åbenbar formålsløs arbejdsprøvning.

Ja det frygtede mig, at sagsbehandler er magten og enevælden i det spørgsmål der handler om arb. prøvning, og jeg må indrømme at jeg finder det som et kæmpe retsikkerhedsbrist, rent ud sagt.

Jeg kan ikke se, at det kan være så svært, at lave en lov der TVINGER sagsbehandlerne til at lytte til EKSTERNT fagpersonale, og samtidigt kræver at lægekonsulenter blander sig helt udenom disse vurderinger.

Jeg blev noget negativ, da jeg læste min lægekonsulents udtalelse. Han skriver direkte, at alt hvad psykolog, psykiater og læge skriver "jo passer sammen med min stærke sociale fobi" osv... han giver altså alle eksterne fagfolk ret, og han dømmer samtidigt at min sag er så vel belyst som den kan blive (med henblik på førtidspension). Han går enda så langt som til at afslutte udtalelsen med, at selv om han mener arb. prøvning ikke vil skade noget, så er der ikke mange forhåbninger.

Egentligt burde den udtalelse være god nok, men at han skriver arb. prøvning ikke skader noget, når han kan læse af psykiaterens papirer, at jeg udvikler svær angst, stress og depression af at blive "stresset op", at han så skriver at der ikke sker noget ved en arb. prøvning. Det strider imod faglige eksperters udtalelser (og min egen overbevisning), og han er i øvrigt slet ikke bemyndiget til at udtale sig om hvad jeg kan og ikke kan, når han aldrig har talt med mig, eller har erfaring på området.

Når man samtidigt har en klageafgørelse på, at aktivering er medgivet helbredsskadeligt for mig, 5 timer ugentligt i bofællesskab med psykisk syge... så virker arb. prøvning altså bare endnu mere åndsforladt. De har selv erklæret medhold i dette fra jobcenterets chefafdeling, efter en borgmesterklage gik dem på klingen.

Men med dette sagt... hvordan det BURDE være, og hvordan de BURDE kunne klages over ændrer ikke på sagsbehandlers vurdering aligevel...

Jeg har brug for principsafgørelser, eller andre love og regler... sager og udskrifter der viser hvordan praksis BØR ske... ting man kan vise sagsbehandler og evt. andre i forb. med klager, samt indføring i resourceprofil somtillæg. Det er temmelig svært at finde noget konkræt, da emnet røret MEGET let alle steder... har kigget i praksisundersøgelser fra ankestyrrelsen, og det eneste brugbare jeg har fundet er to ting:

1. Man kan GODT indstilles via §18 uden arb. prøvning, når sagen er åbenbart formålsløs. Hvad dette så betyder, er der ingen videre forklaring om andet end at hvis det forværer en lidelse... hvordan man kan tolke et helt livsforløb sammenlagt som "årbenbart formålsløst" står der ikke noget om, selv om det efter min mening sagtens kan være tilfældet.

2. Arbejdsprøvning skal IKKE bruges som en definitiv størrelse, der bare SKAL bruges, med mindre den har et dissideret FORMÅL. Den skal altså ikke bruges, bare for at bruges... Den skal være relevant.

Disse to ting peger kun på een ting: at man kan dokumentere overfor en sagsbehandler, at påstår de arb. prøvning SKAL bruges i alle tilfælde, så er de fulde af løgn, og der kan henvises til ankestyrrelssens praksisundersøgelser.

Det er sådan nogle informationer vi bør have flere af på dette område... principafgørelser også, som kan belyse at andre har fået "korrekt behandling" imens man selv bliver skidt på.

Kan se at flere kommer på banen som føler at de bliver hetset med arb. prøvning der forværrer, og jeg kan kun igen anbefale at man skriver til Winnie fra tråden "Arbejdsprøvning?" og får lidt "insiderviden" via PB... det er VIGTIGT! (kan ikke sige mere, da jeg er blevet bedt om at tie stille med hendes mision... i må selv spørge hende).

