Min historie fra Kalundborg

[lisalynge]

Ja så syntes jeg det var min tur at komme med min historie.
Jeg er en forholdsvis ung kvinde på 35 somre som starter min historie helt tilbage i 1995. Min mand (dengang kæreste) og jeg kørte galt og jeg pådrog mig en meget smertefuld piskesmældslæssion i nakken. Jeg gik i et smertehelvede i mange år indtil jeg endelig fik godkendt en revalidering i 1999. Jeg belv uddannet Grafiker og måtte kæmpe en brav kamp for at gennemfører uddannelsen, men jeg VILLE bare vise at jeg kunne. Da jeg ikke kunne blive på mit lærested valgte jeg at starte som selvstændig frelance grafiker da jeg jo selv kunne bestemme mine arbejdstider . Jeg var bare så glad for mit arbejde og det gik bare super godt, selvom jeg fik arbejdet for mange timer om ugen, så klarede jeg det, for det var jo mit eget. Efter 2½ år som selvstændig så blev jeg tilbudt en stilling som grafiker i en stor international virksomhed som jeg havde lavet meget freelance arbejde for. Lønnen var egentlig ikke så god, men jeg savnede lidt den normale kontakt i mellem kollegaer, så jeg valgte at sige ja, på den betingelse at jeg kunne beholde min lille virksomhed som bibeskæftigelse. Efter ca ½ år med det værste arbejdspress jeg nogensinde har oplevet og en løfteskade i min nakke på arbejdet, begyndte jeg at skrænte alvorligt. Jeg begyndte at kaste blod op og fik voldsom diarre og kunne slet ikke blive rask på trods at diverse kikkert undersøgelser for blødende mavesår, kræft og div. skræmme scenarier. Jeg havde det som om jeg havde influenza og kunne bare ikke "tage mig sammen" til noget som helst, da hele min krop bare gjorde såååå ondt hele tiden. Jeg sygemeldte mig og talte med min chef som var (på daværende tidspunkt) meget forstående og sagde at jeg bare skulle tage den tid det nu måtte tage at komme ovenpå. Jeg fik en lægeerklæring efter 14 fra min læge hvorpå han påpegede at det var vigtigt at når jeg startede op igen, så måtte det ikke være på fuld tid men som jeg nu kunne magte. Jeg gik fortsat til mange undersøgelser, men der var ikke rigtigt nogen der kunne give mig en forklaring på mine konstante smerter og udmattelse. Jeg belv kaldt til samtale umidelbart efter og fik en fyreseddel på grund af omstrukturering!!! Jeg vidste s.. godt at det var fordi jeg var syg og ikke kunne magte mit arbejde i samme omfang. Jeg bad om at få lov at arbejde hjemme i de sidste 3 mdr. og kun møde ind når det var nødvendigt og det fik jeg så lov til. Jeg kæmpede derefter for at få mit firma op og køre igen men jeg måtte til sidst smide håndklædet i ringen og lukke firmaet og sygemelde mig. I december 2006 blev jeg sendt til en Rheumatolog i Holbæk og der fik jeg så konstateret fibromyalgi med 16 tenderpoints. Endelig fik jeg svar på hvorfor jeg bare ikke kunne komme ovenpå igen og bare havde det så skidt.

Nå men pt. har jeg været igennem 2 arbejdsprøvninger hvoraf den første slet ikke var ok. Det var så uproffesionelt og der blev skrevt udtalelser fra mennesker som jeg slet ikke havde kontakt med under forløbet. Det var en privat virksomhed. Det ender så med at jeg mister mine sygedagpenge da de vælger ikke at forlænge mig i 26 uger. (Er blevet forlænget 1 gang i 26 uger). Jeg vælger at indgive klage til beskæftigelses ankenævnet på grund af manglende udredning og indgive en klage over min daværende sagsbehandler, da hun har truffet afgørelsen uden om lægekonsulenten og min egen læges udtalelser. Jeg bliver så bedt om at søge kontanhjælp hvilket jeg ikke er berittiget til og så får jeg den 8 sagsbehandler. Nå men hun vælger så at arbejdsprøve mig igen i en af kommunens værksteder. Jeg gennemgår et forløb på 2 mdr. og bliver sendt til psykriater på grund af mistanke om en psykisk overbygning på min sygdom, men han forkaster alt hvad de skriver og konkludere at jeg har så mange fysiske smerter og på grund af min piskesmæld og min fibromyalgi så kan jeg ikke magte et odinært arbejde. Jeg bliver sendt til en ny Rheumatolog i Slagelse som siger at min fibromyalgi er sekundær og opstået ved min piskesmældslæssion og jeg pt. har 18 ud af 18 tenderpoints.

Lægekonsulenten kommer så endelig med sin udtalelse: Helbredsforholdene skønnes tilstrækkeligt belyst. Tilstanden er stationær og der er ikke yderligere behandlingsmuligheder til at bedre funktionsevnen. Arbejdsprøvning har vist lavt funktionsniveau svarende til de beskrevne symptomer fra nervesystem og bevægeapparat som følge af tidligere whip-lash læsion og fibromyalgi.

Nu har min ”nye” sagsbehandler endelig efter lang tids kamp, 3 år, endelig valgt at søge varig førtidspension til mig. Det har bare været så sej en kamp, men nu føler jeg endelig at jeg snart kan få noget ro på min sygdom og prøve at leve et normalt liv på trods af kroniske smerter.

Tak fordi i gad lytte