flex-fortids

[stump]

Jeg er flexjobber og lige nu har jeg en ny aktør som prøver på at lærer os love og regler. der er bare det at der også er sygedagpengemodtager af og de er flest som det er dem vi har lært om... jeg vil gerne hører jer til om der er nogen steder som står noget om hvor længe man kan være på ledighedsydelse inden man kan søge om fortids. der må da være en grændse for hvad folk skal smides rundt i og hvor længe. så vil jeg gerne vide noget om de kasser vi er sat i. de der 1 2 3 4 5 kategorier som vi er under.. har nemlig fået at vide at det min gammel kommune har påstået det var er falsk.. hvor finder jeg dem henne....
tak

Puha den med match den var værre for den har vi haft oppe og vende her før og tro mig det er noget forvirrende stof...

du kan læse det hele her i denne tråd http://www.k10.dk/showthread.php?t=1...match+kategori

(jeg har selv fået fjernet min match fra mine papir)

Der er ingen grænse for hvor længe man kan være på ledighedsydelse desværre du er ikke den eneste der syntes at det er for åndsvagt og jeg for min del påtænker at råbe op om det her i 08 til jeg mister min stemme

Den eneste trøst er at din kommune mister deres refusion efter en år hvis ikke du er kommet i arbejde, og det måske kan være et økonomisk incitament til at erkende at nogle mennesker på ledighedsydelse måske har så lidt ressourcer tilbage at de skulle have en førtidspension i stedet for

Jeg finder lige den nøjagtige beskrivelse af hvad der står i div match i morgen , nu vil jeg lige se dyner

[zuza]

Hej stump og velkommen til.

Der er ingen begrænsning på, hvor længe man kan modtage ledighedsydelse, men kommunen SKAL revurdere jævnligt og SELV tage stilling til, om man fortsat er til rådighed for fleksjob eller er berettiget til førtidspension.

Hvis du mener, at du IKKE kan klare et fleksjob, kan du selv søge pension efter §17. Det kan du ALTID søge.

Matchgruppe 1-5 er de "kasser", kontanthjælpsmodtagere anbringes i, og rokeres rundt i, afhængig af, hvor tæt på arbejdsmarkedet, kommunen mener, de er.

Match 1 er arbejdsmarkedsparat.

Match 5 burde måske rettere have pension, da de ofte er meget langt fra arbejdsmarkedet... og sikkert aldrig kommer i arbejde på nogen måde - heller ikke i fleksjob.

Man kan selv få oplyst af sin kommune, hvilken matchgruppe man er placeret i og klage over det, hvis man er uenig.

Du finder mere om matchgrupperne i dette afsnit, når du bruger nedenstående link:

Hvilke karakteristika kendetegner matchgrupperne?
Matchgrupperne fastholder et arbejdsmarkedsperspektiv for alle ledige, også for ledige, der har andre problemer end ledighed. Det er ikke muligt at opstille objektive kriterier for, hvilken matchgruppe en ledig skal indplaceres i.

http://www.bm.dk/sw19380.asp

Du skriver allerførst noget om sygedagpenge. Bliver man syg som fleksjobber, skal man følge loven om sygedagpengeopfølgning som alle andre sygemeldte.

Du kan under "nyttige links" finde et link med den opfølgning, som sagsbehandlerne skal følge... og sygemeldte bliver også puttet i kasser - dog kun 3.

Håber, jeg fik besvaret dine spørgsmål. (Hejdien fik åbenbart svaret samtidig med mig -ha-ha.)

[zuza]

Hejdien skriver:

din kommune mister deres refusion efter en år hvis ikke du er kommet i arbejde, og det måske kan være et økonomisk incitament til at erkende at nogle mennesker på ledighedsydelse måske har så lidt ressourcer tilbage at de skulle have en førtidspension i stedet for

Kommunerne mister AL REFUSION DE NÆSTE 3 ÅR, hvis der er fejl i sagerne.
Både refusion til ledighedsydelse, men også selvom personen kommer i job de næste 3 år, så det kan blive en VOLDSOM udgift for kommunerne.

Tænk bare, hvor mange fejl der må være på landsplan i ressourceprofiler, opfølgningstidspunkter, osv. osv.

Sikke et ramaskrig fra kommunerne, når det begynder at gå op for dem.

