HKI (Hans Knudsen Instituttet).

[ekseleven]

Hej mukke. Det glæder mig du er tilfreds med at være på IT-værkstedet.

Det værksted må være noget nyt som jobfirmaet HKI er startet med. Dengang HKI lå på Borgervænge havde de osse et IT-værksted men den nye direktør som de fik hun lukker værkstedet. Jeg var elev på HKI dengang og kan godt huske at de lukker værkstedet.

Vil du skrive lidt mere om deres nye IT-værksted ?
Fx hvad man arbejder med. Er der elever i uddannelse på værkstedet. Hvor mange er i arbejdsprøvning der.

Jeg vil osse spørge dig om du snakker med elever i uddannelse på HKI.
Jeg kunne nemlig godt tænke mig at høre om jobfirmaet HKI stadig behandler elever dårligt.
Som jeg har skrevet på K10 var vi elever dengang meget utilfreds med at være på HKI.
Eller som Bertel Hårder vil sige det: Vi blev behandlet som l... og p..... i øret.

Oprindeligt indsendt af mukke

Det er ikke til at sige, hvor kommunen holder op og HKI starter.
Nå, men jeg hygger mig fint med mit, og nørderne på værkstedet er flinke.

Kommunen betaler jobfirmaet HKI for at prøve dig af og skrive ALT hvad du laver og siger ind i et observations-skema som de sender ind til kommunen. Derfor er det svært at se hvornår kommunen holder op og hvornår jobfirmaet starter.

Det er fint at nørderne er flinke men du bør sikre dig at de som skriver om dig til kommunen ikk er inkompetente til jobbet. Forlang bevis for hvilke uddannelser folk har.



Ekseleven

[mukke]

Hende, der skriver om mig, er uddannet socialrådgiver, - tror jeg nok. Hun skriver, at jeg er udbrændt og tilsyneladende ikke kan mere. Hun syntes, at min historie er uhyggelig, men kan ikke gøre så meget ud over at beskrive, hvordan jeg har det.
Jeg er god til at virke stærk og lidt afvisende, og blev rådet til at vise, hvordan jeg i virkeligheden har det. Lige nu er jeg sunket sammen, fordi jeg er overbevist om, at jeg er i en skueproces. Et sted i mine sager står der, at jeg skal blive siddende i kontanthjælpsystemet, hvis erhvervslivet ikke vil have mig.
Tro mig! Jeg luftede det for nogle år siden for en uvildig sagsbehandler, som så min sag igennem og gav mig ret.Nu meldte jeg mig syg en enkelt dag og ringede pligtskyldigt til jobcenteret, hvor jeg fik læst og påskrevet. Når man er kontanthjælpsmodtager skal man have lægens ord for, at man er syg, - for ellers!!!
Jeg bad om kontakt med den sagsbehandler, jeg har talt med, som har hørt min argumentation, som kender min historie osv. osv.
Hende kunne jeg ikke komme i kontakt med, for de har fælles sagsansvar. Dvs. at en tilfældig sagsbehandler (læs kontorist) som aldrig har talt med mig, kan vifte mig af med et ærgerligt-ærgerligt. Ikke nogen tovholder på den enkelte sag her!
Den, jeg talte med var lidt forbløffet over, at jeg intet har hørt.
Jeg sagde åbent, at jeg frygter, at kommunen viltrække afgørelsen så langt, at den vogn, jeg drømmer om at hoppe på, er kørt.
Nej, jeg er simpelthen strandet i det sociale system, hvor systemer er vigtigere end mennesker.
Det er 10 år siden, kommunen standsede min reva-uddannelse fordi jeg var blevet forsinket, og det har været helt åbent, at 2 regelsæt gik imod hinanden, så ingen kunne løse min situation. Efter at jeg havde sagt advokat, var en hidkaldt sagsbehandler 2½ år om at udrede trådene, så reva kom på tale (han havde søgt fleks til mig). Nu halter den åbenbart igen.
Der skal godtnok ske stærke sager før jeg genvinder tillid til noget godt fra den kant.

