Flex-samtale?

[mukke]

Undskyld, stort undskyld for at jeg skriver igen, men jeg MÅ spørge, så jeg får alt med.
Derfor citerer jeg nu Teletrold (forkortet), som i en tidligere tråd har skrevet det, jeg selv har svært ved at sammenfatte og fremstille.
Nu tror jeg, det er lykkedes.

Teamet for arbejdsfastholdelse i Baldersgade samlede og sendte sagen og

"Så jeg regnede med at jeg så ville modtage den opdaterede resourceprofil til gennemsyn,hvorefter sagen ville blive overdraget til pensionsteam,til afgørelse.

Men jeg modtog i stedet en indkaldelse til møde med sagsbehandler,hvor hun klart poienterede,at resourceprofilen ikke skulle bruges mere, men at jeg i stedet skulle udfylde et skema, som hedder Rehabiliteringsplanens forberedende del,som er et skema med ca 40 spørgsmål,som skal udfyldes af sagsbehandleren sammen med borgeren". (citat slut)

Envidere afslog sagsbehandleren i mit eget tilfælde at tage den samlede, indsendte sag i betragtning ("Læger siger så meget"), men bad om alt fra 2013 (var dokumenteret) og især al kommunikation derom, da dette er det eneste, de vil koncentrere sig om
Dette var to læsterligt forfejlede for-revalideringer (revalidering blev herefter opgivet).
Endvidere gav jeg hende en tør, faktuel liste over alle de tiltag og jobforsøg, jeg havde været igennem siden 2002, samt resultaterne af disse. "Det tager vi ikke hensyn til", sagde hun.

Derefter begyndte hun begyndte at spørge, hvad jeg kunne tænke mig at gøre frivilligt (Frederiksens nye udspil).

Derfor valgte jeg, på opfordring af den jurist, der holder øje med min sag, at sende en §17-på-foreliggende-grundlag anmodning, så de SKAL se sagen igennem.
Hun mener, at de er ved at sende mig i omløb i systemet igen-igen.

Så, nu er det lykkedes at fortælle det hele, - sammenhængende.

Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt, at jeg har sendt den anmodning.
Har jeg misforstået situationen?
Det holder mig vågen, for jeg forestiller mig de næste 3 år optaget af klagesager
Jeg er 60

[mukke]

Hej igen!

Nu er jeg blevet indkaldt til jobsamtale 3/4 på trods af min § 17 ansøgning fra 18/3!

Denne gang drejer det sig ikke om flex/pension/ressource som den første indkaldelse og efterfølgende møde om rehabiliteringsplanens indledende skridt, - men om uddannelse/ordinært job.
Jeg skal nu komme med forslag til ORDINÆRT job eller uddannelse, - ikke noget med at komme i nærheden af det, jeg kan.

Er det normalt, eller er det kommunen, der sætter hårdt mod hårdt ved at ignorere min ansøgning?

Sætter de min sag i bakgear?

Det her tegner vist til at blive hårdt.

[Cykeltyv]

Det er netop at sætte sin sag i bakgear ved at søge §17, hvis man ikke ønsker pension.

[mukke]

Hvad mener du? Jeg ønsker rent faktisk pension.

Det var en jurist, der rådede mig, fordi der blev sagt, at de IKKE ville tage sagsakterne i betragtning og især ikke speciallæge udtalelser, - og i særdeleshed ikke psykiaterens. For gammel, sagde de. Den er 5 mdr.
Ved en §17 SKAL de forholde sig til sagen.

Spørgsmålet er, om det er midlertidigt bakgear, - eller om de nu vil fange mig på en spidsfindighed.
Efter 14 formålsløse år i systemet har jeg noget at have min skepsis i.

[Cykeltyv]

Oprindeligt indsendt af mukke

Hvad mener du? Jeg ønsker rent faktisk pension.

http://www.k10.dk/showthread.php?p=302379#post302379
Læs dit eget indlæg #11i ovenstående tråd.