Men hvis jeg finder nyt materiale om området i min søgen på "skyts", så skal jeg nok læsse det af her inde i denne tråd, så andre kan gøre brug af det, men der er nogle gode links til praksis om tilkendelse af førtidspension generlt, men også om tilkendelse til psykiske lidelser på ankestyrrelsens hjemmesider på:

www.ast.dk

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/PU_ps...2007_13_45.pdf

http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Pu_Fø...2007_10_59.pdf

Det er bla.a. i disse rapporter, jeg har fundet de to ovenstående punkter beskrevet i.

Ligeledes har min kæreste skrevet til både SR Bistand, Villy Søvndal, Line Barfoed og Frank Aaen om problemet og bedt om råd og forklaring, og hvad vi hører derfra skal jeg nok også smide her ind.

Oprindeligt indsendt af Trold

Jeg har ingen erfaring med at undgå arb.prøvning, desværre
Hvis sagsbeh. fastholder, at du skal arbejdsprøves, vil jeg mene, at du bør klage til borgmesteren (igen).
Så vidt jeg husker, har du lægepapirer på, at du vil få det værre af, at blive sendt ud i noget, og så må det jo blive en klage over, at lægekonsulenten ændrer på lægernes bedømmelser, eller noget i den stil.
Og så vil det da nok være en god ide, at vedlægge en kopi, af det brev hvori du får medhold i, ikke at skulle aktiveres.
Ellers prøv at snakke med din læge om det, og vis ham/hende hvad sagsbeh. skriver.

Trold, der er ingen tvivl om, at der vil blive klaget så sagsbehandler ønsker mig til langbortistan... det gør hun nok allerede efte de sidste 4-5 klager i løbet af et halvt år.

Og jeg gr også direkte til arbejdsmarkedsekretariatet i kommunen, som er dem der har afgjort klagsagen om aktiveringen... de lovede mig trods alt positiv og professionel sagsbehandling fremover.

Hvad angår læge/psykolog/psykiater, har jeg planer om, på et tidspunkt at vise dem sagsbehandlers intentioner og bede dem om at komme med en meget mere håndfast og klar udmelding jeg kan bruge... men jeg vil lige vente og se hvad min egen klage over helbredsforværing fører med sig... den er sendt til både arbejdsmarkedsekretariatet, og til sagsbehandleren... direktoratet bekræftede modtagelsen dagen efter... sagsbehandler har stadig ikke gjort en skid... 5 dage tilbage, så ryger der en klage over overskredet notatpligt afsted... hun blir' træt af mig, men det S***** jeg på

Pointen med de klager er, at jeg VIL have afgørelse på forsvarligheden af arb. prøvning, inden jeg afleverer resourceprofilen... der skal føres nogle afgørelser ind i den, som FORHÅBENTLIGT for sagsbehandleren til at omstøde sin konklution, og søge via §18.

ved §17 bliver den UDEN TVIVL afvist... og da jeg ved jeg ikke kommer i arb. prøvning nogensinde pga. helbredet, så kan jeg jo køre §17 i en uendelighed... det er DET der er så fuldstændig latterligt.
--------------------------------------------------------------------------

Oprindeligt indsendt af Maj-Britt

Jess, kan du bruge denne fra Hjort:

http://www.bm.dk/sw31914.asp

"" Jeg kan berolige dig med, at ingen har planer om at tvinge depressive i arbejde.

Det er rigtigt, som du skriver, at vi mangler hænder. Men det er bestemt ikke rigtigt, at regeringen vil tvinge depressive til at arbejde. Hele formålet med aftalen er jo netop at sikre, at folk igen får det så godt, at de kan få en normal arbejdstilværelse. Det dur tvang ikke til. Vi ved, at hver femte, der har været sygemeldt i et år, aldrig kommer tilbage til et arbejde.""

Desvære fortæller denne kun om relationen til arbejdsmarkedet iflg. Hjort... den omhandler ikke arb. prøvning som sådan, så den er nok lidt svær at bruge som argument for at arb. prøvning kan være formålsløst... jeg er ret overbevist om, at stod det til Hjort, så blev arb. prøvning sikkert en fast integrering i både førtids og fleks sager...

Jeg skal ikek have spurgt HAM i hvert fald, for der er ingen grund til at give ham nogen gode ideer... han HAR vist, at han ikke forstår sygdom, for han ser jo alle syge som et "lille sår, der blot skal have et plaster på, og så ellers ud at arbejd!"
--------------------------------------------------------------------------

Oprindeligt indsendt af Risa

Razmo, jeg sidder i samme fortvivlede situation, som du gør, med næsten samme diagnoser, og du rammer virkeligt plet med dit indlæg.
I lidt over ét år, har jeg nu haft en pensionssag kørende. Min (tidligere) sagsbehandler kunne tydeligt se, at det var formålsløst at arbejdsprøve mig, så hun indstillede mig til ftp UDEN arbejdsprøvning jf §18. Mine papirer siger, som hos dig, at arbejdsprøvning vil forværre min tilstand og kommunens lægekonsulent skriver endda, at hun direkte fraråder det. Dette fremgår ydleligt af min ressourceprofil. Da sagen kom for pensionsudvalget, fik jeg afslag med begrundelsen "ikke arbejdsprøvet" og, at det derfor ikke kunne dokumenteres, at min arbejdsevne var varigt nedsat, og at jeg ikke var omfattet af den gruppe mennesker, for hvem arbejdsprøvning var "åbenbart formålsløst". Jeg ankede afslaget, men beskæftigelsesnævnet stadfæstede kommunens afgørelse med nøjagtig samme begrundelse. Hverken kommune eller beskæftigelsesankenævn har tillagt mine lægepapirer og udtalelserne om risikoen ved arbejdsprøvning nogen som helst værdi overhovedet. Nåh, jo, de skriver, at de godt kan se, at jeg ikke kan arbejdsprøves lige nu, men så må en afklaring bare vente, indtil jeg får det bedre... Nu er afslaget så anket til Ankestyrelsen, og jeg venter på brev derfra...

Ligesom dig, har jeg meget svært ved at se, hvad "godt", der skulle komme ud af en arbejdsprøvning. Jeg var til en samtale med en jobkonsulent mhp arbejdsprøvning for halvandet år siden. Han sagde direkte nej til at ville sende mig ud i noget, for han mente, jeg var for syg, og han ville ikke være med til at sende mig ud i et forprogrammeret nederlag. Jeg er stemplet "ikke behandelbar", men at man vil forsøge med behandling igen (jeg bliver dog ALDRIG så rask igen, at jeg kan blive selvforsørgende, men det kunne forbedre min livskvalitet lidt i det daglige) hvis og såfremt, der kommer ro på hele min situation. Og dérmed bliver jeg fanget i en ond cirkel, en "skyttegravskrig", hvor der ikke kan findes en løsning: Uden behandling, ingen mulighed for arbejdsprøvning, uden arbejdsprøvning, ingen mulighed for afklaring af mit fremtidige forsørgelsesgrundlag... Og, ja, hvad så? Står den så også på bistand til mig, til jeg bliver 65???

Jeg har forsøgt, at holde mig informeret omkring, hvordan reglerne er og bliver forvaltet fx gennem Ankestyrelsens afgørelser og praksisundersøgelser. Som jeg forstår det, er skruen blevet strammet gevaldigt på det senest. Det bliver igen og igen og igen henstillet til kommunerene, at de SKAL sørge for, at dokumentationsgrundlaget er i orden, når og hvis pension tilkendes. Og her er der specielt arbejdsprøvningen, der er fokus på. De ser arbejdsprøvning som den eneste rigtige parameter for at afgøre, om arbejdsevnen vitterligt ER varigt nedsat, og dermed, om pension kan komme på tale... Og her kunne vi så fortsætte med en diskusion af, hvilken arbejdsprøvning ville være relevant for "sådan nogen som os". Jeg kan se frem til værkstedsafprøvning, hvilket jeg har svært ved at se logikken i, ikke mindst fordi mine skånebehov slet ikke kan overholdes der, ej heller er arbejdsprøvningen individuelt tilrettelangt, som Ankestyrelsen så tit har indskærpet, at den skal være, og det har heller intet at gøre med hverken min uddannelse eller mine (få tilbageværende) interesser. Men lad det nu ligge...

Til slut lige en denne: Nej, såvidt jeg har forstået, kan en sagsbehandler ikke indstille én til pension jf §17. Den er en § man selv skal søge efter, og kommunen skal vejlede dig om forskellen ved at søge efter §17 og mulige konsekvenser heraf... Så dén går ikke bare sådan...

Jeg er helt enig med dig, at læser man ankestyrrelsens praksisundersøgelser, så bliver man hurtigt trist til mode, for med den bevisførelse de vil have lagt for dagen, så vil sagerne komme så meget op i tid, at vi kan side flere år inden det hele er fyldestgørende.

Jeg hæfter mig dog STADIG ved, at selv ankestyrrelsen godtager, at der er noget der hedder "formålsløs arb. prøvning"... men eneste konkrete eksempler handler om kræftramte, downsyndrom eller andre totalt grælle eksempler, som aldrig burde være ENDT i ankestyrrelsen hvis man spørger mig.

Det er netop DERFOR jeg ønsker mere viden på området, for der findes meget lidt om lige netop dette problem, i kontrast til, at problemet faktisk er temmelig stort som jeg opfatter det... det ER et kæmpe retsikkerhedsproblem når man ikke hører p borgeren og fagpersonale i netop disse sager om forværing af helbredet. Man behøver altså ikke være dødeligt syg af kræft, eller retarderet down syndromer for at ens helbred kan forværes.

Også hele emnet omkring MULIG FORVÆRING... hvad hvis det er psykiske ting, hvor der er MULIGHED for forværing, og at det ikke er en 100% skråsikker ting? ... er DET forsvarligt at arb. prøve sådanne borgere? ... hvem kan de kræve erstatning af, hvis arb. prøvning viser sig at smadre dem mere psykisk?

Nej... man er magtesløs når man står i den "blindgyde" at helbredet er i fare... intet at forholde sig til eller smide på bordet af paragrafer... alt bunder i en sagsbehandlers menneskelighed og kompetence, i et system gearet efter økonomi og presset af beaurokrati... ikke videre fedt.
--------------------------------------------------------------------------

Oprindeligt indsendt af Hejdien

Jeg kender ikke lige så meget til det arbejds prøvning (andet end jeg har deltaget)

Men jeg var her for 14 dage siden til møde igen igen med min sagsbehandler, og her var arbejds prøvning oppe og vende (tager mig snart sammen og skriver hele forløbet over i min historie)

Men det korte af det lange er jo at jeg endnu ikke har nogen faste diagnoser pga udredning men der er en del formodninger og det var så dem vi er nød til at opdatere ressourceprofil ud fra altså hvad lægerne mener det er og hvad nu hvis det er det osv...

Ved den samtale jeg havde for 14 dage siden snakkede min sagsbehandler så om at når hele den her ventetid på sundhedsvæsnet var overstået og der forelå nogen diagnoser (eller mangel på sammen ) så ville hun sende alle mine papir over til lægekonsulenten for at få ham til at vurdere dem og give en udtale om mine helbreds perspektiver og derfra skulle hun så vurdere om en arbejds prøvning var nødvendig eller om jeg kunne indstilles til pension på de papir ang helbred der var ...

Men hun fortalte med det samme at det var sjældent at papir alene kunne gøre det , og at en arbejds prøvning ville blive på vores reva da hun mente at de havde den største ekspertise til at hjælpe (fagfolk osv ) men jeg er jo så også meget heldigere stillet end flere her da jeg ikke har hverken forbier eller angst eller noget som helst andet , men kun fysiske problemer ...(og hukommelse og koncentration)

Og de ville så sørge for kørsel til stedet så jeg syntes det er fint nok...'(i sær da jeg ikke selv er sikker på at ftp er det rigtige ,men ved ikke om jeg kan gå lidt ned i tid og så forblive flekser det håber jeg )

Men når det er sagt så kender jeg til andre der har fået ftp uden arbejds prøvning hvor det var åbenlyst formålsløst men det har hver gang været pga fysiske sygdomme hvor man har kunne måle og se hvad det er der sker ...

psykiske er jo noget mere diffuse, men det er ingen undskyldning for at køre folk helt ned....

