stress skadet og nedsat arbejdsevne - K10

ullaen · 10-10-2014, 14:46

Jeg er sidst i 50erne og har nedsat arbejdsevne pga stress.
Jeg blev langtidssygemeldt pga stress med sygedagpenge i 2009, fik tilkendt revalidering i 2 år i egen virksomhed med henblik på selvforsørgelse. Det lykkedes ikke, bl.a. fordi den 2 årige revalideringsperiode blev brugt til at restituere så det var kun det sidste 1/2 år jeg var i stand til at være aktiv.
Efter revalideringsperiodens udløb stod jeg uden forsørgelse fra dag et, da jeg ikke kunne få dagpenge og ikke kontanthjælp på grund af min mands indtægt. Men vi kan ikke klare os på hans deltids-indtægt. Der har ingen opfølgning været på min revalidering hvorvidt jeg var klar til arbejdsmarkedet eller ej.
Jeg var så heldig efter et par måneder at finde et deltidsjob som landbrugsmedhjælper, hvor jeg blev godt behandlet og langsomt fandt fodfæste så det gik bedre og bedre, selvom det var svært, desværre var det kun sæsonarbejde. Men det var en sejr at være nået så langt.
Eneste anden mulighed der efter var vikararbejde hos hjemmeplejen. Det gik slet ikke, kørte helt ned efter 2 måneder.
Henvendte mig atter hos kommunen, som erklærede at jeg jo godt kunne klare at arbejde, bare det er det rigtige arbejde. Det ville afhænge af et lægeligt skøn. De har imidlertid ikke kontaktet min læge.
Henvendte mig atter til kommunen, hvor jeg er indkaldt til samtale omkring muligheden for et rehabiliteringsforløb i næste uge.
Jeg er langsomt ved at komme til hægterne ovenpå sidste omgang sæsonarbejde på gården. Jeg arbejdede kun 16 timer om ugen. Men på trods af det var hver dag en kraftanstrengelse, hvor det bare drejede sig om at overleve. Ingen overskud til sociale kontakter eller andre gøremål. Blev mere og mere fortvivlet.
Har igen kun min mands indtægt, der ikke er særlig høj, desværre nok lige på grænsen til at jeg kan få kontanthjælp, som jeg nu har søgt om.
Er ved at skifte læge, da jeg ingen opbakning får. Mit blodtryk er i løbet af de sidste 5 år blevet alarmerende højt pga stressen. Jeg har nedsat immunforsvar. Jeg har desuden kroniske spændinger i ryg og nakke med tiltagende smerter i højre arm. Min læge siger at der ikke er nogen sammenhæng mellem blodtryk og stress og siger at jeg ikke kan blive sygemeldt pga stress.
Jeg ved at jeg vil kunne klare at arbejde et vist antal timer hver dag, når jeg får det bedre igen, hvis jeg kan gøre det i mit eget tempo og ikke bliver stresset.
Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at klare mig selv. Hver dag mærker jeg mine begrænsninger i forhold til stressbelastninger. Jeg går i stykker både psykisk og fysisk, hvis jeg skal fortsætte på denne måde.
Hvad skal der til for at blive taget alvorligt af en sagsbehandler og læge?

phhmw · 12-10-2014, 13:02

Kære Ullaen

... dels at være en syg borger i det sociale system samt at være utilfreds med ens praktiserende læges samarbejde.

Skift læge omgående, dels fordi man skal have et godt samarbejde med den praktiserende læge, som er en meget vigtig medspiller i en social sag.

Undgå, at være appellerende over for læger, det er det FØRSTE de bemærker, men være konkret, faglig og præcis i dine ønsker og formodninger, over for lægen.

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=appellere

"bede eller kraftigt anmode nogen om at handle på en bestemt måde"

En social sag, er som at være i en retssal, hvor kun beviser og dokumentationer har betydning, og intet andet.

Det kræver, at du dels kender lovgivningen og forstår lovgivningen!

Det kræver at du søger aktindsigt ved alle læger, speciallæger, hospitaler og kommunen.

DU skal vide alt og forså alt, hvad andre skriver i din kommunale journal.

Mere enkelt kan det ikke siges.

Begynd her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928

DU skal være aktiv og styre din sociale sag, du skal sikre dig at kommunen har de korrekte oplysninger, du skal ikke afvente fordi kommunen ikke kontakter din læge etc., du skal i det hele taget være chef i egen sag 24 timer i døgnet.

Det er betingelserne for at være syg i det sociale system. Brug nu ikke tid og kræfter på at forklare andre og dine omgivelser at det kan man da ikke forlange af en syg borger.

Det er betingelserne. Ellers bliver det, som hidtil, din kommunes sagsbehandler som styrer din sag og din fremtid.

Hilsen Peter

ullaen · 13-10-2014, 12:33

Tak for dit svar. Det er en supergod brevkasse med et virtuelt fællesskab og konkrete bud på handlemuligheder, der gør at man ikke føler sig så alene og magtesløs. Jeg er blevet meget klogere af at læse i brevkassen og begyndt at forstå mekanismerne som social klient. Jeg har allerede skiftet læge, det skulle jeg have gjort for længe siden.