[mukke]

Ja, men jeg har ikke været vant til at sige hvad jeg virkelig ønsker, og det er bare fred.
Jeg har lært den der: "Nu skal vi være positive og tro på, at vi får job og vi klarer det hele". Den facade holder ikke i længden. Realiteten er, at selv revalidering er blevet opgivet.
Der er flere fysisker og psykiske årsager og der er vel også en grund til at en anden kommunal afdeling har sendt sagen til rehabiliteringsteamet. Tror du ikke?

Cykeltyv, jeg kunne godt lide at vide, hvorfor du spørger så inkvisitorisk-kritisk. Jeg har lagt mærke til det før.
Hvad er det, du vogter over, for nu at være meget direkte?

Når jeg spørger herinde, er det fordi det intet sted står at læse, hvordan kommunens standardprocedurer er, så jeg aner ikke, hvad der sker, eller hvorfor og jeg håber bare på, at nogen har erfaring og kan sige lidt om det.

[curls]

Oprindeligt indsendt af mukke

Hej igen!

Nu er jeg blevet indkaldt til jobsamtale 3/4 på trods af min § 17 ansøgning fra 18/3!

Denne gang drejer det sig ikke om flex/pension/ressource som den første indkaldelse og efterfølgende møde om rehabiliteringsplanens indledende skridt, - men om uddannelse/ordinært job.
Jeg skal nu komme med forslag til ORDINÆRT job eller uddannelse, - ikke noget med at komme i nærheden af det, jeg kan.

Er det normalt, eller er det kommunen, der sætter hårdt mod hårdt ved at ignorere min ansøgning?

Sætter de min sag i bakgear?

Det her tegner vist til at blive hårdt.

Du kan jo ringe eller maile ind til dem og spørge, om det er en fejl, de har sendt det brev til dig, når du har søgt om førtidspension på det foreliggende.
Der kan godt ske menneskelige fejl, men det kan også bare være en slags "standard" brev, som godt kan lyde ret mærkeligt for nogen, når det lyder som ordinært job.

Du kan jo bede om aktindsigt i din sag, så du kan se, hvad de har gang i i deres notater i din sag. Så kan du altid lige rette dem og sige, at de måske har glemt det eller det og det.. Få din jurist indover her, hvis hun/han stadig hjælper dig.

Der er altså ingen sag, der er ens, så forvent ikke, at der er en helt præcis standardprocedure. Alle sager skal være individuelle, så det kan være svært for os herinde, der kan fortælle dig, hvad der nu skal ske. Spørg jobcentret, for de skal hele tiden selv informere dig ordentligt, det er deres ansvar...

[mukke]

Ok, jeg prøver at spørge på mandag. Sidste gang kom jeg ikke igennem.

[Cykeltyv]

Man bliver jo forvirret når du udsener forskellige signaler, og du kan da ikke klantre mig for det.

Derimod kan kontakten med kommunen ende med at trække gevaldigt ud hvis du ikke melder ud hvad du egentlig vil.

[mukke]

Når de har spurgt mig har jeg sagt Pension, - men det fører ikke til noget.

Det er skadeligt at være i dette system i så mange år. Man lærer at sige alt muligt andet end det, man mener.... bare for at overleve.
Ens liv ender med at blive viet, ikke til opfyldelsen af livsønsker, men til at bevise, at man er villig til at arbejde. Eftersom det hele tiden ligger i luften, at man nok ikke gider, bliver det, at bevise, at man vil arbejde til selve livets mål, - et spørgsmål om hele ens integritet, - og istedet for at udvikle sig, krymper man menneskeligt, hvis man ikke er stærk nok.

Min panik skyldes bare, at min sag har været i hårdknude fra starten, så jeg har meget svært ved at tale med kommunemedarbejdere efterhånden. Jeg stoler af princip ikke på noget.