Hvem har gavn af lægekonsulenter? - Side 2 - K10

zuza · 12-01-2008, 04:06

Tusind tak, pia.

Vi bliver klogere og klogere, og mere og mere fortvivlede.

Det er da utroligt med den forskel på lovgivning og praksis.

Citat:

"Hvis ansøger kan henvise til flere lægeerklæringer, som samstemmende konkludere, at der er en betydelig nedsættelse af funktionsevnen, er det ikke tilstrækkeligt at pensionsmyndigheden henviser til at der ikke er objektive lægelige holdepunkter for en sådan konklution osv"

Den der overrasker mig... ellers forstår jeg det måske ikke.

Den dom strider jo mod Bennys sag, gør den ikke? Det var da netop pensionsmyndigheden, der sagde noget andet end lægerne, ikke?

Der blev det sagsbehandlerens udsagn, der afgjorde sagen. (Eller gælder det for noget andet, Benny havde søgt om?)

popiae · 12-01-2008, 10:25

Jo, du har fuldstændig ret, jeg var også ved at skrive det, men..
Det som jeg forstår Benny er gået efter er selve lægekonsulenten, og da han er kommunenes ansvar e i denne sammenhæng, tror jeg at man juridisk kun har taget stilling, om hvorvidt lægekonsulenten kan stilles personligt til ansvar. om sagen havde set anderledes ud, hvis han var gået efter kommunen, ved jeg ikke.
Dog mener jeg jo fortsat at lægekonsulenten burde have været stillet til ansvar, idet kommunen byggede deres afgørelse på hans udtagelse, men den kom som sagt primært fra sagsbehandler. Alt det er jura, som ikke altid er gennemskuelig. Dvs at han godt kan have ret i sine overordnede anklager, uden at kunne få det juridisk.
vh popiae

fortsætter lige: meningen med Bennys anklage skulle have været bedømt, udfra meningen, og samtlige muligheder,da lovhjællem kan ændres, men det har de selvsagt ikke været interesseret i. derudover mener jeg også at der er nye muligheder med Jytte hastbæs bog.
Bennys sag var heller ikke en pensionssag, men hjælp efter social ydelser, hvorfor jeg stadigvæk mener at højesteretsdommen kan bruges også i disse sager.Kommunen vil stadigvæk have et forklaringsproblem, hvis læger og speciallæger, funktionsbeskrivelser mv giver samme beskrivelser, og lægekonsulenten, en helt anden, og afgørelsen så følger lægekonsulenten.
vh popiae

zuza · 12-01-2008, 17:20

Denne afgørelse her uddyber vist også lidt om, hvordan kommunernes afgørelser skal være... vel også årsagen til doktorshopping.

Men i nedenstående sag bliver det vist meget "besværligt" for kommunen at dokumentere, at en lidelse ikke er medfødt - i strid med andre lægeerklæringer.

Mon kommunen i denne sag ville ændre sin afgørelse?!

Citat:

Ombudsmanden kritiserede endvidere sagens oplysningsgrundlag. Myndighederne havde lagt vægt på at det ikke var dokumenteret at kvinden lidelse var medfødt uanset dette fremgik af de speciallægeerklæringer som kvinden havde indhentet. Myndighederne havde ikke nærmere argumenteret for at de ikke kunne tilslutte sig disse speciallægeerklæringer.

Ombudsmanden udtalte generelt at hvis der er tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen. I overensstemmelse hermed havde myndighederne – eftersom de mente at der var tvivl om holdbarheden af de indhentede erklæringers oplysninger om at kvindens lidelse var medfødt – efter ombudsmandens opfattelse pligt til at undersøge de pågældende oplysninger.

http://www.socialjura.dk/index.php?i...ash=405caeb480

zuza · 12-01-2008, 18:03

Hanne Reintoft kritiserer her i 2008 kommunes brug af lægekonsulent:

Hanne Reintofts mailadresse er her: [email protected]

Citat:

Når jeg læser notaterne, synes jeg, at det drejer sig om kommunal ansvarsfralæggelse. Det er ubegribeligt i en tid, hvor man gerne vil have flest muligt på arbejdsmarkedet, at man er så tilbageholdende med revalidering, der er en god metode i socialt arbejde. Jeg synes, at du skal lade de læger, der opererer dine hofter se udtalelserne fra den kommunale lægekonsulent. De er flove.Du skal ikke give op. Du skal anke til Det sociale Nævn evt. bilagt en ordentlig lægeerklæring.