Men det var det jeg tænkte Razmo kunne det ikke være en ide at bede om et tiltag ala det helene skriver om, det må være bedre end at skulle ud og risikere en kæmpe nedtur..

Det burde være forbudt for kommunener at sende folk ud til noget der er dømt til at mislykkes , hvorfor blive ved at sende folk ud til for programmeret nederlag ...

Men jeg fatter ikke hvad kommunerne har gang i , jeg er i kontakt med en der har fået afslag på fleks pga manglende arbejds prøvninger...

Kommunen har så valgt at de i stedet for at prøve at få den fleks igang og finde en arbejds prøvning vedkommen kan klare , så vil man heller sende ham i jobtræning og det er et krav at han er der 37 timer og det er ikke med henblik på fleks job nææ det er med henblik på det ordinære arbejdsmarked gerne i rullestol (masser af papir på at han ikke kan være på det ordinære marked og masser af læge dokumentation ) samt kommunens egne private aktøre der skriver at han maks kan have et job på 3 timer om dagen ...

Sagsbehandleren kommentar til dette er , 37 timer i jobtræning eller stop på kontanthjælp (hans fleks ligger i ankenævnet ) og han er så to gange på 14 dage blevet kørt med ambulance fra virksomheden til skadestuen , og blevet ringet op af sagsbehandleren der har meddelt , nu er du hjemme og de kunne ikke finde noget , så du skal af sted på jobbet eller vi stopper kontanthjælpen ..

og der er han så nu

Der er noget galt i Danmark

Ideen om at de kommer hjem til en... ja den holder ikke i mit tilfælde, for min angst bliver ikke mindre af, at der skal fremmede ind i mit hjem... jeg vil stresse op af det, og blive deprimeret af det også... oven i det finder jeg det for hul i hovedet at lave den slags tiltag... det er simpelthen for åndsvagt at tro, at man kan få mennesker i arb. på den praksis, og bare min modstand og autoritetshad ville koge over af sådan et tiltag, og stressen ville blive komplet.

Jeg har før beskrevet mit autoritetshad... 20 år med systemet på nakken har sat sine spor... det er noget jeg aldrig har nævnt for hvarken fagfolk eller systemet, fordi jeg har ment, at det kun ville forværre min situation.

Jeg er dog ved at være nået til at fornemme, at det er så markant, at der er tale om en personlighedsforstyrrelse... altså dvs. at ethvert tiltag fra autoriteter der går mig imod, får mig dykket lige lukt ned i kulkælderen hver gang... det er en stor vælling af system-lede, svær angst, stress og depression hver gang... og det kommer de altså til at forholde sig til fremover, og bliver jeg afklaret nærmere ang. helbred og forsvarligheden af arb. prøvning, vil jeg forklare dette.

For nogen kan sådan en hjemlig ting måske give noget... men igen, det afhænger af den enkelte borger... en ting Hjort's systemer bærer præg af IKKE at være i stand til... tage hensyn til den enkelte.

Vi er alle forskellige mennesker... jeg tror at alle gerne vil tilbage eller ind på arb. markedet så vidt det er muligt... men vejen dertil kan være VIDT FORSKELLIG fra den ene borger til den anden... hvad der hjælper den ene med samme diagnoser som en anden kan være vidt forskelligt.

I mit liv handler det om een ting... førtidspension, til at få ro og fred... finde 100% kontrol over mit eget liv igen, uden tvang og pisk og "gode intentioner"... muligheden for SELV at finde vejen til arb. markedet, hvis jeg altså overhovedet kan.

men prøv at forklare det til min sagsbehandler!