Flex-samtale?

[mukke]

Hvordan foregår den?

Der ventes på en enkelt udtalelse fra sidste praktik. Derefter jeg skal indkaldes til samtale, hvor det skal afgøres, om jeg skal have fleks. Jeg er meget nervøs og meget lidt tillidsfuld efter alle mine år i kontanthjælpsmaskineriet, så det er ikke altid, jeg formår at tænke mig særlig godt om.
Min forventning er, at samtalen er et spil, som jeg skal navigere i.
Tanken om at blive endeligt sat fast på kontanthjælp er skrækindjagende.

Er det værd at have en bisidder med, hvis man ikke er god til den slags?

[stampe]

Det er oftest en god ide at have en bisidder med - 4 ører hører bedre end 2 og i mange tilfælde kan det også give god tryghed at have en med, man er sikker på er ens medspiller.
Held og lykke.

[mukke]

Kan man hyre nogen?
Hvad spørges der om?
Hvordan skal man forberede sig?
Hvad kan man forventes at have tænkt over?
Jeg er fuldstændig på bar bund.

[sanne 58]

Hej. Jeg har lige været til sådant et møde, jeg havde min mand med og en sagsbehandler fra min fagforening. Hvis du har en god veninde er det også en mulighed eller et andet familiemedlem, der er ingen grænser. Håber det bedste for dig :-)

[mukke]

Jeg har lige fundet Bisidder Ordningen i København.
Den er gratis!
Man må helst være medlem i ældresagen, men det er ingen betingelse.

[dinosaur]

Oprindeligt indsendt af mukke

Jeg har lige fundet Bisidder Ordningen i København.
Den er gratis!
Man må helst være medlem i ældresagen, men det er ingen betingelse.

Nu trækker jeg lige dette indlæg frem, er nysgerrig.

Hvordan fungerede ordningen, kunne du bruge dem?

Hvilken uddannelse havde bisidderen.

Jeg kan ikke lige finde dem på nettet.

Mvh. Susanne

[sanne 58]

Hej Mukke.
Det var da en god ide
. Mht. dine andre spørgsmål så er det alt det der omhandler dig og din sygdom.
Jeg troede det var sådan et forhør nærmest, men alt foregik stille og roligt. Bare vær dig selv og ærlig.

[mukke]

Oprindeligt indsendt af sanne 58

Hej Mukke.
Det var da en god ide
. Mht. dine andre spørgsmål så er det alt det der omhandler dig og din sygdom.
Jeg troede det var sådan et forhør nærmest, men alt foregik stille og roligt. Bare vær dig selv og ærlig.

Der har jeg et problem.
Jeg bliver tanketom, hvis jeg skal svare på et spørgsmål vedrørende mig sdelv, som jeg ikke er forberedt på. Desuden er mine sygdomsbegreber anderledes, har jeg opdaget. I min bog er sygdom noget med diabetes, gigt, psykoser osv.

Jeg kan snakke om ustabilt bækken, slidte knæ, sammenbrudte fodbuer, men det er jo SLID. (Jeg skal ikke stå). Min skulder er opereret og er bedre, men jeg skal ikke sidde i for lang tid. Så bliver der nakkeproblemer og tennisalbue.
Masser af problemer ved bare let ensartede belastninger, men ikke noget, jeg selv ville benævne "sygdom"!

Så er der nævnt periodisk angst og depression, social usikkerhed, samt aspergers med en smule ADHD, kontaktvanskeligheder (som jeg ikke selv kan se), stor stressbarhed og - iflg gammel "tradition" i min sag - en vis grad af blandet personlighedsforstyrrelse (som psykologer ikke rigtigt kan få øje på).
Det er jo diagnoser, men igrunden altsammen udviklings-ting.

"Tilstand stationær" og "ingen behandlingsmuligheder" og "beskæftigelsesfremmende tiltag åbenbart grundløse", står der, så der er forberedt til fleks.

Jeg er simpelthen nervøs for, om jeg kan tale min sag.
Der er før blevet sagt, "Jamen det dér skulle du da have nævnt, ellers er der ingen, der ved, at du har problemer", eler "Dét der er hedder sygdom"- men det var bare ikke noget at nævne i min begrebsverden. Det var bare privat og mindre behageligt.

Uha!

[gisne]

Oprindeligt indsendt af mukke

Der har jeg et problem.
Jeg bliver tanketom, hvis jeg skal svare på et spørgsmål vedrørende mig sdelv, som jeg ikke er forberedt på. Desuden er mine sygdomsbegreber anderledes, har jeg opdaget. I min bog er sygdom noget med diabetes, gigt, psykoser osv.

Jeg kan snakke om ustabilt bækken, slidte knæ, sammenbrudte fodbuer, men det er jo SLID. (Jeg skal ikke stå). Min skulder er opereret og er bedre, men jeg skal ikke sidde i for lang tid. Så bliver der nakkeproblemer og tennisalbue.
Masser af problemer ved bare let ensartede belastninger, men ikke noget, jeg selv ville benævne "sygdom"!

Så er der nævnt periodisk angst og depression, social usikkerhed, samt aspergers med en smule ADHD, kontaktvanskeligheder (som jeg ikke selv kan se), stor stressbarhed og - iflg gammel "tradition" i min sag - en vis grad af blandet personlighedsforstyrrelse (som psykologer ikke rigtigt kan få øje på).
Det er jo diagnoser, men igrunden altsammen udviklings-ting.

"Tilstand stationær" og "ingen behandlingsmuligheder" og "beskæftigelsesfremmende tiltag åbenbart grundløse", står der, så der er forberedt til fleks.

Jeg er simpelthen nervøs for, om jeg kan tale min sag.
Der er før blevet sagt, "Jamen det dér skulle du da have nævnt, ellers er der ingen, der ved, at du har problemer", eler "Dét der er hedder sygdom"- men det var bare ikke noget at nævne i min begrebsverden. Det var bare privat og mindre behageligt.

Uha!

Måske du selv om "klappen går ned" kan få sagt til dem at for dig er sygdom og de skavanker du slås med ikke det samme.

Det gjorde jeg og forklarede sagsbehandleren at jeg ikke anså mig selv som syg, men som skadet eller besværet i stor grad og det er ikke for mig det samme som at være syg.

Dette havde hun svært ved at forstå, men skrev det alligevel ind i rehabilitets skemaets forberedende del så alle der behandler min sag kan se hvordan mit syn på egen situation er.

Jeg føler mig ikke syg, men mit liv er besværligt pga min skade.

Tilgengæld forstod samfundsmedicineren på klinisk funktion det rigtig meget og var meget positiv overfor at jeg ikke anså mig selv som syg, men at jeg føler at jeg har et godt liv, selv om det er mere besværligt og stiller nogle særlige krav.

Så prøv at forklare sagsbehandler hvordan du oplever forskellen, skriv det ned hjemmefra, så hvis du ikke kan forklare det så kan give hende det du har skrevet.

Det er et forsøg værd også for dit eget selvbillede og ejerskab over din sag

[mukke]

Bliver man forberedt på, hvad der skal spørges om?
Hvis jeg uforberedt får kastet sådan nogle spørgsmål i hovedet, sidder jeg og siger Øh-Bøh og kan ikke huske, hvad der er hvad og hvornår.
Desuden har jeg vistnok en lidt anden opfattelse af, hvad sygdom er, - er jeg blevet fortalt.
I min bog er sygdom noget med brækkede ben og diabetes, og det har jeg ikke.