[mukke]

Hej, Ekseleven.
Nu har jeg været der i den måned, jeg skulle. Der var jo nok ikke tale om "bare" en formel aktivering før reva, - men simpelthen en ekstra arbejdsprøvning.
De var meget søde, støttende og absolut på min side. For FØRSTE GANG oplever jeg, at nogen lader mig se, hvad der skrives om mig før det sendes til kommunen.
Jeg fortalte, hvordan jeg havde det, - fortalte om min mistænksomhed, - om at jeg ikke vidste, hvor kommunen reelt holdt op, og om hele min tur igennem systemet.
Derpå fik jeg en god forklaring om relationerne, hvad der var HKI, og hvor kommunen uundgåeligt kom ind, - og lovning på, at intet kom til kommunen uden at jeg havde set det. Sådan blev det.
Teksten understøtter mine ønsker, - så afgjort, - og omtaler FOR FØRSTE GANG i mit klientforløb hos kommunen (12 år) mine STYRKER og redegør sobert for mine fysiske begrænsninger. Jeg har intet at klage over.
De andre, som er i lære på kontoret ser ud til at trives og bliver, så vidt jeg kan se, mødt med respekt, forståelse og anerkendelse for det, de kan.

[annagw]

Jeg har nu to uger tilbage i kantinen. Så har jeg været der 6 uger.

Også i kantinen har de været rigtig søde, og også der er de lydhøre for mine ønsker og behov.

Som da jeg var i kontoret er jeg der mandag, onsdag og fredag.
Jeg har stadig fleksibel mødetid, da jeg går i panik når jeg skal noget på et bestemt tidspunkt.
Så jeg kommer som jeg formår i løbet af formiddagen (prøver at komme kl. 9 men det lykkes sjældent), og så skal jeg være der i 4 timer.

Jeg arbejder det jeg kan, og bruger resten af tiden på at sidde og læse.

Det var ærgerligt, at der den allerførste dag i det nye værksted ikke var en samtale mellem mig og min kontaktperson der og gerne min kontaktperson fra det forrige værksted.
Jeg tror måske det var fordi hende der skulle være min kontaktperson var på ferie. Den midlertidige er ikke i køkkenet i løbet af dagen. Hun kom op og stod og snakkede lidt med mig hver dag, og fik så af vide af personalet hvad de observerede.
Manglen på den samtale betød, at jeg endte med at blive presset / presse mig selv for hårdt og bryde sammen.

Efterfølgende har der været flere samtaler så både jeg selv og de kan tage hensyn til mine behov.

Min effektive arbejdstid er 45-75 minutter efterfulgt af 1-2 timers pause efterfulgt af ca. 30 minutters arbejde. Og så ikke arbejde før og efter det.

Det er ikke særlig fremmende for mit selvværd at være der. Faktisk tværtimod.
Det er nemmere at acceptere, at jeg har brug for at tage den med ro og ikke lave noget når jeg er hjemme.
Når det er i HKI er det så tydeligt for både mig og andre at jeg ikke kan noget.

Jeg havde kun meget få kommentarer til den konklusion der blevet skrevet om mig fra det første værksted, og både der og det nye sted lytter de til mig og tager de hensyn der skal tages.

Min foreløbige oplevelse med HKI er, at de har styr på det de laver.
Jeg har været i kontoret og kantinen.

[Solnedgang]

Hej Annagw

Det lyder som et ok sted. Lige bortset fra det med dit selvværd.

Startede du med det timetal og de dage om ugen du har nu, eller har de ændret på det undervejs?

Ved du hvilket tredje værksted du skal på? (Forstod du skulle være der i 5 måneder og er på nummer to værksted nu).

Hvad er din videre plan, eller tanker om dette? Fleksjob eller førtidspension - og hvad siger HKI?

[annagw]

Planen var mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10-14, men det blev lavet om i løbet af den første uge.

Helt uden problemer.

Jeg skal på grafisk værksted bagefter.
Har fået at vide, at jeg fx. kan lære at bruge photoshop der.
På samme måde som tingene foregik i kontoret: En manual og et opgavehæfte og en computer. Og så mulighed for at spørge om hjælp...
Kan ikke rigtig se hvad det kan bruges til i forhold til at vurdere arbejdsevne. Andet end koncentration eller sådan noget.

