. Det er stadig mit bedste bud på ét tiltag, der kan skabe forandringer fra i morgen, er stort set gratis, kun rammer kommuner, der laver fejl, og kan gennemføres uden lovændringer.

Et plaster på såret, når nu retssikkerheden ikke fik plads i lovkataloget.

Kære Astrid Krag: Adresser elefanten i rummet – stil krav til de kommuner, der ikke overholder vores forvaltningsretlige regler. Sagsoplysning og begrundelser er kun vanskelige, hvis de skal konkurrere med økonomiske dagsordener og manglende ledelsesmæssig opbakning.

Gør det nemmere for de socialrådgivere, der vil gøre det rigtigt, ved at gøre retssikkerhed vigtigt på de kommunale chefgange.


phhmw.

Med de mange HJEMVISER fra Ankestyrelsen tilbage til kommunerne beviser, at kommunerne fortsætter deres ulovlige adfærd.

CITAT""Af respekt for de 2757 personer, der siden sidste sommer har fået krænket deres retssikkerhed med en ulovlig afgørelse på handicapområdet, vil jeg gerne gentage noget helt grundlæggende:""CITAT slut


HVORFOR sidder en PRIVAT interesseforening, som KL Kommunernes Landsforening og forhandler borgernes manglende retssikkerhed?

En forening med 400 ansatte, som i den grad har bevist, at de ikke, hverken går ind for retssikkerhed eller borgernes interesse. Dan dit eget indtryk her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=17409

Da Folketinget v/Karen Jespersen Velfærdsminister ville skærpe Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 var KL`S Høringssvar yderst kritisabelt.

KL og retssikkerhed er som vand og olie.


Hilsen Peter

Bilag

Holbæk kommune, som har viljen til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf som du kan sammenligne med din egen personlige kommune.

Hvorfor skal du kende din sagsbehandlingstid ved kommunen og Udbetaling Danmark?
http://www.k10.dk/showpost.php?p=373582&postcount=795

Netop i skrivende stund dd udsender Ankestyrelsen følgende:

Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager

https://ast.dk/beskaeftigelse/artikl...sning-af-sager

Tema om ressourceforløbsydelse: Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager
Artiklen er den anden i vores tema om ressourceforløbsydelse, hvor vi gennemgår de udfordringer, som kommunerne har haft i de omgjorte sager. Denne artikel handler om oplysningsgrundlaget i klagesagerne om ressourceforløbsydelse. Der er et særligt fokus på hjemviste sager, hvor mangel på væsentlige oplysninger er den primære grund til, at sagerne er blevet hjemvist. De kommende artikler har fokus på ferieafholdelse og ophør af ressourceforløbsydelse som følge af manglende medvirken.
Af specialkonsulent Kathrine Gammelgaard Høeg

Ankestyrelsen har tidligere på året sat fokus på klagesager om ressourceforløbsydelse, da vi i 2020 omgjorde 41 pct. af klagesagerne på dette område. En mindre andel af omgørelsessagerne vedrører oplysningsgrundlaget i sagerne. Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det føre til en hjemvisning af sagen.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Bestemmelsen betyder, at kommunen skal sikre, at den har de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse.

I behandlingen af klagesager kan Ankestyrelsen afvise, stadfæste, ændre, hjemvise eller ophæve kommunens afgørelse.

Vi hjemviser en sag, når:

der mangler væsentlige oplysninger i sagen
der er kommet nye væsentlige oplysninger af betydning for kommunens oprindelige afgørelse
der er væsentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler i kommunens afgørelse
kommunen ikke har taget stilling til sagen i sin helhed, men afvist ”allerede fordi” en delbetingelse ikke er opfyldt.
Hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse

Selvom hjemvisninger udgør en mindre andel af de omgjorte klagesager, kan vi se, at mangel på væsentlige oplysninger i sagen er den primære årsag til hjemvisning af sager om ressourceforløbsydelse.