Mange venlige hilsner
Hanne Reintoft

http://soendag.dk/visbrev.aspx?b=5330&menu=smenu1

zuza · 12-01-2008, 18:17

Fejlagtig sagsbehandling, hvis man overgår til kontanthjælp, ifølge Hanne Reintoft, hvis man lider af leddegigt mv.

Læs her mere om brug af lægepapirer - eller rettere manglende brug af dem:

Kvinden har IKKE råd til mad.

Citat:

Selv om der nu er bedre, men også lidt hårdhændede behandlingsmetoder, er leddegigt en alvorlig og ofte smertende sygdom. Samtidig har du en psykisk lidelse – en åbenbart ret kronisk angsttilstand. Derfor er det tilsyneladende ikke korrekt sagsbehandling blot at overføre dig til kontanthjælp med dårlig økonomi og desværre også ringe status.

http://soendag.dk/visbrev.aspx?b=4540&menu=smenu1

zuza · 12-01-2008, 18:39

Fejlagtig sagsbehandling i Holbæk. Ingen forsørgelse. Arbejdsprøvning NÆGTET på trods af 2 alvorlige lidelser.

Citat:

lægerne ikke mener, din mand kan arbejde som tømrer mere pga. øjensygdommen, der for enhver pris skal tages hensyn til, da han ikke må ende som blind eller svagtseende.Samtidig er der nu fundet diagnose på knælidelsen, og der er iværksat behandling, der hjælper.
Din mand vil meget gerne arbejde og har selv flere konstruktive forslag.
Jeg mener ikke, at sagen var afklaret, da kommunen standsede dagpengene og er spændt på resultatet af ankesagen. På den anden side kom de nye regler om, at dagpenge kan forlænges, hvis man forventes at kunne komme tilbage på det ordinære arbejdsmarked først 2.4. i år.
Kommunen kan dog ikke blot konstatere, at dagpengene ikke kan forlænges, og at der samtidig ikke er grundlag for fleksjob, revalidering eller pension. Det er ikke hensigten, at man skal sidde mellem mange stole uden fornuftig løsning, som lovgivningen giver mulighed for.
Jeg kan forstå, at kommunen ikke engang vil arbejdsprøve ham. Fleksjobbet ligger dog lige for. Din mand vil jo gerne arbejde med postuddeling el. lign.

http://soendag.dk/visbrev.aspx?b=3880&menu=smenu1

zuza · 12-01-2008, 19:15

Citat:

De er smarte oppe i kommunen. Jeg er for syg til at få min arbejdsevne afklaret, og jeg kan ikke søge pension, før den er afklaret. Ja, så sidder man hjemme og er ved at gå fra forstanden. Nu skal jeg til nye specialister.

Citat:

sygedagpenge nu ikke må standses, før der er lavet en ressourceprofil

Citat:

Det er absolut nødvendigt for dig at gennemgå alle fornødne lægeundersøgelser, så du kan få en diagnose og dermed måske også tilfredsstillende behandling. Du er derfor nødt til at udholde henvisning til nye specialister. Tal med din nye sagsbehandler og undersøg om der er lavet en kvalificeret ressourceprofil. Hvis den er for gammel, må den justeres, for der skal findes en løsning for dig.

Citat:

forlange en plan for sagens videre forløb

http://soendag.dk/visbrev.aspx?b=3337&menu=smenu1

webbelin · 22-01-2008, 02:08

Her er meget intressant at læse .. ved ikke helt hvor jeg skal starte men sagen er at jeg for 12 år siden fik diagnosen Fibromyalgi endda i udtalt grad med alle 18 tenderpoints som det stod i mine papirer fra Ledende overlæge Glen Gorm Rasmussen.

samt "Rotatur cuff syndrom".

Lægekonsulenten skrev at 18 tenderpoints ikke betød at jeg havde diagnosen ?? og Rotatur cuff syndromet blev oversat til kold skulder, NOGET helt andet ..

..indtil jeg første gang blev opereret for "Rotatur cuff syndromet" ( det er en form for tilbage kommende forkalninge inde i skulder leddet der igen klemmer på nerver og div.. man kan fjerne forkalkningen , men den kommer stadig tilbage. altså en Kronisk lidelse)

Ledende overlæge Glen Gorm Rasmussen skrev i mine papirer at min sag var stationair noget kommunen tolkede som at det kun kunne blive bedre..

zuza · 22-01-2008, 02:39

Hej webbelin og velkommen til.