Se her, hvad der står på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

Ankestyrelsens undersøgelser viser, at godt 20 procent af førtidspensionssagerne og godt 50 procent af fleksjobsagerne ikke er tilstrækkeligt dokumenterede

http://www.bm.dk/sw20501.asp
Min bekymring er dog, om mange kommuner ULOVLIGT vil prøve at få folk på kontanthjælp, og ikke på pension.

Så får vi ekstra travlt her på k10.

Men der kommer nok snart en ændring på fleksjob- og pensionsområdet, som de har snakket og snakket om.... meget længe.

[zuza]

Så Stump... med de ovenstående indlæg, så krydser vi fingre for en bedre sagsbehandling og respekt for os borgere i fremtiden.

Men... lad os se det, før vi tror det.

[Naima]

Hej

Jeg læste jeres indlæg. Jeg skal selv i arbejdsprøvning og presser selv på at det skal går hurtig. Jeg er i match gruppe 4-5 og endt på kontanthjælp betyder det at jeg er langt fra arbejdsmarked og hvis ikke jeg kan klarer arbejdsprøvning skal jeg så søge pension

[zuza]

Naima... har du ikke en ressourceprofil?

Der burde stå lidt om, hvad man skal bruge arbejdsprøvningen til.

Når du arbejdsprøves, så skriv en dagbog om, hvad du har lavet, hvordan du har klaret det, hvordan du havde det i din fritid osv.

Det er en god ting... og så at huske at sige fra, hvis du ikke kan magte timeantal eller de ting, du sættes til.

Under arbejdsprøvningen får du selv afprøvet, om du kan klare det på nedsat tid, eller om du slet ikke kan magte det. Så ved du, om du skal søge pension.

Jeg fandt noget om match kategori der var skåret meget ud i pap hvad det betyder også videre , med eksempler på hvordan det forholder sig det er fra beskæftigelses ministeret , jeg sætter lige de fem forklaringer ind her

Matchkategori 1, 2 og 3 skal bruges, når der er helt eller delvist
match mellem den ledige og arbejdsmarkedet. Lad mig uddybe
lidt om, hvordan de skal anvendes.

En regnskabsmedarbejder mister sit arbejde pga.
virksomhedsnedskæringer. Hans kvalifikationer og personlige
ressourcer er fortsat fuldt forenelige med de jobfunktioner, der
findes på arbejdsmarkedet. Han er helt klar til sit næste
regnskabsjob og kan også sagtens varetage andre job. Denne
person skal sagsbehandleren placere i matchkategori 1.

Et andet eksempel er kvinden, der i mange år har arbejdet som
køkkenassistent i den samme virksomhed. Hun har ikke rigtig
været på kurser og efteruddannelse. Hun vil fortsat gerne være
køkkenassistent, men så skal hun først have opdateret nogle
kompetencer gennem nogle målrettede kursusforløb. Hun vil
også gerne have andre job, men har ikke erfaring fra andet end
køkkenarbejde. Hun placeres i matchgruppe 2.


Endelig er der så de personer, der placeres i matchgruppe 3. De
matcher delvist arbejdsmarkedets krav og vil være i stand til at
varetage jobfunktioner, der i et vist omfang findes på det
ordinære arbejdsmarked. Det kan være en uddannet typograf,
der aldrig har arbejdet som andet og kommer fra et snævert fag
og en branche i tilbagegang.

Matchkategori 4 anvendes, når den ledige vil kunne varetage
jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til
kvalifikationer. Det kan være ufaglærte job, rengøringsjob,
forskellige servicefunktioner i virksomheder på nedsat tid fx
kopierings- og serveringsopgaver. Og det kan være at bringe
aviser ud og at plukke frugt.

Matchkategori 5 anvendes for ledige, der ikke har nogen
arbejdsevne, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked.
Personen er alvorlig psykisk syg og har måske aldrig haft et
arbejde. Vedkommende har formodentlig heller ikke nogen
uddannelse.


Forskellen på matchkategori 4 og 5 er, at personer i
matchkategori 5 ikke kan varetage et arbejde overhovedet. Til
gengæld kan personer i matchgruppe 4 varetage job på f.eks.
mindre tid end fuldtid, eller job med begrænsede krav til
kompetencer.

det hele kan læses her http://www.folketinget.dk/samling/20...205/226885.PDF
og jeg vil anbefale at man læser det....

Samtidig er det interessant at se at der ingen steder nævnes at flekser skal sættes i match kategori

Der ligger en hel tråd om match og flekser her http://www.k10.dk/showthread.php?t=1...nthj%E6lpsloft