Hvis vi vurderer, at en klagesag ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil vi som udgangspunkt selv indhente de manglende oplysninger, hvis disse udgør en mindre, supplerende del af oplysningsgrundlaget i sagen.

Hvis de manglende oplysninger derimod udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen, hjemviser vi som udgangspunkt sagen til kommunen. Vi oplyser i så fald, hvilke oplysninger kommunen skal indhente i sagen, inden den træffer en ny afgørelse.

Når vi hjemviser en sag om ressourceforløbsydelse til fornyet behandling i kommunen, betyder det som udgangspunkt, at kommunens afgørelse ophæves/annulleres. Kommunen skal derfor stille borgeren, som om kommunen aldrig havde truffet den hjemviste afgørelse.

I sager om ophør af eller fradrag i ressourceforløbsydelse betyder det som udgangspunkt, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelsen eller udbetale ydelsen uden fradrag og evt. efterbetale ydelse til borgeren, som kommunen måtte have trukket fra som følge af sin afgørelse.

Vi har på baggrund af de afgjorte klagesager om ressourceforløbsydelse i 2020 identificeret tre situationer, hvor der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og hvor vi derfor ofte må hjemvise sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen:

Indtægternes periode

I klagesager om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse er årsagen til en del af hjemvisningerne, at der mangler oplysning om, hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for. Denne oplysning er nødvendig for at kunne afgøre, om indtægten vedrører en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, og dermed om indtægten skal trækkes fra i ydelsen.

Indtægter fra perioden, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter fra en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb.

Det er desuden nødvendigt at kende perioden, som indtægterne vedrører, for at kunne vurdere, om det er reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94, der skal anvendes ved afgørelse af den konkrete sag, og ikke reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse.

Aktivlovens § 94 anvendes frem for reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp.

Vi har i principmeddelelse 101-17 taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter.

Overførsler til borgerens konto

Vi hjemviser klagesager om ressourceforløbsydelse, hvor kommunen vurderer, at beløb, der indgår på borgerens konto, er indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. Årsagen til hjemvisningerne er typisk, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvad overførsler til borgerens konto dækker over, inden kommunen vurderer, at der er tale om indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.

Vi har i principmeddelelse 104-16 om kontanthjælp slået fast, at kommunen i sådanne sager skal vurdere, om beløb på en borgers konto er formue eller indtægter. Kommunen skal ved sagens behandling inddrage borgerens oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, ligesom kommunen skal inddrage teksten på kontoudtog m.v. og andre oplysninger om, hvad beløbet dækker over. Hvis borgeren ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, kan beløbene betragtes som indtægt. Disse principper kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse.

I sager om ressourceforløbsydelse skal indtægter som udgangspunkt trækkes fra i ydelsen, hvorimod formue er uden betydning for retten til ydelsen.

Indtægter fra udlejning af ejerbolig

Den sidste typiske situation i forhold til hjemvisninger i sager om ressourceforløbsydelse er den, hvor borgeren har indtægter fra udlejning af et eller flere lejemål, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.

Her har kommunen ikke oplyst sagen tilstrækkeligt til, at det er muligt at vurdere, om der er tale om udlejning, der skal sidestilles med selvstændig virksomhed.

Kan udlejning sidestilles med selvstændig virksomhed, skal visse af borgerens udgifter ved udlejningen trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i ressourceforløbsydelsen.

Vi har i principmeddelelse 69-15 om kontanthjælp slået fast, at indtægter fra udlejning af ejerbolig i visse tilfælde kan sidestilles med selvstændig virksomhed.

Når man opgør lejeindtægter fra selvstændig virksomhed, skal visse udgifter trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i kontanthjælpen.

I vurderingen af, om udlejningen kan sidestilles med selvstændig virksomhed, skal der lægges vægt på, om udlejningen skattemæssigt anses som erhvervsmæssig udlejning. Principperne fra principmeddelelsen kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse.