Du kommer fra Nordjylland, kan jeg læse af din profil, men vist også af din sag.

Du kan læse mere om Nordjylland her:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=5...ht=nordjylland

Der er rigeligt at tage fat i.

Ninja · 22-01-2008, 17:00

Jeg poster lige interviewet med E. Ryge Olsen - det kaster et udmærket lys over, hvorfor (og hvordan) lægekonsulenter bruges i det offentlige mod syge borgere.

Et ydmygende og fornedrende system.
Ellen Ryg Olsen interviewet af Line Vaaben Vennekilde - gengivet i Politiken.

Jeg arbejdede netop på et revalideringscenter, fordi jeg syntes, det var fornuftigt at tilbyde revalidering. Men det er ikke fornuftigt at tilbyde en hjertesyg mand revalidering, hvis han falder død om af at arbejde. Beskæftigelsesministeren kan jo ikke åbne munden uden at skose de mennesker, der er syge, eller som er på kontanthjælp, eller som ikke kan klare sig. De kan komme på et eller andet computerkursus for at vise, at de kan stå op om morgenen. Jamen, det har de bevist i 30 år af deres liv.

Med lægers hjælp tvinger socialforvaltningen syge og nedslidte mennesker i arbejde for at spare penge til førtidspension. Sådan lyder påstanden i debatbogen 'Syge på tvangsarbejde' af læge Ellen Ryg Olsen, der trækker på sine erfaringer fra fem års arbejde som læge på en revalideringsinstitution i Københavns kommune.

I din bog beskriver du detaljeret, hvordan systemet ydmyger syge og svage mennesker, der kommer for at søge førtidspension. Blandt andet ved at sende dem i arbejdsprøvning, selv om de helt åbenlyst ikke har nogen arbejdsevne tilbage. Du har selv været en del af systemet - hvorfor har du valgt at skrive bogen?

Fordi jeg som læge har følt mig forulempet. For det første over, at systemet ikke tager hensyn til selv meget syge mennesker. For det andet over, at de her mennesker ikke bliver behandlet med anerkendelse og respekt. I mange tilfælde tværtimod. Der er ikke respekt for det, de kommer og fortæller om deres egen lidelse, og der er ikke respekt for det, deres egen læge fortæller. Heller ikke selv om det indlysende taler imod arbejdsprøvning. Når jeg fortalte om de her historier til folk inde fra systemet: socialrådgivere og lægekonsulenter, sagde de: ja, ja - sådan er det jo. Og når jeg fortalte om det til folk uden for systemet, så ville de ikke tro på mig. Og så tænkte jeg: Nej, nu må jeg dokumentere det. Det betød, at jeg blev nødt til at forlade mit arbejde - efter fem år. Et arbejde, som jeg holdt af, og som var perspektivrigt. Så det er på grund af min egen forulempede retfærdighedssans.

Hvad er det, du har oplevet, som har oprørt dig?

Nogle gange kan man næsten græde, mår man hører folk fortælle deres historier. Og når man siger sådan, så siger folk: Nå, hun er en af de der godgørende mostre, der bare vil give alle mennesker pension. Og det er jo en latterlighed. Jeg arbejdede netop på et revalideringsventer, fordi jeg syntes, det var fornuftigt at tilbyde revalidering. Men det er ikke fornuftigt at tilbyde en hjertesyg mand revalidering, hvis han falder død om af at arbejde.

Synes du ud fra en lægelig betragtning, at flere burde have pension?

Det, der skal spille en rolle, er, hvad folk har mod på. Og så skal vi stå parat til at hjælpe med, at det kan lade sig gøre. Men det betyder ikke, at jeg synes, alle mennesker skal have pension. Det betyder faktisk det modsatte. Jeg synes, at alle mennesker skal hjælpes i gang med det, de har lyst til, og som de kan. Men ikke hvis de er hundesyge.

De fire eksempler du gennemgår i din bog - er det nogle få grænsetilfælde?

Nej, ud over de fire, som jeg gennemgår minutiøst, stødte jeg gennem årene på hundredevis af tilfælde, hvor selv folk med bare det mindste lægelige kendskab til lidelser vil sige: Det har ikke noget perspektiv at få de her mennesker i arbejde. Man skal huske, at når man har med folk at gøre, der søger førtidspension, så er det langt overvejende mennesker, der har forsøgt at klynge sig til deres arbejde med næb og kløer.

Hvordan kan du sige det så sikkert?

