Ny og nervøs (langt, men håber du vil læse)

[Linemor]

Hejsa..

Jeg har i laaaang tid læst med her, men har nu besluttet, at det er på tide at komme ud af busken..

Jeg vil gerne fortælle lidt om mig selv, og om min oplevelse med Haderslev kommune..

Jeg er en kvinde på 31 år, som bor sammen med mine to dejlig børn, en dreng på snart 7 år og min datter på snart 2 år, min kæreste som også er deres far, og vores katte og hund. Vi bor i en lille by tæt på Vojens, og høre nu til Haderslev kommune..

Jeg voksede som mange andre, op under forhold, der ikke var de bedste for et barn.. Havde en mor der var psykisk syg, og hun havde både gode og MEGET dårlige perioder..Min far arbejdede mest i udlandet, og han var væk op til 6 mdr af gangen, hvor vi slet ikke så ham..Når han var hjemme var det hele en stor fest, for han var sjov og underholdenen. Senere blev jeg klar over, at hans realitetssans ikke var for god, og at han havde et meget afslappet forhold til sandheden..

Da jeg var omkring 14 år gik det op for mig, at jeg nok ikke var helt som de andre.. Ting som jeg kunne tænke på i ugevis, brugte de måske kun 10 min af deres tid på. Ting som kunne lamme mig af frygt, kunne de bare grine af..Følte at mit liv var en rolle jeg spillede, og ikke et reelt liv som jeg levede..Kunne slet ikke forstå, at de andre ikke brugt tid på at overveje grundigt hvad de ville sige, hvad de ville gøre, på hvilken måde deres næste handling ville ha indflydelse på deres liv..

I mange år havde jeg en meget destruktiv måde at leve mit liv på med meget alkohol, sex, fest og pjækken fra skole og senere uddannelse..Var ikke klar over hvordan jeg skule takle mit liv og spille min rolle, så jeg prøvede at dulme min smerte og alle mine tanker, der hele tiden kørte rundt..

Da jeg var 18 år var jeg til læge med en eller anden lille ting, men da jeg skulle til at gå, sagde hun pludselig :: Betina, er du igrunde glad for at leve??? Hun var det første menneske, der kunne se jeg havde det dårligt. Vi havde slet ikke snakket om sådan noget, men hun følte det.. Det vil jeg altid være hende utrolig taknemmelig for, for selv om jeg ikke bare pludselig fik en masse hjælp, så betød det så meget for mig..

Nå, men fra jeg var 18 år, til nu hvor jeg snart bliver 32år har jeg næste hele tiden været på kontanthjælp. Der har været nogle afbrydelser, hvor jeg i kort tid har prøvet at starte på nogle uddannelser, været ung pige i huset, og så var der en kort periode, hvor jeg levede helt uden nogen indtjening, da jeg ikke kunne holde til presset fra kommunen, der slet ikke kunne forstå at, jeg fejlede noget..
I alt den tid har jeg været 6 mdr i aktivering i en børnehave, 6 mdr i aktivering i en SFO, (begge gange i starten, hvor jeg ikke var så syg) begge de gange har været kendetegnet af utrolig meget fravær.. Blev ofte væk uden at give besked, da jeg ikke kunne overvinde mig selv til at ringe pga af angst, og dagen efter, turde jeg ikke komme på arbejde, fordi jeg havde være væk dagen før..Det var åbenbart ikke et problem for kommunen..

Da jeg var i min 3. aktiverings periode gik det helt galt.. Det var i en SFO hvor jeg blev behandlet som lort, og jeg gik psykisk helt ned.. En dag tog jeg mine ting og gik, uden at sige noget, og kom aldrig tilbage..Var sygemeldt i lang tid efter..Var der kun i max 2 mdr. Min læge prøvede at hjælpe mig, og forlængede min sygemelding, da kommunen igen pressede mig..

Senere fandt de en praktik plads i en dyreforretning til mig.. Skulle være der i 3 mdr og arbejde, og hvis det gik godt ville de give mig en elev plads.. Selvfølgelig gik det ikke godt.. Jeg var syg, og kunne ikke holde ud at være sammen med mennesker.. Det holdt kun i to små uger. Bagefter havde jeg det dårligere, og var sygemeldt i 4 mdr..Nå men så skulle jeg ha en elevplads hos kommunen som PGU elev, og det holdt 3 mdr, og igen var jeg bagefter mere syg end før og blev igen sygemeldt..

