Hvordan får man taget hul?

[Silly]

Jeg er efter rigtig mange år med psykiske problemer, efterhånden ved at nå dertil, at jeg ikke selv tror på at jeg blir i stand til at varetage et job. Jeg har de sidste to år håbet på at flexjob var vejen frem, men må erkende, at ikke engang det virker realistisk mere.

Det er så der JEG er nået til.

Kommunen er (selvfølgelig) slet ikke der i nærheden. Næhh "nu skal vi bare finde dine andre sider frem, alle har jo masser af skjulte ressourcer, så dem skal vi ha aktiveret, og så skal du se, så skal det nok gå alt sammen..... hvad siger du? kan du kun få dig slæbt ud af døren max 1-2 gange om ugen hvis det VIRKELIG brænder på?..... jamen så får vi da bare en fra socialcentret til at komme og hive dig op og afsted.... no problem" DET blir godtnok ydmygende..... og hvad svarer man når hun siger: hvorfor er det du ikke kommer afsted?.....

Ja som det måske kan høres, har jeg været til samtale idag.

Jeg er af min egen læge henvist til lokalpsykiatrien, som så gerne skulle kunne hjælpe med at få mig udredt og diagnosticeret. Jeg har en lang historie af psykiske problemer, og tror faktisk at jeg nu er blevet "slidt ned" psykisk.

Sagsbehandleren snakkede længe om at man jo skulle aktiveres og at nu skulle jeg jo videre, så vi endte med at jeg skal starte på et reva-center, i 3 måneder "og derefter kan du jo komme i virksomhedspraktik".... hmm....

Nå men til mit spørgsmål:
HVORNÅR præcis siger man det højt overfor dem.... at man simpelthen ikke tror på det mere, og at man ønsker at arbejde henimod en førtidspension så man kan få RO!!

Jeg vil æde min gamle hat på at havde jeg nævnt FP idag, havde hun himlet op om alle mine ressoucer.

idag var også første gang jeg fik tårer i øjnene på sådan et kontor

[Tanja]

Man siger det, når man ikke kan lade være, du kan evt. sende en
mail til din sagsbehandler, hvis du ikke har mod til at sige det direkte,
og når du skal til psykiateren kan du også nævne det, for at få
førtidspension, skal lidelsen/lidelserne være varige, behandlingsmulighederne
være udtømte, og erhversevnen skal være ubetydelig, eller man skal slet
ikke have en, så en arbejdsprøvning vil kunne vise meget mht. erhvervsevnen
det jeg nævner skal dokumenteres i læge-speciallægepapier, og så er
det ellers kommunen som i sidste ende afgør det.

[Silly]

Ok, så jeg følger bare med så godt jeg kan, indtil jeg har fået gang i det med lokalpsykiatrien og de har fundet ud af hvad jeg fejler og om det kan blive bedre?

Det KAN jo godt være det kan blive bedre, selvom jeg tvivler efter alle de her år.

Jeg kunne bare mærke på hende at hun slet ikke var i nærheden af de tanker.

Da jeg spurgte hvad der så ville ske hvis jeg ikke kunne, var det eneste svar: jamen så kan du ikke, og så må vi jo gå lidt tilbage og begynde derfra igen

[Silly]

Iøvrigt:

Er der ikke en der kan forklare mig hvor mange sagsbehandlere man har, og hvilken en man skal bruge i det her tilfælde? hende jeg snakkede med idag var fra jobcentret.

[Tanja]

Du er henvist af lægen til speciallægen, nu ved jeg ikke om du er eller
har været i behandling for psykiske lidelser, men nu er det ofte kommunen
som ønsker en speciallægeerklæring, og derved ønsker en del spørgsmål
afklaret, men det kommer nok senere, hvis du først skal diagnoseres nu.

[Tanja]

Da jeg fik førtidspension modtog jeg ledighedsydelse, så jeg var kun
i kontakt med en på jobcentret, hvis man f.eks er kontanthjælpsmodtager
ved jeg ikke, om det er en anden man skal kontakte,

[Silly]

Jeg har en diagnose på OCD som er 15 år gammel. Derudover har jeg været i behandling for depression og udbrændthed flere gange indenfor de sidste 5 år.

Men måske jeg springer lidt over i rækkefølgen hvis jeg selv sørger får sådan en speciallæge erklæring. Mest for min egen skyld, for jeg vil virkelig virkelig gerne vide hvad filen det er der er galt, og om det kan blive bedre.

[Tanja]

Jeg ved ikke om du kan komme hurtigere til, hvis du selv kontakter
en psykiater, men jeg går udfra du har fået diagnoserne hos en psykiater,
så måske kender du en, du skal bare vide at en skriftlig vurdering er
temmelig dyr.

[Silke Rose]

Oprindeligt indsendt af Silly

idag var også første gang jeg fik tårer i øjnene på sådan et kontor

Det skal du altså ikke tænke ret meget på. Det viser jo tydeligt at du har det rigtig skidt.
Når jeg skal fortælle "mine" off. personer om hvordan jeg har det eller forklare min situation, kommer jeg meget tit til at stortude. Jeg kan ikke styre det, det er fordi jeg er så frustreret over min situation og har det så træls. Min diagnose er bipolar lidelse med stærke depressive perioder (og til dels blandingstilstande).

Jeg bliver da af og til flov over at jeg ikke kan styre tårerne, men som min mand siger viser de jo at min tilstand er alvorlig. Så det er altså helt ok at vise at man har det skidt - hvis du ikke havde det ville det jo ikke være nødvendigt at snakke med den pågældende sagsbehandler el.lign.