Fordi de siger det til mig. Når man spørger ind til folk, der søger førtidspension, viser det sig altid, at der forud ligger en masse forsøg på at holde sig fast på arbejdsmarkedet. Det er jo det, langt, langt de fleste mennesker ønsker. Arbejde er vores identitet og den måde, vi bliver agtet på. Det er en meget alvorlig beslutning ar bede om at blive forsørget. Og derfor er det jo dobbelt forfærdeligt, at de bliver mødt af et system, der direkte mistror dem Sagsbehandleren siger jo ikke direkte: "du er en hulkemoster, der vil stikke din snabel i kommunekassen", men deres adfærd viser, at de ikke stoler på klienterne. Og en af måderne, de viser det på, er, at de sender dem til arbejdsprøvning.

Hvorfor har systemet det syn på mennesker, der kommer for at bede om hjælp?

Det er svært at forstå. Jeg har selv undervist sagsbehandlere, og det er nogle meget venlige mennesker af god vilje, som er opfyldt af, at de vil gøre en forskel. Men det er jo noget, der sker helt ovenfra. Beskæftigelsesministeren kan jo ikke åbne munden uden at skose de mennesker, der er syge, eller som er på kontanthjælp, eller som ikke kan klare sig. Og det våben, han har, er, at nu skal de blive lidt fattigere, og så skal vi stille nogle flere krav til dem, og så skal de nok komme i gang. Og det fiser jo ned gennem systemet. En anden ting handler om, at man siger: "Vi har ikke råd til jer. Vi skal have antallet af førtidspensioner ned". Jamen, hvem siger det? Jeg er fuldstændig overbevist om at vi i 2005 - i det her rige samfund - har råd til de der 7-8 procent af den erhvervsaktive befolkning, som er på førtidspension. Der har antallet ligget de sidste tyve år.

Men kan der ikke være en idé i at forsøge at finde ud af, om de mennesker kan arbejde?

Jo, naturligvis. Men der er jo nogle sager, der er så klokkeklare, at det virker absurd. I min bog henviser jeg blandt andet til en midaldrende nedslidt lærerinde og en tilsvarende nedslidt sygeplejerske, hvor ankestyrelsen i afslaget anfører, at kommunen burde have iværksat arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger. Hvilket arbejdsmarked? kan man så spørge. Så bliver de henvist til Revacentret - og hvad kan de lave der? De kan komme på et eller andet computerkursus for at vise at de kan stå op om morgenen. Jamen, det har de bevist i 30 år af deres liv. Eller en snedkermester, der bliver sendt hen et sted, hvor han skal male små bitte trædyr - det er så hul i hoveder. Og de er grædefærdige og fornedrede af det. Når man taler med dem om deres økonomi, siger de alle sammen: Det er ikke pengene, der betyder noget; det er det, at vi føler os så ydmygede.

Hvordan kan det være, at sagsbehandlere, som du betegner som fulde af velvilje, opfører sig, som du beskriver, over for syge og svage mennesker?

Hvis der kommer nogen, man ikke kan hjælpe, så skal man være rigtig dygtig for ikke at blive irriteret på dem. Der sker det, Christian Jungersen beskriver i sin bog 'Undtagelsen', at dem, man ikke kan hjælpe, dem kan man nemt komme til at behandle dårligt. Og for at forsvare sine egne handlinger, siger man til sig selv, at det er deres egen skyld. Det er meget menneskeligt, men man bliver nødt til at kæmpe imod det.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har for nylig sagt, at han mener, at sagsbehandlerne er for blødsødne. Har du mødt nogen, der var det?

Nej. Jeg har mødt sagsbehandlere, der ikke altid var dygtige nok eller stærke nok til at argumentere for deres vurdering af mennesker, der søgte pension. Derfor kom det til at fremstå som om de havde truffet beslutningen, fordi de syntes, det var synd for den pågældende. De er ikke stærkt nok uddannet til at formulere sig skriftligt og indiskutabelt. De kan væltes over ende så let som ingenting. Og så er der bunkerne. Sagsbehandlerne har alt, alt for travlt.

Du har jo været ansat i København. Er det her et problem i hele landet, eller er det et isoleret københavnerproblem?

Jeg kan ikke udtale mig om andet end København, men efter det, jeg hører fra mine kilder, findes det også andre steder i landet.

Hvorfor møder man folk med sådan en mistro i det sociale system?