Vi hjemviser også disse sager, når kommunen ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til borgerens oplysninger om udgifterne ved udlejningen ved vurderingen af indtægten, der skal trækkes fra i borgerens ressourceforløbsydelse.

Lov om aktiv socialpolitik

Ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb

§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

(…)

§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

(…)

Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.

boks start

Lov om aktiv socialpolitik

Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb

§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

(…)

Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

(…)

Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

(…)

Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

(…)

Sidst redigeret af phhmw; 15-10-2021 kl. 09:13.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-04-2022, 23:39   #8
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En påstand fra Facebook: cash management,

Partshøring, afviste afgørelser som ender i ankenævnet, alle landets kommuner trækker bevist udgifterne ca 13 måneder selvom de udmærket ved borgeren får ret i ankenævnet.

Det kaldes cash management, det bruges i den private sektor som en form for gratis kassekredit. Ganske smart, men modbydeligt når det går ud over udsatte sårbare borgere


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 22:06   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-12-2022, 15:36   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen om "Hjemvisninger" tilbage til kommunerne

https://ast.dk/om-ankestyrelsen/arti...-hjemvisninger

Bliv klogere på retsvirkningen af Ankestyrelsens hjemvisninger

Førsteinstansen fx kommunen skal sørge for at genetablere borgerens hjælp, når Ankestyrelsen har hjemvist en afgørelse. I artiklen fortæller vi nærmere om, hvordan en førsteinstans skal forholde sig til en borgers hjælp, indtil den har truffet en ny afgørelse om borgerens hjælp. Du kan også læse, at vi fremover mere præcist vil skrive i de konkrete afgørelser, hvad retsvirkningerne af en hjemvisning er.

Af chefkonsulent Rikke Koefoed Nielsen

En hjemvisning af en afgørelse betyder, at førsteinstansen - fx kommunen - skal behandle sagen igen. Kommunen skal inddrage de forhold, som Ankestyrelsen har peget på i hjemvisningen. Det er altså tanken, at kommunen skal træffe en ny afgørelse i sagen.

Ved en hjemvisning har Ankestyrelsen ikke sagt noget om, hvad resultatet af den nye afgørelse skal være.

Det kommer helt an på kommunens fornyede sagsbehandling.

Det kan fx være, at sagen manglede væsentlige oplysninger, som kan føre til et andet resultat for borgeren, når kommunen får indhentet dem. Men det kan også være, at oplysningerne ikke rykker ved det oprindelige resultat, og at kommunen derfor skal træffe den samme afgørelse igen.


Borgerens retsstilling, imens kommunen behandler sagen igen

Det er vigtigt for borgeren at vide, hvad der skal ske i sagen, efter Ankestyrelsen har truffet afgørelse om hjemvisning. Når Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse til en førsteinstans - en kommune, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Udbetaling Danmark – så betyder det, at myndigheden skal genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.

Indtil den nye afgørelse er truffet, skal borgeren som udgangspunkt stilles som om, den gamle afgørelse aldrig var truffet.

En hjemvisning betyder, at kommunens afgørelse er ugyldig.

Når Ankestyrelsen hjemviser en sag, betyder det, at Ankestyrelsen ophæver kommunens oprindelige afgørelse, fordi afgørelsen lider af fejl eller mangler, der gør, at sagen skal behandles igen. Forvaltningsretligt betyder ugyldighed, at afgørelsen ikke ”får retsvirkninger efter sit indhold”.

Ved en hjemvisning er det almindelige udgangspunkt, at kommunens oprindelige afgørelse, bliver ophævet af Ankestyrelsen.

Retsvirkningen af en hjemvisning er med andre ord, at kommunens oprindelige afgørelse ikke gælder, og at borgeren i sagen skal stilles, som om kommunens afgørelse aldrig var blevet truffet.