I alle de år jeg har været på kontanthjælp har jeg været 2x6 mdr i aktivering, 1x aktiverings forsøg, 2 uger i praktik i forretning, og haft en elevplads i 3 mdr.. Ellers har jeg bare gået rundt hjemme, enten som sygemeldt, "fredet" eller bare som alm kontanthjælpes modtager..Der blev hele tide lovet der snart skulle ske noget, at jeg skulle ha en handlingsplan, at de ville hjælpe mig, at der snart kom et nyt projekt jeg skulle med i..Det skete bare ikke mere, og faktisk var jeg glad, for hver gang jeg skulle prøve noget nyt, endte det med at jeg var mere syg bagefter..

I mens var jeg i behandling for depression flere gange, gik ved forskellige psykiater, og var hos min egen læge.. Den først psykiater menet jeg var umoden og umotiveret, og de var mine største problemer..Tak siger man så..

Ups, det er ved at blive en hel roman, så jeg vil prøve at slutte af, selv om det er svært for mig..

Status nu, er at jeg har fået diagnoserne::

Dystymi
Tvangspræget personlighedsstruktur
Ængstelig evasi personlighedsstruktur

Foruden ved har jeg træk fra såvel emotionel ustabil personlighedsstruktur som dependent personlighedsstruktur, og periodisk angst..

Min sagsbehandler har endelig indset det ikke kommer til at fungere, og mener jeg skal ha pension..Hun har ellers hele tiden sagt jeg var for ung, men efter jeg har fået en kontaktperson, som er med til møderne, er hun faktisk begyndt at lytte til mig, og tro på hvad jeg fortæller. Det er noget helt nyt..

Hun mener der er lidt i min speciallægeerklæring, som kan spænde ben for min pension (hvilket jeg slet ikke kan se) men heldigvis er lægekonsulenten på min side, og hun siger det kan hun skrive mig ud af, sådan til den går igennem. Hun syntes kommunen i den grad havde svigtet mig, og mente jeg havde fortjent at få ro, så den ville hun klare for mig.. Jeg er noget overrasket over den udmelding, men glad for at hun er med mig og ikke mod mig, da det lader til det er lægekonsulenten der sidder med magten ???

Nå men nu går jeg og venter på at få min recurseprofil tilsendt, så jeg kan få læst det igennem, og så min sag kan komme afsted.. Vente tiden føleles lang, og jeg håber der snart er berv fra kommunen. Det er 3 uger siden mødet hvor jeg fik den gode nyhed..Hun siger når lægekonsulenten er med, så er det 99% chance for den går igennem, og hun gav mig hånden og sagde vi ikke sås mere, og ønskede mig et godt liv..

Jeg håber hun har ret, men tøt ikke rigtig håbe endnu..

Det var så om mig og mit liv.. Beklager det blev så langt, men har meget svært ved at fatte mig i korthed..

[Emma]

Hej Linemor og velkommen til.
Sikke et forløb du har været igennem, det ser da nu ud til der endelig er forståelse.
Jeg vil håbe for dig der nu endelig kommer en afklaring og ønsker dig al held og lykke så du endelig kan få lidt ro i livet.
Emma.

[Enteneller]

Hej Linemor,

Ja godt du kom "på" sikke et liv du har haft, det er på tide at du får ro på og kan koncentrere dig om dine børn og dit liv.

Held og lykke med pensionen.

EE

[Ninja]

Jamen velkommen til, nu du er kommet ud af busken

Håber du melder tilbage eftersom sagen skrider frem

Jeg skal nok krydse fingere for at alt kommer til at smutte let og ubesværet igennem.

[Stella]

...du kan tro jeg vil læse dig Linemor...held og lykke med fremtiden det ser ud til at du får en...

Tak for din historie...

[merete4230]

Hej Linemor.

Ikke noget nemt liv du har haft indtil videre, håber du kan få lidt ro på nu så du kan koncentrere dig om dig selv og familien.
Vil følge din historie.