Flex-samtale?

[mukke]

Jeg kan ikke få rapporten fra afprøvningsstedet, men det var ikke kommunen, der bad om den. Det var min egen jurist, der mente, at den burde ligge der, og at kommunen burde have bedt om den.
Der er anmodet om rapporten, - fra min side.
Sagsbehandleren i Baldersgade sagde, at det kunne være ligemeget. Der er stof nok til fleks eller pension. Derfor står der, at det er min anmodning.
Tror du, jeg skulle få praktikstedet til at sende mig et afslag, så jeg har papir på det. Det har jeg faktisk bedt om, men neeeej, jeg skal nok få rapporten.
Det sker bare ikke.

[gisne]

Hvis sagsbehandler mener at der er nok, så burde det vel ikke trække sagen ud. Det burde det ihvertfald ikke.

[mukke]

Ja, det var ikke sagsbehandleren fra rehab teamet, men fra jobcenteret, der sagde det, - men hende fra teamet lyder nu også meget flink. Jeg kan vel bare forklare sagen. Så kan jeg også sige "jurist" uden at behøve skrue mig op.
(Undskyld, men min tur igennem systemet har lært mig noget :-)).

[popiae]

Hvis du er blevet lovet en rapport, skal du også have den.

Og du kan desværre ikke vide, hvilke problemer du kan få, og bør derfor få den lovede rapport.

Hvis du evt. skal ud i en klagesag, har du jo ingen dokumentation.

VH Popiae

[mukke]

OK. Tak. Det var den, der lå og lurede.
Jeg er klar over, at jeg ikke får nogen rapport, så jeg vil skrive til stedet og bede om et afslag på min anmodning.
Så er der orden på det.
Kommunen har jo en udtalelse fra dem via INCITAS rapport.

Så. Jeg skrev, og straks fik jeg en eksakt kopi af det, hun sendte til INVITA.....men dokumentet er i hus.
Så må det være godt nok.

[mukke]

Jeg går og gruer.
Lige nu udarbejder jeg en kronologisk lister over, hvad jeg har gjort/deltaget i hvornår og med hvilket resultat, - helt knastørt og faktuelt..... Mit bidrag.
Ærlig talt har jeg det sådan, at jeg får flashbacks til arbejdssituationer, hvor jeg følte angst. I det hele taget har jeg altid skullet sluge store klumper af angst i ansættelser, - og de er, - bortset fra mit arbejde som fritidslærer,- altid endt i frygt, stress og gradvist dårligere funktion, hvorefter jeg bliver fyret eller går selv.
Bare ved at gennegå min sag med bisidderen, får jeg smerter over det hele, fryser, bliver træt og tuder.
Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke, at jeg kan holde til at blive smidt ud i endnu et job, hvor jeg ikke passer, med endnu et nederlag til følge. Det må stoppe et eller andet sted.
Hvor åben skal jeg være om det?
Jeg er bange for, at det vil vække modstand, hvis jeg udtrykker dette klart.

[mukke]

Nu sker det, - om en god time!

[sanne 58]

Jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke
Mvh. Sanne.

[gisne]

Krydser fingere for at det går som du selv ønsker det.

[mukke]

Næh, der sad EN sagsbehandler og bad om nye oplysninger. Papiret fra min psykiater var over 6 mdr. gammelt! Det er f.....fisme deres egen skyld!
Hun udbad sig ekstra kommunikation om og med praktikstederne, - ting, der ligger i sagen.
Hun forklarede HVOR forbandet syg, man skal være for at få pension og jeg ser jo så stærk ud (jeg er kraftigt og tæt bygget, men med ledproblemer).
Nu, forklarede hun er pensionsmulighederne indsnævret og kontanthjælpsmodtagere må lige pludselig gerne uddanne sig .... OSV OSV OSV
Hvad f.... hjælper det mig? Jeg er 60 år og har gennemlevet helvede i så mange år uden at kunne få et job, eller fungere i dem, jeg har prøvet. Jeg er arbejdsprøvet mere end 4 gange, har læge- og især psykiater papirer på en række begrænsninger.
At en væsentlig grund til, at jeg ikke har fungeret på arbejdspladser er, at jeg som asperger har sociale problemer, forbigik hun i tavshed.
Min bisidder, som er erfaren og læge gik på hende.
Umiddelbart ser jeg i ånden, at jeg bliver tilkendt flex, som jeg så ikke kan få, hvorfor jeg er dømt til at leve på kontanthjælp med disses stærkt beskårne råderet over eget liv og krav om stadig jobsøgning, - indtil jeg går på folkepension og således bare kan skæres ned. Det gør min bisidder desværre også.
Jeg holder det ikke ud.
Der vil gå ca 4-5 uger før de har papirerne, og min sag vil nok blive afgjort et sted i Maj.
Bisidderen sagde, at han var eksploderet. Jeg er god til at bide i mig.