For eksempel betyder det, at den ydelse eller hjælp, der blev nedsat eller standset med kommunens oprindelige afgørelse, skal genoptages og udbetales fuldt ud. Hvis kommunens oprindelige afgørelse handler om tilbagebetaling, kan den ikke gennemføres.

Hvis kommunen har nået at standse eller nedsætte ydelsen, inden Ankestyrelsen har afgjort sagen med en hjemvisning, betyder hjemvisningen almindeligvis, at kommunen skal sørge for at genetablere ydelsen helt tilbage fra det tidspunkt, hvor ydelsen blev standset/nedsat.

Det kan forekomme lidt forunderligt, at ydelsen skal genetableres, hvis kommunen tænker, at den nye afgørelse, den skal træffe, sandsynligvis vil komme til samme resultat som sidst. Men en hjemvisning betyder, at den tidligere afgørelse ikke gælder, og kommunen skal altså udbetale ydelserne igen.

Viser det sig senere ved den nye afgørelse, at borgeren ikke havde ret til ydelserne, reguleres spørgsmålet blandt andet af reglerne om tilbagebetaling. Der vil også være tilfælde, hvor borgeren i mellemtiden har fået anden form for hjælp, som i så fald vil kunne påvirke udbetalingen under hensyn til forbud mod dobbeltkompensation.

Det er klart, at hvis der er tale om en naturalydelse som fx en kørestol, som borgeren har fået frakendt, og Ankestyrelsen hjemviser sagen til ny behandling, kan borgeren kun få kørestolen igen fra det tidspunkt, hvor Ankestyrelsen har hjemvist sagen. Man kan så at sige ikke få en fysisk hjælp eller et hjælpemiddel tilbage i tid, men naturalydelsen skal genetableres fra tidspunktet, hvor kommunen har modtaget hjemvisningen fra Ankestyrelsen og frem.

Genetablering af en naturalydelse vil i nogle tilfælde kunne støde på praktiske udfordringer. Det er særligt i tilfælde, hvor hjælpen er afhængig af at blive udført af konkrete personer eller tilbud. Det kan være i sager, hvor kommunen mener, at borgeren ikke mere er berettiget til at have fx en kontaktperson bevilget, men hvor sagen er hjemvist til ny vurdering, og at hjælpen derfor skal genetableres. Det kan her tænkes, at hjælpen fra kontaktpersonen ikke kan genetableres ved Ankestyrelsens hjemvisning, fordi kontaktpersonen i mellemtiden er ophørt i sin stilling eller fået andre opgaver

Særligt tilfælde: Varslingsordningen

For visse særlige sagstyper efter servicelovens § 3 a, blandt andet sager om kontante tilskud og ordninger med borgerstyret personlig assistance, gælder en varslingsordning.

Den indebærer, at borgeren ikke kan blive frataget ydelsen, før der er truffet en endelig afgørelse i sagen. Er sagen påklaget til Ankestyrelsen, kan borger altså ikke blive frataget hjælpen, mens sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen.

Anden retsvirkning ved hjemvisninger

Der kan være tilfælde, hvor en hjemvisning ikke fører til, at kommunens oprindelige afgørelse ophæves. I så fald vil Ankestyrelsen skrive i sin afgørelse, at den oprindelige afgørelse helt eller delvist opretholdes. Det kan være, hvis borgeren er bevilget en ydelse, og Ankestyrelsen er enig i, at borgeren skal have en del af ydelsen, men at der er forhold, der skal undersøges nærmere for en anden del af ydelsen. I sådanne tilfælde vil det ikke føre til et godt resultat for borgeren, hvis hjemvisningen betød, at ydelsen i sit hele bortfaldt.

Eksempel:

En kommune har bevilget en borger et ophold på et botilbud, som borgeren er flyttet ind på, men samtidig klager borger, fordi denne hellere vil bo på et andet botilbud.