10-10-2014, 14:46	#1
ullaen På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 09-10 2014 Indlæg: 2 Styrke: 0	stress skadet og nedsat arbejdsevne Jeg er sidst i 50erne og har nedsat arbejdsevne pga stress. Jeg blev langtidssygemeldt pga stress med sygedagpenge i 2009, fik tilkendt revalidering i 2 år i egen virksomhed med henblik på selvforsørgelse. Det lykkedes ikke, bl.a. fordi den 2 årige revalideringsperiode blev brugt til at restituere så det var kun det sidste 1/2 år jeg var i stand til at være aktiv. Efter revalideringsperiodens udløb stod jeg uden forsørgelse fra dag et, da jeg ikke kunne få dagpenge og ikke kontanthjælp på grund af min mands indtægt. Men vi kan ikke klare os på hans deltids-indtægt. Der har ingen opfølgning været på min revalidering hvorvidt jeg var klar til arbejdsmarkedet eller ej. Jeg var så heldig efter et par måneder at finde et deltidsjob som landbrugsmedhjælper, hvor jeg blev godt behandlet og langsomt fandt fodfæste så det gik bedre og bedre, selvom det var svært, desværre var det kun sæsonarbejde. Men det var en sejr at være nået så langt. Eneste anden mulighed der efter var vikararbejde hos hjemmeplejen. Det gik slet ikke, kørte helt ned efter 2 måneder. Henvendte mig atter hos kommunen, som erklærede at jeg jo godt kunne klare at arbejde, bare det er det rigtige arbejde. Det ville afhænge af et lægeligt skøn. De har imidlertid ikke kontaktet min læge. Henvendte mig atter til kommunen, hvor jeg er indkaldt til samtale omkring muligheden for et rehabiliteringsforløb i næste uge. Jeg er langsomt ved at komme til hægterne ovenpå sidste omgang sæsonarbejde på gården. Jeg arbejdede kun 16 timer om ugen. Men på trods af det var hver dag en kraftanstrengelse, hvor det bare drejede sig om at overleve. Ingen overskud til sociale kontakter eller andre gøremål. Blev mere og mere fortvivlet. Har igen kun min mands indtægt, der ikke er særlig høj, desværre nok lige på grænsen til at jeg kan få kontanthjælp, som jeg nu har søgt om. Er ved at skifte læge, da jeg ingen opbakning får. Mit blodtryk er i løbet af de sidste 5 år blevet alarmerende højt pga stressen. Jeg har nedsat immunforsvar. Jeg har desuden kroniske spændinger i ryg og nakke med tiltagende smerter i højre arm. Min læge siger at der ikke er nogen sammenhæng mellem blodtryk og stress og siger at jeg ikke kan blive sygemeldt pga stress. Jeg ved at jeg vil kunne klare at arbejde et vist antal timer hver dag, når jeg får det bedre igen, hvis jeg kan gøre det i mit eget tempo og ikke bliver stresset. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at klare mig selv. Hver dag mærker jeg mine begrænsninger i forhold til stressbelastninger. Jeg går i stykker både psykisk og fysisk, hvis jeg skal fortsætte på denne måde. Hvad skal der til for at blive taget alvorligt af en sagsbehandler og læge? Sidst redigeret af ullaen; 10-10-2014 kl. 15:05. Årsag: tilføjelse

12-10-2014, 13:02	#2
phhmw Moderator Tilmeldingsdato: 08-12 2005 Lokation: Dragør Danmark Indlæg: 11.740 Styrke: 33	Der findes kun een måde...... Kære Ullaen ... dels at være en syg borger i det sociale system samt at være utilfreds med ens praktiserende læges samarbejde. Skift læge omgående, dels fordi man skal have et godt samarbejde med den praktiserende læge, som er en meget vigtig medspiller i en social sag. Undgå, at være appellerende over for læger, det er det FØRSTE de bemærker, men være konkret, faglig og præcis i dine ønsker og formodninger, over for lægen. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=appellere "bede eller kraftigt anmode nogen om at handle på en bestemt måde" En social sag, er som at være i en retssal, hvor kun beviser og dokumentationer har betydning, og intet andet. Det kræver, at du dels kender lovgivningen og forstår lovgivningen! Det kræver at du søger aktindsigt ved alle læger, speciallæger, hospitaler og kommunen. DU skal vide alt og forså alt, hvad andre skriver i din kommunale journal. Mere enkelt kan det ikke siges. Begynd her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=28928 DU skal være aktiv og styre din sociale sag, du skal sikre dig at kommunen har de korrekte oplysninger, du skal ikke afvente fordi kommunen ikke kontakter din læge etc., du skal i det hele taget være chef i egen sag 24 timer i døgnet. Det er betingelserne for at være syg i det sociale system. Brug nu ikke tid og kræfter på at forklare andre og dine omgivelser at det kan man da ikke forlange af en syg borger. Det er betingelserne. Ellers bliver det, som hidtil, din kommunes sagsbehandler som styrer din sag og din fremtid. Hilsen Peter Sidst redigeret af phhmw; 12-10-2014 kl. 13:24.

13-10-2014, 12:33	#3
ullaen På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 09-10 2014 Indlæg: 2 Styrke: 0	Tak for dit svar. Det er en supergod brevkasse med et virtuelt fællesskab og konkrete bud på handlemuligheder, der gør at man ikke føler sig så alene og magtesløs. Jeg er blevet meget klogere af at læse i brevkassen og begyndt at forstå mekanismerne som social klient. Jeg har allerede skiftet læge, det skulle jeg have gjort for længe siden.