[c.l.e.o.]

Hvis du eks. kan lærer at bruge photoshop,ken man jo vudre at du stadig kan lærer nyt,og evner at bruge det ,selv var nogle uger på værkstedet,og der blev vuderet at jeg kunne samarbejde-sagde der har da ikke været nogle at samarbejde med her,men jo jeg havde hjulpet en med at sætte batterier i.Så selv om man syntes man ikke rigtig udføre noget så kan det bruges til en masse alligevel.

Det med at føle mindre værd når man er ude i en afprøvning det tror jeg vi er mange der kan nikke gendkendene til,men hvis man gør sit bedste så kan man ikke gøre mere,jeg er begyndt at sige til mig selv,at sådanne er det,og så må andre tage det som det er,jeg har gjort hvad jeg kan..Det bliver ikke bedre af at gå og banke sig selv med at man ikke er god nok.

[annagw]

Du har ret Cleo... Både i det med indlæring og banke sig selv i hovedet.

Jeg syntes bare virkelig det er svært ikke at føle det som et nederlag.

Da jeg sad til møde med min kontaktperson og socialrådgiver på HKI blev jeg spurgt hvad jeg selv gerne ville have ud af forløbet.
Der var jeg helt blank. Og sagde så, at "Jeg syntes bare allerede, at jeg har fået bekræftet, at jeg ikke kan noget" og begyndte at tude...
Så sagde de, at det da ikke var rigtigt, at jeg da kunne arbejde så og så lang tid og at jeg da kunne lave mad.
Yeah right... Det er jo også helt vildt "fantastisk" at jeg kan klare det jeg kan nu (sammenlagt ca. 5 timers effektivt arbejde om ugen ud af 12 timers fremmøde).
Og jeg er i en af mine bedre perioder nu!

[c.l.e.o.]

det kender jeg også til,at ja man kan da noget ,det kan bare ikke rigtigt bruges af en arbejdskiver,jeg er selv ved at blive revuderet til flex og kan lige som sidst 12½ time men med mange hensyn og pauser i så evnen er vel 10-8 timer,det får man ikke job på og desvære heller ikke en pension.

Og så kan man kun gøre en ting for sig selv og det er at komme igennem sin afprøvning så godt men kan ,uden at gå helt ned med flaget,og prøve at få den igennem ,jeg er ikke helt klar over om det er første gang du er i arbejdsprøvning,men de ser og notere hvad du gør og kan,det er det der tæller,ikke at der kan komme dårliger dage eller at det i længten ikke ville holde,det er her og nu beskrivelser.

[annagw]

Jeg er meget opmærksom på at VÆRE der de 4 timer pr. dag (3 dage om ugen). At jeg ikke LAVER noget er fint med dem. Så at jeg sidder og læser i en bog kan de også bruge til noget, som de siger - altså i forhold til at vurdere mig.
Jeg kan lave noget, og så skal jeg sidde og fx. læse i ca. lige så lang tid som jeg har lavet noget og så kan jeg lave lidt igen, og så sidde igen osv.

Jeg har læst hvad de havde skrevet efter ca. 2 uger efter jeg startede i værkstedet (altså hver enkelt værksted) for at sikre mig, at de forstår mig ret. Og det gør de, så godt som.
Jeg læste desuden konklusionen fra 1. værksted. Og skal læse konklusionen fra dette også når jeg er færdig der.
Jeg syntes det er vigtigt at have dialog omkring det de skriver, for der er jo risiko for, at de tolker nogle ting anderledes end de reelt er.

Det er ret interessant nu. Min socialrådgiver sagde lige i går, at jobcentret har bedt om en status, som hun skrev og sendte afsted onsdag. Hun kunne ikke nå at vise mig den, så jeg læser den først på mandag.
Jeg er meget spændt på at læse hvad hun har skrevet - baseret for 6 uger i kontoret og 4½ uger i køkkenet.