Ankestyrelsen mener, at der mangler væsentlige oplysninger i sagen, og hjemviser den til fornyet behandling.

Ankestyrelsen bestemmer samtidig, at borger skal blive boende på botilbuddet, indtil kommunen har truffet en ny afgørelse. Ellers ville konsekvensen af hjemvisningen være, at borgeren skulle fraflytte i perioden, indtil kommunens nye afgørelse.

Det er altså vigtigt, at kommunen er klar over, at den altid skal overveje retsvirkningen af, at sagen skal gå om, når Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse.

Hvad betyder det for borgeren i mellemtiden? Ofte vil det betyde, at borgeren skal stilles, som om afgørelsen aldrig var truffet.


Ankestyrelsens afgørelser

På baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand og opdateringer af vores afgørelsesskabeloner, vil Ankestyrelsen forsøge at angive retsvirkningerne af den konkrete hjemvisning.

Det vil fremover i højere grad fremgå af første side af afgørelsen, hvad retsvirkningen er, når en afgørelse er hjemvist, herunder om førsteinstansen skal genoptage hjælpen/udbetalingen med virkning fra standsningstidspunktet. Retsvirkningen vil også kunne være uddybet yderligere senere i afgørelsen.

Det kan forekomme, at Ankestyrelsen ikke får tilkendegivet tilstrækkeligt præcist, hvad der skal ske i perioden, indtil kommunens nye afgørelse foreligger. I de tilfælde skal kommunen overveje, hvad retsvirkningerne af afgørelsen er, alligevel.

Eksempel:

En kommunen har bevilget en borgere en kontant tilskudsordning efter servicelovens § 95. Borgeren klager. Ankestyrelsen vurderer, at sagen er mangelfuldt oplyst, og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Hjemvisningen indebærer, at kommunens afgørelse ophæves, hvilket betyder, at den allerede bevilgede ordning bortfalder, og borgeren derfor står helt uden den bevilgede hjælp.

Kommunen (og borgeren) kan kontakte Ankestyrelsen med henblik på, at der bliver taget stilling til, hvad der skal gælde i den mellemliggende periode.

Her kan du finde yderligere information

Ankestyrelsen har fastslået retsvirkningen af styrelsens hjemvisninger i blandt andet principmeddelelserne R-15-00, F-3-00, U-10-01, F-7-01, D-8-03 og A-4-06.

Find principmeddelelser her

Se fx R-15-00: ”Retsvirkningen af en annullation af en afgørelse om standsning af en ydelse er som hovedregel, at den tilkendte ydelse skal fortsætte, med mindre ankeinstansen har tillagt afgørelsen en anden retsvirkning.”

Sidst opdateret 15.12.2022


phhmw

DUKH om HJEMVISNINGER

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse
.”"


MEN,............. her ser vi gennem år, at kommunerne bruger alle kneb, lovlige som bevidste ulovlige kneb, for ikke at borgerne skal kende til sin dato for en normal afgørelse.

Det gør kommunerne helt bevidst ved at kommunalbestyrelsen ikke vedtager sagsbehandlingsfrister inden for alle lov-§§, iht Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse.

Trods at Folketinget vedtog Retssikkerhedsloven i 1998

Skærpede loven i 2009 samt 3 x i 2018

En Gordisk knude for borgerne at løse. Magten overlades igen og igen til de kommunale forvaltninger, uden om Folketingets love, her RSL § 3 stk.2

Derfor: KEND DIN SAGSBEHANDLINGSFRIST FØR DU AFSENDER EN ANSØGNING OM HJÆLP, som skal findes på din personlige kommunes hjemmeside, på et let-findeligt sted.

Det er ene og alene kommunalbestyrelsens ansvar, at vedtage en kommunens serviceniveau, aldrig din sagsbehandler eller andre ansatte kommunale forvaltningsmedarbejdere, Kommunaldirektører, Forvaltningschefter, Socialrådgivere etc

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:59.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension