Afprøvning af medicin - hvornår er nok nok ?

[calamityjane]

Vovse: og da jeg havde "testet" 5-6 forskellige slag medicin mente lægen, at jeg klarede mig bedre uden medicin, p.g.a. alle bivirkningerne.

Bare vi havde sådan en "egen læge" vores mener lige omvendt, hvis ikke et virker skal "vi" prøve et nyt, alt imens læger på psykiatrisk skadestue mente at der ikke var noget at gøre idet at det medicin min mor har prøvet, er det der virkede bedste?? i hvertfald sagde læægerne at der nok ikke var noget at gøre idet at hun havde forsøgt det der var på markedet. ???

[Enteneller]

Oprindeligt indsendt af Anne Mette

Kære EE

Har lige været lidt underdrejet nogle dage, men sådan er det jo at være kronisk syg og blive ramt af andet godt fra luften

Jeg håber at din psykiater kommer til den konklusion at nu er nok nok og du ikke skal prøve mere, for det vil ikke have nogen effekt. Men at du har prøvet alle muligheder nu.

Hvis det bliver psykiaterens konklusion, så kan lægekonsulenten ikke bestemme anderledes. Det er jo overhovedet ikke deres opgave.

Kan blive så forbandet arrig over lægekonsulenter der anbefaler et eller andet præparat uden kendskab til sygejournal og uden kendskab til hvordan folk ellers reagerer på medicin osv. Og så hænger sagsbehandlere sig i lægekonsulentens ord fordi her jo er tale om en fagperson...

De lægekonsulenter har simpelthen for meget magt og de går ud over deres beføjelser så mange gange.


AM - der krydser for at du snart får din FTP og dermed noget ro.

Ja det er helt klart min psykiater der skal give de klare ord til min sag. Lægekonsulenten foreslår som sådan ikke andre præperater, han foreslår bare andre "eksperter" til at se på yderligere behandlingsmuligheder. Ved sidste vurdering havde han foreslået ,at jeg enten skulle genindlægges på psykiatrisk skadestue/hospital eller, at der var en læge derfra der skulle se på andre behandlingsmuligheder efter, at have læst den første status rapport fra min psykiater !!!

De griber simpelt hen bare nogle bolde i luften de lægekonsulenter der. Faktisk foreslog han ,at personen fra psyk der skulle finde ud af behandlings muligheder "blot" skulle være hende der havde attesteret attesten derfra. Han anede ikke hvem hun var, ej heller jeg. Den psykiater jeg så i stedet endte ved, sagde at det jo bare var en læge der havde skrevet under for vitterlighed af attesten. Det er så søgt i dette system, så derfor er man også urolig for hvad de kan finde på.

Desværre har min psykiater ikke for vane at sende mig rapporten inden han sender den til kommunen, men måske kan jeg lokke ham til det denne gang. I morges fik jeg skrevet til ham om hvordan jeg i reglen har det med eller uden børn, det er nogle gange man glemmer at få det hele med, når de til konsultationerne spørger hvordan man har det. Min psykiater har hidtil troet på at midlertidig pension var muligt, men det kan han godt glemme har jeg sagt, så nu må vi se hvad det bliver til.

Jeg skal love for at der er nogle der har prøvet adskellige præperater, det er også det jeg er bange for, dog tror jeg at det jeg er på nu er rimeligt stærkt i forvejen, jeg læste et sted at der bla. er herion i, så det er vel ikke for svage depressioner om jeg må sige det sådan.

Er spændt på hvordan min nye sagsbehandler klare skærerne, måske kender hun ikke til lægekonsulentens "julelege", men hun må jo have læst min se og kan se hans "U-turns" ind i mellem. !!!

Kh. EE

[Leduce]

hvornår grænsen er nået ???

for mig eller dem ?

Nu er alle situationer jo ikke det samme..men hvis jeg skal svare for mig selv :

Tror aldrig min grænse bliver nået når der tales om medicin ..nu har medicinen gjort sådan at jeg igen er kommet tilbage til livet og vil leve..
hvis min psykiater eller andre mener at noget andet medicin vil gavne mig mere end hvad jeg er på nu så tager jeg imod med kyshånd og vil satse alt og give det en chance ...

hvis der var en specialist der ville prøve noget andet (og det ville gøre at min ansøgning om ftp skulle trækkes tilbage i mellem tiden ) ville jeg smide alt og prøve ...hvis der var en chance for at jeg kunne få det bedre end den dag idag.