Vi vil så nødig beskyldes for at være godtroende. Det er noget af det værste, vi ved. Jeg havde en kollega, en lægekonsulent, der sagde til mig: "Sig mig, er du egentlig ikke en af de der godgørende mostre". Jeg blev mægtig vred og remsede op, hvor skrap jeg havde været og afvist den ene og den anden. Og bagefter tænkte jeg: Hvad er det for noget? Skal jeg ligefrem vise, at jeg er god til at være skrap. Der er da nogen, der forsøger at fuppe. Men det er et mindretal.

I din bog beskriver du noget, der kaldes lægeshopping, hvor man sender patienter til bestemte læger for at få et bestemt resultat. Hvordan kan du være sikker på, at det foregår?

Det er, fordi jeg selv har været ude som lægekonsulent i forvaltningen. Hvis man skulle lave en rimelighedsbetragtning på en sag, og man tænkte: Det her har ikke en jordisk chance med hans historie, så kunne man gøre kort proces og sende ham til vurdering hos en af de skrappe. Det kunne være læge XX, som er sådan en, der altid siger: "Du fejler ikke noget, gå du bare i gang". Det siges jo ikke eksplicit. Men hvis jeg sagde til sagsbehandleren: Lad os sende ham til XX, så vidste hun straks, at jeg ikke syntes, personen var berettiget til pension. Omvendt var der andre, softlinere, som man kunne bruge, hvis man syntes, der var brug for en mere nuanceret udtalelse. Og man kunne jo sagtens have ret i sine betragtninger, så det faldt ud, som det burde. Men som ansat i forvaltningen skal man hele tiden være på vagt over for, om "retten er et klæde, magten svøber sig i", som Henrik Zahle formulere det.

Hvis man nu gav folk førtidspension uden mistro, ville antallet af pensionssager så ikke eksplodere?

Nej, det mener jeg ikke. Det er jo helt indlysende, at langt de fleste hellere vil være raske og have et arbejde end at være syge uden arbejde. Tag bare den økonomiske side af sagen: den lille ydelse, som pensionen er. For langt, langt de fleste er det jo ikke engang halvdelen af det, de har fået som månedsløn. Hvad er det, der gør, at man tror, at de pludselig har tænkt: Yep, lad mig komme hen og suge på labben på en elendig førtidspension. Selvfølgelig vil de ikke komme væltende.

Er der reelt plads til de her mennesker på arbejdsmarkedet?

Nej der er da ikke. Det er ligesom at føje spot til skade. Der er intet, de mennesker hellere vil end at arbejde, og så lader man , som om de ikke gider lave noget, bare fordi der er en flaskehals i byggesektoren.

Citat slut.

Inter under at vi føler os trukket rundt ved næsen.

12-01-2008, 10:25	#12
popiae Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 18-09 2007 Lokation: Hillerød Indlæg: 6.266 Styrke: 25	Jo, du har fuldstændig ret, jeg var også ved at skrive det, men.. Det som jeg forstår Benny er gået efter er selve lægekonsulenten, og da han er kommunenes ansvar e i denne sammenhæng, tror jeg at man juridisk kun har taget stilling, om hvorvidt lægekonsulenten kan stilles personligt til ansvar. om sagen havde set anderledes ud, hvis han var gået efter kommunen, ved jeg ikke. Dog mener jeg jo fortsat at lægekonsulenten burde have været stillet til ansvar, idet kommunen byggede deres afgørelse på hans udtagelse, men den kom som sagt primært fra sagsbehandler. Alt det er jura, som ikke altid er gennemskuelig. Dvs at han godt kan have ret i sine overordnede anklager, uden at kunne få det juridisk. vh popiae fortsætter lige: meningen med Bennys anklage skulle have været bedømt, udfra meningen, og samtlige muligheder,da lovhjællem kan ændres, men det har de selvsagt ikke været interesseret i. derudover mener jeg også at der er nye muligheder med Jytte hastbæs bog. Bennys sag var heller ikke en pensionssag, men hjælp efter social ydelser, hvorfor jeg stadigvæk mener at højesteretsdommen kan bruges også i disse sager.Kommunen vil stadigvæk have et forklaringsproblem, hvis læger og speciallæger, funktionsbeskrivelser mv giver samme beskrivelser, og lægekonsulenten, en helt anden, og afgørelsen så følger lægekonsulenten. vh popiae Sidst redigeret af Webmaster; 12-01-2008 kl. 14:11. Årsag: samlet 2 indlæg som er postet med kort mellerum lige under hinanden

22-01-2008, 02:39	#19
zuza Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 21-08 2006 Indlæg: 6.810 Blog Indlæg: 1 Styrke: 31	Hej webbelin og velkommen til. Du kommer fra Nordjylland, kan jeg læse af din profil, men vist også af din sag. Du kan læse mere om Nordjylland her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=5...ht=nordjylland Der er rigeligt at tage fat i. __________________ Hjort siger: "Det skal kunne betale sig at arbejde." Men siger IKKE for HVEM? Zuza "The way my luck is running, if I was a politician I would be honest." Rodney Dangerfield

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Ressourceforløb - til gavn for borgeren eller ej?	Gekko	Alt det andet	15	16-02-2013 22:26
Hvem raskmelder hvem?	LINGLING	Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp	14	25-07-2012 06:44
lægekonsulenter !1	amb	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	8	21-06-2011 04:55
resurse profil hvem hved hvem der gør hvad?	c.l.e.o.	Alt det andet	0	04-12-2009 09:38

22-01-2008, 02:08	#18
webbelin Føler sig hjemme på K10 Tilmeldingsdato: 22-01 2008 Lokation: Nordjylland Alder: 61 Indlæg: 29 Styrke: 17	Her er meget intressant at læse .. ved ikke helt hvor jeg skal starte men sagen er at jeg for 12 år siden fik diagnosen Fibromyalgi endda i udtalt grad med alle 18 tenderpoints som det stod i mine papirer fra Ledende overlæge Glen Gorm Rasmussen. samt "Rotatur cuff syndrom". Lægekonsulenten skrev at 18 tenderpoints ikke betød at jeg havde diagnosen ?? og Rotatur cuff syndromet blev oversat til kold skulder, NOGET helt andet .. ..indtil jeg første gang blev opereret for "Rotatur cuff syndromet" ( det er en form for tilbage kommende forkalninge inde i skulder leddet der igen klemmer på nerver og div.. man kan fjerne forkalkningen , men den kommer stadig tilbage. altså en Kronisk lidelse) Ledende overlæge Glen Gorm Rasmussen skrev i mine papirer at min sag var stationair noget kommunen tolkede som at det kun kunne blive bedre..

22-01-2008, 17:00	#20
Ninja Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-01 2008 Indlæg: 13.654 Styrke: 33	Jeg poster lige interviewet med E. Ryge Olsen - det kaster et udmærket lys over, hvorfor (og hvordan) lægekonsulenter bruges i det offentlige mod syge borgere. Et ydmygende og fornedrende system. Ellen Ryg Olsen interviewet af Line Vaaben Vennekilde - gengivet i Politiken. Jeg arbejdede netop på et revalideringscenter, fordi jeg syntes, det var fornuftigt at tilbyde revalidering. Men det er ikke fornuftigt at tilbyde en hjertesyg mand revalidering, hvis han falder død om af at arbejde. Beskæftigelsesministeren kan jo ikke åbne munden uden at skose de mennesker, der er syge, eller som er på kontanthjælp, eller som ikke kan klare sig. De kan komme på et eller andet computerkursus for at vise, at de kan stå op om morgenen. Jamen, det har de bevist i 30 år af deres liv. Med lægers hjælp tvinger socialforvaltningen syge og nedslidte mennesker i arbejde for at spare penge til førtidspension. Sådan lyder påstanden i debatbogen 'Syge på tvangsarbejde' af læge Ellen Ryg Olsen, der trækker på sine erfaringer fra fem års arbejde som læge på en revalideringsinstitution i Københavns kommune. I din bog beskriver du detaljeret, hvordan systemet ydmyger syge og svage mennesker, der kommer for at søge førtidspension. Blandt andet ved at sende dem i arbejdsprøvning, selv om de helt åbenlyst ikke har nogen arbejdsevne tilbage. Du har selv været en del af systemet - hvorfor har du valgt at skrive bogen? Fordi jeg som læge har følt mig forulempet. For det første over, at systemet ikke tager hensyn til selv meget syge mennesker. For det andet over, at de her mennesker ikke bliver behandlet med anerkendelse og respekt. I mange tilfælde tværtimod. Der er ikke respekt for det, de kommer og fortæller om deres egen lidelse, og der er ikke respekt for det, deres egen læge fortæller. Heller ikke selv om det indlysende taler imod arbejdsprøvning. Når jeg fortalte om de her historier til folk inde fra systemet: socialrådgivere og lægekonsulenter, sagde de: ja, ja - sådan er det jo. Og når jeg fortalte om det til folk uden for systemet, så ville de ikke tro på mig. Og så tænkte jeg: Nej, nu må jeg dokumentere det. Det betød, at jeg blev nødt til at forlade mit arbejde - efter fem år. Et arbejde, som jeg holdt af, og som var perspektivrigt. Så det er på grund af min egen forulempede retfærdighedssans. Hvad er det, du har oplevet, som har oprørt dig? Nogle gange kan man næsten græde, mår man hører folk fortælle deres historier. Og når man siger sådan, så siger folk: Nå, hun er en af de der godgørende mostre, der bare vil give alle mennesker pension. Og det er jo en latterlighed. Jeg arbejdede netop på et revalideringsventer, fordi jeg syntes, det var fornuftigt at tilbyde revalidering. Men det er ikke fornuftigt at tilbyde en hjertesyg mand revalidering, hvis han falder død om af at arbejde. Synes du ud fra en lægelig betragtning, at flere burde have pension? Det, der skal spille en rolle, er, hvad folk har mod på. Og så skal vi stå parat til at hjælpe med, at det kan lade sig gøre. Men det betyder ikke, at jeg synes, alle mennesker skal have pension. Det betyder faktisk det modsatte. Jeg synes, at alle mennesker skal hjælpes i gang med det, de har lyst til, og som de kan. Men ikke hvis de er hundesyge. De fire eksempler du gennemgår i din bog - er det nogle få grænsetilfælde? Nej, ud over de fire, som jeg gennemgår minutiøst, stødte jeg gennem årene på hundredevis af tilfælde, hvor selv folk med bare det mindste lægelige kendskab til lidelser vil sige: Det har ikke noget perspektiv at få de her mennesker i arbejde. Man skal huske, at når man har med folk at gøre, der søger førtidspension, så er det langt overvejende mennesker, der har forsøgt at klynge sig til deres arbejde med næb og kløer. Hvordan kan du sige det så sikkert? Fordi de siger det til mig. Når man spørger ind til folk, der søger førtidspension, viser det sig altid, at der forud ligger en masse forsøg på at holde sig fast på arbejdsmarkedet. Det er jo det, langt, langt de fleste mennesker ønsker. Arbejde er vores identitet og den måde, vi bliver agtet på. Det er en meget alvorlig beslutning ar bede om at blive forsørget. Og derfor er det jo dobbelt forfærdeligt, at de bliver mødt af et system, der direkte mistror dem Sagsbehandleren siger jo ikke direkte: "du er en hulkemoster, der vil stikke din snabel i kommunekassen", men deres adfærd viser, at de ikke stoler på klienterne. Og en af måderne, de viser det på, er, at de sender dem til arbejdsprøvning. Hvorfor har systemet det syn på mennesker, der kommer for at bede om hjælp? Det er svært at forstå. Jeg har selv undervist sagsbehandlere, og det er nogle meget venlige mennesker af god vilje, som er opfyldt af, at de vil gøre en forskel. Men det er jo noget, der sker helt ovenfra. Beskæftigelsesministeren kan jo ikke åbne munden uden at skose de mennesker, der er syge, eller som er på kontanthjælp, eller som ikke kan klare sig. Og det våben, han har, er, at nu skal de blive lidt fattigere, og så skal vi stille nogle flere krav til dem, og så skal de nok komme i gang. Og det fiser jo ned gennem systemet. En anden ting handler om, at man siger: "Vi har ikke råd til jer. Vi skal have antallet af førtidspensioner ned". Jamen, hvem siger det? Jeg er fuldstændig overbevist om at vi i 2005 - i det her rige samfund - har råd til de der 7-8 procent af den erhvervsaktive befolkning, som er på førtidspension. Der har antallet ligget de sidste tyve år. Men kan der ikke være en idé i at forsøge at finde ud af, om de mennesker kan arbejde? Jo, naturligvis. Men der er jo nogle sager, der er så klokkeklare, at det virker absurd. I min bog henviser jeg blandt andet til en midaldrende nedslidt lærerinde og en tilsvarende nedslidt sygeplejerske, hvor ankestyrelsen i afslaget anfører, at kommunen burde have iværksat arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger. Hvilket arbejdsmarked? kan man så spørge. Så bliver de henvist til Revacentret - og hvad kan de lave der? De kan komme på et eller andet computerkursus for at vise at de kan stå op om morgenen. Jamen, det har de bevist i 30 år af deres liv. Eller en snedkermester, der bliver sendt hen et sted, hvor han skal male små bitte trædyr - det er så hul i hoveder. Og de er grædefærdige og fornedrede af det. Når man taler med dem om deres økonomi, siger de alle sammen: Det er ikke pengene, der betyder noget; det er det, at vi føler os så ydmygede. Hvordan kan det være, at sagsbehandlere, som du betegner som fulde af velvilje, opfører sig, som du beskriver, over for syge og svage mennesker? Hvis der kommer nogen, man ikke kan hjælpe, så skal man være rigtig dygtig for ikke at blive irriteret på dem. Der sker det, Christian Jungersen beskriver i sin bog 'Undtagelsen', at dem, man ikke kan hjælpe, dem kan man nemt komme til at behandle dårligt. Og for at forsvare sine egne handlinger, siger man til sig selv, at det er deres egen skyld. Det er meget menneskeligt, men man bliver nødt til at kæmpe imod det. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har for nylig sagt, at han mener, at sagsbehandlerne er for blødsødne. Har du mødt nogen, der var det? Nej. Jeg har mødt sagsbehandlere, der ikke altid var dygtige nok eller stærke nok til at argumentere for deres vurdering af mennesker, der søgte pension. Derfor kom det til at fremstå som om de havde truffet beslutningen, fordi de syntes, det var synd for den pågældende. De er ikke stærkt nok uddannet til at formulere sig skriftligt og indiskutabelt. De kan væltes over ende så let som ingenting. Og så er der bunkerne. Sagsbehandlerne har alt, alt for travlt. Du har jo været ansat i København. Er det her et problem i hele landet, eller er det et isoleret københavnerproblem? Jeg kan ikke udtale mig om andet end København, men efter det, jeg hører fra mine kilder, findes det også andre steder i landet. Hvorfor møder man folk med sådan en mistro i det sociale system? Vi vil så nødig beskyldes for at være godtroende. Det er noget af det værste, vi ved. Jeg havde en kollega, en lægekonsulent, der sagde til mig: "Sig mig, er du egentlig ikke en af de der godgørende mostre". Jeg blev mægtig vred og remsede op, hvor skrap jeg havde været og afvist den ene og den anden. Og bagefter tænkte jeg: Hvad er det for noget? Skal jeg ligefrem vise, at jeg er god til at være skrap. Der er da nogen, der forsøger at fuppe. Men det er et mindretal. I din bog beskriver du noget, der kaldes lægeshopping, hvor man sender patienter til bestemte læger for at få et bestemt resultat. Hvordan kan du være sikker på, at det foregår? Det er, fordi jeg selv har været ude som lægekonsulent i forvaltningen. Hvis man skulle lave en rimelighedsbetragtning på en sag, og man tænkte: Det her har ikke en jordisk chance med hans historie, så kunne man gøre kort proces og sende ham til vurdering hos en af de skrappe. Det kunne være læge XX, som er sådan en, der altid siger: "Du fejler ikke noget, gå du bare i gang". Det siges jo ikke eksplicit. Men hvis jeg sagde til sagsbehandleren: Lad os sende ham til XX, så vidste hun straks, at jeg ikke syntes, personen var berettiget til pension. Omvendt var der andre, softlinere, som man kunne bruge, hvis man syntes, der var brug for en mere nuanceret udtalelse. Og man kunne jo sagtens have ret i sine betragtninger, så det faldt ud, som det burde. Men som ansat i forvaltningen skal man hele tiden være på vagt over for, om "retten er et klæde, magten svøber sig i", som Henrik Zahle formulere det. Hvis man nu gav folk førtidspension uden mistro, ville antallet af pensionssager så ikke eksplodere? Nej, det mener jeg ikke. Det er jo helt indlysende, at langt de fleste hellere vil være raske og have et arbejde end at være syge uden arbejde. Tag bare den økonomiske side af sagen: den lille ydelse, som pensionen er. For langt, langt de fleste er det jo ikke engang halvdelen af det, de har fået som månedsløn. Hvad er det, der gør, at man tror, at de pludselig har tænkt: Yep, lad mig komme hen og suge på labben på en elendig førtidspension. Selvfølgelig vil de ikke komme væltende. Er der reelt plads til de her mennesker på arbejdsmarkedet? Nej der er da ikke. Det er ligesom at føje spot til skade. Der er intet, de mennesker hellere vil end at arbejde, og så lader man , som om de ikke gider lave noget, bare fordi der er en flaskehals i byggesektoren. Citat slut. Inter under at vi føler os trukket rundt ved næsen.