Har diagnosen : svær kronisk psykotisk depression samt panik angst.

Jeg har været syg i 6år ..har en indlæggelse på psykiatrisk afdeling på 1år bag mig .. samt masser af kognetiv terapi har haft 6 psykologer.
har prøvet mange former for antidepressive midler (inkl effexor)
er på antipsykotisk samt antidepressiv idag og det gør at jeg ikke sidder og "lider" men iforhold til mit gamle liv er der lang vej.
og må indse at jeg nok aldrig kommer tilbage ...

men hvis et middel kommer frem og min psykiater eller lægekonsulent ville afprøve det på mig ville jeg give det en chance. Vil aldrig give op.

her vil jeg også skrive at jeg har 100% tillid til min psykiater...uden ham, ja det vil jeg slet ikke tænke på ..

[Enteneller]

Hej Leduce,

Ja jeg ved fra andre tråde at du har det godt med anti depressiv medicin, men man er jo også nødt til at tænke på hvornår nok er nok. Det er jo ens krop der skal tage i mod. Jeg er selv god til at tage medicin og har ikke mange bivirkninger, på de antidepressive midler jeg har prøvet har bivirkningerne "kun" været natte sved, men det er vel det mindste.

Dog skal man også have sig selv med i det her, man kan prøve og prøve, men man skal jo også passe på sin krop, har du det ikke sådan. Jeg tror at jeg har fået det bedre med effexor, men jeg er hunde bange for at prøve noget andet, bange for at få det værre eller rigtigt dårligt igen, har du det ikke sådan ?

Hvor langt er din sag ftp ?

Kh. EE

[Leduce]

ja jeg vil gætte mig frem til at det er bivirkningerne fra effexor mht nattesved du skriver om?? JA tak det kan jeg godt huske jeg kunne nærmest tage nattøjet og senge tøjet og vride det ude på badeværelset ..og nu overdriver jeg kun en LILLE smule ...det var helt vildt hvor mange slags sengetøj jeg skulle ud og købe ..en til hvernat ..

men men effexor hjalp mig til at komme ud af sengen og at slippe for elektro chock ...så er evig taknemmelig ..jeg er ikke på dem mere ..er kommet på noget andet da min psykiater ikke synes det hjalp mig optimalt ..var på 475 mg.

Ja har aldrig lagt skjul på at jeg er stor fortaler for antidepressiv midler ..men kan jo kun tale for mig selv og min egen erfaring ...

men har aldrig været bange og har aldrig været ude for at jeg har stået og overvejet om jeg skulle gå med til noget nyt de tanker har sygdommen overtaget ....når man er i depression ******* som jeg har været tænker jeg altid det kan aldrig blive så slemt som før . som da jeg var på bunden og havde mistet mig selv ..vidste ikke hvem jeg var mere. Jeg kunne ingen ting føle fra mit hjerte kun et stort sort hul.

har også haft slemme bivirkninger af medicin ...men hvad er alternativet ?? der er jo ikke noget ..har prøvet at trappe ud af antidepressiv medicin ..og fandt ud af at jeg kan ikke leve uden ...stod tilsidst næsten med en indlæggelse i døren .

Jeg har den bedste psykiater i verden mener jeg jo selv og det er meget meget vigtigt at have, han hjælper mig nemlig lige med at jeg altid har migselv med i det ..og ja har da også fået et par hug fra ham mht at jeg skal passe på migselv.

kommunen har søgt pension til mig og venter på svar som kan evt være lige rundt om hjørnet.... men hvis de sagde de evt ville prøve noget andet medicin eller behandling (som der så står er udtømt i mine papirer) ville jeg med det samme ja tage den ftp væk og prøve det de anbefalder ..

(men det tror jeg nu der også er mange af os der villle )

Vi ville jo alle gerne have vores "rigtige" liv tilbage .
og hvis jeg får den ftp ...ville jeg have ro men ville aldrig opgive drømmen at få det tilbage jeg idag har mistet.

[Leduce]

jeg forstår godt du mener man skal passe på sin krop ..men jeg tænker med det samme..hvad er min krop uden min psyke??

ja jeg ved godt den tanke er meget sort på hvid men det er min tanke.


kh leduce.